Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Det står klart, at rejsebranchen rammes meget hårdt af denne krise. Bran-
chen selv kaldet kalder det ”tredobbelt”, da de både har store tilbagebeta-
lingskrav, skal afholde udgifter til hoteller, fly m.v., som var bestilt, og
samtidig nærmest ingen omsætning har. Spørger har selv foreslået, at staten
refunderer tilbagebetalingerne, så rejsebureauerne beholder forudbetalin-
gerne, og dermed kan opretholde likviditet, da der er brug for rejsebureau-
erne, så de fortsat kan hjælpe Danmark godt på vej. Det er derfor positivt,
at lovforslaget vil stille lånegaranti for Rejsegarantifonden, så rejsebureau-
erne kan hjælpes. Det fremgår af lovforslaget, at der er tale om en låneord-
ning, som rejseudbyderne skal tilbagebetale. Der er tale om en hårdt ramt
branche, som aktuelt ingen omsætning har, og man kan forestille sig, at der
endnu vil gå noget tid, før rejsebranchen er på fode igen. Ministeren bedes
på den baggrund oplyse:
a) Hvordan forestiller ministeren sig, at tilbagebetalingen skal foregå?
b) Hvor længe forestiller ministeren sig, at branchen skal tilbagebe-
tale?
c) Hvor store beløb pr. rejse m.v. skal branchen tilbagebetale?
Svar:
Det er hensigten, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien til-
knyttet Rejsegarantifonden skal tilbagebetales af et formueopbyggende bi-
drag. Det fremgår af loven, at det er erhvervsministeren, der beslutter, hvor-
når det formueopbyggende bidrag skal iværksættes.
Rejsegarantifondens bestyrelse vil herefter fastsætte størrelsen af bidraget
samt tilbagebetalingsperioden. Denne beslutning skal godkendes af er-
hvervsministeren.
Bidraget skal fastsættes som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes el-
ler formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning og skal godken-
des af erhvervsministeren. Det svarer til den måde branchen i dag betaler
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk