Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 25 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren åben for, at uanset, om der kan aftales en låneordning pr.
rejsebureau eller om den forbliver kollektiv, skal det aftales, hvad der gæl-
der for et rejsebureau, der har optaget lån til Covid19-dækninger via Rej-
segarantifonden, som efterfølgende sælges? Det drejer sig dels om, hvilket
beløb der skal bogføres i rejsebureauets regnskaber, dels om lånet kan over-
tages af køberen, eller om der kræves indgået en ny aftale med køber om
betaling af lånet?
Svar:
Regeringen har med det fremlagte lovforslag foreslået en kollektiv ordning
for rejsebranchen, hvad angår tilbagebetalingen af de godtgørelser til de
rejsende, som Rejsegarantifonden har lagt ud for. Den foreslåede § 7, stk.
4, nr. 1-6 indeholder en oversigt over de hændelser, som medfører, at kravet
mod en rejseudbyder forfalder til kontant betaling.
Hvis en rejsevirksomhed skifter ejer, vil det ikke i sig selv medføre, at kra-
vet forfalder til betaling, såfremt ingen af de nævnte hændelser i nr. 1-6 i
øvrigt er indtruffet. Fastholder rejsevirksomheden f.eks. sin registrering og
garantistillelse i Rejsegarantifonden i forbindelse med et virksomhedssalg
medfører det ikke, at kravet forfalder til betaling.
Rejsevirksomhed kan drives i mange virksomhedsformer, både hvad angår
den købende virksomhed og virksomheden til salg. De mange kombinatio-
ner vanskeliggør en entydig og udtømmende vurdering af de regnskabstek-
niske forhold ved hver enkelt virksomhedssalg/-overdragelse. Overordnet
set, så skal bestemmelsen i § 7 c først og fremmest forhindre spekulativ
udnyttelse.
Jeg er åben for at indgå i en dialog om, hvad der gælder for et rejsebureau,
der har optaget lån til COVID-19-dækninger via Rejsegarantifonden, som
efterfølgende sælges. Det skal være rimelige vilkår, og vi har indsat værn i
lovforslaget, så rejsebureauer ikke bare kan omgå ordningen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk