L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 145
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. marts 2020

Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts

2020 efter ønske fra Rejsearrangører i Danmark v. Henrik Specht.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. marts 2020 fra

Rejsearrangører i Danmark, jf. L 145 - bilag 1.

Svar:

Rejsearrangører i Danmark (RID) er ved henvendelse af 24. marts 2020

kommet med en række bemærkninger til den foreslåede udvidelse af Rej-

segarantifondens dækning for annullerede og afbestilte rejser som følge af

ekstraordinære omstændigheder.

Jeg noterer mig, at RID overordnet finder, at den foreslåede ordning i vidt

omfang tilgodeser nogle vigtige hensyn, idet ordningen giver rejsebranchen

temporær likviditet, sikrer kundernes tilbagebetaling for afbestilte og an-

nullerede rejser og begrænser misbrug og spekulative konkurser

RID har derudover i forhold til forslagets konkrete bestemmelser for det

første peget på, at tilbagebetaling af lånet bør ske i forhold til den godtgø-

relse, den enkelte rejseudbyder har fået.

Jeg er ikke enig i, at lånet bør ske i forhold til den godtgørelse, den enkelte

rejseudbyder har fået. Jeg mener, at tilbagebetalingen skal bæres af bran-

chen kollektivt, da det vil være en uforholdsmæssigt stor byrde at pålægge

tilbagebetalingen på enkelte medlemmer af Rejsegarantifonden, som har

fået udbetalt dækning af deres tilbagebetalinger. Det kan i sidste ende føre

til konkurs for de pågældende rejseudbydere og formålet med dette lov-

forslag er netop at afbøde de konkurser, som risikere at indtræffe i rejse-

branchen som følge af COVID-19. Der er nogle rejseudbydere, der bliver

ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis de har udbudt mange rejser i netop den

periode, som dækningen i første omgang omfatter. De rejseudbydere mener

jeg, at vi kollektivt skal hjælpe.

RID peger for det andet på, at det alle rejseudbydere, der er registreret i

Rejsegarantifonden bør bidrage tilbagebetalingen af lånet, uanset om rejse-

udbyderen har stillet garanti i et andet EU/EØS-land.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren

2/5

Det bemærkes hertil, at rejseudbydere, der er etableret i Danmark er regi-

streringspligtig i Rejsegarantifonden efter rejsegarantifondslovens § 20.

Ifølge lovens § 22 er der gensidig anerkendelse af garantiordningerne

EU/EØS-landene imellem. Hvis der er en rejseudbyder, som foruden at

være etableret i Danmark også er etableret i et andet EU/EØS-land (eller

flere andre EU/EØS-lande), og som har valgt at anvende en anden garanti-

ordning end Rejsegarantifonden, så skal Rejsegarantifonden anerkende

dette. Rejseudbyderen skal oplyse, i hvilket land garantien er stillet, og skal

efter anmodning fremlægge dokumentation for, at den fornødne garanti er

stillet.

Hvis en rejseudbyder har valgt at anvende en anden garantiordning end

Rejsegarantifonden, skal der hverken stilles garanti eller betales bidrag til

Rejsegarantifonden. Rejseudbydere, der har valgt at anvende en anden ga-

rantiordning end Rejsegarantifonden, betaler således hverken administrati-

onsbidrag eller formueopbyggende bidrag. Når der ikke betales administra-

tionsbidrag, betales der ikke til fondens og ankenævnets drift. Man vil der-

for ikke blive omfattet af den foreslåede ordning.

En udenlandsk rejseudbyder, som både er etableret i Danmark og i et andet

EU/EØS-land (eller flere EU/EØS-lande), kan have valgt at tilslutte sig den

danske garantiordning. De betaler så registreringsbidrag og administrati-

onsbidrag (grund- og omsætningsbidrag sig den danske rejsegarantiord-

ning. De vil være omfattet af ordningen.

RID peger derudover på, at forslaget angiver rejseudbyderens adgang til

refusion fra Rejsegarantifonden, hvis der allerede er udbetalt til kunderne.

RID ønsker i den forbindelse præciseret, at dette gælder, uanset om der har

været tale om kontant udbetaling eller udstedelse af vouchere/gavekort

samt i de tilfælde, at en kunde har valgt at bruge sit tilgodehavende på ind-

tegning af en nye rejse i fremtiden.

Det bemærkes hertil, at det fremgår af forslaget, at i det omfang rejseudby-

deren har udstedt et tilgodebevis for en pakkerejse, der skulle have været

afholdt i den periode, hvor den foreslåede ordning er aktiveret, kan der på

tilsvarende vis opnås godtgørelse fra Rejsegarantifonden. Godtgørelsen af

tilgodebeviset vil alene omfatte det beløb, som den rejsende har betalt til

rejseudbyderen. Det forudsættes, at der er tale om en rejseudbyder, der er

registeret i Rejsegarantifonden, og har valgt at bruge den danske garanti-

ordning. Det fremgår videre af forslaget, at tilgodebeviset annulleres ved

udbetalingen af godtgørelsen.

Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for yderligere præcisering

af muligheden for at få refusion, såfremt der er udstedt et tilgodebevis.

L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren

3/5

Hvis den rejsende har valgt at bruge sit tilgodehavende på at få en ny rejse

i fremtiden, er tilgodebeviset ikke omfattet af ordningen. Såfremt rejsen

ligger på et tidspunkt ude i fremtiden, hvor rejsen godt kan gennemføres,

får kunden den rejse, som kunden har betalt for. Såfremt rejsen ligger på et

tidspunkt, hvor der fortsat er eller der er indtruffet ekstraordinære omstæn-

digheder, og erhvervsministeren derfor har valgt at forlænge eller genakti-

vere fondskassen for ekstraordinære omstændigheder, vil rejsen være om-

fattet af ordningen.

RID bemærker videre, at det fremgår af forslaget, at omkostningerne med

håndteringen af fondskassen for ekstraordinære omstændigheder skal beta-

les af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

RID er af den opfattelse, at implementeringen af den foreslåede ordning vil

medføre betydelige meromkostninger til fondens drift. RID mener derfor,

at det vil være urimeligt, hvis omkostningerne forbundet med håndteringen

af ordningen skal betales efter den nugældende, primært omsætningsbe-

stemte fordelingsnøgle.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning skal administrere af Rejsegaran-

tifonden, fordi fonden har det fornødne kendskab til branchen og allerede

har opbygget de administrative procedurer og it-løsninger, som det kræver

at administrere en ekstra fondskasse. Det er hensigten, at administrationen

af fondskassen for ekstraordinære situationer skal foregå så enkelt og byr-

defrit som muligt, så vi får en smidig løsning. Dette er særlig relevant, fordi

der er tale om en midlertidig ordning, som kan genoptages og lukkes ned

efter behov. Fondskassen for ekstraordinære omstændigheder aktiveres i

situationer, som forventelig kun opstår sjældent, og hvor omkostningerne

forbundet med selve håndteringen heraf vurderes at være begrænset, og det

vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at gøre det mere administrativt tungt

i dette forventeligt sjældne scenarie.

Jeg mener derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at omkostningerne med

håndteringen af fondskassen for ekstraordinære omstændigheder skal beta-

les af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

RID bemærker videre, at størrelsen af det formueopbyggende bidrag via

tilbagebetalingsperioden bliver fastsat på en måde, så arrangørerne ikke

bliver unødigt hårdt belastet ved tilbagebetaling til Rejsegarantifonden.

Uagtet at det overlades til bestyrelsen at afgøre, bør måden for tilbagebeta-

lingen gerne adresseres i loven eller i lovbemærkningerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforsalget, at det er

hensigten, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet

Rejsegarantifonden skal tilbagebetales af et formueopbyggende bidrag. Det

er erhvervsministeren, der beslutter, hvornår det formueopbyggende bidrag

L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren

4/5

skal iværksættes. Rejsegarantifondens bestyrelse vil herefter fastsætte stør-

relsen af bidraget samt tilbagebetalingsperioden. Denne beslutning skal

godkendes af erhvervsministeren.

Bidraget skal fastsættes som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes el-

ler formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning og skal godken-

des af erhvervsministeren. Det svarer til den måde branchen i dag betaler

formueopbyggende bidrag, når der er behov for at Rejsegarantifondens for-

mue genopbygges som følge af godtgørelser i forbindelse med konkurser.

