L 148 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn af reglerne for ulønnet frivilligt arbejde), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 148 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Serviceeftersyn af reglerne for ulønnet frivilligt arbejde)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn

af reglerne for ulønnet frivilligt arbejde). Lovforslaget blev fremsat den 26. marts

2020 og har været sendt i høring i perioden fra den 20. januar til den 17. februar

2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Bedsteforældre for

Asyl, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Kunstnerråd, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjsko-

ler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Ungdoms Fælles-

råd (DUF), Den Danske Filmskole, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Danske Scenekunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Konge-

lige Danske Kunstakademi, Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonser-

vatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Rytmiske Musikkonservatorium,

DGI, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscen-

tret om Racediskrimination, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frise (Frivilligcentre og Selvhjælp Dan-

mark), Frivilligrådet, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgiv i ge , I stitut for Me eskerettigheder, KFUM’s so iale ar ejde, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes

Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl.

16. marts 2020

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sags nr.

2019-13212

Side

1/9

L 148 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn af reglerne for ulønnet frivilligt arbejde), fra udlændinge- og integrationsministeren

Fredsfonden), Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PRO-Vest, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Wel-

come, Retspolitisk Forening, Retten i Randers, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, SOS Racisme, Syddansk Musikkonservatorium, Work-live-stay

southern Denmark, Udlændingenævnet, Ældresagen, Ægteskab uden grænser,

Aarhus Erhverv/International Community og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 16. marts 2020 modtaget be-

mærkninger fra Bedsteforældre for Asyl, Danske Universiteter, Danmarks Idræts-

forbund, Røde Kors, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Frivilligrådet, SOS Racisme

og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Den

Katolske Kirke i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Ældresagen, Rigspolitiet,

Udlændingenævnet og Færøernes Landsstyre, der har oplyst ikke at have be-

mærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget. Københavns Byret har på

vegne af byretspræsidenterne ligeledes oplyst, at byretterne ikke har ønsket at

udtale sig om lovforslaget. Advokatrådet (Advokatsamfundet) har besluttet ikke at

afgive høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer samt bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, herunder forslag om

yderligere at udvide udlændinges adgang til at udføre ulønnet frivilligt arbejde og

om at afbureaukratisere studiereglerne, indgår ikke i høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at lovforslaget er et lille skridt i den rigtige ret-

ning, men at det at lovgive om frivilligt arbejde er et uforståeligt indgreb i ethvert

frit menneskes ret til selv at bestemme over sin (fri)tid.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)

anfører, at CFSA som led i sit rådgiv-

ningstilbud de seneste år har fået en række henvendelser fra både frivillige og

frivillige foreninger, som har været udfordret af, at retten til at udføre frivilligt

arbejde afhænger af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, og at både frivilli-

ge og ansatte i foreninger har haft vanskeligt ved at gennemskue, om det i kon-

krete situationer var lovligt for den enkelte at udføre frivilligt arbejde. CFSA ser

Side

2/9

derfor glædeligt på, at loven nu ændres, således at reglerne for at måtte udføre

frivilligt arbejde i Danmark bliver mindre bureaukratiske, hvilket er en fordel for

både nuværende og potentielle frivillige og de foreninger og organisationer, de

måtte ønske at være frivillige engageret i.

Frivilligrådet

betragter overordnet lovforslaget positivt og bakker derfor op om de

foreslåede ændringer. Frivilligrådet anfører i den forbindelse, at det i dag er kræ-

vende for organisationer og foreninger at sikre sig, at frivillige har ophold på et

grundlag, der giver ret til at arbejde frivilligt, idet reglerne herfor er forskellige alt

efter opholdsgrundlag. Frivilligrådet ser derfor særligt positivt på den ensretning

af reglerne for at udføre frivilligt arbejde, der med lovforslaget lægges op til.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder grundlæggende, at udlændinge,

der har ret til ophold i Danmark, skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt

arbejde. FH finder også, at det skal være under den forudsætning, at ulønnet fri-

villigt arbejde ikke må erstatte lønnet arbejde, og at det er sædvanligt, at det på-

gældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

SOS Racisme

er enige i de lempelser af restriktioner for frivilligt arbejde, som er

indeholdt i lovforslaget. Det anføres, at frivilligt arbejde er en god mulighed for

aktivt medborgerskab, for integration, for at vænne sig til at have ansvar for no-

get, for at gøre nytte, og

–

for udlændinge

–

desuden for at lære dansk, spejle

opfattelser af Danmark med danskere og udlændinge, og få et bedre kendskab til

Danmark. Det anføres endvidere, at det for danskere er en god måde at lære ud-

lændinge at kende på og få mulighed for både at tale og arbejde sammen med

udlændinge på lige fod, og at såvel udlændinge som andre kan få glæde og me-

ning i deres liv ved at udføre almennyttigt arbejde og mødes med andre, hvorfor

samfundet kan få glæde af både det frivillige arbejde og en god sammenhængs-

kraft.

Danske Universiteter

hilser velkommen, at udenlandske studerende med be-

grænset arbejdstilladelse samt udenlandske studerende, som opholder sig i Dan-

mark visumfrit eller på visum, nu får fri adgang til at udføre ulønnet frivilligt ar-

bejde.

Røde Kors

hilser det velkomment, at regeringen med dette forslag vil ensrette

reglerne for udlændinges ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde og anfører, at

det med lovforslaget vil være nemmere for frivillige organisationer at vurdere, om

en udlænding har ret til at udføre frivilligt arbejde. Det anføres endvidere, at

mange typer opholdstilladelser og forskellige regler hidtil har gjort det tæt på

umuligt for frivillige i lokale afdelinger at vurdere, om en udlænding måtte udføre

frivilligt ulønnet arbejde. Røde Kors finder det desuden positivt, at flere menne-

sker får mulighed for at løfte et frivilligt engagement og dermed have lettere ad-

gang til at deltage i civilsamfundet. Røde Kors ved gennem de frivillige og sociale

indsatser, at frivilligt engagement øger den demokratiske forståelse, udvider det

lokale netværk og i mange tilfælde kan være kompetenceopbyggende også i for-

hold til arbejdsmarkedet.

Side

3/9

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

noterer sig generelt, at man i regeringens forståel-

sespapir bl.a.

fre hæver, at a ø sker at ”afvikle ureaukratiske yrder for det

frivillige fore i gsliv” og ed afsæt heri, er DIF således gru dlægge de positive

over for intentionen med forslaget. Det gælder for så vidt, at man vil sikre ensar-

tede og stringente regler ift., at udlændinge

–

der har ret til ophold i Danmark

–

kan medvirke i det frivillige arbejde i foreningslivet. DIF anfører, at ensartede reg-

ler på dette område i udgangspunktet vil mindske bureaukratiet for foreningslivet.

DIF er indforstået med, at det ulønnede frivillige arbejde ikke må erstatte lønnet

arbejdskraft, og at det er en forudsætning, at det

–

jf. de eksisterende regler på

beskæftigelsesområdet

–

er sædvanligt, at det pågældende arbejde altid udføres

ulønnet og frivilligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

3. Definition af ulønnet frivilligt arbejde

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)

opfordrer til, at den anvendte definiti-

on af frivilligt arbejde sammenholdes med definitioner af frivilligt arbejde, der

anvendes i andre love og regler, da dette vil afhjælpe misforståelser, hvis der an-

vendes samme definition i love og regler, der omhandler den konkrete udførelse

af frivilligt arbejde.

Frivilligrådet

anfører, at der er behov for en tydelig præcisering af definitionen på

frivilligt arbejde.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at grænsen mellem, hvad der

sædvanligvis udføres af lønnet arbejdskraft og af ulønnet frivillig arbejdskraft, ofte

vil være svær at definere. FH opfordrer til, at det bl.a. i bekendtgørelser, vejled-

ninger mv. præciseres, at udlændinges adgang til at udføre ulønnet frivilligt arbej-

de kan være begrænset af, at den pågældende forening eller organisation har

fastlagt særlige retningslinjer for arbejdet.

Røde Kors

anfører, at det ikke klart fremgår af ministeriets overvejelser, om

”ulø et frivilligt ar ejde” refererer til de definitioner

af frivilligt engagement,

som anvendes i lovgivningen under Beskæftigelsesministeriet, jf. lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse og bekendtgørelse om udbetaling af

dagpenge, hvorfor det anbefales, at lovbemærkninger henviser til disse definitio-

ner og de tilhørende udførlige vejledninger. Det anføres i den forbindelse, at det

er problematisk, at der udvikles forskellige formuleringer og definitioner under

henholdsvis udlændingeloven og love og regler under Beskæftigelsesministeriet,

da skellet mellem forskellige typer frivilligt engagement i forvejen er vanskelige.

Der henstiller desuden

til, at der i relatio til for uleri ge ”al e yttigt for ål”

bruges samme definition som i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge § 14.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den udlændinge-

retlige definition på ulønnet frivilligt arbejde tager udgangspunkt i definitioner,

som kendes på det sociale område. Der er dog ikke med lovforslaget forsøgt at

Side

4/9

ensrette den udlændingeretlige afgrænsning af ulønnet frivilligt arbejde med af-

grænsningen inden for andre retsområder. Det skyldes, at regelsættene typisk har

forskellige formål. Det gælder f.eks. regelsættene på henholdsvis udlændinge- og

beskæftigelsesområdet.

Definitioner på f.eks. dagpenge- og efterlønsområdet afgrænser således, i hvilket

omfang ledige på dagpenge og efterløn kan udføre frivilligt ulønnet arbejde, uden

at det medfører fradrag i deres ydelser. I den forbindelse er der bl.a. behov for at

skelne eksplicit mellem frivillige aktiviteter og ulønnet frivilligt arbejde. Dagpenge-

og efterlønsmodtagere kan udføre frivillige aktiviteter uden fradrag i ydelsen,

mens frivilligt ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag i ydelsen inden for en

nærmere fastsat timebegrænsning. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører primær

drift og vedligeholdelse, medfører dog som udgangspunkt fradrag i ydelsen

Det udlændingeretlige regelsæt omhandler ikke ydelsesmodtagere men derimod

udlændinge med ret til ophold i Danmark og deres mulighed for at udføre ulønnet

frivilligt arbejde uden at skulle indgive særskilt ansøgning om arbejdstilladelse. I

den forbindelse er det ikke relevant at skelne mellem f.eks. frivillige aktiviteter og

ulønnet frivilligt arbejde.

Hensigten med det fremsatte lovforslag er at ensrette de gældende regler, så alle

udlændinge, der allerede har ret til ophold i Danmark, får samme ret til at udføre

ulønnet frivilligt arbejde.

Der er således med lovforslaget lagt op til brede rammer for, hvad udlændinge

med ret til ophold i Danmark må udføre af ulønnet frivilligt arbejde, så længe det

ulønnede frivillige arbejde ikke erstatter lønnet arbejdskraft, og så længe det er

sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Herudover

kan der ikke udføres ulønnet frivilligt arbejde, hvis det arrangement, som arbejdet

skal udføres ved, har et kommercielt eller delvist kommercielt sigte. Der er ikke

aktuelle planer om at udarbejde særskilte bekendtgørelser eller vejledninger som

supplement til lovforslaget.

4. Almennyttigt formål

Røde Kors

anfører, at det ikke er klart, hvad der menes med, at udlændinge ikke

må udføre frivilligt arbejde, hvis det arbejde, der udføres, har et kommercielt eller

delvist kommercielt sigte. Det oplyses i den forbindelse, at Røde Kors organiserer

frivillige samaritter, som ved forskellige events bistår med førstehjælp og anden

behandling, og at Røde Kors mener, at denne indsats er almennyttig, men at sa-

maritterne ofte er ude ved kommercielle arrangementer, hvor arrangørerne beta-

ler for samarittertjenesten. Betalingen går til den lokale afdelings frivillige sociale

aktiviteter. Herudover anføres det, at mange almennyttige organisationer, herun-

der Røde Kors, organiserer frivillige i genbrugsbutikker, hvis overskud går til udsat-

te borgere i Danmark og ude i verden. Røde Kors antager, at

der ed ”delvist”

kommercielt sigt ikke menes disse to eksempler, men at formuleringen efterlader

tvivl. Der opfordres derfor til, at denne sætning fjernes, og der anmodes om, at

der eksplicit i lovgivningen bliver tydeliggjort, at ovenstående eksempler på frivil-

ligt arbejde defineres som havende et ikke-kommercielt sigte.

Side

5/9

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

er enig i, at kommercielle virksomheder, som an-

vender en almennyttig foreningsstruktur som skalkeskjul til at omgå udlændinge-

regler mv., ikke bør være tilladt, men at der dog ved vurderingen af om en for-

ening er en kommerciel virksomhed eller en forening med kommerciel aktivitet

bør lægges vægt på foreningens faktiske virke og samlede forhold så som vedtæg-

ter, demokratiske struktur, aktiviteter, medlemmer etc. og ikke den enkelte aktivi-

tet. DIF anfører i forlængelse heraf, at det også er disse forhold, som domstolene

ligger vægt på ved deres vurdering, og at en forening

–

sagt med andre ord

–

sag-

tens have kommercielle indtægter og samtidig være en almennyttig forening. DIF

anfører endvidere, at det må bero på en misforståelse af almennyttighedsbegre-

bet samt rammerne for store sportsevents, at EM i fodbold og VM i håndbold

fremhæves i bemærkninger som eksempler på arrangementer med kommercielt

sigte, da dette ikke er tilfældet. DIF anfører i den forbindelse, at afholdelse af na-

tionale, internationale mesterskaber og turneringer typisk fremgår af formålsbe-

ste

else i DIF’s 62 spe ialforbund,

og at afholdelsen af sådanne arrangemen-

ter derfor ikke har et kommercielt sigte, også selvom eventet potentielt set kan

give et økonomisk overskud pga. kommercielle aktiviteter. DIF bemærker i den

forbindelse, at i de (få) tilfælde, hvor der er et overskud, anvendes dette i øvrigt

selvsagt til det almennyttige arbejde i forbund og foreningerne. DIF gør ligeledes

opmærksom på, at lokale foreninger ofte udfører aktiviteter, som har et kommer-

cielt sigte, og ikke er en del af foreningens formålsbeskrivelse, men som er afgø-

rende i forhold til at understøtte foreningens drift og almennyttige arbejde. Som

eksempler nævner DIF salg af fyrværkeri, juletræer, kager, afholdelse af tombola,

madboder etc. DIF anfører i den forbindelse, at udlændinge ifølge den nuværende

formulering ikke vil kunne deltage i disse helt typiske foreningsaktiviteter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det på baggrund

af bemærkningerne fra DIF og Røde Kors er blevet præciseret i lovforslagets be-

mærkninger, at der ved vurderingen af, om det ulønnede frivillige arbejde har et

almennyttigt formål, bl.a. kan lægges vægt på organisationens faktiske virke og

samlede forhold såsom vedtægter, struktur, aktiviteter og medlemmer.

Det er endvidere præciseret, at der herudover skal lægges vægt på det konkrete

arrangement. Det fremgår fortsat af lovforslagets bemærkninger, at der ikke kan

udføres ulønnet frivilligt arbejde, hvis arrangementet har et kommercielt eller

delvist kommercielt sigte, og at der således ikke inden for rammerne af de foreslå-

ede ændringer vil kunne udføres ulønnet frivilligt arbejde til større sportsarrange-

menter som f.eks. EM i fodbold eller VM i håndbold. Ministeriet anerkender i den

forbindelse, at eksempelvis EM i fodbold ikke kun er et kommercielt arrangement.

Ministeriet finder dog samtidig, at et arrangement som EM i fodbold har så væ-

sentlige kommercielle elementer, at arrangementet må siges at have et delvist

kommercielt sigte. Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra DIF og

Røde Kors præciseret i lovforslagets bemærkninger, at dette både gælder i forhold

til den eller de organisationer, der måtte afholde arrangementet, og i forhold til de

organisationer, der bistår ved arrangementet uden at være arrangør. Sidstnævnte

betyder f.eks.,

at der ikke vil kunne udføres ulønnet frivilligt arbejde for Røde Kors’

samarittjeneste ved større sportsbegivenheder som EM i fodbold, mens der godt

Side

6/9

kan udføres ulønnet frivilligt arbejde for samarittjenesten ved Landsstævnet, der

ikke har et kommercielt eller delvist kommercielt sigte.

Endelig er det på baggrund af bemærkningerne fra DIF og Røde Kors blevet præci-

seret, at udlændinge godt vil kunne udføre ulønnede frivillige aktiviteter, der har et

indtægtsgivende sigte uden at være kommercielle eller delvist kommercielle, og at

det f.eks. kan være salg af fyrværkeri, juletræer, kager, afholdelse af tombola og

madboder, ligesom det kan være

ulønnet frivilligt arbejde i f.eks. Røde Kors’ eller

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.

5. Arbejdsgiveransvar

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)

anfører, at det er nødvendigt at præci-

sere, om det er foreningernes pligt at sikre, om en person, der ønsker at udføre

frivilligt arbejde, opholder sig lovligt i landet, eller om det er et personligt ansvar

for den person, der ønsker at være frivillig, og det derfor er personens ansvar at

sikre, at man har lov til at udføre frivilligt arbejde i Danmark. CFSA anfører endvi-

dere, at det vil være en fordel for anvendelsen af lovændringen, hvis det fremgår i

den tilknyttede vejledning eller på anden vis, hvordan en forening kan få oplyst

om en potentiel frivillig har ret til at udføre frivilligt arbejde, uden at overtræde

reglerne om beskyttelse af persondataloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lov-

forslaget ændres på strafbarheden af ulovligt arbejde. En arbejdsgiver, der be-

skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en

arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil således

–

som i dag

–

kunne idømmes en

straf herfor, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. Tilsvarende gælder en udlænding,

der arbejder ulovligt, f.eks. ved at have udført ulønnet frivilligt arbejde under ulov-

ligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.

Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra CFSA præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger, at det ved ansættelse af en udenlandsk statsborger som hidtil

er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udlændingen har ret til at arbejde, og at

dette gælder uanset, om det tilbudte arbejde er lønnet eller ulønnet og frivilligt.

Det er ligeledes blevet præciseret, at arbejdsgiveren i tilfælde af tvivl kan indhente

en fuldmagt fra udlændingen og rette henvendelse til udlændingemyndighederne

med henblik på at få oplyst, om udlændingen har ret til at udføre ulønnet frivilligt

arbejde.

6. Aftaleindgåelse

Røde Kors

fi der det pro le atisk, at det i lovæ dri ge kræves ”at udlæ di ge

skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre uløn-

et frivilligt ar ejde”.

Det anføres i den forbindelse, at det ikke fremgår, om der

her menes en skriftlig eller mundtlig aftale. Det anføres endvidere, at hvis der er

tale om skriftlige aftaler, skal Røde Kors gøre opmærksom på, at dette krav gene-

relt ikke stilles andre steder, og selvom Røde Kors bestræber sig på at lave aftaler

med alle frivillige, anser Røde Kors det som unødig indblanding fra myndigheder-

nes side i organisationernes måde at organisere frivillige på. Det understreges i

Side

7/9

den forbindelse, at der desuden er en række organisationer, som ikke vil kunne

leve op til dette krav, ligesom Røde Kors ved, at der også er frivillige i Røde Kors

uden skriftlige aftaler. Røde Kors foreslår derfor, at dette krav fjernes, eller at det

som minimum ekspliciteres, at der er tale om en mundtlig aftale. Det anbefales

desuden, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at udlændinge gerne

må være frivillige i løsere organiserede netværk, hvilket også peger på, at det ikke

giver mening at stille krav om skriftlige aftaler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

lovforslaget er at ensrette de gældende regler, så alle udlændinge, der allerede

har ret til ophold i Danmark, får samme ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Der er således med lovforslaget lagt op til brede rammer for, hvad udlændinge

med ret til ophold i Danmark må udføre af ulønnet frivilligt arbejde, så længe det

ulønnede frivillige arbejde ikke erstatter lønnet arbejdskraft, og så længe det er

sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Herudover

kan der ikke udføres ulønnet frivilligt arbejde, hvis det arrangement, som arbejdet

skal udføres ved, har et kommercielt eller delvist kommercielt sigte.

Der er ikke med lovforslaget lagt op til, at der skal udarbejdes en særskilt skriftlig

aftale om at udføre ulønnet frivilligt arbejde. En mundtlig aftale vil være tilstræk-

kelig. Lovforslagets bemærkninger er præciseret i overensstemmelse hermed.

Det er endvidere præciseret, at udlændinge inden for rammerne af de foreslåede

ændringer kan udføre ulønnet frivilligt arbejde for løsere organiserede netværk.

7. Vederlag/godtgørelse

Røde Kors

undrer sig over,

at det af i isteriets e ærk i ger fre går, ”At det

frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at udlændingen ikke må modtage

vederlag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon,

i ter etopko li g .v.”,

mens det af vejledningen til bekendtgørelsen om udbe-

tali g af dagpe ge fre går, at ”Ar ejdet a ses for ulø et, selvo

edle

modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med

ar ejdet, og so ikke er skattepligtige”.

Det anføres i den forbindelse, at ikke-

skattepligtige udgifter eksempelvis er udgifter til telefonsamtaler og internetfor-

brug indtil 2.400 kr. pr. år. Røde Kors finder det kritisabelt og forvirrende, hvis de

samme regler ikke gør sig gældende for udlændinge, som udfører ulønnet frivilligt

arbejde, hvorfor det foreslås, at ordlyden i dette lovforslag ensrettes med de gæl-

dende regler.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med

lovforslaget er at ensrette de gældende regler, så alle udlændinge, der allerede

har ret til ophold i Danmark, får samme ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Der er således med lovforslaget lagt op til brede rammer for, hvad udlændinge

med ret til ophold i Danmark må udføre af ulønnet frivilligt arbejde, så længe det

ulønnede frivillige arbejde ikke erstatter lønnet arbejdskraft, og så længe det er

sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt. Herudover

Side

8/9

kan der ikke udføres ulønnet frivilligt arbejde, hvis det arrangement, som arbejdet

skal udføres ved, har et kommercielt eller delvist kommercielt sigte.

Der er også brede rammer for, hvad udlændinge kan få af vederlag eller godtgø-

relse for at udføre ulønnet frivilligt arbejde. Et vederlag eller en godtgørelse vil

således være inden for rammerne af, hvad der med lovforslaget

forstås ved ”uløn-

net”, hvis vederlaget eller godtgørelsen ikke er udtryk for en

egentlig lønudbeta-

ling, og hvis vederlaget eller godtgørelsen er sædvanlig for, hvad andre tilsvarende

ulønnede frivillige modtager for deres indsats.

Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger i afsnit 3.

Side

9/9