Erhvervsudvalget 2019-20
L 145
Offentligt
2169738_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 43 ad L 145 stillet af udvalget den 26. marts
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere notatet fra Helge Hansen om nødhjælp til rej-
seselskaber, jf. L 145 - bilag 11?
Svar:
Helge Hansen er ved henvendelse af 26. marts 2020 kommet med bemærk-
ninger til den foreslåede udvidelse af Rejsegarantifondens dækning for an-
nullerede og afbestilte rejser som følge af ekstraordinære omstændigheder.
Helge Hansen peger på, at den nye bestemmelse er obligatorisk for alle
medlemmer af Rejsegarantifonden, hvilket vil medvirke til at alle rejsear-
rangører vil udtage midler af kassen, da alle rejsearrangører jf. forslaget er
forpligtiget til i solidarisk hæftelse at tilbagebetale fondens træk på statens
lån. Helge Hansen påpeger, at dette er uhensigtsmæssigt.
Jeg mener grundlæggende, at tilbagebetalingen mest hensigtsmæssigt bæ-
res af branchen kollektivt, da det vil være en uforholdsmæssigt stor byrde
at pålægge tilbagebetalingen på enkelte medlemmer af Rejsegarantifonden,
som har fået udbetalt dækning af deres tilbagebetalinger. Det kan i sidste
ende føre til konkurs for de pågældende rejseudbydere og formålet med
dette lovforslag er netop at afbøde de konkurser, som risikerer at indtræffe
i rejsebranchen som følge af COVID-19. Der er nogle rejseudbydere, der
bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis de har udbudt mange rejser i netop
den periode, som dækningen i første omgang omfatter. De rejseudbydere
mener jeg, at det er i alles interesse, at vi kollektivt hjælper.
I den forbindelse kan det bemærkes, at det ville have været branchen, der
kollektivt skulle have dækket konkurser, der måtte være opstået, hvis vi
ikke laver denne ordning. Jeg er opmærksom på, at Rejsegarantifonden for-
mue er en reserve, der skal anvendes sekundært, når garantien ikke er til-
strækkelig.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-20 fra Helge Hansen, til erhvervsministeren
2/2
Endelig anfører Helge Hansen, at der i loven stilles krav om bankgaranti
fra rejsearrangørens side for det af rejsearrangøren udtagne beløb af fonds-
kassen. Bankgarantien skal gælde for den resterende del af år 2020
Dette mener jeg ikke er det rigtige greb i den nuværende situation med
økonomisk pressede udbydere. Både for så vidt et sådan ekstra krav om en
garanti og i særdeleshed det at pålægge enkelte medlemmer en uforholds-
mæssigt stor byrde med at tilbagebetale deres egen godtgørelse individuelt,
forøger risikoen for, at de går konkurs. Konkurser er ikke i nogens inte-
resse, da der dels vil være færre tilbage i branchen til at dække for tabet for
forbrugerne, som der er en EU retlig forpligtelse til, og dels vil være færre
tilbage til at betale lånet tilbage for den statslige garanti, der er stillet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup