Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 Bilag 1
Offentligt
2167644_0001.png
Erhvervsudvalget
Att. Udvalgssekretær Liza Christensen
Den 24. marts 2020
Vedr. L 145
Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond
Rejsearrangører i Danmark, RID, er brancheforening for de danske charterrejsearrangører. Med
respekt for den særdeles korte tidsfrist i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, tillader vi os
at fremsende et par bemærkninger til lovforslaget, hvis iværksættelse har stor betydning for
charterbranchens virke og fremtid.
Indledningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til på branchens vegne at takke Folketinget for
den forståelse der er udvist for den helt ekstraordinære og udfordrende situation, branchen
befinder sig i. Alternativet til en hjælpende hånd havde været katastrofalt.
Kommentarer til lovforslaget - generelt:
Helt overordnet finder vi, at den foreslåede ordning i vidt omfang tilgodeser de fire vigtigste
hensyn, som bør adresseres i hjælpepakken; i.e. hensynet til:
1. REJSEBRANCHEN
Ordningen skal give rejsebranchen en tiltrængt hånd i form af temporær
likviditet. Nøgleordet er videreførelse.
2. KUNDERNE
Ordningen skal sikre kundernes tilbagebetaling for annullerede rejser i den
aktuelle periode. Nøgleordet er tillid.
3. SAMFUNDET
Ordningen skal udelukke eller begrænse misbrug og spekulative konkurser
efter modtagelse af nødhjælp. Nøgleordet er respekt.
4. REJSEGARANTIFONDEN
Ordningen skal give Rejsegarantifonden mulighed for hurtigt,
enkelt og smidigt at kunne administrere ordningen. Nøgleordet er forenkling.
Der er dog en række opmærksomhedspunkter og uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, som er helt
afgørende for at vi får en rimelig og velafbalanceret ordning.
Ordningen lægger op til en individuel godtgørelse men en kollektiv hæftelse og
tilbagebetaling.
Det betyder, at det ikke nødvendigvis er de samme arrangører som godtgøres,
som efterfølgende skal indfri lånet. Og tilbagebetalingskravet for den enkelte afspejler ikke
nødvendigvis den enkelte udbyders godtgørelse.
Ordningen tager ikke højde for eks. forskelle i sæsoner og dermed omfanget af annullerede rejser
i den aktuelle periode. Nogle har mange rejser i den pågældende periode. Andre har færre. Men
alle skal bidrage efter samme principper og andel i tilbagebetalingen af lånet. Det er ikke rimeligt
i en ordning som denne, som tillige er obligatorisk for alle registrerede og garantistillende
arrangører.
C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf 40 82 86 77, mail: [email protected]
L 145 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark
Forestil jer en arrangør med et beskedent rejsesalg, og dermed godtgørelse, i perioden 13/3 til
13/4 2020. Hvis den pågældende realiserer en større omsætning i hele 2021, vil den pågældende
blive straffet herfor i forhold til en uforholdsmæssig tilbagebetaling af det kollektive lån.
Tilbagebetaling af lånet bør ske i forhold til den godtgørelse, den enkelte arrangør har fået. Når
der er forvejen i ordningen er lagt op til muligheden for individuelle saldoopfølgning, bør man
også kunne lægge en individuel opgørelse og tilbagebetaling til grund. Enhver bør kunne svare
sit, og derfor bør tilbagebetalingen også ske i forhold til den godtgørelse, den enkelte arrangør
har modtaget fra Rejsegarantifonden
I modsat fald kan man forestille sig, at en arrangør, som ikke modtager en godtgørelse eller kun
en beskeden godtgørelse, i en årrække skal være ansvarlig for og betale for andre arrangørers
godtgørelse. Det er næppe intentionen.
Kommentarer til lovforslagets enkelte bstemmelser:
Ad § 7 a
Det fremgår af bemærkningerne, at de arrangører, der er omfattet af ordningen bl.a. skal være
registreret i Rejsegarantifonden og har valgt at bruge den danske garantiordning.
Hvis man er registreret i Rejsegarantifonden og har stillet garanti i et andet EU/EØS land, bør man
også være omfattet. Afgørende bør være registrering, og om man i dag bidrager til fondens (og
Pakkerejse-Ankenævnets) drift, og naturligvis bidrager til tilbagebetaling af lånet.
Ad 7 a, stk. 2
Bestemmelsen angiver rejseudbyderens adgang til refusion fra Rejsegarantifonden, hvis der allerede
er udbetalt til kunderne. Af bemærkningerne fremgår, at det bl.a. skal stille alle rejseudbydere lige.
Det bør præciseres, at det gælder, uanset om der har været tale om kontant udbetaling eller
udstedelse af vouchere/gavekort samt i de tilfælde, at en kunde har valgt at bruge sit tilgodehavende
på indtegning af en nye rejse i fremtiden.
Ad 7 a, stk. 4
Det fremgår af bemærkningerne, at omkostningerne med håndteringen af fondskassen for ekstra-
ordinære dispositioner skal betales af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
menter.
Implementering af denne ordning vil utvivlsomt medføre betydelige meromkostninger til fondens drift.
Det er derfor RID opfattelse, at det vil være urimeligt, hvis omkostningerne forbundet med
håndteringen af ordningen skal betales efter den nugældende, primært omsætningsbestemte
fordelingsnøgle.
Der mangler proportionalitet mellem arrangørernes belastning af fonden og de omsætningsafhængige
bidrag, der skal betales til finansiering af fondens drift. Uagtet at det også vil være en bestyrelses-
beslutning, bør der i bemærkningerne angives en fordelingsnøgle herfor. Eksempelvis at 50% af
fondens drift finansieres via et grundbidrag og 50% finansieres via det omsætningsbestemte bidrag. I
dag finansieres ca. 70% omsætningsbestemt.
Ad § 7 a, stk. 6.
Det er vigtigt, at både størrelsen af det formueopbyggende bidrag via tilbagebetalingsperioden bliver
fastsat på en måde, så arrangørerne ikke bliver unødigt hårdt belastet ved tilbagebetaling til Rejse-
garantifonden. Uagtet at det overlades til bestyrelsen at afgøre, bør måden for tilbagebetalingen gerne
adresseres i loven eller i lovbemærkningerne.
L 145 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark
2167644_0003.png
Ad § 7 c, litra 5)
§ 7 c skal bl.a. medvirke til at sikre, at rejseudbyderne ikke foretager misbrug eller spekulative
dispositioner efter at Rejsegarantifonden har udbetalt godtgørelse til de rejsende. Princippet er godt.
I tilfælde af en konkurs eller andre af de hændelser, der er opregnet i § 7 c litra 5, vil Rejsegaranti-
fonden imidlertid i de fleste tilfælde næppe få indfriet sit tilgodehavende hos den konkursramte
arrangør.
I sådanne tilfælde bør Rejsegarantifondens tilgodehavende mod den konkursramte arrangør afskrives
og reduceres fra Rejsegarantifondens samlede tilgodehavende under låneordningen. I modsat fald vil
det være de øvrige tilbageværende arrangører, som gennem deres formueopbyggende bidrag skal
betale for de (spekulative) konkursramte arrangører. Det synes ikke rimeligt.
Med venlig hilsen
REJSEARRANGØRER I DANMARK
Henrik Specht
Direktør
Fakta:
Rejsearrangører i Danmark, RID, er charterrejsearrangørernes brancheforening og består af: Amisol
Travel, Apollo Rejser, Atlantis, Bravo Tours, Club la Santa, Detur, Folkeferie.dk, Mixx Travel, Primo
Tours, Spies, SunCharter, Sun Tours, Sunweb, TUI, UFO Travel Group, VERDN, Århus Charter.
Foreningens medlemmer står for ca. 95% af samtlige charterrejser med fly, svarende til godt 1 million
rejsende med fly ud af Danmark om året.