Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb (EL)
,
Victoria Velasquez (EL), Christian
Juhl (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(L 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb
(EL), Victoria Velasquez (EL) og Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Kan
ministeren bekræfte, at den såkaldte døde periode i dagpengeopgørelsen ikke
medfører en udskydelse af rettigheder i de tilfælde, hvor retten er afhængig af le-
dighedsanciennitet, fx voksenlærlingetilskud til ledige faglærte og ansættelse i job-
rotationsvikariater?”
Svar:
Lovforslaget betyder, at de lediges forbrug af dagpenge sættes i bero i en periode
på tre måneder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Det er rigtigt, som Enhedslisten rejser i spørgsmålet, at der er en problematik i for-
hold til, hvordan den såkaldte døde periode skal tælle, når det gælder fx voksenlær-
lingetilskud til ledige faglærte og ved ansættelse som jobrotationsvikar.
Beskæftigelsesministeriet er lige nu ved at se på den konkrete udmøntning heraf.
Der vil skulle findes en løsning, der balancerer hensynet til den enkelte ledige og
de administrative hensyn, der vil være til jobcentrene og a-kassernes administration
af lovgivningen.
Jeg vil vende tilbage til aftalepartierne, når der ligger et konkret forslag til løsning
på problemstillingen.
25. marts 2020
J.nr.
20/04337 / 2020-2164
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard