Dansk Arbejdsgiverforening
Erik E. Simonsen
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Kære Erik E. Simonsen
Tak for jeres bemærkninger til
Lovforslag om perioder, der ses bort fra ved for-
brug af dagpenge m.v. (L 142).
Det glæder mig, at DA bakker op om lovforslaget, der sætter dagpengemodtageres
forbrug af dagpenge på pause, og at DA finder det positivt, at det foreslås at su-
spendere virksomhedernes betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage) i forbindelse
med hjemsendelse og arbejdsfordeling.
Regeringen har, i en periode hvor Danmark lukker næsten ned, og hvor både virk-
somheder og lønmodtagere har det svært, et gennemgående fokus på, at hjælpe
virksomhederne med at undgå afskedigelser. Det er derfor, vi har lavet lønkompen-
sationsordningerne.
Det er samtidig også derfor, at den midlertidige suspendering alene omfatter G-
dage ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser. Her kan en virksomhed ikke undgå
at betale G-dage grundet force majeure på grund af COVID-19, modsat fx ved
virksomhedsstandsning eller lukning.
Det er mit håb, at vi med det her forslag stiller virksomhederne bedre, økonomisk
såvel som administrativt, ligesom a-kassernes administration også mindskes.
Vi har i regeringen taget flere initiativer, for at hjælpe arbejdsgiverne bedst muligt
igennem denne tid. Virksomhederne viser i disse dage stort samfundssind, og det
håber jeg vil fortsætte. I denne helt ekstraordinære situation, hvor danske virksom-
heder befinder sig i en alvorlig økonomisk situation som følge af COVID19, er det
vigtigt og helt afgørende, at vi står sammen.
Vi følger i regeringen nøje med i, hvordan situationen omkring COVID-19 udvik-
ler sig. Vi har sat rigtig mange initiativer i søen for at sikre at virksomheder kom-
mer bedst muligt i gennem krisen, og at færrest mulige mister deres arbejde. Nu ser
vi frem til at følge, hvordan initiativerne udvikler sig.
Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med DA og arbejdsmarkedets øv-
rige parter omkring håndteringen af COVID-19.
CVR 10172748
25. marts 2020
J.nr.
2020 - 2164