Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 142
Offentligt
2168021_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (L 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren i forlængelse af debatten i Folketingssalen den 24. marts 2020 om
lovforslaget overveje at ændre reglerne for karens i dagpengesystemet, således at
der påbegyndes en ny 4-måneders periode for opgørelsen af karens 1. juni i stedet
for, at den afbrudte periode blot videreføres?”
Svar:
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpen-
gene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet
(karensdag). Der sker dog ikke nedsættelse, hvis medlemmet i perioden har fået
indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret (98 timer for deltidsforsikrede).
Ordningen blev indført efter anbefaling fra Dagpengekommissionen med den hen-
sigt at tilskynde ledige til at tage beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, herun-
der også beskæftigelse af fx kortere varighed. Dagpengekommission anbefalede
dog to karensdage inden for 3 måneder, hvor
Aftale om et tryggere dagpengesystem
fra oktober 2015 indeholdt én karensdag inden for 4 måneder.
I lovforslag L 142 foreslås det, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden for karensdage.
Det betyder, at der i perioden ikke vil blive givet karensdage, og at karensperioden
også sættes på pause.
Det betyder, at hvis den ledige dagpengemodtager 29. februar (dagen før ”suspen-
sionsperioden”) har to måneder til næste potentielle karensdag,
så vil den ledige
dagpengemodtage den 1. juni 2020 fortsat have 2 måneder til næste potentielle ka-
rensdag. Generelt kan man sige, at den retsstilling, som personen havde den 29. fe-
bruar 2020, har personen fortsat den 1. juni 2020.
Personen får dog ingen karensdag i denne periode, og perioden indgår heller ikke
opgørelsen af en karensperiode.
25. marts 2020
J.nr.
2020-2164
L 142 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at ændre reglerne for karens i dagpengesystemet, således at der påbegyndes en ny 4-måneders periode for opgørelsen af karens 1. juni i stedet for, at den afbrudte periode blot videreføres, til beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at hvis den ledige i ”suspensionsperioden” har beskæftigelse og
indberettet løntimer til indkomstregisteret, vil disse fortsat tælle med til at undgå en
eventuel kommende karensdag. En dagpengemodtager har således 3 måneder eks-
tra til at kunne opfylde beskæftigelseskravet i forbindelse med karensdage.
Det, synes jeg, er en rimelig udmøntning i lyset af, at ”suspensionsperioden” har til
hensigt af afbøde de helt aktuelle konsekvenser for dagpengemodtagere i den krise-
situation, der er opstået i kølvandet på spredningen af coronavirussen i Danmark og
den øvrige verden. Udmøntningen i forhold til karensdage følger således også såvel
pausen i dagpengene og de supplerende dagpenge.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2