Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 Bilag 10
Offentligt
2168978_0001.png
Erhvervsministeriet
Att./ Erhvervsminister Simon Kollerup
([email protected] /
[email protected])
Jeg havde i starten af ugen forberedt nedenstående mail, men
besluttede at afvente med at sende den, til vi havde set
udformningen af det endelige lovforslag.
Jeg ser dog en stor udfordring i at støtten fordeles uden nogen
form for sikkerhed for fortsat drift af selskaberne. Det er mig
magtpåliggende at fremsætte følgende synspunkter, som jeg
mener tjener i både Rejsegarantifondens og samfundets interesse.
-
De lån der ydes til Rejsegarantifondens medlemmer skal sikres
med en af selskabet stillet bankgaranti der løber i 6-9 måneder
-
Et krav om bankgaranti vil ikke ændre på de øvrige præmisser i
lovforslaget
-
Hvis ikke lånene sikres risikerer regningen at blive dobbelt så
høj, da der er en meget reel risiko for at flere selskaber vil
bukke under de kommende måneder
Jeg har highlighted de vigtigste punkter i min mail herunder. Jeg
håber meget, at I vil tage disse synspunkter med i Jeres
betragtninger og overvejelser, når lovforslaget skal behandles.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for uddybning.
_____________________________________________________
_____________________________
Ringkøbing 23.03.2020
Jeg skriver til dig, dels for at sige tak for, at der fra politisk side
ageres hurtigt og ikke mindst massivt i denne situation. Dels fordi
jeg gennem ca. 25 år som direktør og ejer, har oparbejdet en viden
omkring branchens forhold, som jeg gerne vil videregive, således
at disse informationer kan indgå i beslutningsgrundlaget for
støttepakkens behandling. Bagefter vil det være for sent, at give
dig informationer om disse - for mig at se - væsentlige forhold.
Når vi i branchen oplever, at folketinget støtter op omkring
 L 145 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 26/3-20 fra Helge Hansen om nødhjælp til rejseselskaber
2168978_0002.png
rejsebranchen, er det vigtigt for mig, at vi som branche ikke
misbruger denne opbakning. At vi tager ansvar, og agerer som en
seriøs ”medspiller”. At vi passer på pengene, selv om det ikke er
egne midler, men statsmidler, der langt hen af vejen er tale om.
Dette er specielt vigtigt, hvis krisen løber længere end hvad der pt.
er udsigt til, og der opstår yderligere behov for hjælp til branchen.
Generelt set er det min vurdering, at de tiltag der allerede er på
bordet, langt henad vejen er den hjælp, der er nødvendig for at
redde rejsebranchen, der er så hårdt ramt at situationen. Det er for
alle en helt uoverskuelig situation, hvis ellers sunde selskaber må
bukke under alene på grund af en midlertidig krise.
Tidspunktet på denne krise er særdeles kritisk, da virkeligheden
for stort set alle rejseselskaber er, at der nu og frem til
sommerferien opbygges et stadigt større og større beløb i
rejseselskaberne via forudbetalinger fra kunderne - og dermed
opbygges rejsegarantifondens risiko i samme tempo/størrelse.
Finanstilsynet har også netop i dag offentligt tilkendegivet, at de
bl.a. med baggrund i hjælpepakkerne, lover at gøre hvad der er
muligt, for at redde de virksomheder, der har en sund økonomi og
alene er kommet i problemer pga. Corona-krisen. Målet må være
at hjælpe virksomhederne igennem, hvis der et begrundet ”lys”
forude efter krisen.
Med baggrund i denne faktuelle viden om situationen, vil jeg
gerne tilkendegive, at det dels må være branchens pligt - og set fra
et samfundsmæssigt syn en nødvendighed – at der indføjes et krav
om, at rejseselskaberne hver især i samarbejde med deres banker
stiller med en bankgaranti på mindst det beløb, som den enkelte
søger om at få udbetalt efter støtteordninger, der specifikt er
målrettet vores branche (eksempelvis de ekstraordinære
udbetalinger fra Rejsegarantifonden). Garantien skal løbe året ud -
eller som minimum til 1/9 2020 (hvor hele sommerprogrammet er
tilendebragt).
Dette vil sikre, at den branchespecifikke hjælpeforanstaltning ikke
kan misbruges til at fylde et ”sort hul” her-og-nu, for så senere på
sæsonen at medføre væsentlige forøgede problemer jf. udgifter for
en trængt branche. Endvidere er det helt i tråd med
udmeldingerne, der i dag er udsendt fra Finansrådet.
Endelig undgås det, at de ”sunde” rejseselskaber kommer til at
”hænge” på regningen fra de selskaber, som bankerne vurderer
alligevel ikke vil kunne overleve efter krisen.
 L 145 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 26/3-20 fra Helge Hansen om nødhjælp til rejseselskaber
Dette princip kan supplerende ”genbruges”, hvis der på et senere
tidspunkt skal laves yderligere branchespecifikke hjælpepakker.
Der bør her og nu udvises ”rettidig omhu” og tilsikres, at pengene
bliver brugt bedst muligt.
Det må desværre konstateres, at vi er i en branche hvor der
historisk har været flere eksempler på, at store beløb af kundernes
forudbetalinger er ”forsvundet til de forkerte” (personer, selskaber,
ud af landet eller til finansieringskilder etc.). Dermed er branchen
- via rejsegarantifonden – endt med at betale regningen. Ved at
implementere et krav om at stille bankgaranti for at modtage
hjælp, minimeres risikoen for misbrug ganske betragteligt.
Prøv at gennemtænke det scenarie, at et rejseselskab får udbetalt 5
mio. fra hjælpepakken, og så få dage/uger efter lukker ned! Dette
vil fuldstændigt kunne underminere hele samfundets opbakning til
branchen – og ikke mindst: Støtten vil være forsvundet op i den
blå luft, og til ingen verdens nytte – tværtimod!
En bankgaranti kan laves på få timer. Det er let og simpelt, da
bankerne allerede har fuldt kendskab til de enkelte selskabers
økonomiske forhold. Branchens ledelser og ejere er alle ansvarlige
for et ”going concern princip”, så man burde hverken ansøge eller
tage imod denne hjælp, hvis man ikke er sikker på en fremtidig
drift, og hvis der ikke kan tilvejebringes den nødvendige
kapital/likviditet til drift i de næste 6 til 9 måneder.
Det må ikke i denne situation glemmes, at Rejsegarantifonden
bevilges støtten som et lån, og at branchen skal betale det tilbage
over de næste mange, mange år. Også derfor må branchen have en
STOR interesse i, at pengene bliver brugt fornuftigt.
Altså helt kort:
•
Rejseselskaber skal stille en bankgaranti eller oprette en
spærret konto der modsvarer det beløb, som
rejsegarantifonden udbetaler – ”systemets” løbetid: 6 til 9
måneder.
•
Rejseselskabet kan selv stå for returbetaling til kunderne, hvis
man har likviditeten hertil, og efterfølgende få dem udbetalt
af rejsegarantifonden
•
Man kan evt. indføre, at kunderne skal bekræfte udbetaling
via nemid, så der ikke sker misbrug.
Jeg er alvorligt bange for, at hvis ikke ovenstående forslag eller
lign. indarbejdes i hjælpepakken, så vil situationen her og nu
kunne blive misbrugt, og vi (samfundet/branchen) risikerer om
 L 145 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelse af 26/3-20 fra Helge Hansen om nødhjælp til rejseselskaber
2168978_0004.png
kort tid stå med en endnu større regning.
Har du brug for yderligere info, er du meget velkommen til at
kontakte mig på 21 76 38 44.
Mange taknemmelige tanker fra en ”bekymret rejsemand i
Ringkøbing”
Bjarke Hansen
Direktør og ejer (PrimoTours, Århus Charter, Verdn og
Suncharter)
PS: Mange forhold har jeg ikke berørt – eksempelvis hvis et
medlem stopper i Rejsegarantifonden og starter op i et andet land
– så ”hænger” resten af branchen på evt. garantiudbetalinger!!
Den foreslåede bankgarantiordning vil dog også i et vist omfang
kunne dæmme op for denne problemstilling!