Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
Victoria Velasquez
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(L 141), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb
(EL) og Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren forklare, hvordan begreberne funktionærer og ikke-funktionærer
skal forstås og udspecificere, hvilke grupper de dækker over, herunder f.eks. funk-
tionær-lignende ansatte?”
Svar:
Hvem der er funktionærer fremgår af funktionærlovens § 1. Der er tre grundbetin-
gelser, herunder,
at
der skal arbejdes mere end 8 timer i gennemsnit om ugen,
at
der skal være tale om en tjenestestilling, hvilket blandt andet indebærer, at vikarer
som udgangspunkt ikke anses for funktionærer. Og
at
arbejdet skal være af den art,
der er beskrevet i § 1, stk. 1, hvilket uddybes nedenfor.
I forhold til arbejdets art omfatter funktionærloven handels- og kontormedarbej-
dere, teknisk og klinisk bistand af ikke håndværks- eller fabriksmæssig art, perso-
ner hvis arbejde overvejende er af den ovennævnte art samt arbejdsledelse. De
mere præcise afgrænsninger af funktionærlovens anvendelsesområde i denne hen-
seende er fastlagt via en omfattende retspraksis.
”Funktionær-lignende ansatte” dækker over personer, som via aftale er tillagt ret-
tigheder som en funktionær, selvom de ikke direkte omfattes af loven. Dette kan
ske ved kollektiv overenskomst eller i kraft af en individuel kontrakt. Det er svært
at sige noget generelt om, hvilke grupper der kan være tale om, bortset fra at de
ikke er funktionærer efter loven.
23. marts 2020
J.nr.
2020 - 1474
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard