Notat
Indledningsvis skal udtrykkes stor tilfredshed med ministerens hurtige ageren i forhold til
rejsebranchens aktuelle vanskeligheder.
I forhold til det lovforslag L 145 bør følgende opmærksomhedspunkter iagttages,
Tvungen ordning.
Lovforslaget kan læses således, at den nye bestemmelse under Lov om rejsegarantifond
Fondskassen for ekstraordinære situation
er obligatorisk for alle medlemmer af rejsegarantifonden.
Hvis dette er korrekt, vil lovforslaget medvirke til, at alle rejsearrangører vil udtage midler af
kassen, da alle rejsearrangører jf. forslaget er forpligtiget til i solidarisk hæftelse at tilbagebetale
fondens træk på statens lån. En sådan incitamentsstruktur forekommer uhensigtsmæssig. Særligt jf.
efterfølgende bemærkninger nedenfor.
Saldo for rejsearrangører.
Rejsegarantifonden indtræder jf. §7 c. i den rejsendes oprindelige krav mod rejseudbyderen. Denne
bestemmelse indikerer, at der foretages en saldoopgørelse for hver enkelt rejsearrangørs gæld til
rejsegarantifonden. Gælden nedbringes vha. det formueopbyggende bidrag fra rejsearrangøren til
rejsegarantifonden jf. §7 c. stk. 2.
Den enkelte rejsearrangørs gæld nedskrives dog forholdsmæssigt baseret på den samlede branches
formueopbyggende bidrag. Bidraget baserer sig på omsætning. Henset til at flere rejsearrangører i
Danmark indgår i internationale koncernforhold kan det ikke udelukkes, at en del af omsætningen
fremadrettet kan placeres uden for Danmarks grænser.
En del rejsearrangører har, i den aktuelle periode for den nye fondskasses ikrafttræden, højsæson.
Eks. skirejsebureauer, oversøiske Leisurebureauer m.v. Disse arrangører vil foretage et procentuelt
markant større træk på fondskassen i forhold til deres årsomsætning end de rejsearrangører som pt.
befinder sig i lavsæsonen. Da formueopbygningen hviler på procent af årsomsætning, vil forholdet
mellem træk og tilbagebetaling være til betydelig gunst for bureauer med aktuel højsæson. I værste
fald fremadrettet virke konkurrenceforvridende.
Det bør som følge heraf sikres, at hver enkel rejsearrangør saldoføres i rejsegarantifonden i
forhold til de udbetalinger der foretages til rejsearrangørens kunder fra
Fondskassen for
ekstraordinære omstændigheder.
Denne saldo nedbringes via formueopbygningen.
Formuebidraget ophører for rejsearrangøren når rejsearrangøren har nedbragt saldoen til 0.
Dette forslag sikrer samtidig, at der ikke regnskabsmæssigt opstår et misforhold mellem det faktisk
udtagne beløb og det beløb der føres i årsregnskabet under eventual forpligtigelser jf. lovens
bemærkninger herom.
Samtidig kan forslaget åbne op for, at der gives mulighed for rejsegarantifonden kan afskrive på
gæld i det omfang rejsearrangøren går konkurs forinden tilbagebetaling via formueopbyggende
bidrag er afsluttet.
Det må samtidig anses for sandsynligt, at fremtidige nyetablerede rejsearrangører vil overveje at
tilslutte sig andre garantiordninger jf. EU/EØS-bestemmelserne herom.
Garantikrav
De i §7 stk. 4. (1-6) stillede krav om rejsearrangørens øjeblikkelig tilbagebetaling af
rejsegarantifondens tilgodehavende forekommer særdeles rimelige. De adresserer dog ikke i praksis
den situation, at en del rejsearrangører forinden Coronakrisen var i finansielle problemer og som
følge heraf er konkurstruet.
Det foreslås derfor, at der i loven stilles krav om bankgaranti fra
rejsearrangørens side for det af rejsearrangøren udtagne beløb af fondskassen.
Bankgarantien skal gælde for den resterende del af år 2020
for derved at modvirke at
rejsegarantifondens udbetalinger til rejsearrangøren kunder for den omhandlende periode, tillige
skal udrede en konkurs for efterfølgende kunder. Dermed rammes tilbageværende rejsearrangører
med yderligere krav om formueopbygning på den i forvejen eksisterende rejsegarantiordning.
Rejsegarantifondens begrænsede ressourcer har historisk, kun i begrænset omfang kunnet medvirke
til, i tide, at sikre en forhøjet garantistillelse for konkurstruede bureauer der efterfølgende har vist
sig tilstrækkeligt til at kunne dækkes konkursboets gæld til kunderne. Henset til den helt
ekstraordinære situation rejsebranchen befinder sig i og de betydelige meropgaver der pålægges
rejsegarantifonden, må det anses for tvivlsomt om det vil kunne nås at ”fange” de mulige
betalingsstandsninger/konkurser i tide jf. bestemmelserne herom i §7 stk. 4.