Tusind tak, og tak for den gode behandling, som lovforslaget her har fået. I en tid som den, vi er i nu, er det vigtigt, at vi på tværs af partier står sammen og tager de nødvendige skridt og gør de nødvendige foranstaltninger for at bringe Danmark så godt som muligt gennem coronasituationen, som vi er i. I dag har vi så hastebehandlet et lovforslag, som udmønter et af initiativerne i vores alle sammens fælles hjælpepakke til dansk økonomi fra den 19. marts 2020.
Coronavirussen har bragt os alle sammen i en helt særlig og ekstraordinær situation som samfund, og blandt de mange negative konsekvenser, der følger, har situationen alvorlige økonomiske konsekvenser for store dele af dansk erhvervsliv. Visse brancher er allerede meget hårdt ramt, og det gælder bl.a. rejsebranchen. Der har allerede været et stort fald i salget af rejser, samtidig med at mange rejser er blevet aflyst som følge af den nuværende coronasituation. Og med rejsebranchens pligt til at betale pengene tilbage til kunderne ved aflysninger står branchen over for meget store tilbagebetalingskrav. Regeringen har allerede iværksat en række tiltag, som også vil komme rejsebranchen til undsætning, f.eks. har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter etableret mulighed for, at arbejdsgivere kan få lønkompensation, hvis de vælger at hjemsende medarbejdere med fuld løn i stedet for at afskedige dem. Senest har vi gennemført en midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter målrettet brancher med virksomheder med et stort fald i omsætningen. Det er også tiltag, der vil komme rejsebranchen til gode. Men det er samtidig vurderingen, at der er behov for yderligere tiltag, hvilket vi alle sammen bakkede op om for bare en uge siden.
For det første foreslås det med det lovforslag, vi står med i dag, at udvide Rejsegarantifondens dækningsområde. Det betyder, at Rejsegarantifonden kan tilbagebetale forbrugerne for de pakkerejser, som bliver annulleret som følge af ekstraordinære situationer, f.eks. den aktuelle situation med annullerede og afbestilte rejser på grund af corona. Det skal bidrage til at kunne afværge nogle af de konkurser, der ellers kan opstå i kølvandet på de tilbagebetalingskrav, branchen står over for i sådanne ekstraordinære situationer. Ordningen gælder kun for pakkerejser, der er annulleret af rejseudbyderne eller afbestilt af kunderne som følge af helt ekstraordinære situationer. Forslaget giver en hjemmel til, at erhvervsministeren kan igangsætte ordningen, såfremt det måtte være nødvendigt grundet ekstraordinære omstændigheder som dem, vi står i nu. Jeg vil ved lovens stadfæstelse igangsætte ordningen for perioden fra og med den 13. marts og til og med den 13. april, og det sker med ophæng i Udenrigsministeriets rejsevejledning.
For det andet indeholder lovforslaget, at Rejsegarantifonden tilføres en statsgaranti på op til 1,5 mia. kr., og det skyldes, at der ikke er tilstrækkelig stor formue i Rejsegarantifonden til at dække de nye forpligtelser. Med tiltagene sikres altså en akut tilførsel af kapital til rejsebranchen, der har hårdt brug for likviditet. Statsgarantien indebærer, at staten garanterer for de forpligtelser, som Rejsegarantifonden vil få med den foreslåede ordning. I takt med at Rejsegarantifonden får brug for midler i forbindelse med den foreslåede ordning, kan fonden trække på garantien. Der er tale om et statsligt lån, som over en årrække skal tilbagebetales af branchen selv. Til brug for den tilbagebetaling af det beløb, der har været udbetalt under statsgarantien, bliver der, som flere har nævnt, indført et nyt formueopbyggende bidrag, som de registrerede rejseudbydere skal indbetale til Rejsegarantifonden. Der er flere ordførere, der har spurgt til balancerne i det, og det sker på den måde, at det er bestyrelsen for Rejsegarantifonden, der foreslår en sats, som tager de nødvendige balancer i betragtning, og så er det formelt erhvervsministeren, der fastsætter satsen. Det var angående de spørgsmål, der kom, om, hvordan vi sikrer de rigtige balancer, sådan at vi har taget hensyn til at få opbygget formuen, men ikke gør det hurtigere, end at folk forhåbentlig også kan følge med ude i branchen. Der er tale om en kollektiv tilbagebetaling, så alle i branchen bidrager til, at vi kan holde hånden under den danske rejsebranche og dermed også danske arbejdspladser. Der er indsat et værn mod, at man kan unddrage sig et tilbagebetalingskrav ved i stedet at lade sig registrere i en anden garantiordning i et andet land, så det skulle der være styr på.
I forhold til den videre proces ønsker regeringen en så tidlig ikrafttræden, som folketingsbehandlingen og en mulig statsstøttegodkendelse muliggør, og derfor fremgår det også, at erhvervsministeren fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden, og at den stadfæstes ved bekendtgørelse i Lovtidende. Så det skulle være mine indledende betragtninger.
Jeg har forsøgt at svare lidt på det, jeg hørte Venstre og Dansk Folkeparti rejse, om, hvordan man tilbagebetaler. Vi forestiller os jo en længere årrække til tilbagebetaling, og det gøres på samme måde, som man har kendt det ved formueopbyggende bidrag, nemlig at der bliver fastsat en procentdel af de enkelte rejseformidlere af udenlandske rejsearrangørers omsætning, altså en procentandel af omsætningen, og det skal så være noget, der bliver godkendt af ministeren. Det er noget, man har kendt tidligere i branchen. Og med lovforslaget foreslår vi så, at det er Rejsegarantifondens bestyrelse, der skal påse, at den her sats også som nævnt har den rigtige balance mellem tilbagebetalingsperiode for lånet og rejseudbydernes finansielle stilling, i forhold til at vi også gerne vil sikre, at der er en effektiv rejsebranche i Danmark, så man lægger de hensyn til grund for tilbagebetalingen.
Så nævnte SF's ordfører, som jeg tror det var, det her, der også har været fremme, med, hvor længe det rækker, og at branchen i øvrigt også har andre problemer, og ingen ved jo på nuværende tidspunkt, hvor lang tid hele verden er i orange i rejsevejledningerne, men jeg synes, det hører med til historien, og jeg prøvede også at sige det i min tale, at der jo også for den her branche er andre ordninger at kigge ind i. Så ud over den ordning, vi laver med Rejsegarantifonden, er der også lønkompensationsordningen, som givet vil være en anvendelig ordning for dele og måske endda store dele af branchen her, og så er der også den nye ordning for tilskud til at dække de faste udgifter, hvis der er brancher, der er særlig hårdt ramt. Det er bare for at sige, at det, vi gør i dag, ikke står alene. Vi har jo i fællesskab her i Folketinget lavet en meget bred og omfangsrig pakke for at holde hånden under denne branche, hvilket også gælder vores virksomheder og arbejdspladser i det hele taget.
Ellers vil jeg bare sige tusind tak for den positive behandling. Det er rigtigt, som både De Radikale og De Konservative sagde, nemlig at det går hurtigt, og der vil givetvis også kunne findes nuancer, som vi kan diskutere. Det gør vi meget gerne i udvalgsbehandlingen, og vi står klar i startboksen til at svare på alle spørgsmålene, som kommer ind til os, og så håber jeg, at vi i fællesskab kan sikre, at loven kan træde i kraft hurtigst muligt, så den kan virke til gavn for rejsebranchen og de mange danskere, som har penge til gode, hurtigst muligt.