L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 149 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

27. februar 2020

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel

virksomhed (Opgør med kviklån)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere

gennem forbud mod visse forbrugslån samt begrænsning af låneudbyder-

nes muligheder for at markedsføre deres produkter. Lovforslaget har end-

videre til formål at sikre en beskyttelse af forbrugerne ved indgåelse af

låneaftaler mellem privatpersoner.

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale indgået mellem S og V,

DF, RV, SF, Ø, Å samt D den 19. december 2019 om et opgør med kvik-

lån.

Med lovforslaget indføres der et forbud mod alle forbrugslån, der har en

ÅOP over 35 pct., og ikke er sikret ved pant i fast ejendom. Det foreslås

desuden at indføre et omkostningsloft, så en forbruger maksimalt kan

betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.

Lovforslaget indfører endvidere et markedsføringsforbud, hvorefter en

forbrugslånsvirksomhed, som udbyder kreditaftaler til forbrugere med

årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, med visse undtagelser ikke

må markedsføre nogen former for kreditaftaler til forbrugere uanset årlige

omkostninger i pct. Der indføres også et forbud mod enhver markedsfø-

ring af kreditaftaler til forbrugere og af forbrugslånsvirksomheder i for-

bindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere med visse undta-

gelser.

Lovudkastet blev sendt i høring den 24. januar 2020 med frist for hørings-

svar den 21. februar 2020. Der er modtaget 15 høringssvar med bemærk-

ninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har

givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/33

lovtekst og bemærkninger. Da disse høringssvar ikke ændrer substansen i

de pågældende forslag til lovbestemmelser, omtales de ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Forbrugerombudsmanden finder, at den foreslåede regulering af omkost-

ningerne på forbrugerkredit vil styrke forbrugerbeskyttelsen. Forslaget må

i øvrigt forventes at medføre, at det økonomiske incitament til ikke at

foretage kreditværdighedsvurderinger af forbrugerne bliver mindre.

Forbrugerrådet Tænk hilser lovforslaget velkomment og finder det til-

trængt, at der med lovforslaget indføres en bedre regulering af markedet

for forbrugslån. Lovforslaget adresserer i store træk de forhold, som For-

brugerrådet Tænk gennem mange år har arbejdet på, så markedet for for-

brugslån kan blive sundere og tryggere for forbrugerne. Forbrugerrådet

Tænk havde gerne set, at ÅOP-loftet var fastsat til 20 pct. plus diskonto-

en. Imidlertid finder Forbrugerrådet, at den samlede række af forslag, som

er med i lovforslaget, i sin helhed vil sikre en effektiv regulering, der gør

lånemarkedet betydelig sundere og mere trygt for forbrugerne.

Rådet for Socialt Udsatte finder, at lovforslaget vil være til gavn for soci-

alt udsatte, da udlånsvirksomhederne vil få en større tilskyndelse til at

kreditvurdere låntager, før de giver lånet. Dels kan det forhindre en yder-

ligere gældsætning af borgere med en skrøbelig økonomi, og dels giver

det lån med lavere omkostninger, der alt andet lige vil være mere over-

kommelige at betale tilbage. Det kunne måske have været ønskeligt med

et endnu lavere loft over ÅOP.

Dansk Annoncørforening finder, at det er betænkeligt, at man ikke har

analyseret de økonomiske konsekvenser for lånevirksomhederne og der-

med heller ikke muligheden for at bevare et reguleret marked efter ind-

grebet. De opfordrer derfor partierne bag forslaget til at analysere konse-

kvenserne til bunds, inden lovforslaget behandles yderligere.

Dansk Industri støtter en stramning af reglerne og deler bekymringen over

overgældsætning. Dansk Industri finder dog, at forslaget rammer meget

bredt og går langt videre end hvad, der er nødvendigt for at håndtere ud-

fordringen med kviklån med ÅOP-satser på op til 700-800 pct. Dansk

Industri forventer også, at loftet kan have en negativ effekt på konkurren-

cen. I praksis vil der fremover være danskere, der ikke kan få dækket legi-

time lånebehov. Ikke mindst fordi forbuddet imod markedsføring af kre-

ditaftaler fra udbydere med lån i porteføljen med en ÅOP på over 25 pct.

risikerer at komme til at fungere som et de facto loft på 25 pct.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/33

Dansk Erhverv beklager, at de seriøse og konkurrencedygtige forbrugslån

detailhandlen tilbyder til finansiering af konkrete køb af varer med dette

lovforslag behandles på samme måde som useriøse kviklån, hvor forbru-

gerne får penge i hånden. Dansk Erhverv fremhæver, at der ikke tale om

lån med rentesatser på flere hundrede procent, men lån, der blot har en

ÅOP over 35 pct. på grund af sammenhængen mellem lånebeløb og løbe-

tid. Det vil ikke være til fordel for forbrugerne, at de bliver nødsaget til at

optage større lån eller betale dem tilbage over længere tid, da begge dele

som udgangspunkt vil resultere i større gældsætning og højere samlede

kreditomkostninger for forbrugerne. Dansk Erhverv finder, at der enten

bør indføres en højere sats for ÅOP-loftet eller at der indføres en differen-

tiering i forhold til lånets løbetid således, at små lån med kort løbetid

kunne have en lidt højere ÅOP-sats end de 35 pct.

Finans Danmark anfører, at når bankerne bliver underlagt et ÅOP-loft på

35 pct., så medfører det, at bankerne får sværere ved at hjælpe forbruger-

ne med små lån med en kort løbetid. I dette tilfælde vil bankerne i stedet

kunne hjælpe ved at låne et større beløb eller med længere løbetid, så lå-

net kommer under ÅOP-loftet. Dette er efter Finans Danmarks opfattelse

hverken i forbrugernes eller samfundets interesse. Finans Danmark finder

endvidere, at bankernes rådgivningsforpligtelse og forpligtelse til at kre-

ditvurdere medfører, at kunderne kun får de kreditaftaler, som de kan ser-

vicere. Dette er baggrunden for, at Finans Danmark finder, at ÅOP-loftet

bør være på 50 pct.

Finans & Leasing anfører, at ÅOP-loftet bør være på 50 pct. Det forelig-

gende lovforslag griber ind i et velfungerende marked og vil særligt ram-

me kortvarige små lån, hvilket vil kunne begrænse finansieringen af vare-

køb i detailhandlen og derfor medføre fald i omsætningen med tab af ar-

bejdspladser til følge. Endvidere kan forslaget medføre, at der ydes større

lån og/eller længere løbetid for at holde ÅOP under loftet. Det vil kunne

medføre en større gældsætning og højere samlede kreditomkostninger for

den enkelte.

Danske Advokater har forståelse for intentionerne om at dæmme op for

meget omkostningstunge kviklån, og at det i den sammenhæng kan være

naturligt at sætte et loft over de samlede renter og andre omkostninger,

som låntager kan forpligte sig til ved aftale med kreditgiver. Danske Ad-

vokater savner imidlertid en nærmere begrundelse for rationalet bag at

lade et sådant loft omfatte de omkostninger, der måtte løbe på i tilfælde af

låntagers misligholdelse.

Dansk Kredit Råd, finder, at det er en nyskabelse i dansk forbrugerpolitik

at introducere ny lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen, inden

tidligere vedtaget lovgivning for at fremme forbrugerbeskyttelsen inden

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/33

for samme område reelt er trådt i kraft. Det kan ikke undgå at rejse

spørgsmålet om, hvorvidt den nye lovgivning reelt handler om at diskri-

minere udbydere af mindre og/eller kortfristede forbrugslån frem for stør-

re forbrugslån med længere tilbagebetalingsfrist, der typisk udbydes af

danske pengeinstitutter. Lovforslaget kan medføre, at låntagere med et

behov for et kortsigtet lån, vil være tvunget til at tage et længerevarende

lån, der er større end låntagers reelle behov, og som ganske givet har en

lavere ÅOP, men i absolutte tal vil koste låntager mere end et kortsigtet

forbrugslån. lovforslaget risikerer at skubbe forbrugere med mindre

og/eller kortvarige lånebehov ud af det regulerede marked og over i hæn-

derne på uregulerede långivere. Det risikerer effektivt at fjerne regule-

ringsskjoldet fra dem, der har mest behov for det. Dansk Kredit Råd fin-

der, at regeringens lovforslag er i strid med EU-retten. Det anføres såle-

des, at forbrugslånsvirksomheder vil blive stillet dårligere end konkurren-

ter inden for EU, men konkurrencen vil også udgøre en trussel for den

danske forbruger, som ikke vil kunne skelne mellem danske og udenland-

ske udbydere af forbrugerkreditter.

Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Finans Danmark, Finans & Leasing og

Dansk Annoncørforening finder endvidere, at ÅOP-loftet bør pristalsre-

guleres for at tage højde for den situation, hvor renteniveauet stiger.

Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finans &

Leasing anfører, at de anslåede administrative konsekvenser ved forslaget

ikke er realistiske, og at de formentlig vil være større på grund af de op-

gaver, der skal udføres som følge af forslaget.

Finansforbundet er overordnet meget positivt stemte over for lovforsla-

gets indhold. De fremhæver, at forslaget rummer flere fornuftige elemen-

ter om bedre oplysning om de reelle omkostninger, der ligger i et givent

produkt, omkostningsloftet, og en stramning af den aggressive markeds-

føring. Det er skridt i den helt rigtige retning, og kan være med til at sikre

forbrugerne bedre beskyttelse, ikke mindst de socialt udsatte. Dog be-

mærker de, at der trods forslaget er brug for en klarere rådgivningsfor-

pligtelse for at undgå, at forbrugerne ender i håbløs gæld.

Konkurrencerådet finder, at det foreslåede loft kan svække den effektive

konkurrence og kan ramme ret almindelige korte lån, der ikke rummer de

risici, som kendetegner de nævnte kviklån. Desuden kan ÅOP-loftet po-

tentielt virke normerende på prisdannelsen og dermed prisforøgende for

lån, som i dag har lavere ÅOP. Konkurrencerådet så derfor gerne et høje-

re ÅOP-loft, eller dokumentation for, at et loft på 35 pct. ikke har væsent-

lige utilsigtede konsekvenser for konkurrencen og for almindelige forbru-

gere.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/33

Dansk Erhverv noterer med tilfredshed, at forbuddet mod markedsføring

af forbrugerlånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse

med markedsføring af spil eller spilleudbydere ikke finder anvendelse på,

de situationer, hvor kreditaftalen indgås med henblik på køb af en vare

eller tjenesteydelse. Dansk Erhverv er enige i betragtningen om, at kredit-

aftaler, hvor forbrugeren ikke får penge i hånden, ikke i samme grad vil

medvirke til fremme af ludomani.

Dansk Industri støtter forslaget betinget af, at det fortsat vil være muligt at

markedsføre genstandsbestemte lån, hvor lånebeløbet ikke udbetales kon-

tant, som det fremgår af undtagelsen i stk. 3.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det er positivt, at der er lavet en

undtagelse, således markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kre-

ditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spil-

udbydere gerne må ske, hvis kreditten udbydes med henblik på køb af en

vare eller tjenesteydelse, da markedsføringsforbuddet dermed alene ram-

mer det formål, der er opstillet.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at sikre et ordenligt reguleret lånemarked ved,

at der foretages et opgør med urimelige renter og omkostninger. Alt for

mange danskere ender i økonomiske vanskeligheder som følge af hurtig

let adgang til dyre forbrugslån (”kviklån”). Den lette adgang til dyre

forbrugslån har ikke mindst betydet, at mange unge og socialt udsatte

danskere er endt i gældsfælder, som de har svært ved at komme ud af.

Det vurderes, at der med lovforslaget er fundet en god balance mellem på

den ene side at sikre, at lån kun ydes mod rimelige omkostninger og på

den anden side, at forbrugerne fortsat kan få de lån, som de har brug for.

Det er endvidere vurderingen, at ÅOP- og omkostningsloftet ikke vil lukke

markedet for forbrugslån for konkurrence.

Lovforslagets regler om et omkostningsloft og et loft over de årlige om-

kostninger i procent er en kontraktsretlig regel. Det vil således være reg-

lerne i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, der

finder anvendelse i overensstemmelse med reglerne i Rom I forordningen

om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (forordning nr.

593/2008). Derfor vil lån udbudt online fra en anden medlemsstat stadig

skulle overholde ÅOP-loftet og et omkostningsloft. Det er derfor ikke vur-

deringen, at der med lovforslaget sker en forskelsbehandling af danske

kreditgivere.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/33

Lovforslaget medfører, at de omfattede virksomheder skal tilpasse deres

forretningsmodeller samt interne forretningsgange. Dette forhold er ble-

vet vurderet af Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har

vurderet, at de administrative konsekvenser forbundet hermed vil være

under 4 mio. kr.

Efter den politiske aftale skal der et år efter lovens ikrafttræden ske en

evaluering af lovforslaget og de foreslåede initiativer. Ved denne evalue-

ring vil behovet for eventuelle tiltag blive vurderet i lyset af de indhøstede

erfaringer med loven.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

1.1.

1.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

3.9.

3.10.

Lovforslagets anvendelsesområde

Definition af en forbruger

Beregning af ÅOP-loftet

Overtrædelser af ÅOP-loftet

Afkortningsreglen i § 11 a, stk. 4, i lov om forbrugslånsvirksomhe-

der

Omkostningsloftet

Omlægning af en kassekredit

Yderligere informationskrav

Gældsregister

Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler fra virksom-

heder, der udbyder forbrugerkreditaftaler med ÅOP på 25 procent

eller derover

Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler og forbrugs-

lånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller

spiludbydere

Nedlæggelse af Penge- og Pensionspanelet

Tilsyn

Straf

Ikrafttræden

Forholdet til EU-retten

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Øvrige spørgsmål

3.11.

3.12.

3.13.

3.14.

3.15.

3.16.

3.17.

3.18.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/33

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde

Finans Danmark finder, at lovforslagets brede anvendelsesområde er ud-

tryk for en unuanceret retstilstand, fordi der ikke tages hensyn til en ræk-

ke forskellige kreditkonstruktioner, som f.eks. midlertidige overtræk og

kreditfaciliteter tilknyttet en budgetkonto. Lovforslaget burde som mini-

mum indeholde modifikationer for de meget strenge hovedregler i forhold

hertil. Finans Danmark foreslår derfor, at alle undtagelser i § 3 i kreditaf-

taleloven indsættes i lovforslaget. Finans Danmark fremhæver særligt, at

der bør være en undtagelse for bevilligede overtræk, som forbrugerne er

meget glade for. Hvis disse kreditter ikke undtages vil det medføre, at

banken må oprette en ny kreditaftale til forbrugeren med deraf følgende

omkostninger.

Finans Danmark antager, at det beror på en fejl, at andelsboliglån er om-

fattet af lovforslaget.

Finans Danmark anfører endelig, at der ikke bør etableres et system, hvor

bankerne stiles dårligere end andre kreditorer. Andre kreditorer vil kunne

anmelde den fulde fordring i forbindelse med en gældssanering, mens

bankerne kan være begrænset af omkostningsloftet, hvilket ikke skal være

tilfældet.

Finans Danmark og Finans & Leasing finder, at lån med pant i f.eks. bil

og båd, herunder ejendomsforbehold også bør undtages. Finans & Lea-

sing begrunder behovet for yderligere undtagelser med, at der ellers vil

ske forskelsbehandling afhængigt af, om man benytter friværdi i fast

ejendom eller selve aktivet som sikkerhedsgrundlag. Der er ikke behov

for beskyttelse af kunden i disse situationer, da ÅOP typisk er meget lave-

re end 35 pct.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at sikre

ordentlige forhold på markedet for forbrugslån. Hvis undtagelserne i kre-

ditaftalelovens § 3 skulle medtages, ville det medføre, at også kortfristede

lån ville være udtaget fra loven. Det vurderes ikke at være hensigtsmæs-

sigt, ligesom det ikke vurderes hensigtsmæssigt at undtage bevilligede

overtræk. Det vil skabe en mulighed for at omgå ÅOP-loftet, hvilket ville

der indebærer, at loftet ikke vil være så effektivt som muligt.

Det fremgår af den politiske aftale, at der ved lån med sikkerhed forstås

sikkerhed i fast ejendom. Sigtet hermed er at undtage lån i forbindelse

med erhvervelse af beboelse eller i øvrigt forbundet med beboelsen i fast

ejendom. Det vurderes også, at skulle omfatte andelsboliglån. For i endnu

højere grad at afspejle dette sigte ændres lovforslagets undtagelse, så

undtagelsen finder anvendelse på boligkreditaftaler. Det er en kreditafta-

le, hvormed en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en låntager

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/33

kredit, sikret ved pant, eller ved anden sikkerhed, i fast ejendom til bebo-

else, eller anden rettighed knyttet til fast ejendom til beboelse eller en

kreditaftale, hvormed en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en

låntager kredit hvis formål er erhvervelse eller bevarelse af ejendomsret-

ten til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger.

Dermed vil lån som en andelsboligkøber optager med pant i andelsbeviset

være omfattet af undtagelsen fra ÅOP-loftet. Derimod er det hensigten, at

lån med pant i biler og både skal være omfattet af lovforslaget, og dermed

ÅOP-loftet. Der gælder det samme beskyttelsesbehov for disse lån som

ved usikrede lån.

Det bemærkes, at lovforslagets regler om loft over de årlige omkostninger

i procent og omkostningsloftet finder anvendelse på alle kreditorer, der

yder lån til forbrugere. Bankerne stilles derfor ikke dårligere end andre

kreditorer.

3.2. Definition af en forbruger

Finans Danmark og Finans og Leasing finder, at lovforslaget alene bør

beskytte fysiske personer, der handler uden for deres erhverv. Organisati-

onerne antager, at den politiske aftale alene sigter mod fysiske personer.

Definitionen af ”forbrugere” i lov om forbrugslånsvirksomheder

omfatter

imidlertid også juridiske personer, ligesom blandede kreditaftaler også er

omfattet af forbrugerdefinitionen.

Kommentar

Det er korrekt, at forbrugerdefinitionen efter lov om forbrugslånsvirk-

somheder også omfatter juridiske personer, der hovedsagelig handler

uden for sit erhverv. Det svarer til forbrugerdefinitionen efter kreditafta-

leloven. Der ses ikke at være særlige omstændigheder, som begrunder, at

der skal ændres herpå i forslaget til de nye regler om et loft over de årlige

omkostninger i procent og omkostningsloftet.

3.3. Beregning af ÅOP-loftet

Finans Danmark

finder, at beregning af ÅOP for en kassekredit bør ske

på baggrund af en løbetid på 5 år og ikke 3 måneder, som det fremgår af

kreditaftaleloven. Løbetiden på 5 år anvendes efter den gældende prisop-

lysningsbekendtgørelse og anses for at give et mere korrekt billede af

ÅOP.

Finans Danmark finder endvidere, at det bør fremgå af bemærkningerne,

hvordan virksomhederne skal forholde sig, hvis kreditomkostningerne

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/33

forandrer sig inden for kreditaftalens vilkår, f.eks., hvis en favørrente

bortfalder, når en kunde træder ud af et fordelsprogram. Ved en genbe-

regning med den ny rente vil ÅOP kunne ligge over loftet på grund af en

kortere løbetid.

Finans Danmark anfører endelig, at hvis et pant ophører, f.eks. fordi lånet

bliver misligholdt, og ejendommen sælges på tvangsauktion uden fuld

dækning til kreditor, så bør det personlige gældsansvar, der herefter gøres

gældende ikke være omfattet af de foreslåede regler. Tilsvarende bør gæl-

de, hvis den personlige fordring mod forbrugeren videreføres i en fornyet

skylderkendelse eller en ny kreditaftale.

Finans & Leasing finder, at det bør præciseres i lovforslaget, at beregnin-

gen af om ÅOP-loftet er overholdt, skal ske ved aftaleindgåelsen. Finans

& Leasing finder endvidere, at det bør præciseres i bemærkningerne, at

ÅOP-loftet skal beregnes på en 100 pct. udnyttelse af kreditten for at

undgå tvivl om, det skal ske på baggrund af 25 pct., 50 pct. eller 100 pct.

udnyttelse, som det er tilfældet efter prisoplysningsbekendtgørelsen.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at ÅOP skal beregnes efter reglerne i kredit-

aftaleloven. Herved sikres det, at det ÅOP, som skal oplyses i henhold til

kreditaftaleloven i kreditaftalen, svarer til det ÅOP, der beregnes for at

vurdere, om ÅOP-loftet er overholdt. Finans Danmarks forslag om, at

anvende 5 år ved beregning af ÅOP-loftet for kassekreditter, vil medføre,

at ÅOP i låneaftalen vil kunne ligge over 35 pct. uden at være i strid med

ÅOP-loftet.

ÅOP for såkaldt revolverende kredit, dvs. kredit o.l., som automatisk for-

nys, skal også beregnes efter reglerne i kreditaftaleloven. Det følger af de

supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostnin-

ger i procent, at hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til

at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i

sin helhed med det samme.

Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de årlige om-

kostninger i procent skal beregnes ved aftaleindgåelsen. Hvis kreditom-

kostningerne ændrer sig inden for kreditaftalens vilkår, f.eks. fordi renten

ændres i forbindelse med, at kunden udtræder af et fordelsprogram, så vil

kreditaftalen ikke være i strid med ÅOP-loftet, hvis kreditaftalen ville lig-

ge inden for ÅOP-loftet, hvis det forhøjede rentevilkår havde været gæl-

dende i hele lånets løbetid. Er det ikke tilfældet, så vil renten skulle ned-

sættes, så ÅOP-loftet overholdes. Dette præcises i bemærkningerne.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/33

Det vil endvidere blive præciseret i bemærkningerne, at hvis et pant op-

hører for en pantesikret fordring, indeholdt i en boligkreditaftale, vil det

personlige gældsansvar ikke være omfattet af de foreslåede regler. Det

gælder også, hvor det personlige gældsansvar videreføres i en fornyet

skylderkendelse eller en ny kreditaftale.

3.4. Overtrædelser af ÅOP-loftet

Forbrugerombudsmanden finder, at den foreslåede aftaleretlige konse-

kvens af, at forbrugslånsvirksomheder overtræder ÅOP-loftet medfører, at

forbrugerne stilles ringere end forbrugeren ville være, hvis retsvirknin-

gerne ved overtrædelse af et ÅOP-loft fulgte den nugældende lovgivning

om urimelige aftalevilkår, hvor forbrugeren må antages at kunne kræve en

aftale opretholdt uden det urimelige vilkår. Efter udkastet til § 11 a, stk. 3,

i lov om forbrugslånsvirksomheder har forbrugslånsvirksomheder, der

overtræder ÅOP-loftet, derimod ret til omkostninger svarende til de lovli-

ge 35 pct. Forbrugerombudsmanden finder derfor, at denne bestemmelse

bør udgå, så forbrugslånsvirksomheder omfattes af § 11 a, stk. 6, hvoref-

ter sanktionen for overtrædelse af ÅOP-loftet er, at kreditor kun kan kræ-

ve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt.

Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at det ikke er klart, hvilke

virksomheder man tilsigter skal være omfattet af den foreslåede § 11 a,

stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder. Bestemmelsen omfatter ikke

forbrugslånsvirksomheder, der ikke har en tilladelse efter lov om for-

brugslånsvirksomheder.

Kommentar

Det følger af lovforslaget, at såfremt en forbrugslånsvirksomhed, der har

tilladelse, overtræder ÅOP-loftet skal de årlige omkostninger i procent

nedsættes til 35 pct.

Forbrugerne sikres herved en bedre retsstilling i forhold til gældende ret,

hvor spørgsmålet om rimeligheden af størrelsen på ÅOP, og dermed de

samlede kreditomkostninger forbundet med et lån, vil afhænge af en kon-

kret vurdering i det enkelte aftaleforhold som i sidste ende henhører un-

der domstolene. Med den foreslåede bestemmelse slås det entydigt fast, at

en ÅOP over 35 pct. er udtryk for urimelige kreditomkostninger. Dette

loft sikrer, at vilkår, der efter gældende praksis ikke er urimelige, nu an-

ses for at være urimelige.

Denne civilretlige konsekvens skal endvidere ses i sammenhæng med, at

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse samtidig foreslås at blive

strafsanktioneret. Det foreslås, at grove eller gentagne overtrædelse af

loftet på ÅOP skal straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder. En-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/33

keltstående tilfælde kan også føre til bødestraf. Ligeledes vil overtrædelse

af bestemmelsen kunne føre til, at tilladelsen til at drive forbrugslånsvirk-

somhed inddrages.

Som lovforslaget er formuleret, vil pengeinstitutter være afskåret fra at

opkræve kreditomkostninger, hvis de overtræder § 11 a, stk. 1, hvorefter

de årlige omkostninger i procent ikke må overstige 35 pct. Det har været

hensigten med lovforslaget, at sanktionen for overtrædelse af loftet over

de årlige omkostninger i procent for pengeinstitutter skal være den sam-

me som for forbrugslånsvirksomheder med en tilladelse. For denne grup-

pe af virksomheder vil en overtrædelse medføre, at omkostningerne skal

nedsættes til 35 pct. Lovforslaget ændres derfor i overensstemmelse her-

med.

3.5. Afkortningsreglen i § 11 a, stk. 4, i lov om forbrugslånsvirk-

somheder

Finans Danmark finder, at afkortningsreglen bør ændres, da det er mere

hensigtsmæssigt, at en eventuel afkortning af kreditaftalen medfører, at

der genberegnes nye ydelser i den restende løbetid fremfor gennem en

afkortning i de første ydelser.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets § 11 a, stk. 4, at hvis en nedsættelse af om-

kostningerne på et lån ydet i strid med ÅOP-loftet medfører en formind-

skelse af restgælden, skal forbrugeren betale denne i overensstemmelse

med den ordning, der er aftalt med forbrugslånsvirksomheden, dog såle-

des at afkortning sker i den eller de ydelser, der forfalder først. Det sik-

rer, at forbrugeren hurtigt muligt bliver refunderet de kreditomkostnin-

ger, som forbrugeren har betalt for meget, hvorfor reglen er til gavn for

forbrugeren.

3.6. Omkostningsloftet

Finans Danmark finder, at omkostningsloftet ikke bør gælde for kasse-

kreditter med en løbetid på 5 år eller derover. Dette kan begrundes ud fra

samme hensyn som kassekreditter, der ikke skal indfries inden en på for-

hånd fastsat dato.

Finans & Leasing finder, at revolverende kreditter ligesom kassekreditter

bør være undtaget fra omkostningsloftet. En revolverende kredit, f.eks. i

forbindelse med et kreditkort og kontokort bør også være undtaget, da det

vil kunne være vanskeligt at beregne omkostningsloftet for disse kreditter.

Finans & Leasing foreslår derfor, at man i stedet for at undtage kassekre-

ditter fra omkostningsloftet undtager alle tidsubegrænsede kreditaftaler.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/33

Finans & Leasing, Danske Advokater og Dansk Industri finder endvidere,

at omkostningsloftet alene bør omfatte det aftalte lån og afviklingen heraf

og ikke låntagers misligholdelse af lånet. Omkostningsloftet vil føre til, at

når loftet i forbindelse med misligholdelse er nået, har kreditor ikke krav

på yderligere morarente. Dermed bortfalder et væsentligt incitament for

debitor til at tilbagebetale gælden. Danske Advokater mener, at en yderli-

gere begrænsning af kreditgivers adgang til omkostningsdækning vil for-

ringe låntagers tilskyndelse til ansvarlig kredittagning og ansvarlig ageren

under inddrivelsen. Finans & Leasing anfører i forlængelse heraf, at mis-

ligholdelse af lån i de allerfleste tilfælde ikke skyldes en oprindelige dår-

lige kreditværdighedsvurdering, men derimod efterfølgende uheldige om-

stændigheder så som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed eller andet, som

ikke kunne forudses.

Finans Danmark finder, at omkostningsloftet vil medføre, at det bliver

sværere at inddrive misligholdte fordringer, særligt misligholdte kreditaf-

taler, der løber over en meget lang periode. Et loft kan medføre, at banken

må indstille at få fordringen inddrevet, ligesom det kan få betydning for

bankens muligheder for at sælge misligholdte fordringer, bl.a. i forhold til

fogedretsomkostninger. Finans & Leasing anfører, at det ikke er analyse-

ret, hvilken virkning dette omkostningsloft vil have for bankers adgang til

at frasælge kreditter og virkningen heraf i forhold til kapitalkrav etc. Fi-

nans & Leasing anfører endvidere, at større lån f.eks. over 50.000 kr. bør

udtages fra bestemmelse, herunder til større energirenoveringer af fast

ejendom for at opnå mere klimavenlige løsninger, ombygning, nyt køkken

eller lignende større anskaffelser.

Kommentar

Omkostningsloftet har til formål at sætte en entydig grænse for, hvor

mange omkostninger en forbruger kan pålægges i forbindelse med en

kreditaftale.

Omkostningsloftet hindrer ikke, at et krav tvangsinddrives ved domstole-

ne. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger, at omkostninger i

forbindelse med sagsanlæg ved domstolene ikke er omfattet af omkost-

ningsloftet. Det vil blive præciseret, at dette også omfatter sager ved fo-

gedretterne. Derimod har omkostningsloftet netop til formål at sætte en

grænse for, hvor store omkostningerne kan blive i forbindelse med mis-

ligholdelse.

Der bør kun fastsættes undtagelser til omkostningsloftet, når det ikke er

muligt at beregne omkostningsloftet. Det gør sig kun gældende for kasse-

kreditter, der ikke skal indfries inden for en på forhånd fastsat dato. Der-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/33

for bør forslaget om at indføre en undtagelse for kassekreditter med en

løbetid på 5 år eller derover afvises.

Der bør ikke indføres en bredere undtagelse fra omkostningsloftet, så alle

tidsubegrænsede kreditaftaler undtages. Det gør sig også gældende for

lån over en vis størrelse. Lovforslaget skal sikre en høj forbrugerbeskyt-

telse, og denne forbrugerbeskyttelse bør ikke lempes ved yderligere und-

tagelser.

3.7. Omlægning af en kassekredit

Finans Danmark og Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at lovforslagets

regel om, at en forbruger kan få omlagt en kassekredit til en kreditaftale

med afdrag, også bør finde anvendelse, selvom der kun er foretaget et

træk på f.eks. halvdelen af kreditrammen. Finans Danmark foreslår der-

for, at formuleringen ”hvor kreditrammen er fuldt udnyttet” udgår, og at

det bør fremgå af bemærkningerne, at den ny kreditaftale skal overholde

det foreslåede ÅOP-loft.

Finans & Leasing finder, at det bør afklares om kreditgiver ved en om-

lægning skal foretage en ny kreditværdighedsvurdering ud fra kundens

nugældende økonomiske situation, og om kreditgiver i givet fald vil skul-

le afslå omlægningen ved en negativ kreditværdighedsvurdering.

Kommentar

Den foreslåede regel om omlægning af en kassekredit til en kreditaftale

med afdrag skal sikre, at forbrugere, der har en kassekredit, som ikke er

omfattet af omkostningsloftet, kan få bragt gælden ud af verden ved at

gælden bliver konverteret til en kreditaftale, som er omfattet af omkost-

ningsloftet. Dette hensyn kan imidlertid også gøres gældende ved kasse-

kreditter, der kun delvist er udnyttet. Derfor bør Finans Danmark og Rå-

det for Socialt Udsattes forslag imødekommes, hvorfor formuleringen om,

at kreditrammen på en kassekredit skal være fuldt udnyttet udgår af kra-

vet. Det præciseres endvidere i bemærkningerne, at den nye kreditaftale

skal overholde det foreslåede ÅOP-loft og omkostningsloft.

Da forbrugeren får et krav om at få omlagt sin kassekredit til et lån med

afdrag, skal denne omlægning gennemføres uanset kundens økonomiske

forhold. Det vil blive præciseret i bemærkningerne.

3.8. Yderligere informationskrav

Finansforbundet foreslår, at det fulde tilbagebetalingsbeløb bør tydeliggø-

res over for forbrugeren. Finansforbundet foreslår endvidere, at der bør

indføres en mærkningsordning for internetbaserede lånevirksomheder, så

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/33

forbrugerne kan se hvilket land, virksomheden kommer fra. Det skal sik-

re, at forbrugerne kan gennemskue hvilket lands forbrugerbeskyttelse, der

gælder.

Kommentar

Det fremgår allerede af kreditaftaleloven og markedsføringsloven, at for-

brugeren skal have oplyst det samlede beløb, som forbrugeren skal betale

for kreditten. Denne oplysning skal både gives i forbindelse med markeds-

føring, i prækontraktuelle oplysninger i form af det standardiserede euro-

pæiske skema for forbrugerkreditoplysninger og af selve kreditaftalen.

Det vil ikke være muligt i dansk ret at indføre en mærkningsordning for

alle internetbaserede lånevirksomheder, der gælder for alle sådanne virk-

somheder uanset virksomhedens hjemsted. Forbrugerne vil imidlertid på

Finanstilsynets hjemmeside kunne se, hvilke virksomheder, der har opnå-

et tilladelse til at udbyde forbrugslån efter lov om forbrugslånsvirksom-

heder.

3.9. Gældsregister

Finansforbundet finder, at der bør indføres et gældsregister, gerne på et

fælles europæisk initiativ, så forbrugerens samlede kreditaftaler kan indgå

i kreditværdighedsvurderingen. Samtidig bør det sikres, at forbrugere, der

er registeret som dårlig betaler ikke kan optage yderligere lån.

Kommentar

I henhold til forbrugerkreditdirektivet skal en kreditgiver vurdere en for-

brugers kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger.

Det følger endvidere af direktivet, at medlemsstater, hvis lovgivning kræ-

ver, at kreditgiveren vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag

af en søgning i den relevante database, kan opretholde denne forpligtelse.

Forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bl.a.

indebærer, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte regler, der afviger fra

direktivet, herunder indføre en pligt til at tjekke i et register. Forud for

implementeringen af forbrugerkreditdirektivet indeholdt dansk lovgivning

ingen forpligtigelser til at foretage en kreditvurdering forud for indgåel-

sen af en kreditaftale. Danmark havde heller ingen bestemmelser om pligt

til at foretage søgning i en relevant database. Det er derfor vurderingen,

at forbrugerkreditdirektivet forhindrer at indføre en pligt for kreditgivere

til at foretage en søgning i bestemte databaser, herunder i et gældsregi-

ster. Effektivteten af et eventuelt gældsregister vil derfor alt andet lige

være væsentligt mindre.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/33

Oplysninger om registreringer som dårlig betaler bør dog indgå i en kre-

ditværdighedsvurdering og bør som udgangspunkt medføre, at forbruge-

ren ikke kan kreditværdighedsvurderes til at optage et lån. Det fremgår

allerede af lov om forbrugslånsvirksomheder.

3.10.

Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler

fra virksomheder, der udbyder forbrugerkreditaftaler med

ÅOP på 25 procent eller derover

Dansk Annoncørforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kredit

Råd, Danske Medier, Finans Danmark, Finans & Leasing samt Konkur-

rencerådet er imod indførelsen af et forbud mod markedsføring af forbru-

gerkreditaftaler med ÅOP på 25 procent eller derover, mens Finansfor-

bundet og Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget.

Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt og betænkeligt, at detailhan-

delsvirksomheder, der alene tilbyder finansieringskøb med en ÅOP under

25 procent, bliver begrænset i deres markedsføring af de pågældende fi-

nansieringskøb alene fordi forbrugslånsvirksomheden, som de samarbej-

der med, i anden sammenhæng udbyder lån med en ÅOP på 25 procent

eller derover.

I forbindelse med finansieringskøb bemærker Dansk Erhverv, at denne

type lån, hvor forbrugerne ikke får penge i hånden, ikke medfører den

samme risiko for overgældsættelse, som de lån, hvor forbrugerne får pen-

ge i hånden. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at virksomheder, der tilby-

der finansieringskøb, ikke begrænses i deres markedsføring så længe, at

virksomheden ikke annoncerer finansieringskøb med en ÅOP på 25 pro-

cent eller derover, heller ikke selvom den forbrugslånsvirksomhed, der

samarbejdes med andetsteds, måtte udbyde kreditaftaler til forbrugere

med en ÅOP på 25 procent eller derover.

Dansk Kredit Råd anfører, at markedsføringsforbuddet vil have negative

følgevirkninger i form af manglende gennemsigtighed for forbrugerne og

begrænset myndighedskontrol, når markedet åbnes for udenlandske for-

brugslånsvirksomheder. Dansk Kredit Råd anfører videre, at de facto

ÅOP-loft på 25 procent ikke vil modsvare den risiko, der er forbundet

med mindre lån uden sikkerhed.

Dansk Kredit Råd finder det overraskende, at markedsføringsforbuddet

kun dækker forbrugslån, men ikke lån forbundet med køb af vare eller

tjenesteydelser.

Dansk Kredit Råd påpeger endvidere, at det ikke fremgår, hvornår en fi-

nansiel virksomhed har tilladelse til at markedsføre lån med ÅOP på 25

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/33

procent, hvis de tidligere har tilbudt låneprodukter over 35 procent ÅOP.

Det er heller ikke tydeligt, hvordan en virksomhed defineres.

Endelig bemærker Dansk Kredit Råd, at kreditaftaler gerne må markeds-

føres ”på

forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller et system til brug

for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden”.

Det betyder, at

sammenligningssider på internettet fortsat er lovlige. Det er Dansk Kredit

Råds opfattelse, at sådanne sammenligningssider kan få en indflydelse, så

de reelt kan styre priserne på forbrugslån og svække konkurrencen på

markedet.

Danske Medier anfører, at markedsføringsforbuddet er et alvorligt ind-

greb i de erhvervsdrivendes kommercielle ytringsfrihed og ret til at mar-

kedsføre lovlige varer og ydelser. Forslaget afviger dertil fra hidtidige

markedsføringsforbud som fx forbud mod markedsføring af tobak eller

receptpligtig medicin, idet forbuddet ikke har baggrund i de sædvanlige

sundhedsskadelige betragtninger. Åbner man først op for muligheden for

at indføre markedsføringsforbud for i øvrigt lovlige produkter ud fra et

bredt forbrugerbeskyttelseshensyn, kan det blive en glidebane for andre

lignende forbud, der heller ikke er begrundet med sundhedsskadelig ad-

færd, men hvor regeringen af forskellige årsager finder, at forbrugeren

ikke selv er i stand til at foretage fornuftige dispositioner i forhold til lov-

lige varer og ydelser på markedet.

Dansk Industri gør gældende, at der af hensyn til konkurrencen med

udenlandske låneudbydere ikke bør indføres et nationalt markedsførings-

forbud. Fastholdes forbuddet støtter Dansk Industri de undtagelser, der

fremgår af stk. 2 og 3.

Finans Danmark gør gældende, at banker ikke bør være omfattet af mar-

kedsføringsforbuddet. Finans Danmark anfører, at lovforslaget ikke tager

højde for, at der er markant forskel på antallet af udbudte kreditaftaler i en

forbrugslånsvirksomhed og i en større bank. Hertil kommer, at bankerne

allerede er underlagt betydelige krav i reglerne om produktgodkendelses-

procedure i detailbankprodukter. Disse regler sikrer, at forbrugerne kun

bliver tilbudt produkter, der er hensigtsmæssige for dem. De tilsvarende

krav for forbrugslånsvirksomheder er på et betydeligt lavere niveau.

Finans Danmark foreslår, at det i lovteksten i stk. 3 præciseres, at uanset

forbuddet mod markedsføring af kreditaftaler med en ÅOP på 25 pct. el-

ler derover i stk. 1, har en virksomhed lov til at markedsføre kreditaftaler i

de i stk. 3 nævnte situationer uanset størrelsen af ÅOP-satserne. Samtidig

ønskes det præciseret, om opregningen i stk. 3 er udtømmende, eller om

der også kan ske markedsføring på andre måder end de nævnte.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/33

Finans & Leasing mener, at forslaget de facto gennemfører et ÅOP-loft

på 25 procent, da kreditgiver ikke kan leve med ikke at kunne markedsfø-

re sine lån andre steder end de i stk. 3 nævnte steder.

Finans & Leasing finder det uhensigtsmæssigt, at man med lovforslaget

på den ene side rent civilretligt tillader lån med ÅOP op til 35 procent, og

på den anden side via en markedsføringsbegrænsning reelt indskrænker

det til 25 procent.

Endvidere anfører Finans & Leasing, at forslaget vil afskære forbrugere

fra at få finansieret anskaffelse af mindre forbrugsgoder fx PC til skole-

brug, ny vaskemaskine eller en cykel. Det skyldes, at stiftelsesomkostnin-

gerne og en rimelig indtjening ikke kan rummes inden for en ÅOP på 25

procent ved små lån med kort løbetid.

Hvis forbuddet opretholdes foreslår Finans & Leasing, at det fastslås, at

undtagelserne i stk. 3 kan benyttes med markedsføring af lån med ÅOP

op til 35 procent, uden at hovedreglen i stk. 1 anses for overtrådt, således

at man fortsat andre steder, end hvad der er nævnt i stk. 3, kan markedsfø-

re lån med ÅOP op til 25 procent, altså sagt på en anden måde gør undta-

gelsen i stk. 3 til ”ægte” undtagelser.

Derudover foreslår Finans & Leasing, såfremt forbuddet fastholdes, at

undtagelsen i stk. 2, udvides til at omfatte lån til både og motorkøretøjer

sikret ved pant eller ejendomsforbehold og andre lån større end 50.000 kr.

Finans & Leasing påpeger desuden, at det bør præciseres i bemærknin-

gerne, at begrebet ”system til brug for fjernsalg” også omfatter hhv. ban-

kens samarbejde med en

låneplatform, hvor låneplatformens ”frontend”

via en API-forbindelse er koblet op på bankens fjernsalgssystem, eller de

tilbudsaviser, som en forretning der afsætter lån for en bank (såkaldte

”oprindelige trepartsforhold”, eller som det mere præcist er defineret

kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 14 ”tilknyttet kreditaftale”) udsender, da

disse reklameaviser er en uundværlig del af det samlede fjernsalgssystem,

hvorfor disse kanaler dermed er omfattet af stk. 3.

Finansforbundet anfører, at forbuddet mod markedsføring af lån med

ÅOP over 25 procent er positivt. Finansforbundet foreslår, at et totalfor-

bud mod forbrugslånsreklamer på længere sigt bør overvejes, gerne i for-

bindelse med en fremtidig evaluering af nærværende lovændring.

Forbrugerombudsmanden forstår § 11 a, stk. 3, nr. 3, således, at tredje-

mandsfinansierede kreditkøb ikke er omfattet af markedsføringsforbud-

det. Detailvirksomheder, der selv tilbyder finansiering af kreditkøb, vil

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/33

dermed ikke kunne markedsføre denne finansiering uden at overtræde

forbuddet.

Forbrugerombudsmanden anfører desuden, at lovudkastets undtagelse af

tredjemandsfinansierede kreditkøb desuden vil medføre, at de fleste shop-

pingkreditaftaler vil være undtaget fra markedsføringsforbuddet. Forbru-

gerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at udbuddet af sådanne

shoppingkreditaftaler efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er i

vækst ved online-handel.

Konkurrencerådet anfører, at det er vanskeligt at se en saglig begrundelse

bag den del af lovforslaget, der forbyder markedsføring af alle instituttets

forbrugslån, hvis et kreditinstitut udbyder bare ét finansielt produkt med

ÅOP på mere end 25 procent. Det vil reelt svække udbuddet af lån med

ÅOP ned til 25 procent og yderligere begrænse konkurrencen og forbru-

gernes adgang til korte lån. Markedsføringsforbuddet vil reducere forbru-

gernes mulighed for at få relevante oplysninger om produkterne og svæk-

ke deres muligheder for at træffe fornuftige valg.

Kreativitet & Kommunikation oplyser, at kommerciel ytringsfrihed og

adgangen til at kunne markedsføre produkter og tjenesteydelser er helt

afgørende for alle danske virksomheder og for deres indtjeningsmulighe-

der. Kreativitet & Kommunikation indstiller, at markedsføringsforbuddet

følger ÅOP-loftet på 35 procent, da det med lovforslaget fastslås, at en

ÅOP på mellem 25 og 35 procent anses for rimelige kreditomkostninger.

Såfremt forbuddet fastholdes, mener Kreativitet & Kommunikation, at

markedsføringsforbuddet kun bør gælde enkeltstående lån og ikke hele

kreditudbyderens portefølje, samt at ÅOP-grænsen for så vidt angår fi-

nansieringskøb bør være på 35 procent.

Kommentar

En detailhandelsvirksomhed, der alene tilbyder finansieringskøb med en

ÅOP under 25 procent, kan blive omfattet af markedsføringsforbuddet,

hvis den bagvedliggende forbrugslånsvirksomhed udbyder kredit med en

ÅOP over 25 procent andet sted end hos den pågældende detailvirksom-

hed. Det foreslåede markedsføringsforbud foreslås strafbelagt, og det

subjektive krav for at straffe forbuddet er uagtsomhed. Det vil bero på en

konkret vurdering, om detailhandelsvirksomheden i det pågældende til-

fælde har handlet uagtsomt, hvilket i sidste ende vil være op til domstole-

ne at afgøre. Formålet med det foreslåede markedsføringsforbud er at

begrænse reklamer for forbrugslånsvirksomheder i det offentlige rum,

hvor der er tale om virksomheder, der udbyder lån med ÅOP på 25 pro-

cent eller derover. Det er derfor hensigten med det foreslåede forbud, at

der ikke må ske markedsføring af kreditaftaler udbudt af en forbrugslåns-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/33

virksomhed, når virksomheden tilbyder kreditaftaler med en ÅOP over 25

procent.

I overensstemmelse med den politiske aftale er det ikke hensigten, at und-

tagelsen i stk. 2 skal omfatte lån til både og motorkøretøjer sikret ved

pant eller ejendomsforbehold og andre lån større end 50.000 kr. Der

gælder således det samme beskyttelsesbehov for disse lån som ved usikre-

de lån.

Det vurderes derimod, at undtagelsen bør finde anvendelse på andelsbo-

liglån, hvorfor lovforslagets undtagelse fra markedsføringsforbuddet æn-

dres,

så undtagelsen finder anvendelse på ”boligkreditaftaler”. Dette

begreb omfatter også andelsboliglån. På den baggrund ændres formule-

ringen i lovforslaget, så markedsføring af boligkreditaftaler undtages fra

markedsføringsforbuddet.

For så vidt angår anvendelsen

af ”et system til brug for fjernsalg” i for-

slagets stk. 3, er det en forudsætning, at systemet drives af forbrugslåns-

virksomheden, jf. stk. 3, nr. 2, eller sælgeren, jf. stk. 3, nr. 3, litra b. Et

eksempel herpå kan være forbrugslånsvirksomhedens egen applikation,

hvorfra en forbruger kan optage en forbrugerkreditaftale, eller en sæl-

gers applikation, hvor kredit udbydes med henblik på køb af en specifik

vare eller tjenesteydelse. I så fald må markedsføring af forbrugerkreditaf-

talen gerne ske i applikationen. Dermed er markedsføring ikke kun be-

grænset til et forretningssted eller hjemmeside.

Afsætning af lån f.eks. gennem en tilbudsavis betragtes imidlertid ikke

som et system til brug for fjernsalg, der drives af forbrugslånsvirksomhe-

den eller sælgeren af den finansierende vare. Det samme gælder afsæt-

ning gennem en sammenligningsside på internettet. Det bemærkes i den

forbindelse, at sammenligningssider også omfattes af markedsføringsfor-

buddet, da sammenligningssider udgør markedsføring. På baggrund af

ovenstående foretages præcisering i bemærkningerne.

For så vidt angår undtagelsen i § 11 a, stk. 3, nr. 3, vedr. kredit, der ud-

bydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse, er der

ikke tale om en generel undtagelse af finansieringskøb. I § 11 a, stk. 3, nr.

3, litra a-c oplistes således en række kriterier, der skal iagttages før mar-

kedsføring vil være lovligt. Der er tale om kumulative krav, der alle skal

være opfyldt. En detailvirksomhed, der selv tilbyder finansiering af kre-

ditkøb, vil i den forbindelse være omfattet af § 11 a, stk. 3, nr. 3, litra a, 1.

led. Det bemærkes hertil, at forbuddet i § 11 a, stk. 1, er en hovedregel,

og at stk. 2 og 3 alene indeholder undtagelser til hovedreglen. Derfor vil

en forbrugslånsvirksomhed, som er omfattet af markedsføringsforbuddet,

alene kunne markedsføre sine forbrugerkreditaftaler for de i stk. 2 og 3

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/33

nævnte tilfælde og steder. På baggrund af ovenstående foretages præcise-

ring i bemærkningerne.

For så vidt angår bemærkningen om præcisering af, at stk. 3 omfatter

markedsføring af kreditaftaler i de i stk. 3 nævnte situationer uanset stør-

relsen af ÅOP-satserne, anses det ikke for nødvendigt at præcisere i lov-

teksten, da hovedreglen i stk. 1 omfatter alle kreditaftaler uanset ÅOP. En

sådan præcisering foretages i stedet i bemærkningerne til det foreslåede

stk. 3. Samtidig præciseres det i bemærkningerne, at opregningen i stk. 3

er udtømmende.

3.11.

Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler og

forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring

af spil eller spiludbydere

Dansk Annoncørforening henviser til, at formålet med den politiske aftale

er at sætte en stopper for kortsigtede forbrugslån uden sikkerhed i fast

ejendom. Dansk Annoncørforening mener, det rammer langt bredere end

det, og at forbuddet mod markedsføring i forbindelse med markedsføring

af spil derfor enten bør udgå helt af lovforslaget eller, at man som mini-

mum tilføjer en undtagelse for banker og sparekasser, selvom en sådan

undtagelse sandsynligvis vil være diskriminerende.

Dansk Annoncørforening anfører, at virksomheder køber ind i målgrup-

per, som groft sagt bliver defineret af alder og køn. Det er dermed ikke

muligt for en virksomhed specifikt at booke reklameplads i blokke, hvor

der optræder reklame for produkter, man gerne vil markedsføre sig op ad.

Dansk Annoncørforening opfordrer derfor til enten at undlade at forbyde

markedsføring af låneaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller

som minimum at udsætte den videre behandling af forslaget, til det har

været muligt for Erhvervsministeriet at analysere, om der reelt er vægtige

negative konsekvenser ved samtidig annoncering for spil og kviklån.

Dansk Annoncørforening oplyser, at flere danske medier klart afviser, at

det i praksis er muligt at forhindre samtidig annoncering af spil og låneaf-

taler på samme website. Dansk Annoncørforening opfordrer derfor til

enten at undlade forbuddet mod markedsføring af låneaftaler i forbindelse

med markedsføring af spil, eller at der som minimum laves en undtagelse

for digital markedsføring.

Dansk Kredit Råd anfører, at forbrugslånsvirksomheder ikke kan be-

stemme over annoncørers prioriteringer vedr. reklameblokke og har der-

med, som det er i dag, ikke mulighed for at overholde denne del af § 11 b.

Dansk Kredit Råd er enige i hensigten med forbuddet, men angiver, at de

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/33

ikke har direkte kontrol over, hvordan annoncører administrerer deres

reklameblokke.

Danske Medier henviser til manglende dokumentation for, at markedsfø-

ring af forbrugslånsvirksomhed samt markedsføring af spil eller spilud-

bydere, der udbydes i det

samme ”reklamerum”,

skulle medføre en stig-

ning i indgåelse af forbrugslån og derved en stigning i antallet af forbru-

gere, der oparbejder en væsentlig gæld som følge af lån til brug for spil.

Danske Medier anfører, at det fremsendte høringsmateriale ikke har på-

vist, at der er tilstrækkelig belæg eller dokumentation for, at markedsfø-

ringsforbuddene er nødvendige, endsige vil have den ønskede virkning.

Foreningen anbefaler derfor at genoverveje de foreslåede markedsførings-

forbud. Formålet med at beskytte

forbrugerne mod at ”indgå

kreditaftaler

uden at tænke over omkostningerne og konsekvenserne herved”

samt at

bekæmpe ludomani bør kunne ske ved at tage andre mere proportionelle

midler i brug fx ved at skærpe informationskravet i forbindelse med lån

og markedsføring i stedet for at ty til uforholdsmæssige indgreb i retten til

at markedsføre lovlige ydelser.

Finans Danmark oplyser, at processen i dag er sådan, at bankerne køber

onlineannoncering baseret på brugernes adfærd på nettet. Dermed køber

man ikke navngivne placeringer, og banken ved ikke, hvilke andre an-

noncørers reklamer der placeres samtidig. En anden mindre brugt metode

er at købe en plads online på eksempelvis en avis. Her er banken ikke

bekendt med, hvilke reklamer der ellers vises denne dag/periode. Det er

ikke en ydelse, banken kan erhverve viden om. Dermed er der i dag ikke

mulighed for fra annoncørernes side at kontrollere, hvilke andre annoncø-

rer man er placeret ved siden af.

Finans Danmark anmoder om, at der udarbejdes fyldige bemærkninger

med eksempler på, hvad der indgår i ”i forbindelse med”.

Finans & Leasing påpeger, at der er en række praktiske og tekniske for-

hold, der gør det både uoverskueligt og vanskeligt for en bank at efterleve

forbuddet, da banken ikke selv har kontrol over, om f.eks. en bannerre-

klame vises samtidig med en bannerreklame for et betting-site, f.eks. som

følge af mediernes anvendelse af segmenteret markedsføring.

Finans & Leasing har grundlæggende sympati for de bagvedliggende hen-

syn ved bestemmelsen, men de mener, at totalforbuddet mod reklamer for

lån i kombination med spil bør genovervejes i lyset af, at kviklån reelt set

fjernes fra markedet ved indførelsen af et ÅOP-loft på 35 procent. Finans

& Leasing anfører, at det i den sammenhæng ville være mere effektivt at

give kreditgivere adgang til Ludomani-registret (ROFUS), så oplysninger

herom kan indgå i kreditværdighedsvurderingen med låneansøgers sam-

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/33

tykke. Finans & Leasing opfordrer til, at dette forslag overvejes nærmere i

samarbejde med Spillemyndigheden.

Finans & Leasing mener, at forslaget risikerer at ramme utilsigtet bredt,

herunder i forhold til sponsorering/finansiering af både professionelle

sportshold og sportsbegivenheder samt det brede idrætsliv. Hvis forslaget

fastholdes, anfører Finans & Leasing, at en bank som minimum ikke bør

kunne holdes ansvarlig for tilfælde, hvor banken rent fysisk/faktisk ikke

har nogen mulighed for at undgå sammenblanding af sit brand eller sin

forbrugslånsvirksomhed og spil.

Finansforbundet anfører, at totalforbuddet mod markedsføring af for-

brugslån i forbindelse med reklamer for spil er særdeles fornuftigt. Fi-

nansforbundet foreslår, at man kunne overveje at pålægge medier, hvori

der reklameres for forbrugslån, et selvstændigt ansvar for ikke at bringe

reklamer for forbrugslån i forbindelse med reklamer for spil.

TV2 DANMARK A/S anfører, at lovudkastet og de tilhørende lovbe-

mærkninger ikke tager højde for, hvordan køb af reklametid og placering

af TV-reklamer foregår i praksis. De mener endvidere, at markedsføring

af forbrugerkreditaftaler og spil ikke er koordineret, hvorfor enhver mar-

kedsføring af produkterne i forbindelse med hinanden må tilskrives til-

fældigheder. Et hvert indgreb i den kommercielle ytringsfrihed bør imid-

lertid overvejes nøje og som minimum baseres på empiri og dokumenteret

årsagssammenhæng. Hertil påpeger TV 2 DANMARK A/S, at definitio-

nen

af ”i forbindelse med” forekommer bred og upræcis og ikke umiddel-

bart anvendelig i praksis. Overtrædelse af bestemmelsen er stafbelagt,

hvilket forstærker kravet til, at bestemmelsens indhold skal fremstå klart

og utvetydigt.

Kommentar

Det foreslås, at genoverveje det foreslåede markedsføringsforbud. Hertil

bemærkes det, at markedsføringsforbuddet, herunder forbuddet mod at

reklamere for lån og spil i samme reklameblok, vurderes at være hen-

sigtsmæssigt for at sikre at forbrugere ikke udsættes for unødige mængder

af markedsføring.

Såfremt en annoncør ønsker at reklamere for en forbrugerkreditaftale i

TV, er det op til annoncøren at indgå en kontrakt med medieplatformen

om, at den pågældende reklame ikke vises i samme reklameblok som en

spillereklame. Det anerkendes, at det herefter vil være op til medieplat-

formen at sikre, at der ikke vises reklamer for spil og forbrugerkreditafta-

ler i samme reklameblok.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/33

Hensigten med lovforslaget og markedsføringsforbuddet er at det skal

omfatte alle, der markedsfører forbrugerkreditaftaler, uanset om der er

tale om en forbrugslånsvirksomhed, en bank eller andre.

I forhold til forslagene om en adgang for kreditgivere til Ludomani-

registret (ROFUS), så de kan anvende disse oplysninger i kreditværdig-

hedsvurderingen, vil dette være muligt. Dog vil man ikke kunne pålægge

forbrugslånsvirksomhederne, at foretage opslag i sådan database, da det

vil være i strid med forbrugerkreditdirektivet. Det vurderes derfor ikke at

have den ønskede effekt.

Et selvstændigt ansvar for medier om ikke at bringe reklamer for forbru-

gerkreditaftaler i sammenhæng med markedsføring af spil eller spiludby-

dere, kan pålægges medierne, men det vurderes, at det vil være mere hen-

sigtsmæssigt at knytte forbuddet med forbrugslånsvirksomhederes tilla-

delse af håndhævelsesmæssige hensyn.

Forslaget om en undtagelse for digital markedsføring imødekommes ikke,

idet en væsentlig del af markedsføring foregår online, og en sådan undta-

gelse vil stride imod formålet med lovforslaget.

Forbuddet mod markedsføring i forbindelse med spil omfatter både for-

brugerkreditaftaler samt branding af forbrugslånsvirksomheden. Som det

fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, må en forbrugslånsvirk-

somhed således ikke markedsføre forbrugslånsvirksomheden, herunder

f.eks. navn, logo eller andre kendetegn, der identificerer forbrugslåns-

virksomheden, i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

I forhold til anvendelsen af begrebet ”i forbindelse med” bemærkes, at

der er tale om en konkret vurdering af, hvornår markedsføring af forbru-

gerkreditaftaler sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spilud-

bydere. Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til be-

stemmelsen, vil det eksempelvis ikke være tilladt at placere reklamer for

forbrugslånsvirksomheder eller forbrugerkreditaftaler i et optaktspro-

gram til et program, der er sponsoreret af eller indeholder reklameblokke

med markedsføring af spil eller spiludbydere. Forbuddet vil derimod ikke

omfatte forbrugslånsvirksomheders sponsorering af f.eks. sportsklubber

og lignende.

Der tilføjes en ikke-udtømmende negativ afgrænsning i lovforslagets be-

mærkninger for at præcisere, hvornår markedsføring af forbrugerkredit-

aftaler ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbyde-

re. Eksempelvis vil en bank godt kunne markedsføre sit logo, reklamer for

forbrugerkreditaftaler eller lignende i forretningslokalets vindue, mens

der på et rulleskilt ved et busstoppested tæt på vinduet reklameres for

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/33

spil. Det vil eksempelvis også være muligt for en forbrugslånsvirksomhed

at markedsføre muligheden for at optage forbrugerkreditaftaler i TV for-

ud for en fodboldkamp, selvom der på bannerreklamer på stadion, hvor

fodboldkampen finder sted, vises reklamer for spil.

3.12.

Nedlæggelse af Penge- og Pensionspanelet

Finans Danmark finder, at det er hensigtsmæssigt at nedlægge Penge- og

Pensionspanelet og bemærker i den forbindelse, at den finansielle sektor

fremadrettet skal finansiere den offentlige forbrugerinformation på det

finansielle område. En tilsvarende model findes ikke på andre erhvervs-

områder.

Forbrugerrådet TÆNK bemærker i forhold til nedlæggelsen af Penge- og

Pensionspanelet, at det forudsættes, at de væsentligste af panelets analyse-

og informationsopgaver videreføres af Finanstilsynet. Forbrugerrådet

TÆNK vil gerne bidrage med input og sparring til dette arbejde.

Kommentar

For at opnå en bedre og mere effektiv indsats for at fremme forbrugernes

finansielle forståelse foreslås det, at der en modernisering af den nuvæ-

rende indsats med formidlingen af finansiel forbrugerinformation. Det

kan ske ved fremadrettet at forankre arbejdet med den offentlige forbru-

gerinformation i Finanstilsynet. Finansiel forståelse byggende på infor-

mation om finansielle produkter og ydelser m.v. er en væsentlig forudsæt-

ning for tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Det vurde-

res derfor også at være i de finansielle virksomheders interesse, at der

fortsat arbejdes med forbrugerinformation på det finansielle område. Der

vil blive taget stilling til den nærmere finansiering af opgavevaretagelsen,

når de økonomiske konsekvenser for Finanstilsynet er endeligt fastlagt.

Som led i en samling af opgavevaretagelse i regi af Finanstilsynet kan der

oprettes et rådgivende kontaktudvalg, hvor medlemmer fra forbrugeror-

ganisationer og sektoren deltager mhp. sparring og gensidig informati-

onsudveksling.

3.13.

Tilsyn

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget,

at Forbrugerombudsmanden har kompetence til at behandle straffesager

om overtrædelse af ÅOP-loftet samt omkostningsloftet. Forbrugerom-

budsmanden bemærker videre, at dette vil medføre en uhensigtsmæssig

retstilstand, hvis Forbrugerombudsmanden alene har kompetence til at

behandle straffesager vedrørende markedsføringsforbuddet og ikke også

vedrørende overtrædelse af ÅOP- og omkostningsloftet.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/33

Kommentar

I henhold til lov om forbrugslånsvirksomheder, som trådte i kraft 1. juli

2019, blev Finanstilsynet tillagt kompetencen som tilsynsmyndighed i

forhold til lovens regler, mens det blev vedtaget, at Forbrugerombuds-

manden opretholder sin kompetence efter markedsføringsloven over for

forbrugslånsvirksomheder. Det vurderes ikke, at der med nærværende

lovforslag bør ændres ved denne fordeling af tilsynskompetencen.

3.14.

Straf

Finans & Leasing finder, at det bør fremgå af bemærkningerne, at det ved

vurderingen af, om der foreligger en grov eller gentagen overtrædelse af

de nævnte bestemmelser, som kan medføre straf, ikke bør omfatte en an-

tal ”fejl” udløst af samme forseelse fx som følge af fejl i et IT-system

eller andre lignende systemiske fejl.

Forbrugerombudsmanden anfører, at overtrædelser af ÅOP-loftet og om-

kostningsloftet vil blive vanskelige at håndhæve strafferetligt i praksis, da

overtrædelser ifølge lovudkastet kun vil være strafbare, hvis de er grove

eller gentagne. Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at bødeud-

målingsskemaet til brug for udmåling af straf for overtrædelse af ÅOP-

loftet og omkostningsloftet er mindre velegnet i sager mod ikke-

finansielle virksomheder, da disse typisk har væsentligt lavere omsætnin-

ger end finansielle virksomheder (banker mv.) og vil kunne medføre lem-

pelse af bødeniveauet i dag.

Kommentar

Lovforslagets bemærkninger indeholder en nærmere beskrivelse af, hvor-

når en overtrædelse kan anses for at være grov eller gentagen. En enkelt-

stående overtrædelse af ÅOP-loftet vil ikke være strafbar, såfremt over-

trædelsen kan betegnes som en mindre overtrædelse, f.eks. fordi grænsen

på 35 pct. kun netop er overskredet. Omvendt vil der kunne være forhold

som gør, at også et enkeltstående tilfælde vil skulle betragtes som en grov

overtrædelse og derfor bør sanktioneres med bøde. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvor en forbrugslånsvirksomhed indgår en forbrugerkreditaftale

med årlige omkostninger på flere hundrede procent. Tilsvarende er en-

keltstående tilfælde, hvor grænsen på 35 pct. er overskredet og forbrugs-

lånsvirksomheden vidste eller burde vide det. Endvidere vil en forbrugs-

lånsvirksomhed, som systematisk tilbyder forbrugerkreditaftaler, hvor de

årlige omkostninger i procent overstiger 35 pct. kunne straffes efter den

foreslåede bestemmelse.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/33

Det vil bero på en konkret vurdering af om en fejl ved beregning af de

årlige omkostninger i procent medfører, at der foreligger en grov eller

gentagen overtrædelse af de nævnte bestemmelser, som kan medføre straf,

når fejlen kan henføres til en fejl i f.eks. et IT-system.

Lovforslagets skema for bødeudmåling er baseret på det generelle skema

for udmåling af bødestraf, jf. bemærkningerne til lov om finansiel virk-

somhed. Det tilsigtes herved, at overtrædelser skal medføre bødestraf på

samme niveau som efter lov om finansiel virksomhed. Det bemærkes i den

forbindelse, at pengeinstitutter også er forbrugslånsvirksomheder og om-

fattet af lovforslaget. Det foreslås, at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, at anvendelsen af dette skema ikke må medføre bødestraf,

der ligger under niveauet for lignende overtrædelser af markedsførings-

loven.

3.15.

Ikrafttræden

Dansk Industri, Finans & Leasing og Finans Danmark anfører, at virk-

somhederne har brug for mere tid til at implementere lovforslaget på

grund af de væsentlige forretningsmæssige og IT-mæssige omstillinger.

Loven bør som følge heraf først træde i kraft den 1. januar 2021.

Kreativitet & Kommunikation anmoder om, at ikrafttrædelsesdatoen æn-

dres til tidligst den 1. januar 2021, fordi mange kampagner og reklame-

materiale allerede nu vil være produceret, ligesom der allerede er booket

dyr medieplads til konkrete kampagner. Dette vil i så fald kunne skabe

yderligere urimelige økonomiske konsekvenser og store tab for de berørte

virksomheder.

Kommentar

Det følger af den politiske aftale, at lovforslaget skal træde i kraft den 1.

juli 2020, hvorfor forslaget ikke imødekommes.

3.16.

Forholdet til EU-retten

Dansk Annoncørforening, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Danske

Medier, Dansk Erhverv, Finans & Leasing, Finans Danmark og Kreativi-

tet & Kommunikation fremhæver betydningen af den konkurrencefor-

vridning, der sker ved indførslen af et nationalt forbud, der for så vidt

angår annoncering via internettet og online tjenester ikke vil gælde for

erhvervsdrivende, der er etableret i et andet EU/EØS-land som følge af-

senderlandsprincippet i e-handelsloven.

Dansk Annoncørforening og Kreativitet & Kommunikation mener, at

markedsføringsforbuddet strider mod den kommercielle ytringsfrihed,

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/33

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dansk Annoncørforenin-

ger henviser til, at bemærkningerne til lovforslaget ikke nævner, hvilke

specifikke hensyn der er grundlaget for indskrænkelsen i den kommerciel-

le ytringsfrihed og rummer derfor heller ikke en analyse, der sandsynlig-

gør, at hensynet er faktuelt baseret.

Dansk Annoncørforening anfører, at forslaget også skal leve op til direk-

tivet om audiovisuelle medietjenester, ifølge hvilket yderligere krav, end

dem der følger af direktivet, skal være objektivt nødvendige, de skal an-

vendes på en ikkediskriminerende måde, og de må ikke gå videre end

nødvendigt for at nå de mål, der forfølges. Det er Dansk Annoncørfor-

enings opfattelse forslaget går videre end nødvendigt, da forbuddet mod

markedsføring i forbindelse med spil også rammer helt almindelige pen-

geinstitutter og ikke bare de digitale udbydere af kortsigtede forbrugslån

uden sikkerhed i fast ejendom, som man fra politisk side ønsker at ram-

me. Det er derfor Dansk Annoncørforenings vurdering, at lovforslaget er i

strid med direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Dansk Kredit Råd mener, at lovforslaget er uforeneligt med EU-retten,

dels fordi det diskriminerer danske udbydere af forbrugerkreditter, lige-

som forslaget er udtryk for en overimplementering af erhvervsrettet EU-

regulering.

Danske Medier anerkender, at det er en relevant betragtning, at direktivet

om audiovisuelle medietjenester samt radio- og fjernsynslovgivningen

ikke er til hinder for et markedsføringsforbud, men efterspørger en kon-

kret stillingtagen til, om indgrebet står mål med formålet om at begrænse

markedsføringen af kviklån.

Finans & Leasing anfører, at forslaget er i strid med hele tanken bag for-

brugerkreditdirektivets artikel 4 om forbrugernes mulighed for gennem-

sigtighed om de priser, der udbydes til brug for kundens mulighed for at

foretage prissammenligninger og dermed en effektiv priskonkurrence.

Forslaget vil også ramme sammenligningssites og hindre dem i at give et

samlet overblik over mulige lån (lån med ÅOP mellem 25 og 35 procent),

hvilket ikke er i forbrugernes interesser.

TV 2 DANMARK A/S anfører, at AVMS-direktivet ligesom e-handels

direktivet etablerer et afsendelandsprincip på området for TV og audiovi-

suelle medietjenester. Forbuddet mod markedsføring af visse forbrugs-

lånsvirksomheder og kreditaftaler samt forbuddet mod markedsføring i

forbindelse med spil og spiludbydere vil således som udgangspunkt alene

have virkning for TV 2 DANMARK A/S, idet de øvrige kommercielle tv-

stationer er etableret uden for DK. TV 2 DANMARK A/S henviser til, at

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/33

langt størstedelen af reklamerne for betting-virksomheder derfor har væ-

ret vist på disse kanaler, hvilket kan have særlig betydning for effektivite-

ten af det foreslåede forbud mod markedsføring i forbindelse med spil og

spiludbydere. TV 2 DANMARK A/S påpeger således en risiko for, at et

særligt dansk forbud blot vil resultere i, at reklamer for de berørte for-

brugslånsvirksomheder og kreditaftaler allokeres til tv-stationer uden for

dansk jurisdiktion, og dermed sikrer lovgivningen ikke, at danskerne

skærmes mod den markedsføring, man har til hensigt at gøre ulovlig.

TV 2 DANMARK A/S opfordrer på den baggrund Erhvervsministeriet til

at genoverveje, om indførelsen af et særligt dansk forbud på området må

forventes at føre til det ønskede resultat.

Kommentar

I forhold til de anførte synspunkter om, at forbuddet vil kunne medføre en

konkurrencefordel for forbrugslånsvirksomheder etableret i et andet EU-

eller EØS-land end Danmark, bemærkes det, at det fremgår af den politi-

ske aftale om et opgør med kviklån, som regeringen (Socialdemokratiet)

indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige den 19. december

2019, at aftaleparterne er enige om, at der fra dansk side skal arbejdes

aktivt for, at begrænsningen af markedsføringen af forbrugslån uden sik-

kerhed også kan komme til at gælde på EU-niveau. Det bemærkes videre,

at ifølge EU-Domstolens faste retspraksis bevarer en medlemsstat retten

til at træffe foranstaltninger over for en tjenesteyder, der er etableret i en

anden medlemsstat, men hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er

rettet mod førstnævnte medlemsstats territorium, såfremt etableringen har

fundet sted med det formål at omgå den lovgivning, som tjenesteyderen

ville være underlagt, hvis tjenesteyderen var etableret på førstnævnte

medlemsstats territorium.

I forhold til lovforslagets forenelighed med EU-direktiver, konventioner

og chartre, som finder anvendelse i Danmark, bemærkes det, at samtlige

lovforslag, undergår myndighedernes vurdering af, hvorvidt lovforslaget

er foreneligt med relevante direktiver, konventioner og chartre, inden de

sendes i offentlig høring. Såfremt myndighederne i den forbindelse vurde-

rer, at lovforslaget er foreneligt hermed, foretages der ikke en særskilt

beskrivelse i lovforslagets bemærkninger heraf.

I forhold til effektiviteten af det foreslåede forbud mod markedsføring i

relation til markedsføring på TV og on-demand audiovisuelle medietjene-

ster bemærkes det, at der er hverken i direktivet om audiovisuelle medie-

tjenester, eller i radio- og fjernsynslovgivningen, er fastsat regler om

markedsføring af forbrugerkreditaftaler eller forbrugslånsvirksomheder.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/33

Markedsføring af forbrugerkreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder er

således ikke et område, der er samordnet ved direktivet om audiovisuelle

medietjenester. Direktivet er dermed ikke til hinder for af forbrugerbe-

skyttelseshensyn at indføre et dansk forbud mod markedsføring af forbru-

gerkreditaftaler eller forbrugslånsvirksomheder.

Det bemærkes videre, at forslaget også omfatter sammenligningssites,

men at forbrugerne fortsat kan sammenligne priser, idet markedsføring af

forbrugerkreditaftaler gerne må ske på forbrugslånsvirksomhedens for-

retningssted og på forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller et system

til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden.

Det bemærkes, at markedsføringsforbuddet udgør et led i udmøntningen

af den politiske aftale om et opgør med kviklån, som regeringen (Social-

demokratiet) indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige den

19. december 2019.

3.17.

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Dansk Annoncørforening mener ikke, at lovforslagets vurdering af de

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet er retvisen-

de.

Håndhævelse af forbuddet mod markedsføring af låneaftaler i forbindelse

med markedsføring af spil vil betyde, at danske medier skal investere be-

tragteligt i enten automatiserede eller manuelle processer, der kan gøre

det muligt for dem at tilbyde lånevirksomheder som eksempelvis helt

almindelige banker og sparekasser annoncepladser, som det vil være lov-

ligt for dem at benytte, hvilket medfører administrative omkostninger

over 4 mio. kr. årligt.

Endvidere henvises til, at det af lovforslaget fremgår, at de økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet kun vil ramme udlånsvirksomhederne.

Foreningen gør opmærksom på, at forslaget ved at vanskeliggøre et renta-

belt lånemarked og ved at pålægge markedsføringsbegrænsninger med

stor sandsynlighed vil føre til et fald i lånevirksomhedernes medieinveste-

ringer, hvilket vil påføre danske medier et økonomisk tab.

Danske Medier anfører, at det foreslåede forbud mod markedsføring af

kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er

meget vidtgående og stiller uforholdsmæssige krav til såvel annoncører

som medier i de tilfælde, hvor der sker annoncering af de pågældende

ydelser og brands. Danske Medier gør således gældende, at forslaget i

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/33

praksis vil vælte hele ansvaret over på medieplatformene, der vil skulle

anvende et uforholdsmæssigt ressourceforbrug i et forsøg på at undgå

overtrædelser af markedsføringsforbuddet.

TV2 DANMARK A/S oplyser, at for TV 2 DANMARK A/S vil kunne

administrere det foreslåede forbud mod markedsføring i forbindelse med

spil og spiludbydere, vil de være tvunget til manuelt at gennemgå alle

reklameblokke og eventuelle programsponsorater, ikke kun i forbindelse

med den konkrete udsendelse, men også i forbindelse med eventuelle op-

taktsprogrammer m.m., der tidsmæssigt kan være placeret lang tid før

”hovedudsendelsen”.

TV 2 DANMARK A/S anbefaler således, at omfan-

get af forbuddet mod markedsføring af forbrugerlånsvirksomhed og kre-

ditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere

genovervejes, idet forbuddet i den foreslåede udformning vil medføre

ganske betydelige utilsigtede håndteringsvanskeligheder samt have bety-

delige økonomiske og administrative konsekvenser for TV 2 DANMARK

A/S.

Kommentar

Det bemærkes, at lovforslaget er målrettet forbrugslånsvirksomheder og

andre, der markedsfører forbrugerkreditaftaler, og ikke danske medier.

Det påhviler således den enkelte forbrugslånsvirksomhed at sikre sig, at

der ikke købes reklametid eller sker anden markedsføring i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere. Hvordan dette gøres i prak-

sis, vil være op til den enkelte forbrugslånsvirksomhed.

Lovforslaget medfører således, at de omfattede virksomheder skal tilpasse

deres forretningsmodeller samt interne forretningsgange. Dette forhold er

blevet vurderet af Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som

har vurderet, at de administrative konsekvenser forbundet hermed vil

være under 4 mio. kr.

Lovforslaget vil dog indirekte kunne medføre administrative byrder for

danske medier, i det omfang danske medier eksempelvis vil ændre deres

sagsgange for at kunne sælge reklameplads til forbrugslånsvirksomheder,

som vil undgå at overtræde de foreslåede markedsføringsforbud.

3.18.

Øvrige spørgsmål

Finans & Leasing finder, at pantelånere bør være omfattet af lov om for-

brugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder kreditaftaler omfattet af

kreditaftaleloven. Finans & Leasing støtter endvidere, at reglerne om et

ÅOP-loft finder anvendelse på privatpersoners udlån. Organisationen

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/33

finder dog, at det bør overvejes, at alle de øvrige beskyttelsesregler, der

findes i lovgivningen, herunder kreditaftaleloven, også bør gælde for dis-

se.

Forbrugerrådet Tænk finder, at det er væsentligt at kunne følge udviklin-

gen på markedet for forbrugslån, herunder eventuelle omgåelser og nye

tendenser på markedet. Derfor er det vigtigt, at der sikres adgang til data

om markedsudviklingen.

Konkurrencerådet anfører, at såfremt forslaget om et ÅOP-loft vedtages,

vil betænkningsperioden i kreditaftaleloven være overflødig og bør som

følge heraf udgå af loven

Radio- og tv-nævnet bemærker, at der i radio- og fjernsynslovens § 76 er

der henvisninger til særlove ved særforbud og mener derfor, at der bør ske

en tilføjelse til radio- og fjernsynslovens § 76, såfremt forslaget om Lov

om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring

og lov om finansiel virksomhed vedtages som fremsat.

Kommentar

Den gældende regulering medfører, at pantelånervirksomheder er omfat-

tet af lov om forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder kreditaf-

taler omfattet af kreditaftaleloven. Det har imidlertid ikke været intentio-

nen, at pantelånsvirksomhed skulle omfattes af lov om forbrugslånsvirk-

somheder.

Det skyldes, at det indebærer en uhensigtsmæssig dobbeltregulering af

pantelånervirksomhed. Den gældende regulering medfører således, at

pantelånervirksomheder både skal have en bevilling hos politiet og en

tilladelse af Finanstilsynet. Pantelånervirksomheder er desuden både

under tilsyn af politiet og af Finanstilsynet. Denne retstilstand risikerer at

skabe tvivl om, hvilke regler, der gælder i en given situation, og hvem der

fører tilsyn hermed. Det er utilsigtet og samtidig som nævnt uhensigts-

mæssigt, hvorfor det foreslås, at pantelånsvirksomhederne ikke fremad-

rettet skal være omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

I forlængelse heraf skal det understreges, at der allerede i loven om han-

del med brugte genstande samt pantelånervirksomhed er regler, som be-

skytter den forbruger, der optager pantelån, mod urimelige priser og om-

kostninger. En pantelåner må ikke oppebære højere rente af udlånte be-

løb end 1,5 procent pr. måned (19 procent pr. år) og heller ikke herud-

over pålægge pantsætteren omkostninger.

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/33

Lovforslaget vil derfor blive justeret, så plantelånervirksomhed ikke er

omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det vurderes, at det er tilstrækkeligt, at de foreslåede regler om et ÅOP-

loft og et omkostningsloft også skal gælde for privatpersoner. Herved

sikres mulighed for at gribe ind over for privatpersoner, der låner ud til

andre privatpersoner med et urimeligt højt omkostningsniveau.

Det følger af den politiske aftale, at lovforslaget skal evalueres et år efter

ikrafttræden. Erfaringerne med lovforslaget, herunder hvorvidt forslaget

vil bevirke en overflødiggørelse af betænkningsperioden i kreditaftalelo-

ven, vil indgå i denne evaluering.

Det følger af lov om forbrugslånsvirksomheder, at virksomheder med

tilladelse efter denne lov årligt skal indberette en række oplysninger om

de ydede kreditaftaler til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil offentliggøre

aggregerede tal på området. Det kan f.eks. være oplysninger om antallet

af indgående forbrugslånsaftaler i forskellige intervaller og oplysninger

om, hvor mange af disse lån, der misligholdes.

Nærværende lovforslag regulerer ikke medievirksomhed. Udbydere af

fjernsyn, on-demand audiovisuelle medietjenester og radio er undergivet

reglerne i reklamebekendtgørelsen, der bl.a. indebærer, at reklamer skal

være i overensstemmelse med markedsføringsloven. Markedsføringsloven

har dermed betydning, når der udsendes reklamer i fjernsyn, on-demand

audiovisuelle medietjenester og radio, hvorved nærværende lovforslag

kan have en afledt effekt for medievirksomheder. I radio- og fjernsynslo-

vens § 76 er der henvisninger til særlove ved særforbud i forhold til re-

klamer. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet har noteret Radio- og

tv-nævnets bemærkninger.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Der henvises til vedlagte høringsliste.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Dansk Annoncørforening

Dansk Erhverv

Dansk Kredit Råd

Danske Medier

Dansk Industri

Finansforbundet

Finans Danmark

Finans & Leasing

L 149 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/33

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet TÆNK

Konkurrencerådet

Kreativitet & Kommunikation

Radio- og tv-nævnet

Rådet for Socialt Udsatte

TV 2 Danmark A/S