L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

www.danskemedier.dk

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt elektronisk til

21. februar 2020

Vedr.: Høring om markedsføring af kviklån

Danske Medier har med tak modtaget forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomhed

og lov om markedsføring m.v. i høring.

Danske Medier har noteret, at lovforslaget har til formål at implementere den politiske aftale, der

blev indgået 19. december 2019 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om et opgør med kviklån.

Danske Medier har indledningsvis ingen bemærkninger til det politiske ønske om at indføre et forbud

mod visse former for forbrugslån. Foreningen hæfter sig til gengæld ved de foreslåede markedsfø-

ringsforbud i lovforslaget, der indeholder elementer, der synes såvel inkonsistente som vidtgående,

og som i yderste konsekvens kan få utilsigtede konsekvenser for erhvervsdrivendes muligheder for at

reklamere for lovlige ydelser i det offentlige rum.

§ 11 a Forbud mod markedsføring af kreditaftaler til forbrugere med ÅOP på 25 procent eller der-

over

Danske Medier har noteret, at der med lovforslaget på den ene side indføres et loft i markedet for

alle forbrugslån, der har en årlig omkostning i procent (ÅOP) på over 35 procent (som ikke er sikret

ved pant i fast ejendom), og på den anden side et forbud mod markedsføring af forbrugslån, såfremt

en virksomhed udbyder forbrugslån med en ÅOP på 25 procent eller derover.

Der indføres med andre ord et markedsføringsforbud mod lovlige ydelser, da et forbrugslån mellem

25 og 35 procent er tilladt i henhold til det foreslåede loft i markedet for kviklån.

Denne diskrepans sættes yderligere i relief, når det ved nærlæsning fremgår, at markedsføringsfor-

buddet også vil gælde for en udbyder af et kviklån, der vel at mærke overholder procentsatsen i det

lån, som skal markedsføres, men som i sin virksomhed også opererer med

–

lovlige

–

forbrugslån

med en ÅOP på over 25 procent. I de tilfælde må virksomheden ikke markedsføre nogen former for

kviklån uanset ÅOP.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Medier finder det overraskende, at regeringen ønsker at indføre et markedsføringsforbud,

der på flere måder er problematisk.

Først og fremmest er markedsføringsforbuddet et alvorligt indgreb i de erhvervsdrivendes kommerci-

elle ytringsfrihed og ret til at markedsføre lovlige varer og ydelser. Forslaget afviger dertil fra hidti-

dige markedsføringsforbud som fx forbud mod markedsføring af tobak eller receptpligtig medicin,

idet forbuddet ikke har baggrund i de sædvanlige sundhedsskadelige betragtninger. Åbner man først

op for muligheden for at indføre markedsføringsforbud for i øvrigt lovlige produkter ud fra et bredt

forbrugerbeskyttelseshensyn, kan det i værste fald hurtigt blive en glidebane for andre lignende for-

bud, der heller ikke er begrundet med sundhedsskadelig adfærd, men hvor regeringen af forskellige

årsager finder, at forbrugeren ikke selv er i stand til at foretage fornuftige dispositioner i forhold til

lovlige varer og ydelser på markedet.

Med henblik på at undgå en klart uhensigtsmæssig og i øvrigt kompliceret retstilstand, skal Danske

Medier allerede af ovenstående grunde opfordre aftaleparterne til at genoverveje forslaget og sikre,

at lovgivningen på området er konsistent, således at der gælder ét fælles loft for såvel udbud som

markedsføring af kviklån.

Konkurrenceforvridning

Forslaget giver endvidere anledning til at fremhæve betydningen af den konkurrenceforvridning, der

sker ved indførslen af et nationalt forbud, der for så vidt angår annoncering via internettet og online

tjenester ikke vil gælde for erhvervsdrivende, der er etableret i et andet EU/EØS-land som følge af-

senderlandsprincippet i e-handelsloven.

Ifølge lovforslagets bemærkninger er Erhvervsministeriet tilsyneladende opmærksom på, at afsen-

derlandsprincippet kan medføre en konkurrencefordel for forbrugslånsvirksomheder etableret uden-

for Danmark, men tillægger det ikke synlig vægt under henvisning til, at det vil være muligt at træffe

foranstaltninger over for

danske

erhvervsdrivende, der forsøger at omgå forbuddet. Erhvervsministe-

riet fastslår desuden, at hverken EU-lovgivningen eller den danske radio- og fjernsynslovgivning er til

hinder for et sådant forbud.

At direktivet om audiovisuelle medietjenester samt radio- og fjernsynslovgivningen ikke er til hinder

for et sådant forbud, er naturligvis en relevant betragtning, men foreningen savner en konkret stil-

lingtagen til, om indgrebet overhoved står mål med formålet om at begrænse markedsføringen af

kviklån. Dette finder Danske Medier bestemt ikke indlysende.

Det bemærkes i den forbindelse, at den konkurrenceforvridning, dette forslag må forvente at afsted-

komme, alt andet lige vil ske i form af udenlandske

–

og ikke danske - virksomheder, der via annonce-

ring på online tjenester, internettet og tv-kanaler, vil kunne tilbyde kviklån med en højere ÅOP end

Side 2 af 4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

de danske udbydere, ligesom markedsføring vil flyde til disse kanaler i stedet for danske medieplat-

forme.

§ 11 b, stk. 1, forbud mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomhed eller kreditaftaler i for-

bindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere

Med lovforslagets § 11 b foreslås indført et meget vidtgående forbud mod enhver markedsføring af

forbrugslånsvirksomheder og af kontante forbrugslån (uden sikkerhed i fast ejendom), der sker i for-

bindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

De præ ise afgræ s i g af eteg else ”i for i delse ed” er ikke ga ske klar, e ekse pler e i

bemærkninger tegner et meget bredt anvendelsesområde, der ifølge lovbemærkninger vil gælde alle

steder og således ikke blot på og i de trykte og digitale medier, men tillige alle steder i det offentlige

rum, herunder outdoor skiltning samt i offentlige transportmidler, forretningsvinduer samt på pri-

vate husgavle. Der er med andre ord tale om et meget restriktivt forslag, der må formodes at ramme

meget bredt samtidig med, at der stilles uforholdsmæssige krav til såvel annoncører som medier i de

tilfælde, hvor der sker annoncering af de pågældende ydelser og brands.

Danske Medier skal i den forbindelse henvise til, at der med lovforslaget lægges op til, at det er den

enkelte forbrugslånsvirksomhed, der har ansvaret for at sikre sig, at der ikke købes reklametid eller

sker anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Dette er dog

ikke så enkelt som det lyder, og lovbemærkningerne synes at afspejle en manglende indsigt i det tek-

niske set-up i såvel programmatic samt ved online reklame booking direkte hos mediet, der ikke gør

det muligt for annoncørerne at få indblik i sammenhængen med andre reklamer, sponsorater m.v.

Forslaget vil derfor i praksis vælte hele ansvaret over på medieplatformene, der vil skulle anvende et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug i et forsøg på at undgå overtrædelser af markedsføringsforbud-

det.

Salg og køb af digital annonceplads er i høj grad automatiseret og afvikles i realtid, hvilket vil sige, at

det er umuligt for kviklåns-annoncører at sikre, at indkøb af annonceplads ikke overtræder forbud-

det, da de aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i samme sekund eller hvad der kommer

af reklamer. Kombinationerne af reklamer, der vises på en webside er desuden typisk meget dyna-

misk og forskellig fra bruger til bruger.

Uanset om mediet bærer et juridisk ansvar eller ej, vil udgivere formentlig være nødsaget til at fra-

sortere al annoncering fra kviklåns-annoncører for ikke potentielt at blive forbundet med en ulovlig

reklame-kombination. Selv med denne foranstaltning er det svært at garantere, at en ulovlig kombi-

nation aldrig kan opstå, da kampagner kan blive indrykket af mediebureauer eller fra varierende do-

mæner. Med andre ord risikerer både medier med lovligt indhold og annoncører med lovlige produk-

ter at begå en lovovertrædelse uden fortsæt og med ringe mulighed for at undgå, at det kan opstå.

Et politisk ønske om at begrænse indgåelsen af kreditaftaler med høje omkostninger er én ting, men

at indføre et så vidtgående indgreb i virksomhedernes mulighed for at reklamere for lovlige ydelser

står ganske enkelt ikke mål med midlet. Dertil kommer, at den reelle effekt ved indgrebet står hen i

Side 3 af 4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

det uvisse, i og med at forslaget ikke er ledsaget af nogen form for dokumentation for, at markedsfø-

ring af forbrugslånsvirksomhed samt markedsføring af spil eller spiludbydere, der udbydes i det

e ”rekla eru ”

skulle medføre en stigning i indgåelse af forbrugslån og derved en stigning i

antallet af forbrugere, der oparbejder en væsentlig gæld som følge af lån til brug for spil.

Foreningens bekymring angående den forventelige konkurrenceforvridning som lovforslaget må an-

tages at få i relation til forbrugslånsvirksomheder etableret i et andet EU- eller EØS-land end Dan-

mark, og som derfor alene skal overholde afsenderlandsprincippet i forbindelse med online markeds-

føring, gælder ligeledes i forhold til dette markedsføringsforbud.

Markedsføringsforbuddene bør genovervejes

Det er Danske Mediers opfattelse, at ministeriet ikke med det fremsendte høringsmateriale har på-

vist, at der er tilstrækkelig belæg eller dokumentation for, at disse meget vidtgående markedsførings-

forbud er nødvendige endsige vil have den ønskede virkning. Foreningen skal derfor kraftigt anbefale

aftaleparterne om at genoverveje de foreslåede markedsføringsforbud. Formålet med at beskytte

for ruger e od at ”indgå

kreditaftaler uden at tænke over omkostningerne og konsekvenserne her-

ved”

samt at bekæmpe ludomani bør trods alt kunne ske ved at tage andre mere proportionelle mid-

ler i brug fx ved at skærpe informationskravet i forbindelse med lån og markedsføring i stedet for at

ty til uforholdsmæssige indgreb i retten til at markedsføre lovlige ydelser.

Danske Medier stiller sig gerne til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.

Henvendelse herom kan rettes til undertegnede på tlf. 33974000 eller e-mail [email protected]

Med venlig hilsen

Christina Mary Moshøj

Seniorkonsulent, cand. Jur.

Side 4 af 4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

Forslag til ændringer af lovgivning om kviklån

21. februar 2020

1. Indledning

Foranlediget af en høring

o ”æ dri g af lov o for rugslå svirkso heder, lov o

arkedsføri g og lov o fi a siel virkso hed”

har Dansk Kredit Råd bedt Lauritzen

Consulting (LC) om at udarbejde en vurdering af lovforslaget. Vores vurdering, som

præsenteres i dette notat, vil se på forslagets proportionalitet ift. dets formål og sætte fokus

på en række problematiske forhold i forslaget. Afslutningsvist vil vi konkludere på forslagets

konkurrenceforvridende effekter og dets overensstemmelse med EU-retten.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er debat om udbredelsen af såkaldte kviklån, dvs. typisk korte

forbrugslån uden sikkerhed, som forbrugere optager for at kunne finansiere køb af varer eller

tjenester. Renten (fx målt ved ÅOP, jf. nedenfor) er typiske højere end på andre lån, hvilket

afspejler, at de er dyrere at administrere i forhold til de lånte beløb end fx typiske bånklån, og

at kreditrisikoen for udbyderne er større. Selvom lånene optages af alle befolkningsgrupper,

er der en overvægt af personer, som formentligt ikke ville være kreditværdige hos

pengeinstitutterne, fx unge og personer uden fast beskæftigelse.

Den grundigste analyse af området blev udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

KFST i

5 ”Markedet for kviklå ” . De e a alyse

(som var baseret på en relativ bred

markedsafgrænsning) viste, at det såkaldte kviklånsmarked var steget stærkt i årene forinden,

og rapporten anbefalede på den baggrund en række reguleringer og stramninger af

lovgivningen. I 2016 blev der således indført en

48-timers betænkningsperiode,

inden

forbrugslån med en løbetid på højst tre måneder, og som ikke er betinget af et varekøb, kan

udbetales. En række andre stramninger blev indført i foråret 2019, med ikrafttræden pr 1/7

2019, hvorefter det bl.a. blev påbudt for udbydere af forbrugslån at blive registreret og

underlagt Finanstilsynets tilsyn

. Endvidere blev der indført et krav om

kreditværdighedsvurdering af den enkelte låntager. Baggrunden for dette var især KFST´s

rapport, som viste, at en del forbrugere tilsyneladende efterfølgende fortryder deres

forbrugslån og/eller ikke betaler lånet tilbage til tiden. Betænkningsperioden er således et

middel mod såkaldte

impulskøb

med dertil knyttede

impulslån.

Det bemærkes i øvrigt, at branchen selv har udarbejdet en nyere rapport, fra marts 2018, om

udviklingen på markedet. Der refereres ikke til denne rapport i lovforslaget. Det fremgår bl.a.

af rapporten, at halvdelen af alle låneanmodninger afvises, og at kun 2,3 % af lånene ender

som fogedsager. Branchen anbefaler endvidere i denne rapport flere politikinitiativer for at

beskytte forbrugerne, fx skærpet tilsyn fra Finanstilsynet, bedre oplysning om

Dette tilsyn er endvidere endnu ikke implementeret i praksis

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

klagemuligheder og forbud mod lån til personer med gældsanmærkninger (fx RKI).

Lovforslaget forholder sig således ikke til branchens egne ønsker om regulering.

3. Grundlæggende om forslagets proportionalitet

I dled i gsvist i lovforslaget egru des dette ed et ø ske o at u dgå, at ”u ge og so ialt

udsatte da skere” e der i ”gældsfælder”, l.a. fordi lå e e ”auto atisk fortsætter fra å ed

til å ed ude krav o afdrag”.

Dette ønske er forståeligt. Spørgsmålet om proportionalitet

vedrører især, om et ønske om at undgå gældsfælder kunne opnås på mindre vidtgående og

forvridende måder end efter forslaget. Dette spørgsmål er vigtigt - både fordi det generelt er

uhensigtsmæssigt, når love ikke er effektive i forhold til de mål, de sigter mod at opnå, men

også fordi det i forhold til EU-retten gælder, at grundlæggende rettigheder og

konkurrenceretten kun må tilsidesættes, hvis der er tungtvejende grunde til det, og hvis

målene ikke kan opnås på en mindre konkurrenceforvridende måde.

Ved det foreliggende lovforslag er der flere ting, der peger på, at proportionalitetskravet ikke

er opfyldt. Først og fremmest foreligger der ingen opgørelser eller undersøgelser af

virkningerne af 2016- og 2019-reguleringernes effekt på omfanget af lån og af, hvor mange

lå tagere, der er eller føler sig a ragt i e ”gældsfælde”.

Det er således i høj grad muligt, at 2016- og 2019-reguleringen vil mindske antallet af

personer, der er eller føler sig anbragt i en gældsfælde. Dette spørgsmål er simpelt hen ikke

belyst.

Man kan tilføje, at det vil være helt uproportionalt generelt at søge at dæmpe forbrugslån.

Som udgangspunkt er der, også på de finansielle markeder, er aftalefrihed, og at regulere

låneaftaler indgået mellem voksne og oplyste forbrugere på den ene side og långivere på den

anden side strider grundlæggende mod både grundlovens og EU-rettens principper om fri

erhvervsudøvelse. Dette hensyn kan under ekstraordinære omstændigheder evt. begrundes

med særlige hensyn til meget svage forbrugere. Et sådant særligt hensyn er imidlertid ikke

dokumenteret eller sandsynliggjort.

Hvis der er et ønske om at gå videre end 2016- og 2019-reguleringerne vil dette også kunne

gøres på mindre indgribende måder end i lovforslaget, jf. nedenfor.

4. ÅOP-begrebet

Et af de væsentligste nye forhold i lovforslaget er grænser på hhv. 25 og 35 pct. for den

såkaldte ÅOP, dvs. de årlige omkostninger i pct. ÅOP er et begreb, der er indført i dansk ret på

foranledning af EU og sigter mod at gøre det mere gennemsigtigt for forbrugerne at

gennemskue vilkårene for forskellige lån. Man kan sammenligne ÅOP med rentesatser, men

ÅOP er et ” rutto egre ”, der edtager alle re ter og øvrige lå eo kost i ger i et e kelt tal.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

En sådan forenkling kan være fornuftig, men grundlæggende har ÅOP-begrebet den svaghed,

at det ikke er relateret til långivers omkostninger og at det ved korte lån, dvs. af en eller få

måneders løbetid, ikke er et retvisende udtryk for de samlede omkostninger for forbrugeren

ved et lån.

En långiver har normalt både omkostninger ved långivning, der er stort set uafhængige af

lånets størrelse, og omkostninger, der afhænger af lånets størrelse. De størrelsesuafhængige

omkostninger

til

kreditværdighedsvurdering,

registrering,

dokumentoprettelse mv. De størrelsesafhængige omkostninger er primært kreditrisikoen, dvs.

udbyders risiko for, at låntager ikke kan eller vil betale lånet tilbage. ÅOP-begrebet måler

imidlertid låneomkostningerne i forhold til lånebeløbet.

ÅOP-begrebet

”straffer” derfor

små

lån.

Hvis en långiver fx tager en rente på 2 pct. om måneden plus 200 kr i

administrationsgebyr, så vil et kort lån på fx 1000 kr eller 2000 kr automatisk have en meget

høj ÅOP (langt over lovforslagets grænser). ÅOP kan i dette tilfælde nedbringes ved at øge

lånebeløbet, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lovforslaget intentioner -

tværtimod.

ÅOP-begrebet straffer også korte lån.

Fx vil et tænkt, rentefrit lån på 1000 kr, med en løbetid

på en uge, og et tænkt, lavt lånegebyr på bare 10 kr, have en ÅOP på 68 pct., dvs. langt over

lovforslagets grænser. I dette tilfælde kan et sådan lån også bringes i overensstemmelse med

lovforslaget, nemlig ved at forlænge løbetiden. Men en ændring af lånemønstrene, så lånene

bliver længere, vil ikke på nogen måde reducere risikoen for fortrudte lån eller gældsfælder -

for e tlig tværti od, jf. også lovforslagets e ærk i g o at u dgå lå , der ”auto atisk

fortsætter fra å ed til å ed ude krav o afdrag”.

5. 35 pct. ÅOP-grænsen

Lovforslaget indeholder en generel grænse for ÅOP for forbrugslån på 35 pct.

De fleste andre EU-lande har ikke en sådan grænse. Og i de få lande, der har en sådan grænse,

er den højere end 35 pct., jf. både KFST´s 2015-rapport og bemærkningerne i lovforslaget.

Island har således en ÅOP-grænse på mere end 50 pct. Finland har en rentegrænse på 20 pct.

- men med mulighed for tillæg på mindst 150 euro pr år, hvilket i praksis vil give en væsentligt

højere ÅOP end i lovforslaget. I Sverige er loftet 40 pct. plus rentelovens referencerente, som

er nationalbankerenten plus 8 pct. - dvs. et loft på i alt næsten 50 pct. Endelig har UK ifølge

KFST-rapporten en grænse på 24 pct. -

om måneden

- hvilket også er meget højere end i

lovforslaget (men det er ikke nævnt i lovforslagets bemærkninger).

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

35 pct.-grænsen for ÅOP vil således efter det oplyste være den strammeste regulering i

Europa.

Herudover er grænsen konkurrenceforvridende, idet den ikke gælder for udenlandske

udbydere fra EU- og EØS-lande (dette gennemgås nedenfor) og heller ikke for lån, der er givet

mod sikkerhed i fast ejendom. En sådan sikkerhed i form af et ejerpantebrev el.lign. er en

typisk del af pengeinstitutternes forretningsmodel, men ikke af forbrugslånsvirksomhedernes

model. Det gør det naturligt at overveje, hvorfor pengeinstitutternes forretningsmodel skal

stilles bedre end forbrugslånsvirksomhedernes. Et lån med en given ÅOP opleves ikke af

forbrugerne som mindre byrdefuldt, fordi långiver har sikkerhed - tværtimod er långiverens

risiko og dermed omkostning større, når der ikke er sikkerhed for lånet.

Et praktisk hensyn kunne være, at pengeinstitutternes ÅOP som regel er lavere end 35 pct., og

at det derfor ikke er nødvendigt at gribe ind over for pengeinstitutlån. Det er imidlertid en

dårlig egru delse, for i så fald vil ” øvlet” ved at o fatte lå

ed sikkerhed også være

begrænset.

Konklusionen må derfor i stedet være, at lovforslaget diskriminerer forbrugslånsvirksomheder

i forhold til pengeinstitutter, uden at der foreligger nogen rimelig begrundelse for dette.

6. 25 pct. ÅOP-grænsen

Lovforslaget indeholder også en grænse på 25 pct. Denne grænse betyder, at det bliver

for udt at yde lå

ed e ÅOP over 5 p t., såfre t virkso hede ” arkedsfører” si e lå .

Denne regel gælder dog ikke lån mod sikkerhed, jf. beskrivelsen ovenfor, og heller ikke lån

givet af detailhandelen eller af en anden långiver i forbindelse med køb af en konkret vare

eller tjenesteydelse. Endelig gælder reglen igen ikke udenlandske udbydere, jf. ovenfor.

Reglen er problematisk af flere grunde.

For det første er egre et ” arkedsføri g” ikke klart. Nogle vil ved dette ord forstå

”rekla eri g” v., e e såda opfattelse er for s æver. Efter arkedsføri gsrette

i kluderer ordet ” arkedsføri g”

meget andet, herunder fx også den måde, lånene leveres

på, skiltning i udbyderens butik, lokaler, hjemmeside oma. Lovforslaget forsøger at reparere

på denne uklarhed ved netop at tilføje, at skiltning i egne lokaler, på egen hjemmeside mv.

netop ikke er omfattet af reglen. Under alle omstændigheder består der imidlertid uklarheder,

som kan forstærke de konkurrenceforvridende effekter af lovforslaget.

Den anden uklarhed og konkurrenceforvridning gælder i forhold til detailhandelen. Ifølge

KFST´s rapport gives kviklån ofte netop med henblik på køb af en konkret vare eller ydelse.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

Når forslaget undtager långivning givet i forbindelse med dette køb, men ikke når

lå tag i ge sker i sa

e hæ g her ed, e evt. lot ”på de a de side af gade ”,

indføres en konkurrencebegrænsning, som er uproportional, idet den ikke tjener noget

rimeligt formål, der står mål med eller kan begrunde konkurrenceforvridningen.

Endelig gør eksistensen af to grænser i sig selv loven uklar, idet der vil være en række

grænsetilfælde, hvor det er uklart, hvilken af de to grænser, der gælder.

Ud over de konkurrenceforvridende forhold vil det således gøre loven enklere, klarere og

nemmere at forstå og administrere for såvel forbrugere som virksomheder og tilsyn at droppe

den særlige 25 pct.-regel.

7. 100 pct.grænsen

Lovforslaget indeholder endvidere en 100 pct.-grænse. Det samlede beløb, som renter og

andre låneomkostninger udgør, må ikke overstige lånebeløbet.

I første omgang kan dette synes at være en beskyttelse i ft. rykkeomkostninger mv. (som ikke

er indeholdt i ÅOP-

egre et, idet disse o kost i ger ikke forudsættes etalt i det ” or ale”

lånetilfælde). Dette forekommer imidlertid ubegrundet, idet der allerede findes en regulering

af rykkergebyrer mv. (som normalt højst må udgøre 100 kr pr. rykker, og højst for tre rykkere i

alt).

De 100 pct. er imidlertid ikke pr år (som ÅOP), men i alt, og virker derfor som en ekstra

beskyttelse for forbrugeren, når lånene har en løbetid på mere end 3-4 år. Omvendt giver

reglen et disincitament til at udbyde lån med en længere løbetid end 3-4 år. Det er uklart,

hvilket hensyn denne regel skal varetage. I mange situationer kan det være fornuftigt at lade

et lån have næsten samme løbetid som det gode, lånet skal finansiere, og mange

forbrugsgoder har en længere løbetid end 3-4 år.

Det kan også tilføjes, at mange langløbende bank- og realkreditlån i tidligere højrenteperioder

har haft en samlet betaling af renter og omkostninger, der overskred hovedstolen.

8. Sammenfattende om de konkurrenceforvridende virkninger

Det kan sammenfattende konkluderes, at lovforslaget indeholder en del lofter og

afgrænsninger,

som

vil

virke

konkurrenceforvridende

forholdet

mellem

forbrugslånsvirksomhederne og andre kreditudbydere - nemlig pengeinstitutter,

betalingskortudbydere, detailhandelen mv. Det er meget svært at se noget sagligt grundlag

for denne konkurrenceforvridning, som vil svække konkurrencen og reducere udbuddet af lån,

således at en del lån fremover ikke vil blive ydet.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

Der er også en klar risiko for konkurrenceforvridning ift. private personer og virksomheder,

der ikke er registreret og ikke er under Finanstilsynets tilsyn. Dette er søgt håndteret ved også

at lade lovforslaget omfatte sådanne lån. Det er imidlertid tvivlsomt, i hvilket omfang loven vil

blive håndhævet for sådanne lån. Der er derfor risiko for, at en del af lånene bliver rykket ud i

det ” ørkegrå” o råde, hvor lå giver e ka være perso er eller virkso heder, der også på

andre områder kan have et afslappet forhold til lovgivningen, herunder skattelovgivningen.

9. Sammenfattende om forholdet til EU-retten

Det fremgår klart af lovforslagets bemærkninger, at forslaget vil diskriminere danske

finanslåneudbydere ift. udbydere fra andre EU- eller EØS-lande, idet disse alene vil være

omfattet af hjemlandet lovgivning og ikke af den danske lovgivning. Det anføres som delvist

forsvar for dette forhold, at hvis en dansk udbyder etablerer sig i et andet land

alene

med det

forhold at udbyde lån til danske kunder fra et andet land, så vil der mulighed for at erklære

omgåelse og lade en sådan virksomhed omfatte af de danske regler.

Hvis virksomheden imidlertid fx udbyder lån til flere EU-lande, vil der ikke være tale om

omgåelse.

Denne konkurrenceforvridning vil under alle omstændigheder være urimelig over for de

danske udbydere. Den vil også indebære risiko for, at lovforslaget ikke når sine mål - men at

slutresultatet blot bliver mindre kontrolmuligheder og tab af dansk skatteprovenu.

Spørgsmålet er også, om og i hvilket omfang en sådan diskrimination strider med EU-retten.

Det relevante er her EU-traktatens konkurrencebestemmelser (artikel 101-102) og artikel 15 i

EU´s Charter om grundlæggende rettigheder, der lyder, at enhver har ret til at arbejde og at

”udøve et frit valg eller a epteret erhverv”.

Hvis en dansk lovgivning på denne måde diskriminerede mod danske virksomheder, var der

efter vores vurdering ingen tvivl om, at det ville være i modstrid med EU-retten. Her er der

tale om såkaldt

omvendt diskrimination,

hvor et land diskriminerer mod sine egne

virksomheder ved at give dem ringere vilkår end virksomheder i andre lande. Retspraksis ift.

ve dt diskri i atio er væse tligt i dre e d retspraksis ift. ” or al” diskri i atio .

Regler og praksis imod diskrimination i EU gælder imidlertid begge veje, og EU-traktaten

beskytter i høj grad også både borgere og virksomheder ift. overgreb fra de stater, de er

hjemmehørende i.

Det kan således sammenfattende konkluderes, at:

•

Erhvervsministeriet ikke har taget hensyn til Dansk Kredit Råds rapport fra 2018 samt

undersøgt virkningerne af indførelsen af betænkningsperiode i 2016 og af den seneste

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

LauritzenConsulting

21. februar 2020

•

regulering fra 2018. Ministeriet har således ikke dokumenteret behovet for ny

regulering

Lovforslaget på flere områder indfører eller forstærker en konkurrenceforvridning

mellem forbrugslånsvirksomhederne på den ene side og pengeinstitutter,

betalingskortvirksomheder mv. på den anden side. Denne konkurrenceforvridning

tjener ikke noget sagligt formål. Selv om pengeinstitutterne fx har banklicens, er også

forbrugslånsvirksomhederne i dag under tilsyn af Finanstilsynet, og denne forskel er

derfor ikke noget saglig grund til konkurrenceforvridning. Der indføres endvidere en

konkurrenceforvridning mellem forbrugslånsvirksomhederne og detailhandelen (eller

lånevirksomheder med tætte relationer til detailhandelen), som er ubegrundet og

usaglig.

Endelig indføres der en omvendt diskrimination mod danske virksomheder, som kan

være i strid med EU-retten.

Det er derfor vores samlede vurdering, at bestemmelserne er kritisable og betænkelige i et

EU-retligt perspektiv, og at lovforslaget med betydelig fordel kan gøres mere EU-konformt.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

København 21. februar 2020

HØRINGSSVAR TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBRUGSLÅNSVIRKSOMHEDER, LOV OM

MARKEDSFØRING OG LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED

Finanstilsynet sendte den 27. januar 2020 forslag til Lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed i høring. Med

lovforslaget implementeres den politiske aftale af 19. december 2019 om et ’opgør med kviklån’.

Med lovforslaget introduceres blandt andet:

a) et forbud mod forbrugslån med ÅOP over 35 procent – forbuddet vil ikke gælde lån som er

sikret med pant i fast ejendom.

b) et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med ÅOP over 25

procent ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Forbuddet vil ikke gælde lån

med pant i ejendom eller lån forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser

c) Et omkostningsloft så en forbruger maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i

renter, gebyrer og afdrag samlet set. Loftet vil ikke gælde kassekreditter eller lån som er

sikret med pant i fast ejendom.

Dansk Kredit Råd med gruppen af Digitale Långivere repræsenterer den meget begrænsede del af

det danske forbrugslånemarked, der omfatter mindre og kortsigtede forbrugslån – 0,86 mia. kroner

af et samlet forbrugslånemarked på 115 milliarder kroner og af et samlet lånemarked på omkring

4.000 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik – som bliver særligt voldsomt ramt af lovindgrebet.

Dansk Kredit Råd takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger:

1. Generelle bemærkninger til lovændringen

Det fremgår af loven, at formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem forbud mod visse

forbrugslån.

Det skal derfor indledningsvist bemærkes, at der allerede er taget en række initiativer til at styrke

forbrugerbeskyttelsen på forbrugslånsmarkedet, der endnu ikke er blevet endeligt implementeret.

Den 1. juli 2019 blev der indført krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal have en tilsynspligtig

tilladelse hos Finanstilsynet til at udøve udlånsvirksomhed. Endvidere blev det præciseret, at

forbrugslånsvirksomhederne skal leve op til god skik for finansielle virksomheder, og at

forbrugsvirksomhederne er forpligtet til at foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering, som

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet skal godkende, og som skal sikre, at forbrugere kun ydes lån, som de er i stand til at

tilbagebetale. Finanstilsynets tilladelser vil i Dansk Kredit Råds øjne være en markant styrkelse af

forbrugerbeskyttelsen, men det er tilladelser, der endnu ikke blevet afgivet, og loven har derfor

endnu ikke haft mulighed for at bidrage til at styrke forbrugerbeskyttelsen.

Det er en nyskabelse i dansk forbrugerpolitik at introducere ny lovgivning for at fremme

forbrugerbeskyttelsen inden tidligere vedtaget lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen

inden for samme område reelt er trådt i kraft. Det er også en ganske drastisk tilgang til

lovgivningsarbejde generelt, og det kan heller ikke undgå at rejse spørgsmålet om, hvorvidt den nye

lovgivning reelt handler om at fremme forbrugerbeskyttelsen eller om den reelt handler om noget

andet: Om at sende et signal til vælgerne eller at diskriminere udbydere af mindre og/eller

kortfristede forbrugslån frem for større forbrugslån med længere tilbagebetalingsfrist, der typisk

udbydes af danske pengeinstitutter.

I forbindelse med lovforslaget må det være forventeligt at få dokumentation for både omfanget af

de problemer der søges løst ved forslaget – og at den regulering, der indføres, kan dokumenteres

at have faktisk effekt på det ønskede formål. Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for,

at de problemer der søges løst, alene hidrører mindre forbrugslån. Der synes således ikke at være

en rimelig oversigt over den reelle gældsætning og dennes oprindelse, blandt de overgældsatte

forbrugere man med denne forbrugerbeskyttelse ønsker at beskytte. Ej heller er det noget sted

dokumenteret, at den foreslåede regulering faktisk løser problemerne. Ud over at reguleringen er

designet til at forhindre specifikke produkter, er den med til at skævvride markedet til fordel for de

traditionelle banker. Reguleringen hæmmer innovation og digitalisering og flytter efterspørgslen til

uregulerede markeder med hverken forbrugerbeskyttelse eller offentlig kontrol. Alt dette bør veje

tungt. Og det er en klar og kritisabel mangel ved denne lovgivningsproces, at dokumentation for

behov og faktisk effekt ikke er fremlagt.

Alle typer af begrænsninger af lån baseret på et ÅOP-loft er diskriminerende for kortsigtede og

mindre lån. Det skyldes den matematiske formel, der ligger til grund for ÅOP-beregningen. ÅOP

bliver rent matematisk eksponentielt høj for lån med kortere tilbagebetalingsfrist end et år, også

selvom de reelle omkostninger for den enkelte forbruger ikke øges. På den baggrund hersker der

ingen tvivl om, at en lov med et ÅOP-loft på 35 procent og et markedsføringsforbud forbundet med

lån med ÅOP på maksimalt 25 procent er et effektivt middel til at forhindre mindre kortfristede lån.

Men det vil ikke fremme forbrugerbeskyttelsen.

Da det er uproblematisk rent teknisk at nedsætte ÅOP ved at øge tilbagebetalingsperioden og øge

lånebeløbet, vil loven medføre, at låntagere med et behov for et kortsigtet lån, vil være tvunget til

at tage et længerevarende lån, der er større end låntagers reelle behov, og som ganske givet har en

lavere ÅOP, men i absolutte tal vil koste låntager mere end et kortsigtet forbrugslån. Lånebehovet

og efterspørgslen efter lån vil dermed ikke ændre sig, og det må derfor forventes at forbrugerne i

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fremtiden vil gældsætte sig udover deres reelle lånebehov, da små lånebeløb ikke vil være

tilgængelige.

Et renteloft baseret på ÅOP er reelt prisregulering, der straffer de, der ønsker mindre og/eller

kortsigtede lån og de, der er villige til at tage risikoen ved at udbyde mindre usikrede forbrugslån.

Den reelle konsekvens af loven vil blive, at de enkelte forbrugslån bliver større, og den tid, det tager

at tilbagebetale dem, forlænges. Dermed vil lovgivningen resultere i at de lån, der misligholdes også

vil blive større i fremtiden og den længere afdragstid øger risikoen for, at antallet af misligholdte lån

øges.

Dansk Kredit Råd vurderer på den baggrund, at loven vil medføre en forøgelse af antallet af danskere

i reelle gældsfængsler og et endnu mere uigennemskueligt forbrugslånemarked.

2. Konkrete bemærkninger til lovændringen

Lovforslaget øger risiko for et større ureguleret marked

Effektiv regulering kombinerer stærk forbrugerbeskyttelse med et levedygtigt marked for reguleret

kredit. Uden et levedygtigt marked nægtes almindelige borgere lovgivningsmæssig beskyttelse.

Fremfor at forbedre beskyttelsen af danske forbrugere, risikerer lovforslaget at skubbe forbrugere

med mindre og/eller kortvarige lånebehov ud af det regulerede marked og over i hænderne på

uregulerede långivere. Det risikerer effektivt at fjerne reguleringsskjoldet fra dem, der har mest

behov for det.

Mindre lån vil med lovgivningen blive kvalt. For den nuværende låntager, der ikke ønsker at sætte

sig i stor og langvarig gæld, vil den eneste mulighed for at bygge bro over et finansielt hul være det

uregulerede, ubeskyttede marked.

Lovforslaget diskriminerer danske udbydere i forhold til udenlandske udbydere af forbrugslån

Erhvervsministeriet angiver, at et ÅOP-loft sikrer, at danske forbrugere ikke tilbydes lån, hvor

kreditomkostningerne er urimeligt høje. Det er ikke korrekt. Der findes fortsat medlemslande i EU,

som ikke har et loft over de samlede kreditomkostninger, og der findes ingen EU-lande med et lige

så begrænsende loft som det foreslåede. Markedsføringsforbuddet begrænser ligeledes alene

selskaber registreret i Danmark, hvorfor udenlandske selskaber stadig vil kunne markedsføre deres

lån til danske forbrugere. Endelig dækker markedsføringsforbuddet højst besynderligt ikke lån

forbundet med varekøb. Alle tre elementer vil medføre at danske forbrugere fortsat vil blive tilbudt

lån med højere kreditomkostninger end 25 eller 35 procent i ÅOP.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I den sammenhæng er det vores klare opfattelse, at regeringens lovforslag er i strid med EU-retten.

Ikke alene vil forbrugslånsvirksomheder blive stillet dårligere end konkurrenter inden for EU, men

konkurrencen vil også udgøre en trussel for den danske forbruger, som ikke vil kunne skelne mellem

danske og udenlandske udbydere af forbrugerkreditter.

Lovforslaget vil diskriminere danske udbydere af forbrugerkreditter og vil give præference til

udenlandske udbydere af forbrugerkreditter på det danske marked, fordi udbydere fra andre EU-

lande vil være omfattet af det respektive EU-lands regulering. Konkurrenceforvridningen til fordel

for låneudbydere fra andre EU-lande, vil også mindske Finanstilsynets kontrolmuligheder og øge

risikoen for tab af dansk skatteprovenu.

Lovforslaget vil medføre en overimplementering af erhvervsrettet EU-regulering og vil være det

mest indgribende i EU, da ingen andre lande i EU har indført et lignende markedsføringsforbud.

Overimplementering af erhvervsrettet EU-regulering bør ikke være mere byrdefuld end den

forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. Ministeriet bør af denne grund

sammenholde de forventede implementeringsomkostninger i Danmark med andre

sammenlignelige EU-lande. Dette vil unægtelig vise, at de vurderede administrative

omstillingsomkostninger overstiger 4 mio. Ligeledes bør Erhvervsministeriet vurdere hvilke lande

der er sammenlignelige i forhold til dette konkrete lovforslag.

Ministeriet bør desuden overveje hvilke markeder der er tilsvarende det danske.

Det er Dansk Kredit Råds mening, at lovforslaget ikke bør fremsættes, som følge af dets

uforenelighed med EU-retten. Desuden vil forslaget ikke alene skade danske

forbrugslånsvirksomheder, men de afledte konsekvenser vil være, at danske forbrugere optager lån

i udenlandske virksomheder – udenfor Finanstilsynets kontrol.

For at uddybe de konkurrenceretlige, herunder de EU-retlige konsekvenser ved lovforslaget, har

Dansk Kredit Råd anmodet Lauritzen Consulting uddybe lovforslagets problematiske elementer.

(Notat bilagt høringssvar)

Hvilke virksomheder vurderes at basere deres forretning på at tjene penge på, at forbrugere

ikke kan betale rettidigt tilbage?

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at ”det [er] meget bekymrende, at en væsentlig del af

forretningsgrundlaget for en række af udbyderne vurderes at være baseret på, at forbrugere ikke

kan tilbagebetale lånene rettidigt og derfor er endt med at betale rykkergebyrer og forlænge

lånene” (UDKAST 24.01.2020, side 6 af 55). Der er ikke blandt medlemmerne af Dansk Kredit Råd,

udbydere, hvor en væsentlig del af forretningsgrundlaget er baseret på at forbrugere ikke kan

tilbagebetale lån rettidigt. Det vil være en praksis vi utvetydigt vil fordømme og medlemmer vil uden

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

varsel blive smidt ud af brancheforeningen. Dansk Kredit Råd vil gerne udbede sig en liste over de

udbydere, som Finanstilsynet og Erhvervsministeriet vurderer, har et forretningsgrundlag, der er

baseret på, at forbrugerne ikke kan betale lånene rettidigt tilbage, samt det faktuelle grundlag en

sådan vurdering beror på.

Selv hvis sådanne udbydere eksisterede, vil et ÅOP-loft dog ikke stoppe dem. Hvis ambitionen med

loven er at stoppe udbydere, der tjener penge på forbrugere, der ikke er i stand til at tilbagebetale

lån rettidigt, vil loven fejle. Den mest effektive løsning på det problem ville være at sætte et loft

over morarenten, som Dansk Kredit Råd også tidligere har foreslået. Det vil fratage udbydere

incitament til at spekulere i at udbyde lån til gældsatte forbrugere, der ikke kan tilbagebetale lånet.

Dansk Kredit Råd har konstateret, at der ikke har været politisk interesse for et morarenteloft.

ÅOP-loft på 35 procent

Som nævnt under de generelle bemærkninger, er alle typer af begrænsninger af lån baseret på et

ÅOP-loft, diskriminerende for kortsigtede og mindre lån.

Dertil kommer, at lovforslaget læses således, at en eventuel forhøjelse af markedsrenten ikke vil

påvirke ÅOP-loftet. Med andre ord lægger lovforslaget op til, at en eventuel forhøjelse af

markedsrenten – og dermed den rente, som finansielle virksomheder selv betaler for at finansiere

egne udlån – skal håndteres ved at låneudbyderes indtjening udhules, eller at låneudbydere skal

afvente en lovændring for at tilpasse ÅOP-loftet til markedsudviklingen.

Det bemærkes i den sammenhæng, at den danske stat ved begrænset vækst i markedsrenten selv

kan opleve at kræve renter fra danske borgere, der overskrider ÅOP loftet. Ved for sent indbetalte

skatter og afgifter kræver den danske stat i visse tilfælde op til 0,4 procent plus basisrenten i renter

om måneden. Basisrenten har historisk fulgt diskontorenten og fremgår af opkrævningslovens §7

stk. 2, der offentliggøres årligt. Den er for nuværende på 0 procent, hvorfor den danske stat vil støde

på ÅOP-loftet, hvis basisrenten øges med 2,5 procentpoint. Det skal i den sammenhæng nævnes, at

diskontorenten i 1993 - efter EU’s konvergenskrav – var 11, 5 procent.

Dansk Kredit Råd anbefaler på den baggrund, at ÅOP-loftet ændres, så det som minimum er baseret

på diskontorenten + 35 procent.

Markedsføringsforbud skaber de facto ÅOP-loft på 25 procent

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår samtidig at der ønskes et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der

udbyder lån med ÅOP over 25 procent ikke må markedsføre nogle former for forbrugslån

overhovedet.

Markedsføringsforbuddet vil medføre flere negative følgevirkninger. For det første vil

markedsføringsforbuddet åbne Danmark for udenlandske forbrugslånsvirksomheder. Det

indebærer en risiko for manglende gennemsigtighed, når en forbruger skal vælge mellem forskellige

forbrugslån. For det andet vil lovforslaget indebære en risiko for at de danske myndigheders tilsyn

bliver illusorisk. Danske tilsynsmyndigheder kan alene føre kontrol med virksomheder, såfremt

virksomhederne henhører under dansk jurisdiktion. Her tænkes der særligt på udenlandske

forbrugslånsvirksomheders markedsføring af forbrugslån, som vil udgøre en væsentlig risiko for den

danske forbruger.

Sammenligner man de to ønsker – et ÅOP-loft på 35 procent og et markedsføringsforbud for

virksomheder, der udbyder lån over 25 procent – fremstår det tydeligt, at forslaget de facto får

virkning som et effektivt ÅOP-loft på 25 procent. Et markedsføringsforbud for udbydere af lån med

ÅOP på over 25 procent, betyder de facto, at markedet får et ÅOP-loft på 25 procent - ikke 35

procent, da ingen udbydere af lån vil kunne agere på det danske marked uden effektiv

markedsføring. Et de facto ÅOP-loft på 25 procent vil ikke modsvare den risiko, der er forbundet

med mindre lån uden sikkerhed. Ønsker man, at danske forbrugere skal have adgang til mindre

usikrede danske forbrugslån, vil en større risikopræmie være en nødvendighed. Et

markedsføringsforbud vil betyde, at alene de mest kendte og største udbydere af lån i branchen vil

dele markedet imellem sig. Det vil umuliggøre nye aktører at konkurrere på markedet for lån og

dermed stoppe konkurrencen.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at andre lande også har et indført ÅOP-loft. Finanstilsynet

og Erhvervsministeriet uddyber dog ikke i bemærkningerne, hvorvidt disse lande også har

begrænset muligheden for at markedsføre forbrugslån. Der er så vidt Dansk Kredit Råd er bekendt

ikke andre lande med et lignende markedsføringsforbud og en sådan undladelse skaber en

misvisende sammenligning af Danmarks lovgivning på området sammenlignet med udlandets.

Generelt er det Dansk Kredit Råds opfattelse, at det bør være Forbrugerombudsmandens opgave at

føre tilsyn med forbrugslånsvirksomheders markedsføring – ikke et generelt forbud. Der er allerede

i dag en lang række krav og retningslinjer til markedsføringen, hvor Forbrugerombudsmanden

rettelig påpeger overfor selskaber, når de overtræder kravene, hvorefter virksomhederne retter ind.

Markedsføringsforbuddets undtagelse af lån forbundet med køb af varer og tjenesteydelser

Det er overraskende, at markedsføringsforbuddet kun dækker forbrugslån, men ikke lån forbundet

med køb af vare eller tjenesteydelser.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lån forbundet med varekøb står for en meget stor del af de danske forbrugeres forbrugslån, og et

hurtigt blik på de konkrete låneaftaler forbundet med varekøbslån viser, at det er banker og

forbrugslånsudbydere, der står bag sådanne lån. Således kan et hurtig besøg i butikkerne vise, at

Sparxpres/Spar Nord Bank står for lån i Bang & Olufsen, Express Bank i Power, Santander Consumer

Bank i Elgiganten.

Desuden står lån forbundet med varekøb for en meget stor del af de misligholdte lån. Alene lån

forbundet med køb af mobiltelefoner står for en tredjedel af alle anmærkninger af unge i RKI

(https://finansdanmark.dk/media/37163/unge-gaeld-og-opsparing-rapport.pdf).

At undtage lån forbundet med varekøb er således et hul af dimensioner i forhold til lovens officielle

formål om at beskytte forbrugerne. Ligeledes øger det risikoen for, at markedet tilpasser sig således,

at udbydere af mindre forbrugslån går fra kontantudbetalinger til at udbyde lån forbundet med

varekøb.

Praktiske problemer forbundet med at efterleve markedsføringsforbuddet

Det fremgår af § 11 b, at ”Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere

i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2 og 3. " og videre: "Det

påhviler den enkelte forbrugslånsvirksomhed selv at sikre sig, at der ikke købes reklametid eller sker anden

markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere."

Forbrugslånsvirksomheder kan ikke bestemme over annoncørers prioriteringer vedr.

reklameblokke og har dermed, som det er i dag, ikke mulighed for at overholde denne del af § 11 b.

Dansk Kredit Råd anerkender, at en kombination af spilafhængighed og lån (både sikrede og

usikrede lån) er problematisk. Vores produkter er ikke beregnet til dække spillevirksomhed, og vi

ønsker heller ikke at låne ud med henblik på hasardspil. Men det foreslåede forbud kræver, at vi

udøver en magt, som vi ikke har. Vi er enige i hensigten med forbuddet, men vi har ikke direkte

kontrol over, hvordan annoncører administrerer deres reklameblokke.

Dansk Kredit Råds medlemmer har alle kreditværdighedsvurderinger af sine låntagere, der har til

formål at sikre, at spilafhængige ikke tilbydes forbrugslån, de ikke kan betale tilbage. Men det bør

være op til spiludbyderne – der kender sine kunder bedst – at forhindre spilafhængige i at spille

yderligere. Det kan således undre, at spiludbydere ikke per lovkrav skal kreditværdighedsvurdere

kunder og på den måde bidrage til at sikre, at deres kunder ikke ender i omfattende spillegæld.

Ligeledes er det tidligere blevet foreslået af Dansk Kredit Råd, at vores medlemmer med fordel

kunne gives tilladelse til at søge i ROFUS (register over frivilligt udelukkede spillere) i forbindelse

med kreditværdighedsvurderingsprocessen. Vi kan konstatere, at der ikke er politisk opbakning til

Dansk Kredit Råds medlemmer må afvise låntagere på baggrund af viden fra ROFUS.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Yderligere om markedsføringsforbuddet

Forslaget om et markedsføringsforbud for alle virksomheder, der udbyder lån over 25 procent i ÅOP

virker som udgangspunkt heller ikke gennemarbejdet. Det fremgår ikke, hvornår en finansiel

virksomhed har tilladelse til at markedsføre lån med ÅOP på 25 procent, hvis de tidligere har tilbudt

låneprodukter over 35 procent ÅOP. Det er heller ikke tydeligt, hvordan en virksomhed defineres.

Hvorledes håndteres koncernforbundne selskaber? Uafhængige selskaber der går sammen om at

udbyde lån?

Det bemærkes endvidere, at kreditaftaler gerne må markedsføres ”på

forbrugslånsvirksomhedens

hjemmeside eller et system til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden”

(lovændringens §11a stk. 2). Det betyder, at sammenligningssider på internettet fortsat er lovlige,

og derfor må kunne forventes at få dominerende indflydelse på markedsføringen af forbrugslån.

Det er Dansk Kredit Råds opfattelse, at sådanne sammenligningssider kan få en indflydelse, så de

reelt kan styre priserne på forbrugslån og svække konkurrencen på markedet.

Andet

I §11 a står der, at:

”Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt

forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 procent eller

derover (…)”.

Dette må være en fejl, og bør retteligt være: ”omkostninger

på over 25 procent".

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21. februar 2020

DI-2020-01920

Finanstilsynet

Att.: Belal Yassin

Sendt til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed

DI takker for modtagelsen af ovenstående høring og sender hermed bemærkninger til

forslaget.

DI deler bekymringen for overgældssætning blandt nogle danskere og støtter derfor en

stramning af reglerne. DI har ligeledes støttet, at forbrugslånsudbydere blev lagt ind

under Finanstilsynet med et forventet styrket tilsyn til følge, herunder krav om at

udbydernes produkter skal godkendes til målgruppen – en stramning af reglerne, som vi

endnu ikke har set den fulde effekt af. For DI er det afgørende at bevare smidighed i

relation til detailhandlens muligheder for at tilbyde deres kunder finansierede køb af f.eks.

hårde hvidevarer, cykler mv., ligesom at muligheden for at optage forbrugslån skal være

til stede for kunder, der har mulighed for at betale tilbage. For den enkelte kan uheldet

kan være ude og DI mener, at muligheden for at kreditværdige kunder kan købe på

afbetaling skal bevares, da ikke alle har midlerne til at betale kontant.

Henset til den til tider unuancerede debat om emnet finder DI det nødvendigt at

understrege, at der ikke er noget forkert i hverken at låne penge eller at låne penge ud.

Debatten og kritikken af overgældssætning er udsprunget af de såkaldte ”kviklån” med

skyhøje ÅOP-satser. Med det foreliggende forslag kommer man til at ramme meget bredt

og forslaget går i DI’s optik langt videre end hvad, der er nødvendigt for at håndtere

udfordringen med kviklån med ÅOP-satser på op til 700-800 pct. I praksis vil der

fremover, hvis forslaget gennemføres i den nuværende form, være danskere, der ikke kan

få dækket legitime lånebehov. Ikke mindst fordi forbuddet imod markedsføring af

kreditaftaler fra udbydere med lån i porteføljen med en ÅOP på over 25 pct. risikerer at

komme til at fungere som et de facto loft på 25 pct.

Lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 11 a

Det foreslås at indføre et ÅOP-loft på 35 pct. DI anerkender, at der er behov for indgreb

over for ”kviklånsbranchen” men mener grundlæggende ikke, at et ÅOP-loft er

hensigtsmæssigt, blandt andet fordi et politisk fastsat prisloft forventes at få negativ effekt

på konkurrencen på og fordi udbyderne vil blive tvunget til at yde kreditter med længere

*SAGDI-2020-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

løbetid for at komme under loftet, og dermed vil kunderne skulle betale mere i samlede

kreditomkostninger, end de ellers skulle.

Angående udformningen af ÅOP-loftet fremgår det af de specielle bemærkninger til

forslaget, at ÅOP-loftet på 35 pct. skal gælde uanset udviklingen i Nationalbankens

diskontorente. DI finder dette stærkt uhensigtsmæssigt, fordi långiver ingen indflydelse

har herpå. DI skal opfordre til at forslaget ændres, så loftet er koblet op på en

referencerente. Det samme gælder i forhold til omkostningsloftet i § 11 b.

§ 11 b

Med et omkostningsloft på 100 pct. er der en risiko for, at en låntager, der misligholder

sine forpligtelser i forhold til tilbagebetaling, meget hurtigt mister incitamentet til at

betale af på gælden, fordi det ingen økonomisk konsekvens har, om man begynder at

betale af én måned inde i mislighold eller eksempelvis 12 måneder inde. Risikoen er størst

for de mindre lån, hvor stiftelsesomkostningerne udgør en forholdsmæssig stor andel af

lånet grundet udgifterne forbundet med at foretage kreditvurderinger.

DI mener, at omkostninger, der allerede er reguleret i medfør af anden lovgivning, som

rykkergebyrer, morarentesatser mv. ikke skal være inkluderet i omkostningsloftet.

Derudover bør loftet ikke inkludere de omkostninger, der løber på i forbindelse med

inddrivelse som fogedretsgebyrer mv.

Lov om markedsføring

§ 11 a

Det foreslås, at virksomheder, der udbyder forbrugerkreditter med en ÅOP på 25 pct. eller

derover forbydes at markedsføre kreditaftaler til forbrugere.

DI stiller sig yderst kritisk overfor denne snørklede bestemmelse, som kommer til at

udgøre et de facto ÅOP-loft på 25 pct. for danske udbydere. Det gælder imidlertid ikke for

udenlandske aktører, som fortsat frit kan markedsføre kreditaftaler med en ÅOP op til 35

pct.

Skal der indføres et ÅOP-loft er det afgørende for DI, at det kan håndhæves over for alle

– danske såvel som udenlandske – aktører. Med andre ord; skal der indføres et ÅOP-loft,

bør der være ét ÅOP-loft og § 11 a bør derfor slettes.

Ønsker man trods de åbenlyse uhensigtsmæssigheder at fastholde § 11 a, støtter DI de

undtagelser til markedsføringsforbuddet, der fremgår af stk. 2 og 3. Bevares § 11 a, bør

den bevares i sin helhed.

§ 11 b

Det foreslås at forbyde markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler i

forbindelse med markedsføring af spil. DI støtter forslaget. DI’s støtte er betinget af, at det

forsat vil være muligt at markedsføre genstandsbestemte lån, hvor lånebeløbet ikke

udbetales kontant, som det fremgår af undtagelsen under stk. 3.

Ikrafttrædelse

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

De foreslåede ændringer kræver store omlægninger hos låneudbyderne, både

systemmæssigt og i forhold til allerede planlagte markedsføringsaktiviteter. DI skal derfor

opfordre til, at ikrafttrædelsesdatoen udskydes til 1. januar 2021.

DI står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Sidsel Dyrholm Holst

Branchedirektør

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Jesper Bo Nielsen <[email protected]>

19. februar 2020 10:29

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

VS: Høring over forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder m.fl. love

1911-0044; 1911-0053

749508; 753028

Finanstilsynet har anmodet om bemærkninger til ovennævnte lovforslag med brev af 24. januar 2020.

Finansforbundet takker for muligheden for at kommentere, og vi er overordnet meget positivt stemte over for

lovforslagets indhold.

Vi vil særligt fremhæve, at forslaget rummer flere fornuftige elementer omkring bedre oplysning om de reelle

omkostninger, der ligger i et givent produkt, omkostningsloftet, og en stramning af den aggressive markedsføring. Det

er skridt i den helt rigtige retning, og kan være med til at sikre forbrugerne bedre beskyttelse, ikke mindst de socialt

udsatte.

Der er dog stadig brug for en klarere rådgivningsforpligtelse, så forbrugerne kan blive hjulpet, før for mange yderligere

ender i håbløs gæld. Gældsrådgivning er godt, men personlig rådgivning er endnu bedre, da det er med til at

forebygge overgældsætning. Rådgivning kombineret med undervisning i privatøkonomi i folkeskolerne og

ungdomsuddannelserne er et godt fundament for forebyggelse af gældsopbygning, men som med al anden læring

gælder, at livslang læring er nødvendig for at vedligeholde kompetencerne. Den personlige rådgivning kan være med

til at understøtte den privatøkonomiske forståelse i forskellige livssituationer.

Med hensyn til bedre oplysning af forbrugerne kan en enkelt yderligere ændring være at tydeliggøre det fulde

tilbagebetalingsbeløb. Et begreb som ÅOP kan være forvirrende, og ofte står det skrevet med småt i

ansøgningsprocessen. Låntagerne bør have krav på at se det fulde tilbagebetalingsbeløb, fremhævet med store

typer, i kroner og øre på informationsmateriale, og på et selvstændigt skærmbillede, så lånets reelle pris står entydigt

klart og tydeligt.

Totalforbuddet mod markedsføring af forbrugslån i forbindelse med reklamer for spil er særdeles fornuftigt. I samme

åndedrag kunne man eventuelt også overveje at pålægge medier, hvori der reklameres for forbrugslån, et

selvstændigt ansvar for ikke at bringe reklamer for forbrugslån i forbindelse med reklamer for spil.

Markedsføringsforbuddet af lån med ÅOP over 25 pct. er ligeledes positivt. På længere sigt bør et totalforbud mod

forbrugslånsreklamer dog overvejes, gerne i forbindelse med en fremtidig evaluering af nærværende lovændring.

Fremadrettet vil vi også gerne opfordre til et styrket europæisk samarbejde på dette område.

Medlemslandene har vidt forskellige lovgivninger, og en større grad af ensretning vil skabe større klarhed samt gøre

det sværere for forbrugslånsvirksomheder at lave ”forum shopping” og udnytte de for dem mest fordelagtige nationale

vilkår. Desuden er det ikke altid let at finde ud af, hvor et kviklånsfirma – der jo som regel er internetbaseret – har

hjemsted, og hvilken forbrugerbeskyttelse, der gælder. Det kunne fx overvejes at etablere et obligatorisk mærke, der

angiver disse oplysninger, så man som potentiel kunde hurtigt kan orientere sig derom. Til illustration af det

betimelige heri kan nævnes de nylige tilfælde, hvor udenlandske bagmænd har udbudt forbrugslån til islændinge via

dansk firma og danske hjemmesider.

Desuden bør der oprettes et gældsregister, også gerne som et fælleseuropæisk initiativ, således at enhver lånsøgers

samlede eksisterende forbrugslån kan indgå i en forsvarlig kreditvurdering. Til sammenligning har eksempelvis Norge

indført et gældsregister i 2019. Det bør også samtidig overvejes at sikre, at overgældsatte personer, der er registreret

som dårlige betalere, ikke har mulighed for uhindret at optage yderligere forbrugslån og blive endnu mere håbløst

gældsatte.

Med venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

CRO / Chief Regulatory Officer

Direkte: +45 32 66 14 74

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Mobil: +45 21 41 45 65

Applebys Plads 5, 1411 Kbh. K

finansforbundet.dk

+45 32 96 46 00

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]; [email protected];

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Att.: Belal Yassin

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt per mail til

[email protected];

og [email protected]

21. februar 2020

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om mar-

kedsføring og lov om finansiel virksomhed

Dansk Erhverv har fået ovenstående lovforslag i høring og skal hermed komme med vores be-

mærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at der er behov for et indgreb mod de problematiske

kviklån, der i mange tilfælde har rentesatser på mere end 200 procent per år. Lånene er derud-

over kendetegnet ved, at de ofte ikke bliver afdraget, men at der alene bliver betalt renter og at

låntagerne derfor bliver fastholdt i deres gældsforhold år efter år.

Med de foreslåede ændringer, der vil indføre et ÅOP-loft på 35 procent, ser Dansk Erhverv dog en

risiko for, at nogle af de små og kortvarige lån (typisk op til 5000 kroner) vil forsvinde fra marke-

det, da disse ofte har en lidt højere ÅOP end 35 procent på grund af den korte løbetid og det for-

holdsvis lave lånebeløb.

Der er her ikke tale om lån med rentesatser på flere hundrede procent, men gode og konkurrence-

dygtige lån, der blot har en ÅOP over 35 procent på grund af sammenhængen mellem lånebeløb

og løbetid. Det vil ikke være til fordel for forbrugerne, at de bliver nødsaget til at optage større lån

eller betale dem tilbage over længere tid, da begge dele som udgangspunkt vil resultere i større

gældsætning og højere samlede kreditomkostninger for forbrugerne.

Vi skal stærkt beklage, at de seriøse og konkurrencedygtige forbrugslån detailhandlen tilbyder til

finansiering af konkrete køb af varer med dette lovforslag behandles på samme måde som useri-

øse kviklån, hvor forbrugerne får penge i hånden.

Når det gælder de foreslåede begrænsninger i forhold til markedsføring af kreditaftaler til forbru-

gere, finder Dansk Erhverv det problematisk, at detailhandelsvirksomheder risikerer at blive

holdt ansvarlig for aktiviteter hos deres finansielle samarbejdspartnere. Det gælder i forhold til

finansieringskøb, hvor detailhandelsvirksomheden bliver bundet af samtlige udbud hos den for-

brugerlånsvirksomhed, som de arbejder sammen med

–

også de lån, som detailhandelsvirksom-

heden ikke selv benytter sig af.

BDA

Side 1/4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

En detailhandelsvirksomhed, der alene tilbyder finansieringskøb med en ÅOP under 25 procent,

vil for eksempel ikke kunne markedsføre disse tilbud andre steder end på deres egen hjemmeside

og i deres butikker, hvis samarbejdspartneren blot har et lån med en ÅOP på 25 procent eller der-

over i sin portefølje. Heller ikke selv om lånene med en ÅOP på 25 procent eller derover ikke har

noget med detailhandelsvirksomheden at gøre.

Med et ÅOP-loft på kun 35 procent ser Dansk Erhverv ikke noget behov for at lave en endnu la-

vere grænse for den del af markedsføringen, der sker andre steder end på detailhandelsvirksom-

hedens egen hjemmeside eller i virksomhedens butikker. Et ensartet loft på 35 procent vil gøre

lovgivningen mere enkel for alle.

I forbindelse med finansieringskøb skal det desuden bemærkes, at denne type lån, hvor forbru-

gerne ikke får penge i hånden, efter vores opfattelse ikke medfører den samme risiko for over-

gældsættelse, som de lån, hvor forbrugerne får penge i hånden. Som minimum bør man derfor

undtage finansieringskøb fra markedsføringsloftet på de 25 procent.

Derudover er det uheldigt, at danske virksomheder stilles ringere end deres konkurrenter i andre

EU/EØS-lande Disse konkurrenter bliver på grund af afsenderlandsprincippet ikke underlagt de

samme markedsføringsmæssige restriktioner i forhold til annoncering på internettet og via andre

online tjenester, som de danske virksomheder bliver.

Det vil konkret sige, at det bliver lovligt for udenlandske virksomheder at lave elektronisk mar-

kedsføring af lån på op til 35 procent i ÅOP, mens en dansk virksomhed alene vil kunne lave elek-

tronisk markedsføring af lån med en ÅOP under 25 procent. Det er svært at forstå begrundelsen

for denne skævhed, og det er meget uheldigt, at danske virksomheder stilles ringere end deres

udenlandske konkurrenter.

På baggrund af ovenstående foreslår Dansk Erhverv derfor følgende ændringer til lovforslaget:

•

At ÅOP-loftet for markedsføring sættes til 35 pct. så reglerne bliver ens for danske og

udenlandske virksomheder, eller

•

At annoncering af finansieringskøb undtages fra markedsføringsloftet på 25 procent og

dermed alene omfattes af ÅOP-loftet på 35 procent

Specifikke bemærkninger

Lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 11 a:

Som nævnt ovenfor synes Dansk Erhverv, at en ÅOP-sats på 35 er for lav i forhold til, at ÅOP-sat-

sen generelt vil blive høj, hvis der er tale om små lån med en kort løbetid. På den baggrund ser vi

en risiko for, at långiverne vil forlænge løbetiden og dermed få ÅOP-satsen ned uden, at dette vil

være til fordel for forbrugerne, da det typisk vil resultere i højere samlede kreditomkostninger.

Side 2/4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Vi så gerne, at der enten blev vedtaget en højere sats for ÅOP-loftet eller at der blev lavet en diffe-

rentiering i forhold til lånets løbetid således, at små lån med kort løbetid kunne have en lidt hø-

jere ÅOP-sats de 35 procent.

Lov om markedsføring

§ 11 a:

Med den foreslåede bestemmelse i § 11 a sættes der meget snævre grænser for, hvor forbrugslåns-

virksomheder eller virksomheder, der samarbejder med forbrugslånsvirksomheder, kan markeds-

føre kreditaftaler med forbrugere.

Som Dansk Erhverv læser bestemmelsen, vil detailhandelsvirksomheder der tilbyder finansie-

ringskøb, blive bundet af, hvorvidt den forbrugslånsvirksomhed, de samarbejder med, udbyder

forbrugerkreditter med en ÅOP-sats over eller under 25 procent, også selvom det ikke sker i for-

bindelse med varer eller tjenesteydelser, der sælges af detailhandelsvirksomheden.

Vi finder det uhensigtsmæssigt og betænkeligt, at detailhandelsvirksomheder, der alene tilbyder

finansieringskøb med en ÅOP under 25 procent, bliver begrænset i deres markedsføring af de på-

gældende finansieringskøb alene fordi, at forbrugslånsvirksomheden, i anden sammenhæng ud-

byder lån med en ÅOP på 25 procent eller derover.

Det er ligeledes vores opfattelse, at finansieringskøbene ikke udbyder den samme risiko for over-

gældssætning som de lån, hvor forbrugerne får penge i hånden.

Ovenstående skal også ses i lyset af, at forbrugslånsvirksomheder fra andre EU/EØS-lande ikke

vil være omfattet af de samme restriktive regler, når de markedsfører sig via internettet og andre

online tjenester. For at sikre en fair konkurrencesituation bør danske virksomheder derfor have

de samme muligheder for at markedsføre sig som deres udenlandske konkurrenter.

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at virksomheder, der tilbyder finansieringskøb ikke begrænses i

deres markedsføring så længe, at virksomheden ikke annoncerer med finansieringskøb med en

ÅOP på 25 procent eller derover, heller ikke selvom den forbrugslånsvirksomhed, der samarbej-

des med andetsteds måtte udbyde kreditaftaler til forbrugere med en ÅOP på 25 procent eller der-

over.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 11 a, stk. 3, nr. 3, er det vigtigt, at forbrugerne også efter

vedtagelsen af de nye regler, har mulighed for at afsøge markedet for forbrugerkreditter. I den

forbindelse mener vi, at det er rimeligt, at en virksomhed frit kan markedsføre deres tilbud om

finansieringskøb med en ÅOP på 25 eller derunder, da det netop vil hjælpe forbrugerne til at finde

frem til de bedste lånetilbud, også selvom samarbejdspartneren i samarbejdet med andre virk-

somheder udbyder lån med en ÅOP på 25 procent eller derover.

Side 3/4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Med den nuværende formulering af reglerne vil det rent faktisk bliver sværere for forbrugerne at

finde frem til de billigste lån, da det vil kræve at forbrugerne går ind på hver enkelt virksomheds

hjemmeside.

§ 11 b:

Dansk Erhverv noterer med tilfredshed, at forbuddet mod markedsføring af forbrugerlånsvirk-

somheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spilleudby-

dere ikke finder anvendelse på, de situationer, hvor kreditaftalen indgås med henblik på køb af en

vare eller tjenesteydelse. Dansk Erhverv er enige i betragtningen om, at kreditaftaler, hvor forbru-

geren ikke får penge i hånden, ikke i samme grad vil medvirke til fremme af ludomani.

Med venlig hilsen,

Bo Dalsgaard

Chefkonsulent

Side 4/4

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans & Leasing

Torveporten 2, 2500 Valby

Email: [email protected]

www.finansogleasing.dk

Valby 21. februar 2020

Til

Finanstilsynet

Att.: Belal Yassin

Sendt per mail til [email protected]; [email protected];

Høring over lovudkast om ÅOP-loftsforliget

– ”Opgør med kviklån”

Finanstilsynet har anmodet om Finans og Leasings (herefter F&L) bemærkninger til lovudkast om

det politiske forlig om et ÅOP-loft m.v., der blev indgået før jul sidste år.

Det er Finans og Leasings generelle opfattelse,

At det er godt med et opgør med de meget dyre kviklån med ÅOP´er på i praksis op til 7-

800%, i lyset af, at Østre Landsret nåede frem til, at generalklausulen i KAL § 22 om en

grænse for en rimelig betaling for et lån ikke kunne anvendes i denne situation.

Men at indgrebet, grundet markedsføringsbegrænsningerne, de facto indfører et ÅOP-loft på

25%, hvilket er alt for vidtgående i forhold til formålet med at undgå de meget dyre kviklån.

At forslaget i lyset af dette de facto 25% ÅOP-loft derfor på en meget uheldig måde vil

afskære forbrugere fra at få finansieret anskaffelse af mindre forbrugsgoder fx PC til

skolebrug, ny vaskemaskine eller en cykel.

Det skyldes, at arbejdet med at stifte et lån

–

herunder med at overholde forskellige lovkrav

om bl.a. udformning af skriftlig aftale med opfyldelse af alle oplysningskrav i

kreditaftaleloven, tjek af kundens identitet jf. hvidvaskloven (KYC), opslag i

RKI/Debitorregistret, CPR-registret og Eskat eller lignende til brug for

kreditværdighedsvurdering

–

er meget omfattende og det samme gælder for små som store

lån. Stiftelsesomkostningerne og en rimelig indtjening kan dermed ikke rummes inden for en

ÅOP på 25% ved små lån med kort løbetid.

F&L foreslår derfor, at markedsføringsbegrænsningen fjernes, således at ÅOP-loftet reelt

bliver 35 %, som i sammenligning med andre omkringliggende lande uanset dette vil være

på et lavt niveau

Det særlige totalforbud mod reklamer for lån i kombination med spil bør genovervejes i lyset

af, at kviklånene, som særligt har markedsført sig i forbindelse med spillereklamer, reelt set

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fjernes med ÅOP-loftet på 35%, og at forslaget risikerer at ramme utilsigtet bredt herunder i

forhold til sponsering/finansiering af både professionelle sportshold og sportsbegivenheder

og også det brede idrætsliv

At omkostningsloftet på 100% i forhold til hovedstolen ikke bør omfatte krav, der ligger ud

over det aftalte dvs. omkostninger i forbindelse med misligholdelse.

Og at omkostningsloftet i øvrigt ikke bør gælde for lån over en vis størrelse fx 50.000 kr. og

for lån til både og motorkøretøjer sikret mod pant eller ejendomsforbehold.

At såvel ÅOP-loftet som omkostningsloftet bør sættes i relation til renteniveauet i samfundet

med henblik på at løsningen er fremtidssikret.

--- 000 ---

Nedenfor gennemgås de enkelte dele af lovudkastet mere udførligt.

§ 1

–

ændring af lov om forbrugslåneselskaber

Forbrugerbegrebet

Forbrugerkreditdirektivet omfatter alene fysiske personer, men er blevet (over)-implementeret i

kreditaftaleloven til også at omfatte juridiske personer. I relation til det politiske forlig om beskyttelse

imod meget høje ÅOP-satser, er det vores forståelse, at der alene er fokus på fysiske personer. Vi

anmoder derfor om, at det præciseres, at dette lovforslag ikke gælder juridiske personer.

Forslag til ny § 2, nr. 4

–

Der er behov for en mere dækkende definition af alle revolverende

produkter og ikke blot kassekreditter

Bemærkningerne på side 23 midt nævner, at kassekredit-definitionen også vil omfatte

”… visse

former for

kontokort… ”.

Det er vigtigt, at ikke blot traditionelle kassekreditter, men også andre revolverende kreditfaciliteter

såsom kontokort, kreditkort m.v. er omfattet af bestemmelsen. Disse produkter har præcis de

samme funktioner og er i direkte konkurrence med hinanden, hvorfor der bør gælde éns spilleregler.

Udgangspunktet for behovet for en definition er jo det problem, der opstår i forhold til opgørelse af

omkostningsloftet på 100% ved revolverende produkter,

”… der

ikke skal være fuldstændig indfriet

inden en på forhånd fastlagt dato”,

således som det fremgår af forslaget til § 11b, stk. 2, nr. 2.

Dette

problem er ikke begrænset til kassekreditter, hvilket vi også forstår anerkendes i lovudkastets

bemærkninger på side 23

og på side 33, 3.sidste afsnit der nævner ”andre [end kassekreditter]

revolverende kreditter”.

Det er et relativt teknisk område, hvor det er vigtigt at være opmærksom på de tekniske ændringer,

der skete i 2012.

I bilag 1 til Kreditaftaleloven (som blev revideret i 2012 på baggrund af en teknisk revision fra

kommissionens side af bilag til forbrugerkreditdirektivet fra 2008) om beregning af ÅOP, fremgår der

i pkt. 4, nr. 5 (om supplerende antagelser til brug for beregningen af ÅOP) følgende:

”5) Hvis der er tale om en tidsubegrænset kreditaftale, undtagen en kassekredit,

antages det, at:

a) Kreditten er stillet til rådighed for en periode på et år regnet fra datoen for den første udnyttelse af

kreditmuligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i

form af kapital, renter og andre eventuelle omkostninger.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned

efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid skal

betales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, skal forbrugerens

efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen antages at

foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med

disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditaftalen.

I dette nr. forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter

kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden eller efter en periode, men som efter

tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.”

Bemærkningerne fra 2012-loven (Justitsministeriets lovforslag om ændring af kreditaftaleloven)

siger herom (vores fremhævning med

fed):

”Den

foreslåede nye antagelse 5 vedrører

tidsubegrænsede kreditaftaler, der ikke er

kassekreditter.

Ved en tidsubegrænset kreditaftale forstås en aftale uden fast løbetid, herunder

aftaler, hvor kreditten skal tilbagebetales i sin helhed inden for eller efter en bestemt periode, og

som herefter kan udnyttes igen.

Omfattet af bestemmelsen er eksempelvis kreditkort og

kreditfaciliteter eller andre revolverende kreditter.”

Det ses her af, at kassekreditter i kreditaftalelovens forstand ikke er præcist sammenfaldende med

andre tidsubegrænsede kreditaftaler (kreditkort, kreditfaciliteter og andre revolverende kreditter,

som det netop er citeret fra lov-kommentaren i 2012).

Den foreslåede brug af ordet ”kassekredit”

i lovudkastet og definitionen heraf, der som nævnt er

sammenfaldende med kreditaftalelovens definition, synes dermed for snæver, idet det er vigtigt, at

også kreditkort, kontokort og lignende bliver omfattet af undtagelsen i § 11b, stk. 2, nr. 2.

Vi foreslår derfor, at man i lovudkastet i stedet indføjer en mere bred definition på de kassekreditter

og andre revolverende produkter, til brug for undtagelsen i § 11b, stk. 2, nr. 2 med udgangspunkt i

kreditaftalelovens § 27 om tidsubegrænsede kreditaftaler. Det kunne fx ske ved, at man i

lovudkastet i

stedet for ”kassekredit” bruger ”tidsubegrænset kreditaftale ”, så der kommer

overensstemmelse mellem sprogbrugen i kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder.

Der er også behov for lignende præcisering af bemærkningerne til lovforslaget.

§ 11a - ÅOP-loft 35%

Det foreslås, at en forbrugerkreditaftale ikke må have en højere ÅOP end 35%. Som der er

nærmere redegjort for nedenfor under lovforslagets § 2, indebærer den foreslåede

markedsføringsbegrænsning, at der de facto bliver tale om et ÅOP-loft på 25%, hvilket bedes lagt til

grund for de følgende bemærkninger.

Forholdet til generalklausulen i KAL § 22

KAL § 22 nævnes s. 8 nederst, at det med lovudkastet fastslås, at en ÅOP over 35% er urimeligt. Er

det dermed så omvendt fastslået, at alle lån med en ÅOP under 35% ikke er urimeligt? Eller kan

generalklausulen i KAL § 22 alligevel finde anvendelse?

Det bør klargøres, at dette ikke er tilfældet, og at KAL § 22 altså er sat ud af kraft for lån med ÅOP

under 35%, idet man jo med bestemmelsen netop indfører en særregel om, at en

forbrugerkreditaftale altid er lovlig, så længe ÅOP ikke er over 35%.

Privatpersoners udlån til andre

F&L støtter, at ÅOP-loftet også kommer til at gælde for privatpersoners udlån til forbrugere ud fra de

betragtninger, der er nævnt i lovforslaget. Men det rejser spørgsmålet, om ikke hele

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kreditaftaleloven så også bør gælde med de øvrige beskyttelsesregler kreditaftaleloven indeholder i

form af reklameregler, oplysningskrav, skriftlighedskrav om aftaleforholdet, fortrydelsesret, adgang

til førtidig indfrielse etc.

§ 11a, stk. 1

Det fremgår bl.a. på side 4, at målsætningen med lovforslaget er de

særlige kviklån med ”renter på

flere hundrede procent” og ÅOP på 7-800

procent.

Med 35% ÅOP (og pga. markedsføringsbegrænsningen de facto 25 % ÅOP) er der tale om en

meget kraftig begrænsning, som langt overstiger behovet i forhold til de kviklån, der er i fokus og

har været afsættet for ønsket om yderligere regulering.

Hvad angår de medlemmer, som F&L repræsenterer, som er omfattet af lovudkastet i form af billån

og forbrugslån dels via nettet dels via detailhandlen, er det grundlæggende set vores opfattelse, at

man griber ind i et velfungerende marked. Det lave ÅOP-loft vil særligt ramme små/kortvarige lån og

vil dermed særligt være et problem for finansieringen af varekøb i detailhandlen. Det vil uvægerligt

føre til fald i omsætning i butikkerne med tab af arbejdspladser til følge.

Endvidere kan det føre til, at forbrugerne - tvunget af ÅOP-loftet - vil søge mod større lån og/eller

længere løbetid for at holde ÅOP´en under loftet for dermed at gøre lånet muligt. Det vil alt andet

lige give en større gældsætning end ellers (selvsagt inden for rammerne af den krævede

kreditværdighedsvurdering) og højere samlede kreditomkostninger for den enkelte.

ÅOP er det bedste pejlemærke i en indledende grovsortering af forskellige lånemuligheder, men

ÅOP er bestemt ikke den eneste relevante faktor, når man overvejer et lån. Det anerkendes jo

indirekte senere i nærværende lovforslag med indførelsen af et omkostningsloft i forhold til et låns

samlede omkostninger i lånets samlede løbetid.

For at illustrere det kan man sige, at ÅOP svarer til kiloprisen på rugbrød. Et stort rugbrød kan være

billigt anskuet ud fra kilopris, men hvis det skyldes en mængderabat, fordi man køber 2 kilo i forhold

til et lille rugbrød på �½ kilo med en lidt højre ÅOP, så vil man så at sige komme til at købe for billigt,

hvis man skal smide 1 �½ kilo rugbrød væk, som man ikke når at spise, fordi behovet er et andet.

Dette - måske lidt barnlige men dog illustrative eksempel - blot for at anskueliggøre, at løbetid,

månedlig betaling og samlede kreditomkostninger er mindst lige så relevante ved valget mellem

forskellige typer lån.

Med forslaget vil forbrugeren særligt ved mindre lån reelt set blive tvunget til at optage lån med

længere løbetid end ellers og dermed med langt højere samlede omkostninger til følge for at lånet

kan holde sig under grænsen på 25%. Vel og mærke uanset at forbrugeren kunne spare en masse

omkostninger ved at indfri lånet hurtigere.

Det er ikke ordentlig forbrugerbeskyttelse. Faktisk stik det modsatte!

Der mangler en ordentlig, gennemgribende analyse i lovforslaget af de nævnte mekanismer sat op i

forhold til markedssituationen.

I det mindste bør dette føre til, at markedsføringsbegrænsningen i lovens § 2, § 11a, fjernes eller

ændres fundamentalt, således at der ikke skabes en situation, hvor ÅOP-loftet reelt er 25%. Dette

beskrives nærmere nedenfor. Her skal det blot understreges, at der i forhold til finansiering af

mindre lån er meget stor forskel på om ÅOP-loftet er 25 eller 35%. Der bør skabes sikkerhed for, at

loftet reelt set i det mindste ikke bliver lavere end 35%.

Der er behov for en indeksering af ÅOP-loftet i forhold til renteniveauet i samfundet

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår på side 24 midt, at ÅOP-loftet ikke foreslås indekseres i forhold til renteniveauet i

samfundet. Der fremgår mærkværdigvis ingen nærmere overvejelser herom.

Hvis renteniveauet falder (de vil de fleste nok tænke er umuligt, men det mente mange jo også, før

vi så de nuværende negative renter) eller stiger med fx 5 %-point er det efter F&L´s opfattelse helt

evident, at ÅOP-loftet også må følge med ned eller op.

Vi anmoder på det kraftigste om, at der bliver tilføjet en mekanisme i lovforslaget herom allerede nu.

Det bør ikke overlades til senere regulering, som erfaringsmæssigt vil komme for sent.

Præcisering af tidspunktet for beregning af ÅOP i forhold til loftet på 35%

Vi foreslår, at det i § 11a, stk. 1, 2. sætning tilføjes

”beregnet

på tidspunktet for indgåelse af

kreditten”,

således som det også fremgår af KAL § 8, stk. 2, nr. 7. Det er helt centralt at udrydde

enhver tvivl om, på hvilket tidspunkt ÅOP skal opgøres i forhold til loftet. Det er relevant, fordi der

kan være forskel på ÅOP´en afhængig af, om den er opgjort til brug for en reklame i forhold til i den

konkrete kontrakt.

ÅOP-loftet ved revolverende produkter skal baseres på 100 %´s udnyttelse

Ved revolverende produkter bedes det præciseret i bemærkningerne, at ÅOP opgøres ud fra en

100%´s udnyttelse af kreditten, idet det ifølge gældende danske bekendtgørelse om bankers

prisoplysninger fremgår, at ÅOP skal opgøres ud fra 25, 50 og 100 pct.´s udnyttelse. Eventuelt tvivl

herom i forhold til ÅOP-loftet bør undgås.

§ 11a, stk. 2

–

undtagelsesområder bør udvides

Lån med sikkerhed i fast ejendom foreslås undtaget for ÅOP-loftet. Lovudkastets bemærkninger på

side 8 5. afsnit nævner som begrundelse for denne undtagelse, at der typisk er en

”lavere rente end

usikrede kreditaftaler, fordi det ikke er nødvendigt at indregne en risikopræmie til at dække tab på

misligholdte kreditaftaler, der ikke kan inddrives.”

Samme argumentation gælder fuldt ud ved andre lån sikret mod pant eller ejendomsforbehold

Andre lån til erhvervelse af større formuegoder med pant eller ejendomsforbehold i selve aktivet fx

motorkøretøjer og både bør derfor også undtages. Ellers vil der ske forskelsbehandling, om man

benytter friværdi i fast ejendom eller selve aktivet som sikkerhedsgrundlag. Og man vil komme i den

mærkelige situation, at et båd- eller billån sikret ved pant i fast ejendom (friværdi i fast ejendom) er

undtaget, mens et lån sikret i selve aktivet er omfattet. Hvorfor skulle der være den forskel? Emnet

er berørt side 28, 2. afsnit uden nogen nærmere begrundelse for resultatet.

Der er ikke behov for nogen beskyttelse af kunden i disse situationer, da ÅOP typisk er meget

lavere end 35%.

Om et lån er

”sikret”

med pant eller ejendomsforbehold bør i øvrigt ikke være afgørende. Ved

indgåelse af låneaftaler i trepartsforhold er kreditgiver qua kreditaftalelovens kapitel 4 om forbud

mod underpant i kreditkøb tvunget til at benytte ejendomsforbehold. Pant og ejendomsforbehold bør

derfor ligestilles. Ved biler skal ejendomsforbeholdet ligesom ved pant tinglyses, og der er et

udbetalingskrav på 20% som en gyldighedsbetingelse for alle køb med ejendomsforbehold.

§ 11a, stk. 6

Det fremgår af de almindelige bemærkninger på side 11 øverst, at fysiske og juridiske personer

(herunder altså også erhvervsdrivende), der ikke er en forbrugslånevirksomhed, ikke er underlagt

en pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering ved aftalens indgåelse.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er efter F&L´s opfattelse ikke korrekt, da kreditaftaleloven jf. § 1, stk. 1 finder anvendelse på alle

kreditaftaler, der indgås af en kreditgiver som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed jf.

definitionen i KAL § 4, nr. 2. Det gælder os bekendt uanset, at den erhvervsdrivende ikke udbyder

kreditter i et sådant omfang, at vedkommende er forpligtet til at opnå licens hos Finanstilsynet som

forbrugslåneselskab

Vi beder venligst om, at det bliver rettet, således at lovforslaget ikke forvirrer om gældende ret.

§ 11b

–

omkostningsloft 100%

Der foreslås et omkostningsloft på 100% af lånets hovedstol. Vi har forståelse for intentionerne med

forslaget i forhold til mindre lån for at dæmme op for at en långiver ellers udbyder lån med en ÅOP

på eller tæt ved grænsen på de 35% med en meget lang løbetid.

Imidlertid har vi ikke forståelse for, at loftet skal omfatte de omkostninger, der måtte løbe på i

tilfælde af låntagers misligholdelse.

Det bør lægges til grund for udformning af omkostningsloftet, at kreditgiver foretager en ordentlig

kreditværdighedsvurdering. For der er allerede regler herom og effektive sanktioner - i sidste ende

tab af ”licens to operate”

- hvis det ikke er tilfældet som senest gennemført i Lov om

forbrugslåneselskaber, som kviklånefirmaerne er underlagt pr. 1. jan. 2020.

Det være sagt for at understrege, at det ikke er nødvendigt, at omkostningsloftet skærmer imod

dårligt kredithåndværk. F&L´s medlemmer foretager en grundig og effektiv kreditværdigheds-

vurdering ud fra de oplysninger, der er tilgængelige fx Eskatdata, KreditStatus (Experians positive

kreditoplysningssystem), RKI/Debitorregistret, Cpr m.v. sammenholdt med økonomiske oplysninger

fra kunden. Det overses mange gange i debatten, at misligholdelse af lån i de allerfleste tilfælde

ikke skyldes en oprindelig dårlig kreditværdighedsvurdering men derimod efterfølgende uheldige

omstændigheder så som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed eller andet, som ingen - heller ikke

kreditgiver - er herre over eller kan forudsige

Faktum er derfor, at kreditgiver på ingen måde kan klandres for, eller overskue omfanget af, de

omkostninger, der kan løbe på lånet som følge af misligholdelse. Det afhænger bl.a. af, hvor længe

misligholdelsen varer og dermed rentetilskrivningen i denne uvisse periode.

Omkostningsloftet vil føre til, at når loftet i forbindelse med misligholdelse er nået, har kreditor ikke

krav på yderligere mora-rente. Og et meget væsentligt incitament for debitor til at tilbagebetale

gælden bortfalder dermed.

Det vil modvirke en ordentlig kreditkultur og betalingsmoral.

Ingen kan vel heller forestille sig eller forsvare, at gæld til det offentlige ikke skulle forrentes, indtil

gælden er betalt.

Forslaget vil betyde endnu et skred i forhold til den i forvejen ret dårlige betalingskultur, der hersker i

Danmark, hvilket også kan få negativ betydning i forhold til offentlige krav henset til de enorme

skyldige udeståender hos SKAT og dermed give yderligere dræn i statskassen.

Det vil også have uheldig indvirkning på muligheden for at hjælpe låntager i vanskelige situationer

med startende betalingsproblemer. Kreditgiver vil fx have vanskeligt ved at imødekomme ønske om

løbetidsforlængelser fra låntager ved midlertidige betalingsproblemer, da det vil betyde øgede

samlede omkostninger, som kreditor qua omkostningsloftet risikerer at miste retten til. Endvidere er

det i strid med princippet i KAL § 16, stk. 3 om opgørelse af ÅOP, hvor det i stk. 3, nr. 2 fremgår, at

der ikke skal medregnes:

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

”andre omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse med misligholdelse af en af de

forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen”

Det er ikke analyseret i lovforslaget, hvilken betydning det vil have for muligheden for securitisation

på baggrund af en låneportefølje, bankers adgang til at frasælge kreditter og virkningen heraf i

forhold til kapitalkrav etc.

Hertil kommer, at hvad angår misligholdelsessituationen, er området allerede reguleret ud fra

forbrugerens interesser i inkassolovgivning og renteloven om grænser for størrelse/antal af

rykkergebyrer, mora-rentesatser etc.

Vi opfordrer på denne baggrund derfor til, at bestemmelsen ændres, således at omkostningsloftet

alene gælder i forhold til de aftalte forpligtelser, som følge af en normal afvikling af lånet, som

kreditgiver kan overskue ved indgåelse af aftalen.

Hvis det fastholdes, at omkostningsloftet skal række ind i misligholdelse, bør der gøres mere ud af

bemærkninger om, hvilke udgifter der er med/ikke med i loftet fx omkostninger til udlæg,

omkostninger omfattet af småprocessen etc. i forhold til de ret meget få bemærkninger der er på

side 33, 1. afsnit. Der savnes også en beskrivelse af, hvad der sker ved forandringer i lånet,

novation, låneomlægninger mv. Det bør overvejes at undtage

”kreditaftaler, som er resultatet af et

forlig indgået for retten” jf. KAL § 3, stk. 1, nr. 4 og ”kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og

forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales jf. KAL

§ 3, stk. 1, nr. 7 (begge bestemmelser er undtagelser for kreditaftaleloven).

Behov for indeksering

Omkostningsloftet bør, af de grunde, der er nævnt ovenfor i forhold til ÅOP-loftet, også indekseres

ud fra det til enhver tid gældende renteniveau i samfundet. Her bør der tages højde for en vis

gennemsnitlig løbetid på lån, således at ændringer i renteniveauet ikke blot forskydes 1:1 men

ganges op med denne faktor. Hvis fx renteniveauet stiger med 1 pct.-point er det ikke nok at

omkostningsloftet stiger til 101 pct., da et lån med en løbetid på fx 10 år vil have øgede

fundingomkostninger i alle ti år og ikke blot i år 1.

Dette er også nødvendigt for at sikre, at det fortsat vil være muligt at indgå variabelt forrentede

låneaftaler.

Der er behov for undtagelser for omkostningsloftet

Større lån fx over 50.000 kr. bør undtages fra bestemmelsen. Fx lån til større energirenovering af

fast ejendom for at opnå mere klimavenlige løsninger, ombygning, nyt køkken eller lignende større

anskaffelser.

Det skyldes, at kreditgiver ellers vil blive nødsaget til at gøre lånets samlede løbetid kortere end

ellers, for at de samlede omkostninger kan rummes inden for 100 pct.´s loftet. Det vil have den

uheldige virkning for kunden, at den månedlige tilbagebetaling bliver højere end ellers. Det vil

betyde, at nogle kunder, som ellers ville være kreditværdige til lån med lavere månedlig betaling,

ikke vil blive fundet kreditværdige og dermed ikke vil blive tilbudt lånet. For andre kunder, hvor den

højere månedlige betaling kan rummes i kreditværdighedsvurdering, vil det betyde, at de kommer til

at sidde langt strammere i det.

Det er også nødvendigt for, at låntager kan optage større lån med en lav, overkommelig månedlig

ydelse til sanering af eksisterende (dyrere) gæld. Og ligesom ved § 11 a bør lån til motorkøretøjer

og både med pant eller ejendomsforbehold i aktivet også undtages, da lån til sådanne større aktiver

kan være forbundet med lang løbetid og dermed overstige omkostningsloftet, uanset at nominel

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rente og ÅOP typisk er ganske lav.

§ 11 c

Bestemmelsen giver en forbruger ret til at få ændret en kassekredit (eller andet revolverende

produkt jf. vores bemærkninger ovenfor til definitionen af kassekredit). Denne anmodning kan jo ske

langt senere end stiftelsen af kreditten. Spørgsmålet er derfor, om kreditgiver i disse tilfælde er

forpligtet til at foretage en ny kreditværdighedsvurdering ud fra kundens nugældende økonomiske

situation, som jo kan adskille sig væsentligt også i negativ retning i forhold til forholdene ved

kredittens stiftelse. Dette skal også ses i sammenhæng med, at kunden nu ønsker en kreditaftale

med fast afvikling, hvor ÅOP-loftet på 35 % og omkostningsloftet på 100% vil gælde, og hvorfor det

dermed kan føre til månedlige betalinger, som overstiger kundens økonomiske formåen. Hvis der er

krav om ny kreditværdighedsvurdering, og denne falder negativt ud, har kreditgiver så ret og/eller

pligt til at afslå at gennemføre den af kunden ønskede omlægning?

§ 1, nr. 9

–

sanktioner

Der er tale om et komplekst og vanskeligt område med store mængder ensartede transaktioner.

Overtrædelser vil derfor meget ofte ske gentagne gange indenfor meget kort tid og kan bero på

fortolkning af uklare regler. Det er derfor ikke proportionalt, at medarbejdere kan fængsles.

Ligeledes forekommer det uproportionalt, at virksomheder kan miste deres tilladelse

–

og dermed

lukkes

–

alene på grund af overtrædelse af regler om markedsføring. Vi opfordrer til, at dette bliver

gentænkt og håndteret mere afbalanceret.

Endelige bør det fremgå af bemærkningerne, at

”grov”/”gentagen”

overtrædelse af de nævnte

bestemmelser ikke bør omfatte

en antal ”fejl”

udløst af samme forseelse fx som følge af fejl i et IT-

system eller andre lignende systemiske fejl.

§ 2

–

forslag til markedsføringsloven

§ 11a bør udgå eller ændres markant

Det foreslås, at kreditgiver ikke må markedsføre sine lån, hvis kreditgiver udbyder lån med ÅOP

over 25%. Der foreslås så enkelte undtagelser her for i stk. 3, hvor der særlige steder kan ske

markedsføring af lån uanset størrelsen af ÅOP (dog vel begrænset af lovforslagets første del,

hvorefter en låneaftale ikke må have en ÅOP større end 35%, uanset at dette ikke fremgår

udtrykkeligt).

Vi har ved dialog med Konkurrencestyrelsen, som har udarbejdet denne del af lovforslaget forstået,

at en virkning af at benytte undtagelserne i stk. 3 og markedsføre lån med højere ÅOP end 25% er,

at så gælder hovedreglen i stk. 1 om, at kreditgiver ikke må markedsføre sine andre lån andre

steder.

Det er først og fremmest meget svært at læse ud af lovforslagets ordlyd og bemærkninger.

Hvad værre er, at det efter F&L´s opfattelse betyder, at der de facto gennemføres et ÅOP-loft på

25%. Det skyldes, at kreditgiver ikke kan leve med ikke at kunne markedsføre sine lån andre end de

i stk. 3 nævnte steder fx på internettet, i reklamer i radio, tv eller lignende i det offentlige rum.

Det betyder dermed også, at undtagelsen i stk. 3 ikke vil få den tiltænkte virkning, men at man vil

afholde sig fra at udbyde lån med ÅOP fra 25% op til 35 %, uanset at det i den første del af

lovforslaget følger, at lån er tilladt op til 35% ÅOP.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er grundlæggende set meget uhensigtsmæssigt og dybt uforståeligt, at man den ene side med

lovforslaget rent civilretligt tillader lån med ÅOP op til 35% og på den anden side via en

markedsføringsbegrænsning reelt indskrænker det til 25%.

Billedligt talt svarer det til en situation, hvor hovedreglen er en hastighedsgrænse på motorvejen på

110 km/t og undtagelse herfor visse steder på 130 km/t. Men med den virkning, at hvis man har kørt

130 km/t et tilladt sted, skal man stoppe bilen, når der igen kun er tilladt 110 km/t!

Forslaget virker også i strid med generalklausulen i markedsføringslovens § 3 om vildledning, idet

en bank ikke har mulighed for alle steder at oplyse korrekt om gældende rentesatser eller størrelse

af ÅOP. Det vil forvirre forbrugerne, hvilket er et meget dårligt udgangspunkt for en god

kunderelation. Begge parter stilles dermed i en dårlig situation.

Som der er redegjort for ovenfor, er et ÅOP-loft på 35% i sig selv meget indgribende og fjerner

umiddelbart alle de kviklån, som forligspartierne har villet ramme. Og mere til. Det taler i sig selv for,

at der ikke er behov for en markedsføringsbegrænsning på 25% ÅOP.

På den baggrund undrer det os meget, hvad formålet med at indføre en yderligere

markedsføringsbegrænsning, som reelt nedsætter ÅOP-loftet til 25% har været. Endvidere henset til

at der samtidig indføres et totalforbud med alle lån uanset størrelsen af ÅOP i sammenhæng med

spil, som der har været særligt fokus på i debatten (jf. nærmere herom nedenfor).

Forslaget er i strid med hele tanken bag forbrugerkreditdirektivets art. 4 om forbrugerens mulighed

for gennemsigtighed om de priser, der udbydes til brug for kundens mulighed for at foretage

prissammenligninger og dermed en effektiv priskonkurrence

Forslaget vil også ramme sammenligningssites fx Mybanker og låneplatforme (formidlere/brokere)

fx Lendme og hindre dem i at give et samlet overblik over mulige lån (lån med ÅOP mellem 25 og

35%), hvilket ikke er i forbrugernes interesser.

Vi er i øvrigt ikke bekendt med nogen EU-lande, hvor det er ulovligt at markedsføre sig med lån,

som ellers er lovlige, hvad angår størrelsen af ÅOP.

Det taler også for en ændring, at markedsføring fra udlandet af lån med ÅOP op til 35% ikke kan

undgås qua e-handelsdirektivet, således som det er beskrevet i forslaget. Hvis forslaget

gennemføres, vil det således give udenlandske selskaber en konkurrencefordel, ved at

markedsføringsbegrænsningen ikke gælder for deres markedsføring cross border ind i Danmark til

skade for danske selskaber. Vi kalder derfor på, at regeringen undlader at gennemføre forslaget i

nationalt regi, men i stedet søger de ønskede markedsføringsbegrænsninger gennemført på EU-

niveau, således at der sikres lige konkurrencevilkår

Reglerne vil virke konkurrenceforvridende, hvis der er selskaber, som kun er sat i verden for

finansiering i butikker. De vil så lovligt kunne reklamere for deres produkter med ÅOP op til 35% på

deres hjemmeside og i butikkerne i forbindelse med finansiering af genstande uden at have nogen

interesse i at dette negativt påvirker deres mulighed for at reklamere for andre låneprodukter, som

de i modsætning til F&L´s medlemmer ikke har.

Der synes således ikke at være nogen gode grunde til denne yderligere markedsførings-

begrænsning men derimod en lang række uhensigtsmæssigheder, som beskrevet ovenfor.

Vi opfordrer på den baggrund indtrængende til, at § 11 a udgår, således at der i alle henseender

lovligt kan markedsføres lån med ÅOP op til 35%, og der dermed skabes ordentlig sammenhæng til

den første del af lovforslaget

Dermed undgår man også en meget kompliceret lovgivning med sondringen mellem stk. 1 og

undtagelserne i stk. 3.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Alternativt foreslår F&L, at det i det mindste fastslås, at undtagelserne i stk. 3 kan benyttes med

markedsføring af lån med ÅOP op til 35%, uden at hovedreglen i stk. 1 anses for overtrådt, således

at man fortsat andre steder, end hvad der er nævnt i stk. 3, kan markedsføre lån med ÅOP op til

25%. Altså

sagt på en anden måde gør undtagelsen i stk. 3 til en ”ægte” undtagelse.

§ 11a, stk. 2

Hvis § 11 a uanset bemærkningerne ovenfor fastholdes, bør stk. 2 i det mindste undtage lån til både

og motorkøretøjer sikret ved pant eller ejendomsforbehold og andre lån større end 50.000 kr. af det

grunde der er nævnt ovenfor under kommentaren til § 11a, stk. 2.

§ 11a, stk. 3

Det bør præciseres i bemærkningerne, at begrebet

”system til brug for fjernsalg” også omfatter;

bankens

samarbejde med en låneplatform, hvor låneplatformens ”frontend”

via en API-

forbindelse er koblet op på bankens fjernsalgssystem, eller

de tilbudsaviser, som en

forretning der afsætter lån for en bank (såkaldte ”oprindelige

trepartsforhold”,

eller som det mere præcist er defineret i kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 14

”tilknyttet kreditaftale” udsender, da disse reklameaviser er en uundværlig del af det

samlede

fjernsalgssystem,

Hvorfor disse kanaler dermed er omfattet af stk. 3.

§ 11b

–

totalforbud mod markedsføring af lån koblet til spil

F&L har grundlæggende sympati for de bagvedliggende hensyn ved totalforbuddet mod

markedsføring af lån i forbindelse med markedsføring af spil med henblik på at undgå ludomani m.v.

Men særligt ordene ”…

i forbindelse

med… ”

giver store afgræsningsvanskeligheder som beskrevet

nærmere nedenfor.

Det fremgår af bemærkningerne på side 44, 4. afsnit, at formålet med bestemmelsen er, at

”begrænse

den intensive markedsføring af forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger, som i dag

finder sted”.

Hertil bemærker F&L først og fremmest, at med et ÅOP-loft på 35% vil kviklånene med de meget

høje omkostninger, som vi har set dem hidtil, blive fjernet fra jordens overflade, og spørgsmålet er

derfor, om der herefter er behov for det foreslåede forbud mod sammenblanding af reklamer for lån

og spil. Det fremgår yderligere, at formålet er at undgå, at forbrugere bliver fanget i

”gældsspiraler”.

Men det sikres allerede via kravene til en ordentlig kreditværdighedsvurdering samt krav om

produktgodkendelse, som gælder for såvel banker som forbrugslåneselskaber. I den sammenhæng

ville det være mere effektivt at give kreditgivere adgang til Ludomani-registret (ROFUS), således at

oplysninger herom kan indgå i kreditværdighedsvurderingen selvsagt med låneansøgers

udtrykkelige samtykke. Vi opfordrer hermed til, at dette forslag overvejes nærmere i samarbejde

med Spillemyndigheden.

Uheldige virkninger i forhold til sponsorater af professionel sport og almen idræt

Da forbuddet også forbyder generel branding af en bank, der sponsorerer en bestemt

sportsbegivenhed eller et bestemt hold, i en reklameblok i forbindelse med en sportskamp, er det

vores opfattelse, at indgrebet rammer alt for bredt og kan få en meget uheldig indvirkning i forhold til

finansielle virksomheders sportssponsorater og dermed finansieringen af idrætten.

Bemærkninger herom på side 44, første afsnit de to sidste sætninger giver dog stor anledning til

tvivl.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvis fx en bank sponserer et hold og holdet har bankens logo på spillertrøjen, på bander rundt om

en spillebane eller lignende og en kamp transmitteres i tv, er det så i strid med forbuddet i

bestemmelsen, hvis der i en reklameblok i pausen i kampen indgår en spillereklame, uanset at der

ingen kommerciel sammenhæng er til bankens logo? Hvis svaret er bekræftende, er det meget

vanskeligt at se, hvorledes banker i fremtiden reelt set kan sponsorere professionelle

sportsbegivenheder, vel og mærke hvis banken vil opnå en reklamemæssig værdig heraf.

Forhold, som er uden for bankers kontrol, bør ikke være omfattet

Der er her ud over andre mere praktiske/tekniske forhold, som gør det ekstremt uoverskueligt og

vanskeligt for en bank at undgå at overtræde forbuddet, som følgende eksempler illustrerer:

Eksempel 1: En bruger besøger en hjemmeside (f.eks. bt.dk), som benytter sig af flere

annoncenetværk på deres site. Dvs. at annoncen, som brugeren ser i toppen af

hjemmesiden, kan være leveret af et andet netværk end annoncen, brugeren ser i bunden af

hjemmesiden. Da begge netværk kan benytte sig af målrettet annoncering, kan netværkene

vurdere at en bruger, der tidligere har besøgt hjemmesider, passer demografisk som både

en låne- og bettingkunde. På topannoncen kan man herefter få vist en lånereklame fra

netværk 1 samt en bettingreklame i bunden af siden fra netværk 2. Der er ikke nogen

samkørsel af data netværkene imellem, så i praksis kan det ikke lade sig gøre for banken at

styre, hvilke annoncer, der vises samtidigt.

Det svarer lidt til, at man skal kunne koordinere hvilke billboard-annoncer, der må vises

samtidig, når man som privatperson har udsyn til mere end ét billboard (som jo sagtens kan

ejes af forskellige virksomheder)

Eksempel 2: Facebook anvender i stor stil kontekstuel samt adfærdsbaseret annoncering,

både overfor kunder som f.eks. har liket specifikke brands, men også overfor

”look

alike

audiences”

(dvs.

en målgruppe der har samme adfærd som en kundetype, man kender i

forvejen), som vurderes at konvertere bedre end et tilfældigt publikum. Dermed kan

Facebooks algoritme vise annoncer grundet brugerens direkte adfærd.

Hvis brugeren besøger hjemmesider dels for banker/lån dels for spil, vil det kunne ske, at

brugeren vil få vist to annoncer for disse emner i samme skærmbillede. Det kan også være

at brugerens profil demografisk ligner andre profiler, som har liket eller købt bankydelser og

spillet, hvorfor Facebook vurderer, at det vil være formålstjenligt at vise brugeren netop disse

annoncer. Det er ikke muligt i Facebooks annonceringsværktøj (Facebook Ads Manager) at

fravælge at blive vist sammen med andre specifikke annoncører, så banken kan som

annoncør ikke styre, hvad der bliver vist på de øvrige placeringer.

Man kan vælge, at man ikke vil vises sammen med stødende, politisk, seksuelt eller religiøst

indhold, men den anden mulighed findes ikke, og vi tvivler på at dansk lovgivning vil få

Facebook til at udvikle det.

I det lys bør det overvejes, om ikke det er mere rigtigt og lettere at forbyde markedsføring for spil.

Hvis forslaget fastholdes, bør det i det mindste beskrives, at banken ikke bliver ansvarlig for

ovennævnte eksempler og lignende tilfælde, hvor banken rent fysisk/faktisk ikke har nogen

mulighed for at undgå sammenblanding af sit brand eller sin forbrugslånsvirksomhed og spil.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 4

–

ikrafttræden

Der er brug for mere tid til implementering grundet de meget væsentlige forretningsmæssige og IT-

mæssige omstillinger, der er behov for herunder i lyset af, at sanktionerne ved overtrædelser kan

være meget omfattende.

Endvidere bryder markedsføringsbegrænsningerne ind i allerede indgåede aftaler med

reklamebureauer, sponsorater af sport/idræt m.v., som skal ændres eller opsiges.

Implementering af lovudkastet kan ikke påbegyndes før lovforslaget er vedtaget i endelig form,

hvorefter der vil være ekstremt kort tid til den foreslåede ikrafttræden 1. juli 2020.

Vi anmoder derfor indtrængende om ændret ikrafttræden til 1. jan. 2021.

De administrative omkostninger synes i øvrigt væsentligt undervurderet.

Regulering af pantelånere

–

bek. nr. 7 af 9. jan. 1969

Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelse om pantelånervirksomhed i § 15, at en pantelåner ikke

må beregne sig en rente højere end 1,5 % pr. måned.

Området virker noget historisk her i landet. Men uanset dette, kan der dog være anledning til, at

man lige tjekker, hvorledes reguleringen hænger sammen med nærværende lovudkast og

hensynene heri. Det vil være uheldigt, hvis der findes et smuthul, så kviklåneselskaberne via

pantelåner-regelsættet kan omdanne deres forretning på en uønsket måde. I øvrigt bør det afklares,

om pantelånere er omfattet af lov om forbrugslåneselskaber, i det omfang de udbyder kreditaftaler

omfattet af kreditaftaleloven, og i givet fald om de har indhentet den krævede licens hos

Finanstilsynet.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør

Finans og Leasing

Mobil 40382987

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet Århusgade 110

2100 København Ø

Att. Belal Yassin

Sendt til

[email protected],

Den 20. februar 2020

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om forbrugs-

lånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel

virksomhed

FA takker for høringen og henviser til Finans Danmarks bemærkninger, herun-

der specifikt bemærkningerne vedrørende kravet om kvantificering af admini-

strative konsekvenser.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt. 2.8.6. Øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, at såfremt et for-

slag forventes at overstige 4 mio. kr. i administrative konsekvenser skal kon-

sekvenserne kvantificeres. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

OBR har vurderet, at de administrative konsekvenser af lovforslaget ikke

overstiger 4 mio. kr. årligt. FA er enige med Finans Danmark i bemærknin-

gerne om, at denne beregning ikke er realistisk.

Med venlig hilsen

Merete Preisler

Underdirektør, advokat (H)

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Chefkonsulent Belal Yassin

Sendt pr. e-mail til

med kopi til

Dato: 21. februar 2020

Sag: FO-20/01759-4

Sagsbehandler: /jli

Direkte tlf.: +45 41 71 50 66

Forbrugerombudsmandens høringssvar til Finanstilsynets udkast til

forslag til ”Opgør med kviklån”

Finanstilsynet har den 24. januar 2020 sendt

udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om

finansiel virksomhed (Opgør med kviklån)

(herefter ”lovudkastet”) i høring

hos Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmandens væsentligste bemærkninger til lovudkastet kan

sammenfattes som følger:

1) Den i lovudkastet foreslåede regulering af omkostningerne på

forbrugerkredit vil

styrke forbrugerbeskyttelsen.

2) Den i lovudkastet foreslåede aftaleretlige konsekvens af, at

forbrugslånsvirksomheder overtræder ÅOP-loftet, medfører

dog, at

forbrugerne stilles ringere

end forbrugeren ville være,

hvis retsvirkningerne ved overtrædelse af et ÅOP-loft fulgte

den nugældende lovgivning om urimelige aftalevilkår, hvor

forbrugeren kan kræve en aftale opretholdt uden de urimelige

vilkår.

Overtrædelser af det foreslåede ÅOP-loft ville efter den gæl-

dende aftalelovs § 38 c betyde, at forbrugeren kunne fastholde

aftalen om afviklingen af lånet i løbetiden – enten helt uden

betaling af renter og andre omkostninger, eller alene med til-

læg af omkostninger efter renteloven, hvor morarenten p.t. er

8,05 %.

Efter udkastet til § 11 a, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksom-

heder har forbrugslånsvirksomheder, der overtræder ÅOP-

loftet, derimod ret til omkostninger svarende til de lovlige 35

Forbrugerombudsmanden tillader sig derfor at foreslå, at § 11

a, stk. 3, udgår af lovudkastet, og forbrugslånsvirksomheder i

stedet omfattes af den foreslåede § 11 a, stk. 6.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

Fax

41 71 51 51

41 71 51 61

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3) Overtrædelser af ÅOP-loftet og omkostningsloftet vil blive

vanskelige at håndhæve strafferetligt

i praksis, da overtræ-

delser ifølge lovudkastet kun vil være strafbare, hvis de er gro-

ve eller gentagne.

4) Bødeudmålingsskemaet til brug for udmåling af straf for over-

trædelse af ÅOP-loftet og omkostningsloftet er mindre velegnet

i sager mod ikke-finansielle virksomheder, da disse typisk har

væsentligt lavere omsætninger end finansielle virksomheder

(banker mv.) og vil kunne medføre

lempelse af bødeniveauet

dag.

5) Markedsføringsforbuddet

omfatter ikke tredjemandsfinansie-

rede kreditkøb.

Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærk-

som på, at virksomheder tilbyder lånefinansieret online-

shopping i stadig større omfang.

Detailvirksomheder, der selv tilbyder finansiering af kreditkøb,

vil ikke kunne markedsføre denne finansiering uden at over-

træde forbuddet.

6) Det bør fremgå klart, at Forbrugerombudsmanden har kompe-

tence til at behandle straffesager vedr. ÅOP-loftet og omkost-

ningsloftet.

Forbrugerombudsmandens bemærkninger er uddybet nedenfor.

1. Lovudkastet vil øge forbrugerbeskyttelsen

Den i lovudkastet foreslåede regulering af omkostningerne på forbrugerkre-

dit vil styrke forbrugerbeskyttelsen.

Reguleringen af omkostningerne på forbrugerkredit må i øvrigt forventes at

medføre, at det økonomiske incitament til ikke at foretage kreditværdig-

hedsvurderinger af forbrugerne bliver mindre.

2. De i lovudkastet foreslåede aftaleretlige konsekvenser af at overtræde

ÅOP-loftet stiller forbrugeren ringere, end forbrugeren ville være efter

aftalelovens § 38 c efter indførelse af et ÅOP-loft

Den i lovudkastet foreslåede aftaleretlige konsekvens af, at forbrugslåns-

virksomheder overtræder ÅOP-loftet, medfører, at forbrugerne stilles ringere

end forbrugeren ville være, hvis retsvirkningerne ved overtrædelse af et

ÅOP-loft fulgte den nugældende lovgivning om urimelige aftalevilkår, hvor

forbrugeren kan kræve en aftale opretholdt uden de urimelige vilkår.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter den gældende aftalelovs § 38 c må overtrædelser af et ÅOP-loft anta-

ges at ville have ugyldighedsvirkning for et aftalevilkår med højere ÅOP,

således at virksomhederne ville miste retten til at kræve renter og gebyrer af

det pågældende lån.

Efter § 11 a, stk. 3, i lovudkastet til ændring af loven om forbrugslånsvirk-

somheder (lovudkastets § 1) vil forbrugslånsvirksomheder imidlertid fortsat

være berettigede til omkostninger svarende til 35 % i ÅOP, selv om virk-

somhederne har overtrådt forbuddet mod at kræve højere omkostninger end

svarende til 35 % i ÅOP i en låneaftale.

Den aftaleretlige konsekvens ved overtrædelse af ÅOP-loftet vil dermed

blive lempeligere for forbrugslånsvirksomheder, end hvis konsekvenserne af

overtrædelser skulle vurderes efter de forbrugerbeskyttende regler i aftalelo-

ven.

Selv om forbrugslånsvirksomheder indgår låneaftaler med en højere ÅOP

end 35 %, vil de således fortsat have samme indtjening ved at have indgået

kreditaftalen, som hvis de havde overholdt forbuddet i lovgivningen. De

aftaleretlige konsekvenser af at overtræde lovgivningen har derfor

ingen

præventiv effekt.

I lovudkastet, s. 9 og 27-28, fremgår følgende om baggrunden for den lem-

pelige retsvirkning ved forbrugslånsvirksomheders overtrædelse af ÅOP-

loftet:

”Bliver den foreslåede bestemmelse overtrådt er der tale om et ugyldigt afta-

levilkår, og forbrugeren bør stilles som hvis bestemmelsen var iagttaget. Det

vurderes i den sammenhæng ikke hensigtsmæssigt at foreslå, at forbrugerkre-

ditaftaler, der indgås i strid med bestemmelsen, skal anses for værende ugyl-

dige, da en sådan regel vil medføre, at aftalen i sin helhed er bortfaldet og det

lånte beløb skal tilbagebetales inden for meget kort tid. Det vil ofte ikke være

muligt i praksis for forbrugeren, fordi det lånte beløb allerede er anvendt til at

erhverve et forbrugsgode. Derfor bør konsekvensen af det ugyldige forhold

være, at forbrugerkreditaftalen opretholdes, men at kreditomkostningerne på

forbrugerkreditaftalen i stedet nedsættes til 35 procent, og dermed til den øv-

re grænse for rimelige kreditomkostninger.”

Det er således anført i lovudkastet, at et aftalevilkår om en ÅOP på mere end

35 % vil være et ugyldigt aftalevilkår, men at dette ikke ville være hensigts-

mæssigt for forbrugeren, fordi det ville medføre, at ”aftalen i sin helhed er

bortfaldet og det lånte beløb skal tilbagebetales inden for meget kort tid”.

Det citerede afsnit synes at være baseret på den opfattelse, at ugyldighed

altid indebærer, at begge parter skal tilbagelevere deres ydelser i fuldt om-

fang, men dette er ikke korrekt. For så vidt angår urimelige

forbrugeraftaler

kan forbrugeren netop kræve, at de ugyldige vilkår bortfalder, men at afta-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lens øvrige indhold opretholdes. Det følger af aftalelovens § 38 c, stk. 1, 2.

pkt., at forbrugeren frigøres fra sit ugyldige løfte (fx renter og gebyrer), men

dog kan kræve, at den erhvervsdrivende fortsat er bundet af aftalens øvrige

indhold (fx løbetiden). Det kan i øvrigt tilføjes, at selv hvis ugyldigheds-

virkningen var, at forbrugeren skulle tilbagebetale lånebeløbet straks, da vil

dette stadig være en mere gunstig retsvirkning for forbrugeren end den fore-

slåede nedsættelse til 35 %, eftersom forbrugeren i et sådant scenario blot vil

blive pålagt morarenter efter renteloven, der for tiden er 8,05 %.

Med lovudkastet er der således lagt op til en retsvirkning, der er markant

mindre forbrugerbeskyttende end den forbrugerretlige ugyldighedsvirkning,

som ville indtræde, hvis forbrugeren fik medhold i en sag efter aftalelovens

§ 38 c, jf. § 36:

§ 36.

En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil væ-

re urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det

samme gælder andre retshandler.

[…]

§ 38 c.

Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 1. Såfremt det vil være striden-

de mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes

rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår

gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også,

idet forbru-

geren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde

uden ændringer, hvis dette er muligt.

[…]

Aftalelovens § 38 c gennemfører minimumsdirektivet om urimelige kon-

traktvilkår i forbrugeraftaler.

Forbrugerombudsmanden skal derfor anbefale, at den civilretlige virkning

for alle kreditgiverkategorier reguleres i overensstemmelse med ugyldig-

hedsvirkningen efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 6, stk. 1, i

direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, der har følgende

ordlyd:

”Medlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en

erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale

lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for par-

terne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige

kontraktvilkår.”

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

EU-domstolen har fortolket reglerne i dette direktiv i dom af 14. juni 2012 i sag C-618/10,

Banco Español de Crédito SA mod Joaquín Calderón Camino, jf. særligt præmis 68-69.

Forbrugerombudsmanden kan også henvise til forslaget til afgørelse fra generaladvokat V.

Trstenjak, fremsat den 14. februar 2012, pkt. 88, hvor rationalet for EU-domstolens afgørel-

se belyses yderligere, samt lektor, ph.d. Marie Jull Sørensens artikel trykt i U 2013B.383

(Om adgangen til at ændre urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler).

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvis lovudkastet gennemføres, uden at ugyldighedsvirkningen bringes i

overensstemmelse med aftalelovens § 38 c samt direktivet om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler og EU-domstolens fortolkning af dette di-

rektiv, kan det i øvrigt efter Forbrugerombudsmandens opfattelse give an-

ledning til tvivl om foreneligheden med direktivet om urimelige kontraktvil-

kår i forbrugeraftaler, afhængigt af direktivets anvendelsesområde, herunder

fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i direktivet.

Forbrugerombudsmanden skal i øvrigt bemærke, at det ikke fremgår klart af

lovudkastet, hvilke virksomheder man tilsigter skal være omfattet af den

foreslåede § 11 a, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder, der i henhold

til bestemmelsen ikke omfatter forbrugslånsvirksomheder, der ikke har en

tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder.

Efter ordlyden af udkastet sammenholdt med ordlyden af den gældende lov

om forbrugslånsvirksomheder, omfatter bestemmelsen ikke de forbrugslåns-

virksomheder, der har forsømt at få en tilladelse (og som derfor driver ulov-

lig virksomhed). Bestemmelsen omfatter imidlertid heller ikke banker (pen-

geinstitutter) og andre finansielle virksomheder, da disse virksomheder er

”forbrugslånsvirksomheder”, men ikke har tilladelse som forbrugslånsvirk-

somhed, da de er undtaget fra dette krav, jf. lov om forbrugslånsvirksomhe-

der § 2, nr. 1, sammenholdt med lovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Disse virksomheder er derfor efter udkastets ordlyd omfattet af § 11 a, stk. 6,

hvorefter den aftaleretlige konsekvens ved overtrædelse af ÅOP-loftet er, at

alle låneomkostninger bortfalder.

3. Overtrædelser af ÅOP-loftet og omkostningsloftet vil blive vanskelige

at håndhæve strafferetligt i praksis, da overtrædelser ifølge lovudkastet

kun vil være strafbare, hvis de er grove eller gentagne

Det fremgår af udkastet til § 30, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder,

at grove eller gentagne overtrædelser af ÅOP-loftet eller omkostningsloftet

strafbelægges.

Strafbestemmelser, hvorefter handlinger kun kan straffes ved grove eller

gentagne overtrædelser, er vanskelige at håndhæve, fordi domfældelse for-

udsætter, at domstolene finder overtrædelsen grov, eller at der kan føres be-

vis for, at overtrædelsen er sket gentagne gange. Lovudkastet indeholder

ingen lovbemærkninger, der bidrager til afklaringen af, hvilke handlinger

der skal anses for grove.

Lovudkastet indeholder heller ikke en begrundelse for, hvorfor alene grove

eller gentagne overtrædelser af forbuddet er strafbelagt.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Strafbetingelsen om grove eller gentagne overtrædelser kendes fx fra kredit-

aftalelovens § 56, stk. 2, hvorefter overtrædelser af kreditaftalelovens oplys-

ningspligter straffes ved grov eller oftere gentagen overtrædelse. Der har så

vidt Forbrugerombudsmanden er bekendt aldrig været afsagt en dom endsige

ført en straffesag efter denne bestemmelse.

På den baggrund skal Forbrugerombudsmanden anbefale, at overtrædelser

strafbelægges uden at stille krav til grovhed eller gentagen overtrædelse,

eller at det beskrives i lovbemærkningerne, hvad der skal til for, at en over-

trædelse er grov eller gentagen.

4. Bødeudmålingsskemaet til brug for udmåling af straf for overtrædel-

se af ÅOP-loftet og omkostningsloftet synes ikke velegnet i sager mod

ikke-finansielle virksomheder, da disse typisk har væsentligt lavere om-

sætninger end finansielle virksomheder (banker mv.)

I lovudkastet, s. 38-39, foreslås en strafudmålingspraksis baseret på det bø-

deudmålingsskema, som også findes i lovforarbejder til lov om finansiel

virksomhed, og som oprindeligt stammer fra betænkning om bødesanktioner

på det finansielle område.

Skemaet er udarbejdet med henblik på udmåling

af bøder til finansielle virksomheder, dvs. banker, realkreditinstitutter, for-

sikringsselskaber mv.

Det ene af bødeudmålingsskemaets to kriterier er virksomhedens nettoom-

sætning. Intervallerne i skemaet er imidlertid fastsat ud fra omsætningsni-

veauet for finansielle virksomheder, der typisk har væsentligt højere omsæt-

ninger end forbrugslånsselskaber.

Det er derfor sandsynligt, at kviklånsselskaber vil være omfattet af den lave-

ste eller næstlaveste kategori i bødeudmålingsskemaet. Da det øverste bøde-

niveau i disse kategorier (der giver mulighed for bøder på hhv. 1 og 2 mio.

kr.) desuden kun finder anvendelse ved ”særligt grove overtrædelser” – dvs.

overtrædelser, der ikke bare er grove, men særligt grove – må det forventes,

at forbrugslånsvirksomheders overtrædelser af ÅOP-loftet højst kan give

anledning til bøder i skemaets generelle niveau, dvs. bøder på maksimalt

hhv. 100.000 kr. og 200.000 kr.

Strafudmålingspraksis baseret på skemaet vil derfor kunne føre til en svæk-

kelse af det nuværende bødeniveau på kviklånsmarkedet, sådan som dette

har udviklet sig i sager om overtrædelse af markedsføringsloven.

Betænkning nr. 1516 om bødesanktioner på det finansielle område, afgivet den 10. maj

2016.

Der kan henvises til følgende praksis vedr. bødeudmåling i sager om forbrugslånsvirk-

somheder/kviklånsselskabers overtrædelse af markedsføringsloven: Retten i Glostrups dom

i sag 15-7340/2013 (bøde på 100.000 kr. til selskab med omsætning på 4,3 mio. kr.), Retten

i Glostrups dom i sag 15/7338/2013 (bøde på 100.000 kr. til selskab med omsætning på 5,2

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5. Markedsføringsforbuddet undtager tredjemandsfinansierede kredit-

køb, som er et marked i vækst

Det fremgår af lovudkastet, at markedsføringsforbuddet i medfør af forslaget

til § 11 a, stk. 3, nr. 3, i markedsføringsloven (lovudkastets § 2) ikke gælder,

hvis kreditten udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjeneste-

ydelse og købesummen helt eller delvist dækkes ved lån indrømmet køberen

af tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren.

Forbrugerombudsmanden forstår bestemmelsen således, at

tredjemandsfi-

nansierede kreditkøb

ikke er omfattet af markedsføringsforbuddet.

I lovudkastet, s. 13, fremgår dog følgende (Forbrugerombudsmandens frem-

hævning):

”Markedsføringsforbuddet skal gælde for alle forbrugslånsvirksomheder og

forbrugerkreditaftaler, der ydes uden pant i fast ejendom.

Markedsførings-

forbuddet vil derfor omfatte alle former for forbrugerkreditaftaler,

f.eks. kortfristede lån, kassekreditter, billån og andre lån, der ydes med

henblik på erhvervelse af et forbrugsgode,

og udbydere af disse.”

Under hensyn til undtagelsen af tredjemandsfinansierede kreditkøb fra mar-

kedsføringsforbuddet, synes den retstilstand, man på udkastets s. 13 angiver,

at man ønsker at indføre, ikke at blive resultatet af en gennemførelse af lov-

udkastet.

Lovudkastets undtagelse af tredjemandsfinansierede kreditkøb vil desuden

medføre, at de fleste

shoppingkreditaftaler

vil være undtaget fra markedsfø-

ringsforbuddet. Shoppingkreditaftaler er typisk kendetegnet ved at være af-

taler om kreditrammer til brug for køb af varer eller tjenesteydelser til brug

for shopping i en eller flere butikker eller på en eller flere webshops.

Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at udbuddet af sådanne

shoppingkreditaftaler efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er i vækst

ved online-handel.

6. Det fremgår ikke klart, at Forbrugerombudsmanden har kompetence

til at behandle straffesager vedr. ÅOP-loftet og omkostningsloftet

Det fremgår ikke af lovudkastet, at Forbrugerombudsmanden har kompeten-

ce til at behandle straffesager om overtrædelse af de strafbelagte bestemmel-

ser i lov om forbrugslånsvirksomheder.

mio. kr.) og Københavns Politis bødeforelæg af 2. november 2016 i sag 0100-91190-00019-

16 (bøde på 300.000 kr. til selskab med omsætning på 262 mio. kr.).

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerombudsmanden antager, at det er hensigten, at Forbrugerombuds-

manden skal kunne behandle straffesager vedr. overtrædelser af ÅOP-loftet

og omkostningsloftet.

Hvis ikke Forbrugerombudsmanden har kompetence til at behandle strafbare

overtrædelser af loven, vil der gælde en uhensigtsmæssig retstilstand, hvor-

efter Forbrugerombudsmanden – ved behandling af fx et kviklånsselskabs

overtrædelse af markedsføringsforbuddet – ikke har mulighed for samtidig

at behandle overtrædelser af ÅOP-loftet eller omkostningsloftet, der i stedet

skal behandles af Finanstilsynet og SØIK. Dette er byrdefuldt for virksom-

hederne, der i sådanne sager skal forholde sig til to myndigheder. Fra et

myndighedsperspektiv vil det være unødigt ressourcekrævende og ineffek-

tivt.

Forbrugerombudsmanden skal derfor opfordre til, at der i loven indføres en

eksplicit kompetenceregel, der giver Forbrugerombudsmanden adgang til at

behandle straffesager efter loven. Herved kan der ikke opstå tvivl om, hvor-

vidt Forbrugerombudsmanden kan behandle sådanne sager.

-o-

Giver ovenstående bemærkninger anledning til spørgsmål, står Forbruger-

ombudsmanden naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Jacob Tanderup Linkis

Specialkonsulent

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

Att.: Belal Yassin,

19-02-2020

Dok. 197 585/

Høring - Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov

om markedsføring og lov om finansiel virksomhed

Finanstilsynet har sendt ovennævnte lovforslag i høring.

Overordnet finder Forbrugerrådet Tænk, at det er positivt og særdeles tiltrængt, at der med

lovforslaget indføres en bedre regulering af en usund del af forbrugslånemarkedet. Et

marked der bringer mange forbrugere i betydelige økonomiske og sociale vanskeligheder.

Lovforslaget adresserer i store træk de forhold, som Forbrugerrådet Tænk gennem mange år

har arbejdet på, for at gøre markedet for forbrugslån sundere og tryggere for forbrugerne.

Forbrugerrådet Tænk havde gerne set at ÅOP-loftet var fastsat lavere på 20 pct. plus

diskontoen. Dette niveau ville sikre en effektiv kreditvurdering og forhindre ublu

låneomkostninger, og dermed beskyttelse af forbrugerne mod lån de ikke har mulighed for

at betale tilbage. Samtidig med, at et loft på dette niveau giver plads til at sikre en effektiv

konkurrence bland lånevirksomhederne under loftet.

Imidlertid finder Forbrugerrådet, at den samlede række af forslag som er med i lovforslaget

i sin helhed vil sikre en effektiv regulering, der gør lånemarkedet betydelig sundere og mere

trygt for forbrugerne.

Selvom ÅOP-loftet er højere end Forbrugerrådet Tænk havde foreslået, støtter vi derfor

forslaget, hvis det gennemføres i sin helhed. Det er således vigtigt for Forbrugerrådet Tænk,

at samtlige de elementer til beskyttelse af forbrugerne, der indgår i forslaget, kommer med i

den vedtagne lov.

Det foreslås endvidere, at Penge- og Pensionspanelet nedlægges og opgaverne delvist

overflyttes til Finanstilsynet. Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger til denne

overflytning, under forudsætning af at de væsentligste af panelets analyse- og

informationsopgaver reelt videreføres af Finanstilsynet, evt. i en anden form eller på andre

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

medier. Forbrugerrådet Tænk bidrager gerne med input og sparring i den forbindelse.

Forbrugerrådet Tænk finder, at det er væsentligt at kunne følge udviklingen på markedet for

forbrugslån, herunder eventuelle omgåelser og nye tendenser på markedet. Derfor er det

vigtigt, at der sikres adgang til data om markedsudviklingen.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Morten Bruun Pedersen

Seniorøkonom

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Belal Yassin

d. 21.02.2020

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om

finansiel virksomhed.

Kreativitet & Kommunikation vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar til det pågældende udkast til lovforslag.

Vores medlemmer dækker reklame-, pr-, media-, kommunikationsbureauer, etc. og derfor er det

udkastet til ændringer i lov om markedsføring, der er afgørende for de interesser, vi varetager.

Høringssvaret kommer derfor som udgangspunkt ikke ind på udkastet til ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder og lov om finansiel virksomhed.

Kommerciel ytringsfrihed og adgangen til at kunne markedsføre produkter og tjenesteydelser er helt

afgørende for alle danske virksomheder og for deres indtjeningsmuligheder. Derfor skal man altid

være varsom, når man begrænser markedsføringsmulighederne eller måske helt afskærer dem, da

man på den måde begrænser eller udelukker de berørte virksomheders mulighed for at kommunikere

med deres målgruppe og afsætte deres produkter.

Kreativitet & Kommunikation har dog samtidig stor sympati og forståelse for, at man ønsker at

begrænse udbredelsen af de produkter, som i et samfundsmæssigt perspektiv har store konsekvenser

for de forbrugere, der fx ender dybt forgældede. Den politiske aftales formål og dermed lovforslagets

formål tjener i vores optik gode samfundshensyn både på baggrund af almindelig sund fornuft og etik,

men også ud fra den praktiske virkelighed.

Markedsføringsbegrænsning

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Af udkastet s. 27 understreges det over flere afsnit klart, at man med forslaget mener, at en ÅOP på 35

% er grænsen for, hvad der kan anses for at være rimelige kreditomkostninger og dermed at en ÅOP

på 35 % eller derover skal betragtes som urimelige kreditomkostninger.

Vi har hos Kreativitet & Kommunikation ikke en konkret holdning til fastsættelsen af denne

procentsats, men ud fra en forudsætning om, at den agerer skillelinje for, hvornår der er tale om en

urimelig kreditomkostning, mener vi, at man bør have den samme linje, når det gælder markedsføring

af kreditaftaler. Med forslaget dømmer man især kreditaftaler med kontantudbetaling med en ÅOP

mellem 25 og 35 % ude, da de markedsføringskanaler undtagelserne muliggør er passive og dermed

kræver, at forbrugeren selv konkret finder dem.

Ved i stedet at ensrette skillelinjen ville man kunne skabe både en praktisk, forståelig og anvendelig

lovgivning, men også undgå, at begrænse muligheden for at fortælle forbrugerne om et produkt man

reelt definerer som havende rimelige kreditomkostninger.

”ÅOP-loftet på 35 procent skal betragtes som den øvre grænse for, hvad der kan anses for rimelige

kreditomkostninger uanset typen af forbrugerkreditaftale, der ydes uden pant i fast ejendom,

herunder uanset løbetiden på forbrugerkreditaftalen, omfattende alle kreditgivere.

…

Med den foreslåede bestemmelse slås det entydigt fast, at en ÅOP over 35 procent er udtryk for

urimelige kreditomkostninger.”, udkastet s. 27.

Her understreges det altså, at en ÅOP på mellem 25 og 35 % anses for rimelige kreditomkostninger.

Vi har ikke kendskab til, hvad det vil betyde for udbredelsen af kreditaftaler med en ÅOP på 25-35 %,

men når omkostningerne ved dem ikke findes urimelige og man ikke forbyder aftalerne, undtagelserne

taget i betragtning, så finder vi det ikke sagligt at begrænse markedsføringen som foreslået.

Hvis man fastholder opdelingen, så der både er en 25 % grænse og en 35 % grænse, mener vi, som

minimum, at man bør fastsætte en markedsførings ÅOP-grænse for finansieringskøb på 35 %.

Porteføljebegrænsning

Den kommercielle ytringsfrihed begrænses i forslaget yderligere i en grad, som vi ikke mener

harmonerer med formålene.

At man ved udbud af én kreditaftale, med en ÅOP på 25 % eller derover, i sin eller sin

samarbejdspartners (fx hos en detailvirksomhed udbydes kreditaftaler med en

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

forbrugslånsvirksomhed) portefølje, fuldstændig afskæres fra at markedsføre sine andre produkter på

de effektive kanaler, er i vores optik en begrænsning af den kommercielle ytringsfrihed, der hverken

er sagligt eller objektivt velbegrundet.

Hvis man, som tidligere omtalt, fastsætter en ÅOP på 35 % som grænsen for rimelighed, så mener vi

ikke, at der i markedsføringssammenhæng er rimelighed i, at man ved at udbyde ét ellers lovligt

produkt (med en ÅOP mellem 25 og 35 %) samtidig lammer sin markedsføring af andre lovlige

produkter (med en ÅOP under 25 %), som man udbyder.

Dette understreges af, at der i forvejen er stillet det ovenfor omtalte forslag om begrænsninger af

placeringen af markedsføring af kreditaftaler med en ÅOP mellem 25 % og 35 %.

Kreativitet & Kommunikation foreslår derfor, at man holder sig til én ÅOP procentmæssig skillelinje og

at markedsføringen af kreditaftaler med en ÅOP under denne skillelinje ikke begrænses yderligere.

Hvis man fastholder den forslåede markedsføringsbegrænsning af kreditaftaler med en ÅOP på 25-35

% mener vi, at man bør fjerne den yderligere begrænsning, der er foreslået, om en produktportefølje

påvirkning af markedsføring af andre enkeltprodukter.

Afsenderlandsprincip

Vi mener, at det er uheldigt, at man med forslaget går imod principperne for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering.

Det gør sig også gældende for den del, der stiller danske virksomheder dårligere i

konkurrencesammenhænge, fordi afsenderlandsprincippet vil finde anvendelse. Således vil man fra

andre EU-/EØS-lande ikke være underlagt samme restriktioner, hvilket vil svække de danske

virksomheder.

I det foreslåede lovforslag vil konsekvensen således være, at man som udenlandsk virksomhed

eventuelt vil kunne markedsføre kreditaftaler med en ÅOP på 25-35 % på de aktive og effektive

digitale kanaler, mens danske udbydere ikke vil have samme mulighed. Det mener vi er en

skævvridning i konkurrencerelationen for danske virksomheder, som skal genovervejes i lyset af, at

det reelt er forbrugerne man ønsker at beskytte og at man dermed kan risikere at flytte kreditaftaler

ud af landet og derved ikke have samme styring med de aftaler forbrugerne indgår.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er ikke vores vurdering, at det er oplagt, at man vil kunne bruge omgåelsesreglerne.

Vi kender i øvrigt i høj grad problematikken om afsenderlandsprincippet, der finder sted på Tv-

stationerne, hvor en lang række sender fra England og dermed ikke skal følge de danske regler.

Markedsføring i forbindelse med spil eller spiludbydere

Kreativitet & Kommunikation mener, at det er positivt, at man med forslaget til § 11b har lavet en

undtagelse, så hovedreglen alene rammer det formål, der er opstillet.

Ved at undtage situationer, hvor kreditaftaler, der indgås med henblik på køb af en vare eller en

tjenesteydelse, rammer man alene kreditaftalerne med kontantudbetaling, som må forventes at være

det der, i sammenspil med markedsføring af spil eller spiludbydere, kan medvirke til de kritiske

samfunds- og forbrugermæssige konsekvenser.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse d. 01. juli 2020 er for kort en frist på nuværende tidspunkt. Det er det i forhold til

markedsomstillingen og fordi mange kampagner og en masse reklamemateriale allerede nu vil være

produceret, ligesom der allerede er booket dyr medieplads til konkrete kampagner. Dette vil i så fald

kunne skabe yderligere urimelige økonomiske konsekvenser og store tab for de berørte virksomheder.

Vi foreslår derfor en ikrafttrædelse ikke tidligere end ved årets udgang.

Afsluttende bemærkninger

Kreativitet & Kommunikation stiller sig gerne til rådighed for uddybende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Cecilie Kunz Paulsen

Juridisk rådgiver

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

|+45 41 31 60 08

www.kreakom.dk

| +45 33 13 44 44

St. Kongensgade 81B | DK-1264 København K

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

;

;

[email protected], [email protected], [email protected]

Dato 20. februar 2020

Høringssvar på høring over forslag til lovforslag om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder mv. (Opgør med kviklån).

Gæld er et meget stort problem for mange socialt udsatte. At blive gældfri er én af de mest

udbredte drømme blandt socialt udsatte. Mange - også mange unge socialt udsatte - er fanget

i meget stor gæld herunder også gæld til kviklånsfirmaer med alt for høje omkostninger, selv

om kviklån ofte kun er en mindre del af socialt udsattes gældsportefølje.

Rådet finder samlet, at lovforslaget vil være til gavn for socialt udsatte, da

udlånsvirksomhederne vil få en større tilskyndelse til at kreditvurdere låntager, før de giver

lånet. Dels kan det forhindre en yderligere gældsætning af borgere med en skrøbelig økonomi,

og dels giver det lån med lavere omkostninger, der alt andet lige vil være mere overkommelige

at betale tilbage. Det kunne måske have været ønskeligt med et endnu lavere loft over ÅOP.

Erfaringerne med kviklånsfirmaerne er, at de er meget kreative med hensyn til at omgå lovens

intentioner. I den forbindelse bør det overvejes, om kravet om fuld udnyttelse af en

kassekredit før retten til omlægning af kassekredit til lån med afdrag (§ 11 c) og dermed

omfattet af omkostningsloftet bør løsnes, så retten udvides også hvor kreditrammen ikke er

fuldt udnyttet.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Vicekontorchef Henrik Bruun Johannesen

Sendt til

og [email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til Lov

om ændring af lov om forbrugslånsvirk-

somhed m.m. (Opgør med kviklån)

Resumé

Indledningsvis takker Finans Danmark for muligheden for at afgive høringssvar.

Høringssvar

21. februar 2020

Dok: FIDA-1826564804-690343-v1

Kontakt Jeanne Blyt

Regeringen har sammen med en række partier indgået en aftale om ”Et opgør

med kviklån”. Dette støtter Finans Danmark, idet vi de seneste år har set uheldige

eksempler, hvor forbrugslånsvirksomheder har ydet lån med meget høje ÅOP´er,

og til personer, der er blevet overgældsat. Dette er hverken i den enkelte persons

eller samfundets interesse.

Den politiske aftale omfatter alle kreditaftaler ydet til forbrugere, medmindre kre-

ditaftalen er sikret ved pant i fast ejendom. Det er Finans Danmarks opfattelse, at

man med lovforslaget opnår en uhensigtsmæssig retstilstand. Lovforslaget tager

ikke højde for en række forskellige kreditkonstruktioner, fx kreditkort, midlertidige

overtræk på indlånskonti og kreditfaciliteter tilknyttet budgetkonti, som blandt

andet burde være undtaget fra lovforslaget. Lovforslaget burde som minimum

indeholde modifikationer fra de meget stringente hovedregler i forhold hertil.

En grundig analyse, der kunne begrunde sådanne modifikationer, er imidlertid

ikke blevet foretaget. Derfor foreslår Finans Danmark, at de i kreditaftalelovens §

3 nævnte undtagelser indsættes i nærværende lovforslag. Vi opfordrer til, at

analysen foretages, inden loven vedtages. Under alle omstændigheder bør ana-

lysen foretages, inden aftaleparterne reviderer den politiske aftale om et år. Fi-

nans Danmark deltager selvfølgelig meget gerne i dette arbejde.

Imødekommes forslaget om en undtagelse ikke, vil det betyde, at banker, der

ønsker at imødekomme en forbrugers anmodning om et midlertidigt overtræk,

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

må oprette en ny kreditaftale med forbrugeren med deraf følgende fulde om-

kostninger for forbrugeren.

Lovforslaget omfatter også andelsboliglån. Eftersom det af den politiske aftale

fremgår, at lån med sikkerhed i fast ejendom er undtaget aftalen, går Finans

Danmark ud fra, at andelsboliglån med pant i andelen sidestilles hermed, og at

der derfor er tale om en manglende præcisering, som der vil blive rettet op på i

det endelige lovforslag.

Finans Danmark finder desuden, at kreditaftaler sikret ved pant i en bil eller båd,

herunder købekontrakter med ejendomsforbehold, er at sidestille med kreditafta-

ler sikret ved fast ejendom, og derfor bør disse kreditaftaler også undtages fra

ÅOP-loftet og omkostningsloftet.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Høringssvar

Ved at lovforslaget omfatter alle kreditaftaler til forbrugere (hvor der ikke er stillet

sikkerhed), og lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte finansielle

virksomheder, bliver også bankerne underlagt en ÅOP-grænse på 35 pct. Det

betyder, at det ikke længere bliver muligt at hjælpe forbrugerne med små lån

med kort løbetid. Hvis bankerne vil hjælpe forbrugerne med disse behov, vil det

således være nødvendigt enten at udlåne større beløb eller at forlænge lånets

løbetid for at holde lånet inden for den fastsatte ÅOP-grænse. Dette er hverken i

forbrugerens eller samfundets interesse. Dels fordi det medfører øgede omkost-

ninger i form af renter for en længere periode for forbrugeren, dels fordi det ge-

nerelt er uhensigtsmæssigt for forbrugeren at skulle betale et lån tilbage over en

længere periode.

Som bekendt er bankerne allerede pålagt en rådgivningspligt og et ”kend-din-

kunde”-princip, jf. god skik-bekendtgørelsen. Dette sammenholdt med en or-

dentlig kreditvurdering sikrer, at forbrugerne kun får de kreditaftaler, de som ud-

gangspunkt kan servicere. Der kan altid i en forbrugers liv opstå negative situatio-

ner, som ikke kan forudsiges. Dette var også baggrunden for, at Finans Danmark

foreslog et ÅOP-loft på 50 pct., da dette muliggjorde en fornuftig balance mel-

lem lånebeløb og løbetid.

Lovforslaget tager desuden ikke højde for, at vi for tiden befinder os i et lavrente-

miljø. Det må forventes, at renten på et tidspunkt igen begynder at stige. Finans

Danmark foreslår, at der indsættes en reguleringsmekanisme i forhold til ÅOP-lof-

tet. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til omkostningsloftet på 100 pct.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Omkostningsloftet giver desuden udfordringer i forhold til inddrivelse af mislig-

holdte fordringer. Selvom der selvfølgelig er et hensyn til beskyttelse af forbru-

gerne, må det nødvendigvis også være således, at bankerne på en rimelige

måde kan inddrive misligholdte fordringer. Der bør ikke etableres et system, hvor

forbrugerne kan spekulere i misligholdelse.

En yderligere betragtning er, at der ikke bør etableres et system, hvor bankerne

stiles dårligere end andre kreditorer. Andre kreditorer vil kunne anmelde den

fulde fordring i forbindelse med en gældssanering, mens bankerne kan være be-

grænset af omkostningsloftet, hvilket ikke skal være tilfældet.

I forhold til markedsføring af kreditaftaler er det foreslået at indføre et forbud

mod markedsføring af kreditaftaler, såfremt virksomheden udbyder en forbrugs-

kredit med en ÅOP på 25 pct. eller derover. Lovforslaget tager ikke højde for, at

der er markant forskel på antallet af udbudte kreditaftaler i en forbrugslånsvirk-

somhed og i en større bank. Hertil kommer, at bankerne allerede er underlagt

betydelige krav i reglerne om produktgodkendelsesprocedure i detailbankpro-

dukter. Disse regler sikrer, at forbrugerne kun bliver tilbudt produkter, der er hen-

sigtsmæssige for dem. De tilsvarende krav for forbrugslånsvirksomheder er på et

betydeligt lavere niveau.

Høringssvar

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Det foreslås desuden at indføre et forbud mod enhver markedsføring af kreditaf-

taler i forbindelse med markedsføring af spil. Overordnet set en fornuftig bestem-

melse men også en bestemmelse, der giver mange vanskeligheder.

Et tænkt eksempel: Kan en bankfilial ikke længere have reklamer i filialens vin-

due, hvis der er risiko for, at der kan komme reklamer for spil på rulleskiltet ved

busstoppet uden for filialen? Eller hvad hvis naboejendommen til filialen bliver

solgt, og der etableres spillehal?

Tilsvarende overvejelser gør sig gældende i forhold til onlinereklamer. Annoncø-

rerne har i dag ikke mulighed for at kontrollere, hvilke andre annoncører man er

placeret ved siden af.

Bestemmelserne vil få en betydelig konkurrenceforvridende virkning, idet man i

den grad begrænser danske virksomheders muligheder for at reklamere, og gi-

ver virksomhederne dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter.

Regeringen bør derfor arbejde for, at der i EU-regi indføres regler herfor, så der

bliver lige konkurrencevilkår.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

På baggrund af ovenstående finder Finans Danmark, at bankerne ikke skal være

omfattet af disse markedsføringsbestemmelser.

Det anføres i opgørelsen over ”Administrative konsekvenser for erhvervslivet”, at

det vurderes, at de administrative konsekvenser af lovforslaget ikke overstiger 4

mio. kr. Hvis vi antager, at ca. 80 virksomheder er omfattet, svarer dette til en

gennemsnitlig omkostning på 50.000 kr. pr. virksomhed. Dette skal sættes i rela-

tion til, at der blandt andet skal ske en gennemgang af samtlige produkter og

etableres nye systemer til overvågning af, at alle privatlån ikke overstiger omkost-

ningsloftet. Denne omkostningsberegning forekommer derfor ikke realistisk i for-

hold til det omfattende arbejde, herunder it-udvikling, lovforslaget medfører.

Høringssvar

Finans Danmark er enig i, at det er tid til at nedlægge Penge- og Pensionspane-

let og erstatte panelet med et rådgivende kontaktudvalg. Samtidig har Finans

Danmark noteret sig, at det foreslås, at den finansielle sektor skal betale for det

offentliges forbrugerinformation på det finansielle område. En tilsvarende beta-

ling er Finans Danmark bekendt ikke gældende for andre erhvervsområder.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

I henseende til blandt andet den it-udvikling, lovforslaget medfører, skal Finans

Danmark anmode om, at ikrafttrædelsen udsættes til 1. januar 2021.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Generelle bemærkninger

Lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 2 – definition af kassekredit

Definitionen af kassekredit er identisk med definitionen i kreditaftaleloven.

I kreditaftaleloven er der imidlertid en undtagelsesbestemmelse, der medfører, at

bevilliget overtræk ikke er omfattet af loven, hvis dette tilbagebetales inden tre

måneder. Forbrugerne er meget glade for denne mulighed, idet der er tale om

en kort kredit med meget begrænsede omkostninger. Bevilliget overtræk knytter

sig til en ind- eller udlånskonto eller et kreditkort.

Høringssvar

Finans Danmark finder det hensigtsmæssigt for forbrugerne, at disse midlertidige

overtræk undtages for lovforslaget, så at den eksisterende fleksibilitet i forhold til

forbrugerne bevares.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Definition af forbruger

I den politiske aftale anføres det, at man ønsker et opgør med forbrugernes ad-

gang til dyre forbrugslån. Hermed antager Finans Danmark, at aftalen sigter mod

fysiske personer. Definitionen af ”forbrugere” i lov om forbrugslånsvirksomheder

omfatter imidlertid også juridiske personer, ligesom blandede kreditaftaler også

er omfattet af forbrugerdefinitionen. Finans Danmark finder, at lovforslaget alene

bør omhandle fysiske personer, der handler uden for deres erhverv.

§ 11 a – ÅOP-loft

Et ÅOP-loft på 35 pct. vil betyde, at bankerne ikke længere kan tilbyde forbru-

gerne mindre lån på fx 10.000 kr. med kort løbetid, idet sådanne lån kan få en for

høj ÅOP.

Finans Danmark finder, at der bør indføres en reguleringsmekanisme, der tager

højde for, at vi i øjeblikket befinder os i et lavt rentemiljø. Mekanismen kan sættes

i relation til Nationalbankens diskonto. Når denne stiger, bør ÅOP-satsen stige til-

svarende. Fastholdes den nuværende ÅOP-sats i et højrentemiljø, vil forbrugslån

blive større og få længere løbetid, hvis de fortsat skal holdes inden for den eksi-

sterende ramme.

Såfremt kreditaftaler med sikkerhed i biler og både ikke undtages lovforslaget,

bør der indføres en reguleringsmekanisme i forhold til ÅOP-loftet, såfremt de nu-

værende tinglysningsafgifter ændres.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er en fordel for de fleste forbrugere, at kassekreditter kan løbe tidsubegræn-

set, idet det giver forbrugeren større tryghed og fleksibilitet samt lavere omkost-

ninger.

Ved beregning af ÅOP for kassekreditter uden fastsat udløb skal bankerne i hen-

hold til kreditaftaleloven anvende en løbetid på tre måneder, hvilket øger risi-

koen for, at loftet rammes.

Det foreslås derfor, at sådanne kreditters ÅOP beregnes efter samme model som

i skiltningsbekendtgørelsen. Her er der fastsat et standardeksempel med 5-års lø-

betid. Dette har i praksis vist sig at give et mere korrekt billede af ÅOP.

Høringssvar

Desuden bør det i bemærkningerne til bestemmelsen anføres, hvorledes virksom-

hederne skal forholde sig, hvis kreditomkostningerne ændrer sig inden for ram-

merne af kreditaftalens vilkår. Det kan fx være tilfældet, hvis en favørrente bort-

falder, fordi forbrugeren træder ud af et fordelsprogram eller anvender prove-

nuet på anden måde end aftalt, og renten derfor ændres i medfør af kreditafta-

lens vilkår. Her vil forbrugeren have fået kreditaftalen med en ÅOP inden for lof-

tet, men når kreditaftalen genberegnes med den højere rente og nu formentlig

kortere løbetid, kan kreditaftalen ramme loftet. Sådanne renteændringer inde-

bærer ikke indgåelse af en ny kreditaftale, og Finans Danmark finder derfor, at

de bør sidestilles med renteændringer på en kreditaftale med variabel rente. Det

betyder, at der ikke skal foretages en ny vurdering af ÅOP i forhold til den foreslå-

ede § 11a. Dette bør præciseres i bemærkningerne.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Noget tilsvarende gælder for kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom i situatio-

ner, hvor pantet ophører, fx fordi lånet bliver misligholdt, og ejendommen sælges

på tvangsauktion uden fuld dækning til kreditor. Hvis det personlige gældsansvar

for restfordringen opretholdes og gøres gældende over for forbrugeren på

grundlag af den oprindelige kreditaftale (pantebrevet i den faste ejendom), går

Finans Danmark ud fra, at der fortsat er tale om et lån, der ikke er omfattet af

nærværende lovforslag. Dette bør ligeledes præciseres i lovbemærkningerne.

Hvis den personlige fordring mod forbrugeren videreføres i en fornyet skylderken-

delse eller en ny kreditaftale, antager Finans Danmark, at dette heller ikke med-

fører, at et sådant frivilligt forlig eller anden kreditaftale omfattes af reglerne om

hverken ÅOP- eller og omkostningsloft.

Finans Danmark finder, at den i stk. 4 anførte afkortningsregel bør ændres, da det

er mere hensigtsmæssigt, at en eventuel afkortning af kreditaftalen medfører, at

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

der genberegnes nye ydelser i den resterende løbetid frem for afkortning i de før-

ste ydelser.

§ 11 b – omkostningsloft på 100 pct.

Bestemmelsen vil medføre, at det bliver sværere at inddrive misligholdte fordrin-

ger. Dette vil specielt være gældende for misligholdte kreditaftaler, der løber

over en meget lang periode, fx som følge af debitors gentagne insolvenserklæ-

ringer. Her kan et loft betyde, at banken må indstille at få fordringen inddrevet

som følge af loftet.

Se et eksempel herpå:

Høringssvar

Tidslinje

Handling

Gæld

(ca. tal)

Gæld

(ca. tal og efter

indførelse af ab-

solut loft)

Dag 1

Forbrugeren tages

til inkasso for et

beløb på 100.000

kr.

År 3

Umiddelbart før

forældelse af

renter, det vil ty-

pisk sige umid-

delbart før 3 år

efter overgang

til inkasso

År 4

År 5

Fogedretsbegæ-

ring

200.000 kr.

239.000 kr.

200.000 kr.

Herefter er det

beløbsmæssigt ri-

sikofrit for forbru-

geren ikke at be-

tale!

Debitor underskri-

ver frivilligt forlig

168.000 kr.

100.000 kr.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Typisk vil et omkostningsloft ramme langt tidligere, da situation er den, at der er

påløbet/betalt ordinære renter i tiden op til misligholdelsen og disse indgår også i

beregning af loftet.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Et andet eksempel:

En forbruger med et forbrugslån på 100.000 kr. med en løbetid på 10 år kommer i

økonomiske vanskeligheder. Forbrugeren har betalingsvilje, men ikke midlerne.

For at få forbrugerens økonomi til at løbe rundt, sætter banken ydelsen ned, så

at løbetiden forlænges til 15-30 år, så forbrugeren med den mindre ydelse og

eventuelt også lavere rente kan klare betalingsordningen. I så fald vil omkostnin-

gerne meget hurtigt klart overstige 100 pct. Selvom det oplagt er i forbrugerens

interesse (og selvfølgelig også i bankens), vil banken være afskåret fra at hjælpe

forbrugeren på denne måde. Forslaget gør det dermed svært at hjælpe gen-

nem fleksibel nedsættelse af rente og forlængelse af løbetid, når forbrugeren har

økonomiske problemer.

Høringssvar

Finans Danmark finder, at både omkostninger til domstolene, som anført i lov-

forslaget, og fogedretten, herunder advokatomkostninger i forbindelse hermed,

skal undtages omkostningsloftet.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Loftet kan også få betydning for bankens muligheder for at sælge misligholdte

fordringer dels i forhold til fogedomkostninger, dels i forhold til at sikre at omkost-

ningsloftet ikke overskrides.

I stk. 2 anføres to undtagelser til omkostningsloftet. Finans Danmark foreslår, at der

indføres yderligere en undtagelse i forhold til kassekreditter med en løbetid på 5

år eller derover. Hensynet bag dette forslag er det samme som ved kassekredit-

ter, der ikke skal indfries inden en på forhånd fastlagt dato. Omlægningsmulighe-

den i § 11 c skal også gælde for disse kassekreditter.

Finans Danmark finder, at der også i forhold til et omkostningsloft bør indføres en

reguleringsmekanisme, der følger renteudviklingen.

Bestemmelsen i forhold til lån med pant i fast ejendom skal ændres, så andelsbo-

liglån også undtages. Tilsvarende gør sig gældende for lån til bil og båd med sik-

kerhed, samt købekontrakter med ejendomsforbehold.

§ 11 c – omlægning af kassekredit

Finans Danmark foreslår, at ordene i § 11 c ” hvor kreditrammen er fuld udnyttet”

udgår af bestemmelsen. Der er tale om en forbrugerbeskyttende regel. Derfor

bør det være muligt for forbrugeren at få omlagt en kassekredit, selv om der fx

på kassekreditten kun er trukket halvdelen af kreditrammen, idet forbrugeren

også i sådanne situationer kan have en interesse i at omlægge til en kreditaftale

med fast afvikling.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen bør tillige tilrettes således, at også de kassekreditter med en løbe-

tid på fem år eller derover, som vi foreslår under § 11b, bliver omfattet af omlæg-

ningsmuligheden.

I forbindelse med en omlægning af en kassekredit til en kreditaftale med afdrag

antages det, at den nye kreditaftale også skal holdes under 35 pct. Dette bør

fremgå af bemærkningerne.

Lov om markedsføring

§ 11 a – ÅOP-loft på 25 pct. ved markedsføring

Finans Danmark foreslår, at det i lovteksten i stk. 3 præciseres, at uanset forbud-

det mod markedsføring af kreditaftaler med en ÅOP på 25 pct. eller derover i stk.

1, har en virksomhed lov til at markedsføre kreditaftaler i de i stk. 3 nævnte situati-

oner uanset størrelsen af ÅOP-satserne.

Høringssvar

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Samtidig ønskes det præciseret, om opregningen i stk. 3 er udtømmende, eller

om der også kan ske markedsføring på andre måder end de nævnte.

I bemærkningerne til § 11 a, stk. 3, nr. 1, er angivet, at ”markedsføring må således

gerne ske i forbrugslånsvirksomhedens eget forretningslokale, men ikke f.eks. på

forretningslokalets husgavl eller på en tilhørende parkeringsplads”. Er det inden

for bestemmelsens rammer at foretage markedsføring i butiksvinduerne (inden-

for) ud mod gaden? Eller i lobbyen/ved indgangen?

I bemærkningerne til § 11 a, stk. 3, nr. 2, er angivet, at markedsføring ”gerne må

ske på forbrugslånsvirksomhedens egen hjemmeside, hvorfra en forbruger kan

optage en kreditaftale, men ikke som bannerreklamer eller lignende på internet-

tet”. Dette fortolkes således, at markedsføring i form af bannerreklamer på ban-

kens egen hjemmeside er tilladt.

§ 11 b, stk. 1 – forbud mod reklamer i sammenhæng med spil

I bestemmelsen anføres, at enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomhed og

kreditaftaler til forbrugerne ”i forbindelse med” markedsføring af spil eller spilud-

bydere er forbudt.

Finans Danmark anmoder om, at der udarbejdes fyldige bemærkninger med ek-

sempler på, hvad der indgår i ”i forbindelse med”. Vi går således ud fra, at de

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

nævnte eksempler i dette høringssvar under ”Resumé” om busreklamen og spille-

hallen ligger klart uden for ”i forbindelse med”. Men skal ”i forbindelse med” for-

tolkes som: på samme site, bannere ved siden af hinanden eller lignende?

Forbuddet giver udfordringer i forhold til onlinereklamer på nettet. Processen er i

dag sådan, at bankerne køber onlineannoncering baseret på brugernes adfærd

på nettet. Dermed køber man ikke navngivne placeringer, og banken ved ikke,

hvilke andre annoncørers reklamer der placeres samtidig. En anden mindre brugt

metode er at købe en plads online på eksempelvis en avis. Her er banken ikke

bekendt med, hvilke reklamer der ellers vises denne dag/periode. Det er ikke en

ydelse, banken kan erhverve viden om.

Høringssvar

Der er i dag fra annoncørernes side ikke mulighed for at kontrollere, hvilke andre

annoncører man er placeret ved siden af. De enkelte annoncører kan ikke

komme med løsningsforslag, da de kun arbejder med egne marketingaktiviteter.

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Forslaget medfører en meget tydelig konkurrenceforvridning i forhold til uden-

landske udbydere, som frit kan reklamere sammen med spiludbydere, da de ikke

er underlagt samme lovgivning på nuværende tidspunkt. En udenlandsk bank vil

således kunne bringe reklamer for lån under en europæisk fodboldkamp, der vi-

ses i Danmark, uanset at der også vises reklamer for en spiludbyder under kam-

pen.

Finans Danmark forslår derfor, at regeringen arbejder for, at der i EU-regi indføres

regler herfor, så der bliver lige konkurrencevilkår i hele EU.

Lov om finansiel virksomhed

Finans Danmark er enig i, at det er tid til at nedlægge Penge- og Pensionspane-

let og erstatte panelet med et rådgivende kontaktudvalg.

Samtidig har Finans Danmark noteret sig, at det foreslås, at den finansielle sektor

skal betale for det offentliges forbrugerinformation på det finansielle område. En

tilsvarende betaling er Finans Danmark bekendt ikke gældende for andre er-

hvervsområder.

Ikrafttrædelse

I henseende til blandt andet den it-udvikling, lovforslaget medfører, skal Finans

Danmark anmode om, at ikrafttrædelsen udsættes til 1. januar 2021.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Såfremt tilsynet har spørgsmål til ovenstående, er I selvfølgelig velkomne til at

kontakte mig.

Med venlig hilsen

Jeanne Blyt

Kontorchef

Direkte: 33701062

Mail: [email protected]

Høringssvar

21. februar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690343-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

bya@

ftnet.dk

hbj@

ftnet.dk

aaf@

ftnet.dk

21 februar 2020

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed.

Dansk Annoncørforening har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om forbrugslåns-

virksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed fra Finanstilsynet 24. januar 2020.

Dansk Annoncørforening har følgende overordnede bemærkning:

Det er foreningens holdning, at indgrebet i forbrugslånsvirksomhedernes frie prisdannelse eller deres

kommercielle ytringsfrihed ikke er tilstrækkeligt funderet i evidensbårne væsentlige samfundsinteresserer.

Ydermere er det vores opfattelse, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet i sin nuværende form. Det

udgør en tikkende bombe under lånemarkedet, og det stiller krav til erhvervslivet, som ikke kan honoreres i

praksis.

Specifikke bemærkninger.

Dansk Annoncørforening specifikke bemærkning omhandler tre områder:

1 Renteloftet

2. Markedsføringsforbuddet

3. EU-retten og hensynet til erhvervslivet

1.1 Renteloftet: Hensynet til det regulerede lånemarked

De såkaldte kviklån skaber ikke i sig selv behovet for kortfristede forbrugslån. De opfylder behovet på en

reguleret måde.

Uden et levedygtigt reguleret marked for disse lån, vil låntagere i stigende grad optage deres lån enten i

udlandet eller i det uregulerede sorte marked her i Danmark, hvor de vil være prisgivet ågerrenter og

voldelige kriminelle elementer. Gennemføres forslaget i sin nuværende form, forventer vi en vækst i det

uregulerede og ofte kriminelle marked.

Det fremgår eksplicit af bemærkningerne til forslaget, at man ikke har analyseret de økonomiske

konsekvenser for lånevirksomhederne og dermed heller ikke muligheden for at bevare et reguleret marked

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

efter indgrebet. Det finder vi stærkt betænkeligt. Vi opfordrer derfor partierne bag forslaget til at analysere

konsekvenserne til bunds, inden lovforslaget behandles yderligere.

1.2 Renteloftet: Loftets størrelse

Ganske vist tillader forslaget til en ny § 1 a. i lov om forbrugslånsvirksomheder renter med en ÅOP på op til 35

%. Men da hverken låneproduktet eller virksomheden bag må markedsføres, vil det ikke eksistere i et

offentligt marked. I praksis bliver renteloftet derfor fastsat af forslaget til ny § 1 a. i lov om markedsføring, der

opererer med et ÅOP-loft på 25 %.

Vi har forgæves ledt i bemærkningerne til lovforslaget for at finde frem til den analyse af markedet, som har

ført til denne rentefastsættelse, men har ikke kunnet finde den. Vi må derfor gå ud fra, at der er tale om en

vurdering, der ikke er faktuelt baseret.

Dansk Annoncørforening opfordrer til, at et eventuelt renteloft enten bliver baseret på Finans Danmarks

begrundede forslag på et loft på 50 % eller, at behandlingen af lovforslaget udsættes, så der kan udarbejdes

en analyse af det regulerede lånemarkeds levedygtighed med en politisk fastsat de facto rente på 25 %.

1.3 Renteloftet: Det absolutte loft

Dansk Annoncørforening finder det stærkt bekymrende, at det foreslåede renteloft ikke er bundet til det

generelle renteniveau i samfundet i form af eksempelvis diskontorenten, sådan som tilfældet er i Sverige og

Island.

Som bekendt er det nuværende renteniveau i Danmark historisk lavt, derfor vil kommende rentestigninger

have en uforholdsmæssig stor effekt på det regulerede lånemarkeds rentabilitet.

Historisk har vi tidligere set, at pludseligt opståede kriser kan udløse høje renteniveauer meget hurtigt. Uden

et fleksibelt renteloft, der er bundet til eksempelvis diskontorenten, kan forslaget, som det foreligger, føre til

en kollaps af hele lånemarkedet, medmindre man fra politisk side er parat til at hastebehandle lovændringer i

takt med rentestigningerne, hvilket vi finder uhensigtsmæssigt og urealistisk.

Dansk Annoncørforening opfordrer derfor til, at et eventuelt renteloft bliver fastsat relativt i forhold til

diskontorenten.

2.1 Markedsføringsforbuddet: Den kommercielle ytringsfrihed vs. hensynet til almenvellet.

Den kommercielle ytringsfrihed i Danmark er sikret gennem artikel 1 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder. Særligt erhvervslivets ytringsfrihed kan dog indskrænkes af nationalstaterne efter specifikke og

afgrænsede hensyn.

Bemærkningerne til lovforslaget nævner ikke, hvilke specifikke hensyn der er grundlaget for indskrænkelsen i

den kommercielle ytringsfrihed, og rummer derfor heller ikke en analyse, der sandsynliggør, at hensynet er

faktuelt baseret.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Annoncørforening mener, at markedsføringsforbuddet i § 1 i forslaget til ændring af lov om

markedsføring strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder og opfordrer derfor partierne bag lovforslaget til at fjerne forbuddet

fra forslaget.

2.2 Markedsføringsforbuddet: Unfair konkurrence

Et dansk markedsføringsforbud vil udsætte danske forbrugslånsvirksomheder for unfair konkurrence f ra

lånevirksomheder uden for Danmarks grænser. Konkurrencen vil især komme fra andre

forbrugslånsvirksomheder inden for EU og vil blive yderligere skærpet efterhånden som EUs handlingsplan for

finansielle tjenesteydelser og især dennes afsnit 3.2 om fremme af grænseoverskridende kredit bliver rullet

ud.

Som lovforslaget foreligger nu, vil det gøre det vanskeligt eller endog umuligt at opretholde et økonomisk

bæredygtigt og velreguleret dansk marked for kortsigtede forbrugslån. Disse lån vil derfor enten blive optaget

uden for dansk jurisdiktion eller på et sort marked inden for Danmark.

Dansk Annoncørforening opfordrer derfor partierne bag forslaget til at undlade markedsføringsforbuddet, da

det udsætter danske virksomheder for unfair konkurrence.

2.3 Markedsføringsforbuddet: Markedsføring i forbindelse med spil

Forslaget indebærer et forbud mod at markedsføre kortsigtede forbrugslån uden sikkerhed i fast ejendom

eller i forbindelse med markedsføring af spil Forbuddet gælder både markedsføring af låneproduktet og af

lånevirksomheden.

Forslaget bliver begrundet i en vurdering af, at markedsføring af kortfristede forbrugslån i forbindelse med

øger risikoen for, at forbrugere fristes til at indgå kreditaftaler uden at tænke over

omkostningerne og konsekvenserne herved

Desværre bliver den vurdering ikke fulgt op af hverken en argumentation eller en analyse. Den bygger

tilsyneladende på en ministeriel fornemmelse frem for fakta. Det er Dansk Annoncørforening holdning, at et

indgreb i den kommercielle ytringsfrihed som minimum bør være baseret på faktuelle hensyn.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et forbud mod samtidig markedsføring af spil og kviklån er

kommet på tale, fordi man fra politisk side har observeret, at der ofte er mange reklamer for begge typer

produkter i forbindelse med sportsudsendelser på tv.

Det er ikke muligt for en virksomhed specifikt at booke reklameplads i blokke, hvor der optræder reklame for

produkter, man gerne vil markedsføre sig op ad. Sådan fungerer markedet for reklame-tv ikke. I stedet køber

virksomheder ind i målgrupper, som groft sagt bliver defineret af alder og køn.

Med stor sandsynlighed er unge mænd en attraktiv målgruppe for spilvirksomheder, lånevirk somheder og

eksempelvis bilfabrikanter. Unge mænd er samtidig den målgruppe, der ser allermest sport. Det er derfor, at

reklameblokkene i forbindelse med sport ofte rummer uforholdsmæssigt mange reklamer for spil, lån og som

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sagt også biler. Der ligger ikke dunkle hensigter eller viden om en helt særlig sårbarhed bag, sådan som det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man tilsyneladende tror fra politisk side.

Dansk Annoncørforening opfordrer partierne bag forslaget til enten at undlade at forbyde markedsføring af

låneaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller som minimum at udsætte den videre behandling af

forslaget, til det har været muligt for Erhvervsministeriet at analysere, om der reelt er vægtige negative

konsekvenser ved samtidig annoncering for spil og kviklån.

2.4 Markedsføringsforbuddet: Forslaget rammer unødigt bredt

Det fremgår af Erhvervsministeriets

med lovændringerne er at sætte en stopper for kortsigtede forbrugslån uden sikkerhed i fast ejendom;

populært kaldet kviklån.

Alligevel rammer forslaget langt bredere end det. Ganske almindelige banker og sparekasser bliver således

også berørt af forbuddet mod markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil, da disse også udbyder

kortsigtede forbrugslån uden sikkerhed i fast ejendom.

Her er det afgørende vigtigt, at markedsføringsforbuddet ikke blot gælder selve låneproduktet, men også

virksomheden bag. I praksis betyder det, at en lokal sparekasse ikke længere må annoncere i eksempelvis

lokalbladet, hvis der samtidig optræder en annonce for spil. Den lokale sparekasse må heller ikke hænge

skilte i egne vinduer, hvis der uheldigvis står en gadeplakat med en spilreklame udenfor. Og den må heller

ikke markedsføre et sponsorat af den lokale håndklub i klubbladet, hvis der samtidig er markedsføring for

eksempelvis Danske Spil. Det kan næppe være hensigten med forslaget

Dansk Annoncørforening mener derfor, at forbuddet mod markedsføring i forbindelse med markedsføring af

spil enten bør udgå helt af lovforslaget eller, at man som minimum tilføjer en undtagelse for banker og

sparekasser. Det er dog vores opfattelse, at en sådan undtagelse sandsynligvis vil være diskriminerende.

2.5 Markedsføringsforbuddet: Krav om afgrænsning ift. spil kan ikke opfyldes

Forslaget om at forbyde markedsføring af låneaftaler i forbindelse med markedsføring af spil gælder også for

digital markedsføring. I Danmark bliver størstedelen af den digitale annoncering indkøbt gennem såkaldt

programmatiske indkøb, der kort fortalt er realtidsauktioner over ledige digitale annonceplaceringer.

Dansk Annoncørforening har talt med flere danske medier for at få deres vurdering af, om det i praksis er

muligt at forhindre samtidig annoncering af spil og låneaftaler på samme website. Det afviser de klart.

Udfordringen er, at der ikke eksisterer en klar taksonomi i protokollen for programmatiske indkøb, som klart

og entydigt kan identificere en virksomhedstype og derfor adskille lånevirksomheder fra spilvirksomheder.

Det er teknisk muligt at lave en sådan form for entydig taksonomi, men det vil kræve en ændring i den globale

OpenRTB-protokol, der håndteres af IAB Tech Lab. En tilføjelse til protokollen for at tage hensyn til et dansk

forbud mod samtidig digital annoncering af låneaftaler og spil vil tage årevis og er stærkt urealistisk.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Annoncørforening opfordrer derfor til enten at undlade forbuddet mod markedsføring af låneaftaler i

forbindelse med markedsføring af spil eller, at partierne bag forslaget som minimum laver en undtagelse for

digital markedsføring.

3.1 EU og erhvervshensyn: Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Annoncørforening mener ikke, at lovforslagets vurdering af de økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet er retvisende. Specifikt mener vi, at vurderingerne undlader to hensyn.

For det første vil en håndhævelse af forbuddet mod markedsføring af låneaftaler i forbindelse med

markedsføring af spil betyde, at danske medier skal investere betragteligt i enten automatiserede eller

manuelle processer, der kan gøre det muligt for dem, at tilbyde lånevirksomheder som eksempelvis helt

almindelige banker og sparekasser annoncepladser, som det vil være lovligt for dem at benytte.

De administrative omkostninger hertil vil både årligt og i implementeringen med stor sandsynlighed overskride

forslagets vurdering på 4 mio. kr. årligt. Alene af den årsag bør den videre behandling af lovforslaget afvente

en yderligere analyse og kvantificering af de administrative konsekvenser i overensstemmelse med

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet afsnit 2.8.6.

Det fremgår af lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kun vil ramme

udlånsvirksomhederne. Dansk Annoncørforening gør opmærksom på, at forslaget ved at vanskeliggøre et

rentabelt lånemarked og ved at pålægge markedsføringsbegrænsninger med stor sandsynlighed vil føre til et

fald i lånevirksomhedernes medieinvesteringer, hvilket vil påføre danske medier et økonomisk tab.

Dette tab kan estimeres, lige som det er foreningens vurdering, at der kan udarbejdes scenarier for

lånevirksomhedernes tab. Disse estimater har man undladt at lave i lovforslaget. Dansk Annoncørforening

mener derfor ikke, at forslaget i sin nuværende form lever op til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet

afsnit 2.8.6. og opfordrer partierne bag lovforslaget til at udsætte behandlingen, til det har været muligt at lave

et ordentligt forarbejde.

3.2 EU og erhvervshensyn: National implementering går videre end minimumskravene i EU.

Lovforslaget generelle forbud mod markedsføring af låneaftaler med en ÅOP over 25 % og det specifikke

forbud mod at markedsføre låneprodukter eller lånevirksomheder samtidig med markedsføring af spil går

videre end minimumskravene i EUs direktiv om forbrugerkreditaftaler.

Lovforslaget er derfor i strid med princippet om erhvervsrettet EU-regulering, hvorefter den nationale

regulering som udgangspunkt ikke må gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Endvidere er

lovforslaget i strid med hensigten bag EU-direktivet om at skabe et harmoniseret indre marked for

kreditaftaler. På det grundlag opfordrer Dansk Annoncørforening til at undlade begge markedsføringsforbud.

3.3 EU og erhvervshensyn: Danske virksomheder stilles ringere

Forslaget om markedsføring af låneaftaler med en ÅOP over 25 % og forslaget om at forbyde markedsføring

af låneaftaler samtidigt med markedsføring af spil stiller danske virksomheder dårligere i den internationale

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

konkurrence pga. afsenderlandsprincippet i e-handelslovens §§ 3-4 og EU-direktivet om visse retlige aspekter

af informationstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked.

Derfor lever forslaget ikke op til princippet om, at implementeringen af lovforslag ikke bør være mere

byrdefuld end implementeringen i sammenlignelige EU-lande. Også på det grundlag opfordrer Dansk

Annoncørforening partierne bag forslaget til at undlade markedsføringsforbuddet.

3.4 EU og erhvervshensyn: EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester

Danske medier som eksempelvis TV 2 DANMARK A/S har pligt til på ethvert tidspunkt at afvise reklamer, som

de finder i strid med gældende lov. Når lovforslaget i bemærkningerne lægger ansvaret for at undgå samtidig

annoncering af spil og lån på lånevirksomhedernes skuldre, er det derfor ikke i overensstemmelse med dansk

lovgivning og praksis.

Med lovforslaget bliver medierne dermed også pålagt at leve op til de mere detaljerede og strengere

bestemmelser for markedsføring, der følger af det. Dermed skal forslaget også leve op til EUs netop vedtagne

ændring af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Ifølge direktivet skal sådanne yderligere krav være objektivt nødvendige, de skal anvendes på en

ikkediskriminerende måde, og de må ikke gå videre end nødvendigt for at nå de mål, der forfølges. Det er

Dansk Annoncørforenings opfattelse, at ingen af de tre krav er opfyldt i lovforslaget, som det foreligger.

Forslaget og bemærkningerne til forslaget mangler som tidligere nævnt enhver objektiv og evidensbaseret

analyse eller argumentation. Forslaget er diskriminerende over for danske virksomheder, da det stiller dem

væsentligt ringere i den internationale konkurrence, og det går videre end nødvendigt, da forbuddet mod

markedsføring i forbindelse med spil også rammer helt almindelige pengeinstitutter og ikke bare de digitale

udbydere af kortsigtede forbrugslån uden sikkerhed i fast ejendom, som man fra politisk side ønsker at

ramme.

Det er derfor Dansk Annoncørforenings vurdering, at lovforslaget er i strid med direktivet om audiovisuelle

medietjenester, der skal implementeres i dansk lovgivning ved udgangen af september 2020. På det

grundlag opfordrer vi partierne bag forslaget til at undlade forslaget til ny § 1 i lov om markedsføring.

Med venlig hilsen

Holger Wilcks

Administrerende direktør

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

Dato: 18. februar 2020

Sag: 20/01995-5

Sagsbehandler: MØK/DEB

Konkurrencerådets høringssvar i forbindelse med forslag til ændring

af lov om forbrugslånsvirksomhed mv. (opgør med kviklån)

Konkurrencerådet offentliggjorde i 2015 analysen

Markedet for kviklån,

som kortlagde det danske marked for mindre, kortfristede forbrugslån, der

ofte kaldes

kviklån.

Disse lån var kendetegnet ved kort løbetid, typisk mak-

simalt én måned, og meget høj ÅOP, typisk omkring 700 pct.

Analysen viste, at forbrugerne har det svært på kviklånsmarkedet. En be-

tydelig del af låntagerne fortryder hurtigt, at de har taget et kviklån, og

lånene kan i mange tilfælde medføre væsentlige økonomiske problemer for

de pågældende. Der var derfor efter Konkurrencerådets vurdering et klart

behov for regulering, der kunne afhjælpe problemerne.

På baggrund af Konkurrencerådets anbefaling blev der indført en betænk-

ningsperiode på 48 timer ved indgåelse af aftaler om kviklån, dvs. blanko-

forbrugslån med løbetid på op til tre måneder. Mange udbydere ændrede

imidlertid herefter deres produkt ved at forlænge løbetiden, således at lå-

nene faldt uden for betænkningsperiodens anvendelsesområde. Denne ud-

fordring kunne potentielt være adresseret ved at lade betænkningsperioden

gælde for alle lån med en ÅOP over et vist niveau.

Det centrale forslag i høringsudkastet er imidlertid at indføre et ÅOP-loft

på 35 pct. for alle kreditaftaler undtagen ved pant i fast ejendom.

Det foreslåede loft er forholdsvist lavt, når man ser på kreditomkostnin-

gerne på de kviklån, som oprindeligt var målet for indgrebet. Loftet kan

svække den effektive konkurrence og kan ramme ret almindelige korte lån,

der ikke rummer de risici, som kendetegner de nævnte kviklån. Desuden

kan ÅOP-loftet potentielt virke normerende på prisdannelsen og dermed

prisforøgende for lån, som i dag har lavere ÅOP.

Konkurrencerådet så derfor gerne et højere ÅOP-loft, eller dokumentation

for, at et loft på 35 pct. ikke har væsentlige utilsigtede konsekvenser for

konkurrencen og for almindelige forbrugere. ÅOP-loftet bør desuden være

et tillæg til en relevant referencerente fastsat af Nationalbanken. Denne

praksis ses også i flere af de lande, der har indført lignende lofter.

Det er vanskeligt at se en saglig begrundelse bag den del af lovforslaget,

der forbyder markedsføring af alle instituttets forbrugslån, hvis et kreditin-

stitut udbyder bare ét finansielt produkt med ÅOP på mere end 25 pct. Det

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

vil reelt svække udbuddet af lån med ÅOP ned til 25 pct. og yderligere

begrænse konkurrencen og forbrugernes adgang til korte lån. Markedsfø-

ringsforbuddet vil reducere forbrugernes mulighed for at få relevante op-

lysninger om produkterne og svække deres muligheder for at træffe for-

nuftige valg.

Betydningen af markedsføringsforbuddet kan illustreres med et eksempel.

Antag, at et pengeinstitut giver et lån til ”Hr. Jensen” på 2.000 kr. i en

måned, og at instituttet opkræver 50 kr. for lånet, fordi det koster 50 kr. at

oprette låneaftalen. I dette tilfælde vil ÅOP være 34,5 pct. før rentebetalin-

ger mv., uden at pengeinstituttet tjener penge på lånet,

jf. boks 1 nedenfor.

Lånet vil dermed ikke være forbudt. Markedsføringsforbuddet vil imidler-

tid i dette tænkte eksempel betyde, at det vil være forbudt for instituttet at

markedsføre

alle sine

forbrugslån, også dem med ÅOP under 25 pct. Mar-

kedsføringsforslaget er dermed relativt vidtgående og komplekst, uden at

det reelt har nogen berøring med de kviklån, man oprindeligt ønskede at

regulere. Det anbefales på den baggrund, at markedsføringsforbuddet ud-

går af forslaget.

Slutteligt bemærkes, at hvis forslaget om et ÅOP-loft vedtages, så er be-

tænkningsperioden overflødig og bør fjernes.

Boks 1. Stiliseret eksempel

En forbruger ønsker at låne 2.000 kroner i én måned. Forbrugeren får

tilbudt et lån med et oprettelsesgebyr på 50 kroner. Gebyret skal dække

långivers faste udgifter ved at yde lånet, fx udgifter til almindelig admi-

nistration og kreditvurdering af forbrugeren. Betalingen af oprettelses-

gebyret alene vil efter en måned udgøre 2,5 pct. – rentebetalingerne

kommer oveni. Udregningen af de årlige omkostninger i procent fremgår

af bilag 4 i kreditaftaleloven, hvorefter lånet i dette eksempel har en ÅOP

på 34,5 procent, hvis der alene opkræves 50 kr. som betaling. Det vil

sige en noget højere årlig omkostning end de 25 procent, hvor markeds-

føringsindgrebet får effekt og ikke langt under det foreslåede ÅOP-loft

- selv om udgiften på de 50 kr. jo ikke i sig selv udgør risiko for en

egentlig gældsfælde. Sættes loftet for lavt, kan långiverne - heriblandt

de traditionelle udbydere af forbrugslån - ikke få dækket deres omkost-

ninger. Dermed vil lånemuligheder forsvinde fra markedet.

Christian Schultz

Formand for Konkurrencerådet

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Marie Frank-Nielsen <[email protected]>

25. februar 2020 11:20

Høringer; Sabrina Djarling (KFST)

Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT); Belal Yassin (FT)

SV: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020 - høringssvar fra

Radio- og tv-nævnet

1911-0053

756928

Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed.

Vi skal beklage, at vores høringssvar først er fremsendt efter høringsfristen.

radio- og fjernsynslovens

§ 76 er der henvisninger til særlove ved særforbud. Vi mener derfor, at der bør ske en

tilføjelse til radio- og fjernsynslovens § 76, såfremt forslaget om Lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed vedtages som fremsat. Dette

skyldes, at lovforslaget også regulerer medier, som er omfattet af radio- og fjernsynsloven.

Vi står gerne til rådighed, hvis I har spørgsmål til ovenstående.

På vegne af Radio- og tv-nævnet,

Venlig hilsen

Marie Frank-Nielsen

Fuldmægtig, cand.jur.

Medier

Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14

1611 København V

T +45 3395 4200

M +45 3374 5216

[email protected] | slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Sådan håndterer vi dine personoplysninger.

Fra:

Belal Yassin (FT) <[email protected]>

På vegne af

Høringer

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsy net

Århusgade 1 10

21 00 København Ø

[email protected], [email protected] og [email protected]

cc:

V esterbrogade 3 2

1 6 20 København V

T elefon 33 43 70 00

www.dans keadvokater.dk

Dato 26. februar 2020

D ok.nr. D -2020-006898

Vedr.: Høringssv ar v edr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

forbrugslånsv irksom heder, lov om m arkedsføring og lov om finansiel

v irksom hed

Finanstilsy net har den 24. januar 2020 sendt et udkast til forslag til lov om ændring

af lov om forbrugslånsv irksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel

v irksomhed i høring.

Lov udkastet har v æret behandlet i besty relsen for Danske Inkassoadv okater, der

fungerer som Danske Adv okaters fagudv alg for inkasso.

Udkastet giv er Danske Adv okater anledning til følgende bemærkninger:

Det fremgår, at lov udkastet tilsigter at implementere den politiske aftale af 1 9.

december 201 9 om et opgør med kv iklån.

Det fremgår endv idere, at lovudkastet har til formål at sty rke forbrugerbesky ttelsen

y derligere gennem et forbud mod v isse forbrugslån samt en begrænsning af

låneudbydernes muligheder for at markedsføre deres produkter, ligesom lovudkastet

har til formål at sikre besky ttelsen af forbrugerne v ed indgåelse af låneaftaler mellem

priv atpersoner.

Indledningsvis bemærkes, at Danske Advokater har forståelse for intentionerne om

at dæmme op for meget omkostningstunge kv iklån, og at det i den sammenhæng kan

v ære naturligt at sætte et loft ov er de samlede renter og andre omkostninger, som

låntager kan forpligte sig til v ed aftale med kreditgiv er.

Danske Adv okater sav ner imidlertid en nærmere begrundelse for rationalet bag at

lade et sådant loft omfatte de omkostninger, der måtte løbe på i tilfælde af låntagers

misligholdelse

–

en sådan anv endelse af loftet forekommer efter v ores opfattelse

uhensigtsmæssigt og unødv endigt.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at rentelov en og den tilhørende

omkostningsbekendtgørelse regulerer og begrænser kreditgiv ers adgang til at

forlange rimelige og relev ante inddriv elsesomkostninger erstattet af låntageren i

tilfælde af dennes misligholdelse. Der er således v ed lov taget stilling til, i hv ilket

omfang en kreditgiv er kan forlange misligholdelsesomkostninger af låntageren, og i

den forbindelse er der taget betydelige b eskyttelseshensy n til låntageren, hv ilket alt

andet lige selv sagt v il ske på kreditgiv ers bekostning.

Danske Adv okater savner en nærmere redegørelse for behovet for på dette område og

i relation til bestemte kreditforhold at indføre en særregulering, der frav iger

ov ennæv nte allerede fastsatte generelle regler. I denne forbindelse må det tillige

tages i betragtning, at et kv iklån, der ydes inden for de foreslåede rammer, v il v ære

lov ligt optaget og y det, og lånet skal derfor betales tilbage. Manglende tilba gebetaling

v il v ære udtryk for misligholdelse på lige fod med anden misligholdelse af en lov ligt

påtaget betalingsforpligtelse.

Kreditgiv ers omkostninger til bistand i anledning af låntagers misligholdelse vil i v idt

omfang v ære betinget af låntagerens e gne forhold, herunder om låntageren

medv irker konstruktivt under inddrivelsesprocessen. En y derligere begrænsning af

kreditgiv ers adgang til omkostningsdækning v il selv sagt forringe låntagers

tilsky ndelse til ansv arlig kredittagning og ansvarlig ageren und er inddrivelsen. Når et

ev entuelt absolut loft måtte bliv e nået, v il låntager ikke længere hav e om

omkostningsmæssig motiv ation til at betale sin gæld efter ev ne. En låntagers

manglende v ilje til at betale efter ev ne og låntagers manglende interesse i at

medv irke konstruktiv t i inddriv elsesprocessen forekommer ikke at v ære en

besky ttelsesv ærdig interesse, som lov giv ningen bør understøtter.

Det følger af § 9 i lov nr. 450 af 24. april 201 9 om forbrugslånsv irksomheder, at

kreditgiv er er forpligtet til at foretage en ordentlig kreditv ærdighedsv urdering.

Manglende ov erholdelse er potentielt forbundet med alv orlige sanktioner (lov ens §

1 8 og kapitel 8). Dermed er der allerede v ed lov fastsat et v ærn imod dårligt

kredithåndværk, og der synes dermed ikke alene med det formål at v ære grundlag for

en y derligere begrænsning af kreditors adgang til at opnå erstatning for rimelige og

relev ante inddriv elsesomkostninger.

Danske Adv okater skal på den baggrund opfordre til, at Finanstilsy net ov erv ejer at

ændre den foreslåede bestemmelse i § 1 1 b , således at omkostningsloftet alene

omfatter kreditrenter og omkostninger, der v il v ære forbundet med den aftalte

afv ikling af lånet.

Den sene besv arelse af høringen beklages.

Med v enlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

2/2

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

29. januar 2020 06:54

Høringer; Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT); Belal Yassin (FT)

Sv: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020 (Sagsnr.: 2020 - 3)

1911-0053

753091

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anne Aarup Fenger (FT)

([email protected])

Fra:

Høringer ([email protected])

Titel:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Sendt:

24-01-2020 15:37

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov

om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Direktionssekretariatet <[email protected]>

27. januar 2020 15:10

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

Vs: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020 (BDK ID: 1493526)

HØRING Kviklån Forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed.pdf; Høringsbrev Kviklån.pdf;

Høringsliste kviklån Finanstilsynet.pdf; HØRINGSLISTE KFST.pdf

Til Finanstilsynet

I forbindelse med Finanstilsynets høring af 24. januar om lovforslag om kviklån, skal Banedanmark oplyse, at vi

ikke har bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Hevin Önder

Studentermedhjælper

Banedanmark

Direktionssekretariatet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun

Johannessen (FT) <[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

27. januar 2020 09:32

Høringer

SV: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

1911-0053

753068

Kære Belal Yassin

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 24. januar 2020 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Johanne Berner Hansen <[email protected]>

28. januar 2020 10:14

Høringer

Høring - lovforslag om kviklån

1911-0053

753087

Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående lovforslag i høring, men har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Johanne Berner Hansen

Juridisk chef, advokat

(L)

Mobil +45 8877 2264

Mail

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3

2630 Taastrup

Tel +45 4399 6633

www.dbr.dk

For vores privatlivspolitik se

her.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Til Finanstilsynet!

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Bo Sandberg <[email protected]>

30. januar 2020 16:21

Høringer; Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

Maria Bjørklund

SV: Høring af lovforslag om kviklån

1911-0053

753112

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ida Holm-Pedersen <[email protected]>

27. januar 2020 11:34

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

VS: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

HØRING Kviklån Forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed.pdf; Høringsbrev Kviklån.pdf;

Høringsliste kviklån Finanstilsynet.pdf; HØRINGSLISTE KFST.pdf

1911-0053

753070

Sag:

Sagsdokument:

Hej Belas Yassin

Tak for mail med muligheden for at blive hørt.

Dansk Retursystem A/S har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Ida Holm-Pedersen

Juridisk assistent

Telefon: +45 43 32 32 74

Baldersbuen 1

2640 Hedehusene

Følg os på:

danskretursystem.dk Facebook

Twitter LinkedIn

Denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde fortrolige informationer, og må kun anvendes af den af Dansk

Retursystem A/S tilsigtede modtager. Hvis De ikke er den rette modtager, må De ikke videresende, kopiere eller vise indholdet

af e-mailen til andre personer. Såfremt De ikke er den rette modtager, bedes De straks kontakte afsenderen via e-mail og

destruere alle kopier af nærværende e-mail og de til denne vedhæftede filer. Dansk Retursystem A/S påtager sig intet ansvar for

uautoriseret adgang til og ændring af indholdet af denne e-mail eller de til denne vedhæftede filer.

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Claus Bøgelund Kegel Nielsen <[email protected]>

30. januar 2020 11:14

Høringer

Anne Aarup Fenger (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Belal Yassin (FT)

SV: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

1911-0053

753107

Til Finanstilsynet,

DE Samvirkende Købmænd vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget.

DSK har ingen bemærkninger til forslaget, da vores medlemmer ikke anvender kviklån som del af deres

forretningsmodeller.

Mange hilsener

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, 2300 København S

D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16

[email protected] |

www.dsk.dk,

følg os på

Twitter

@ClausBoegelundN

følg os på

Se vores

DSK Magasin

med temaet ”Tæt

på købmanden – passion, engagement og

stolthed”.

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

29. januar 2020 13:17

Høringer

Sv: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020DIGST (Id nr.: 707860)

1911-0053

753103

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

Kontor for jura og internationale forhold

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen ([email protected]), Sabrina Djarling (KFST ([email protected]), Henrik Bruun Johannessen

(FT ([email protected]), Anne Aarup Fenger (FT ([email protected])

Fra:

Høringer ([email protected])

Titel:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Sendt:

24-01-2020 15:37

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med

kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Christina Madsen <[email protected]>

27. januar 2020 13:36

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT); DSBPOST

[DSB]

VS: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

HØRING Kviklån Forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed.pdf; Høringsbrev Kviklån.pdf;

Høringsliste kviklån Finanstilsynet.pdf; HØRINGSLISTE KFST.pdf

1911-0053

753075

Sag:

Sagsdokument:

Kære Belal

DSB har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Rigtig god dag.

Med venlig hilsen

Christina Madsen

Direktionsassistent

Koncernsekretariatet, Telegade 2 B 2, 1, 2630 Taastrup,

Tlf. 24 68 32 30, E-mail: [email protected]

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Juridisk konsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

Dennis Lange <[email protected]>

14. februar 2020 12:47

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

SV: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marianne Hansen <[email protected]>

3. februar 2020 15:08

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

KL's høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder,

lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed

Kære Finanstilsynet

KL har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Marianne Hansen

Sekretær

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3281

+45 3370 3370

kl.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Daniel Mathias Bager <[email protected]>

7. februar 2020 09:05

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

Høringssvar: Lovforslag om kviklån

1911-0044

751702

Til rette vedkommende i Finanstilsynet

Tak for det fremsendte høringsmateriale.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ingen bemærkninger til det fremsendte.

Venlig hilsen

Daniel Mathias Bager

Studentermedhjælper

Team Jura

+ 45 2934 9008

Klima-, Energi- og Forsyningministeriet

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K.

www.efkm.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Til Finanstilsynet

Miljø, og Fødevareministeriet har ingen bemærkninger til høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed.

Venlig hilsen

Lykke Nielsen

Student | Koncern Jura

+45 51 35 95 73 |

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Lykke Nielsen <[email protected]>

3. februar 2020 14:30

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

Sv: Finanstilsynet, Belal Yassin - HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar

2020 (MFVM Id nr.: 4851803)

1911-0053

753115

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-

mailtitel:

Sendt:

24-01-2020 15:37:01

Til høringsparterne

Henrik Bruun Johannessen (FT ([email protected]), Anne Aarup Fenger (FT ([email protected]), Cecilie

Højgaard Kjeldsen ([email protected]), Sabrina Djarling (KFST) ([email protected])

Høringer ([email protected])

Finanstilsynet, Belal Yassin - HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov

om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

20. februar 2020 08:46

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

SV: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

1911-0044

751699; 753141

Finanstilsynet har den 24. januar 2020 sendt forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Ledelsessekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Høringer <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2020 15:37

Cc:

Cecilie Højgaard Kjeldsen <[email protected]>; Sabrina Djarling (KFST) <[email protected]>; Henrik Bruun Johannessen (FT)

<[email protected]>; Anne Aarup Fenger (FT) <[email protected]>

Emne:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed i høring.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54

www.finanstilsynet.dk

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Maria Nordahl Hansen <[email protected]>

20. februar 2020 12:39

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); Anne Aarup Fenger (FT)

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed

(SIM Id nr.: 210755)

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel

virksomhed.pdf

1911-0053

753149

Sag:

Sagsdokument:

Til Finanstilsynet

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Maria Nordahl Hansen

Studentermedhjælper

Forvaltningsjura

Mail:

Mobil: +45 72 28 25 08

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 72 28 24 00

Mail:

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Belal Yassin (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ida Helene Høiberg <[email protected]>

29. januar 2020 10:50

Høringer

Belal Yassin (FT); Henrik Bruun Johannessen (FT); aaf@ftnet

Vs: HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020 (UFM Id nr.: 102267)

HØRING Kviklån Forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed.pdf; Høringsbrev Kviklån.pdf;

Høringsliste kviklån Finanstilsynet.pdf; HØRINGSLISTE KFST.pdf

1911-0053

753095

Sag:

Sagsdokument:

Til Finanstilsynet

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til denne høring.

For

Thomas Voigt Lund

Jura og Internationale Forhold

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Venlig hilsen

Ida Helene Høiberg

Student, Jura og Internationale Forhold

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Til:

Cc:

Anne Aarup Fenger (FT ([email protected]), Cecilie Højgaard Kjeldsen ([email protected]), Henrik Bruun

Johannessen (FT ([email protected]), Sabrina Djarling (KFST ([email protected])

Fra:

Høringer ([email protected])

Titel:

HØRING: Lovforslag om kviklån - FRIST 21. februar 2020

Sendt:

24-01-2020 15:37

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om

markedsføring og lov om finansiel virksomhed i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 19. december 2019 om et opgør med

kviklån.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 21. februar 2020.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail på

med kopi til

Med venlig hilsen

Belal Yassin

Chefkonsulent, cand.jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 54