Med lovforslaget foreslås det, at Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse,

den formueopbyggende bidragssats har den rette balance mellem tilbage-

betalingsperiode for lånet og rejseudbydernes og formidlerne for udenland-

ske rejsearrangørers finansielle stilling i forhold til muligheden for at sikre

en effektiv rejsebranche i Danmark. Det betyder, at det formueopbyggende

bidrag skal ligge på et rimeligt niveau, hvor der tages hensyn til rejsebran-

chens mulighed for fortsat at drive virksomhed i Danmark.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor længe rejsebran-

chen skal betale det formueopbyggende bidrag. Det beror bl.a. på, hvor

stort trækket på fondskassen bliver. Der til kommer, at rammerne skal være

indenfor statsstøttereglerne, hvilket der på nuværende tidspunkt er dialog

med Kommissionen om.

Jeg mener samlet set, at forslaget tager højde for, at bidraget ikke bliver

fastsat på en måde, så arrangørerne bliver unødigt hårdt belastet ved tilba-

gebetaling til Rejsegarantifonden

RID peger endeligt på, lovforslagets § 7 c bl.a. skal medvirke til at sikre, at

rejseudbyderne ikke foretager misbrug eller spekulative dispositioner efter

at Rejsegarantifonden har udbetalt godtgørelse til de rejsende. I tilfælde af

en konkurs eller andre af de hændelser, der er opregnet i § 7 c litra 5, rejser

RID den bekymring, at Rejsegarantifonden i de fleste tilfælde næppe få

indfriet sit tilgodehavende hos den konkursramte arrangør. RID mener der-

for, at i sådanne tilfælde bør Rejsegarantifondens tilgodehavende mod den

konkursramte arrangør afskrives og reduceres fra Rejsegarantifondens

samlede tilgodehavende under låneordningen.

I forhold til RID’s bemærkninger til § 7 c,

noterer jeg mig, at RID finder

princippet i den samlede bestemmelse hensigtsmæssig. Det vil ikke være

fair, at udvalgte rejseudbydere først fik fordelen af den udvidede dækning,

hvorefter de aktivt opsøger muligheden for at undslå sig den efterfølgende

tilbagebetaling.

Jeg er enig med RID i, at Rejsegarantifonden i langt de fleste tilfælde kun

vil få en minimal eller slet ingen dækning af krav, f.eks. i form af dividende

L 145 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren

5/5

fra et konkursbo, jf. § 7 c, stk. 4, nr. 5. Kravet ligestilles således på linje

med andre simple kreditorers krav, og har ingen fortrinsret i prioriterings-

rækkefølgen. Bestemmelsen er også overvejende medtaget for, at kravet i

det hele taget forfalder til betaling. Kravet har her, som hos andre udbydere,

karakter af en regnskabsmæssig eventualforpligtelse, der først forfalder,

når særlige forhold er opfyldt. Det er disse forhold, der er søgt udtømmende

indeholdt i bestemmelsen.

Såfremt, og som forventet, at Rejsegarantifonden indkalder den statslige

garanti, så vil der opstå et låneforhold mellem Rejsegarantifonden og sta-

ten. Fra regeringens side er vi selvsagt interesseret i at kende til Rejsega-

rantifondens muligheder for at kunne tilbagebetale det statslige lån, og det

kræver indsigt i forholdet mellem fonden og de enkelte rejseudbydere.

Men, det statslige låneforhold er mellem staten og fonden, ikke mellem

staten og den enkelte rejseudbyder. Staten kan således ikke blande sig i, om

fonden vælger at nedskrive et givent tilgodehavende hos en insolvent debi-

tor, uden samtidigt at pålægge øvrige rejseudbydere en forøget præmie,

svarende til det nedskrevne beløb.

Hvis jeg skal forstå RID’s

bemærkninger på den vis, at der i sammenhæng

med ovenstående situation skulle ske en tilsvarende nedskrivning af det

statslige tilgodehavende hos Rejsegarantifonden, så er det ikke muligt in-

den for den etablerede ordning. Idet Rejsegarantifonden i den pågældende

situation ikke er insolvent, så vil nedskrivningen have karakter af et tilskud,

som Erhvervsministeriet ikke har hjemmel til yde.

Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 4, 5 og 20.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup