Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 19.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Vi er jo alle midt i en tid, som ingen af os nogen sinde har oplevet før, en tid, som har stor betydning for alle, og en tid, hvor vi politikere skal tage mange beslutninger – og beslutninger, som har kæmpestor betydning for rigtig, rigtig mange mennesker.

Når man står i sådan en krise, skal man jo både have det korte, men også det lange lys på, når man kommer med tiltag. Det korte lys går jo selvfølgelig ud på, som vi også har snakket meget og længe om, at sikre, at coronavirussen ikke spreder sig, og at sikre, at så få som muligt bliver smittet. Men det lange lys skal derimod sikre, at vi som land kommer så godt igennem det som overhovedet muligt, og at vi står så stærkt som overhovedet muligt, også når vi kommer ud på den anden side.

Derfor er vi jo selvfølgelig også nødt til at sikre så mange arbejdspladser, som vi kan, både for at hjælpe virksomhederne, men ikke mindst også for at sikre, at så få som muligt mister deres arbejdsplads og deres job. Det var netop grunden til, at arbejdsmarkedets parter for nogle dage siden satte sig sammen med regeringen og fandt en løsning, som netop vil hjælpe mange mennesker. Ved at give virksomhederne en lønkompensation kan man undgå en del fyringer, samt at mange ikke vil gå ned i løn, selv om de ikke har noget at lave. Det vil også betyde, at de ansatte, når vi kommer i gang igen og alt dette er ovre, kan komme tilbage, og at hjulene igen kan snurre så hurtigt som overhovedet muligt og så godt som overhovedet muligt, altså så vi kommer hurtigt i gang. Det vil jo så være med de medarbejdere, der har været ansat på arbejdspladsen i mange år, så virksomhederne ikke skal til at finde nye eller til at oplære nye, og så det hele kommer til at køre så godt som muligt fra dag et. Denne ændring er en fordel for virksomhederne og ikke mindst de ansatte.

Virksomhederne skal så betale 25 pct. af lønnen, og lønmodtageren skal acceptere at holde 5 dage fri i perioden, og det er jo netop det, som det her lovforslag omhandler. For det her lovforslag regulerer, hvordan lønmodtagerne kan søge dette løntab dækket. Det kan ske enten gennem afspadsering eller afholdelse af ferie. Er dette ikke muligt, skal det enten ske ved at anvende dage fra det nye ferieår eller ved at holde fri uden løn. Arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler så selv, hvordan og hvornår ferien eller afspadseringen skal afholdes i den periode. Jeg vil gerne rose arbejdsmarkedets parter for at have siddet og taget de her beslutninger og for at tage ansvar og netop sikre en del arbejdspladser og sikre, at der er rigtig mange lønmodtagere, som så ikke går ned i løn.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen, og så går vi videre til hr. Morten Dahlin, Venstre.

Vi befinder os i en helt usædvanlig situation, en situation uden fortilfælde, en situation, der kalder på samfundssind, på sammenhold og på samarbejde. På få dage har alle skullet ændre deres adfærd. Medarbejdere er blevet sendt hjem, og danskerne er i fuld gang med at isolere sig for at undgå smittespredning, desværre med den konsekvens, at flere virksomheder står på randen af konkurs, og at flere lønmodtagere står til at miste deres job.

Derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget, som vi behandler i dag – et lovforslag, som kommer både danske virksomheder og danske lønmodtagere til undsætning. Lovforslaget udspringer af den trepartsaftale, som blev indgået den 14. marts mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen – en aftale, der fortjener pæne ord med på vejen. I nødens stund viste den danske model lige præcis, hvad det er, den duer til. Den viste sig fra sin allermest beredvillige side, og på ganske kort tid blev der lukket en aftale, der rækker dansk økonomi en tiltrængt hånd, og derfor skal der lyde en stor ros til arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget, vi behandler i dag, giver grundlæggende arbejdsgivere mulighed for at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at skulle afskedige dem, vel at mærke mod at arbejdsgiverne bliver ydet en lønkompensation i den periode, medarbejderne hjemsendes.

Omvendt skal de medarbejdere, der sendes hjem, holde ferie i 5 dage. På den måde løfter både virksomheder og lønmodtagere i fællesskab, og den løsning mener Venstre sådan set er rigtig god, især set i lyset af at antallet af nye ledige er steget med over 10.000 på bare 2 dage, 10.000 familier, der har oplevet usikkerhed omkring deres levegrundlag, 10.000 samtaler ved middagsbordet, hvor den sørgelige besked skulle overbringes til de nærmeste, 10.000 børn, der nu ikke længere ser mor og far stå op om morgenen og gå på arbejde, og desværre er det mest sandsynlige, at kurven ikke er knækket endnu, og derfor skal der, som Venstre ser det, skrappere tiltag til end den her lønkompensation.

Derfor sad vores forhandlere hele natten og forhandlede en udvidet og en bedre aftale på plads, og her var det særlig vigtigt for os, at de små virksomheder, de soloselvstændige, folk som frisøren, fysioterapeuten, freelanceren, maleren, fik en håndsrækning. De udgør en essentiel del af vores samfundsøkonomi, og derfor var det fuldstændig uholdbart, at de i første omgang blev efterladt på perronen, og vi er glade for, at der sent i nat kunne opnås enighed blandt alle Folketingets partier om at få de her grupper med og lave en bedre aftale.

Men det er vigtigt at understrege, at vi fra Venstres side ikke anser vores opgave som fuldendt; hverken den her lov eller aftalen fra i nat er det sidste, vi skal gøre. Som krisen bider sig mere og mere fast, er det tydeligt for os, at der stadig er lønmodtagere, at der stadig er selvstændige, at der stadig er virksomheder, som har brug for, at vi holder hånden under dem, så de kan holde hånden under os. Vi er også meget opmærksomme på, at når vi igen kan gå fysisk på arbejde, når butikkerne igen åbner, så er det hele ikke overstået med et fingerknips. Der venter os nogle seriøse diskussioner om, hvordan vi får smurt tandhjulene, så vi kommer op i gear igen, for det sker ikke af sig selv.

Derfor kommer vi til at grave endnu dybere i værktøjskassen. Vi kommer til at række helt ind bagest i vores økonomiske våbenskab og finde de store våben frem. Derfor foreslog vi, at vi skulle følge anbefalingerne fra en lang række topøkonomer, der har anbefalet, at vi opretter en coronafond. Den her fond skal sende et klart og tydeligt signal til omverdenen, til markederne og ikke mindst til de hundredtusindvis af danskere, der lige nu går rundt med en knude i maven og føler sig usikre: Vi har jeres ryg; der er ingenting, vi ikke vil gøre for at få jer og os igennem den her krise, whatever it takes. Det afspejler aftalen fra i nat heldigvis også, og det er vi glade for. For når det handler om sundhed, opererer vi efter et forsigtighedsprincip, men det princip burde ikke kun gælde for sundhedsområdet, det burde også gælde for økonomien og for arbejdspladserne. Hellere et skridt for meget end et skridt for lidt, for når dit hus brænder og stuen står i flammer, begynder du ikke at diskutere med brandmanden om prisen på vandet og slangerne, og hvis nogen skulle være i tvivl: Huset brænder nu. Derfor skal vi reagere, og derfor skal vi gå foran, og hellere et skridt for meget end et skridt for lidt. Tak for ordet.

Jeg tror, at den engelske tekst betød noget i retning af: hvad end det måtte koste.

Tak til ordføreren. Og så går vi videre til hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo et vigtigt lovforslag, vi har at gøre med, selv om det er forholdsvis lille, men det er jo en del af en større aftale, hvor der er rigtig meget, der gennemføres med bekendtgørelser. Der kompenseres for indtægtstab, små selvstændige kompenseres, og man kan få lønkompensation, hvis man sender medarbejdere hjem, fordi der er for lidt arbejde. Man kan beholde dem i ansættelse, ved at virksomhederne får en lønkompensation på op til 23.000 kr. – på andre områder er det op til 26.000 kr. Man kan så også sige, at lønmodtagerne selv betaler noget, ved at de afspadserer, bruger en ferieuge – og hvis ikke de har det, kan de afholde selvbetalt ferie. Og i den forbindelse vil jeg da også opfordre til, at virksomhederne selv ser på, om de har nogle medarbejdere, der har meget afspadsering, for det har de jo ret til at bruge, ligesom de har lyst til; det har jo ikke noget med det her forslag at gøre, som kun drejer sig om den ene uge, man kunne gøre det. Men er der nogle medarbejdere, der har meget afspadsering, så synes jeg da, at man skulle se på det, altså at man kunne klare noget selv ude i virksomhederne.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig godt tilfredse med den aftale, der er lavet. Vi er også godt tilfredse med den aftale, der nu har været pressemøde om – om, at man ikke bruger af dagpengeperioden, også om, at vi har fået freelancere med, altså så dem, der ikke har cvr-numre, kan komme med, altså også kan få noget understøttelse. Der er sket rigtig mange ting her inden for den sidste periode. Jeg vil ikke gå så meget mere i detaljer med det her lovforslag, som er et lille forslag vedrørende ferieloven, vi skal have med her, og det støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig.

Men jeg vil bruge lejligheden til at opfordre dem, der er ude på det private arbejdsmarked; dem, der er på fabrikker; dem, der går ude på byggepladser, til, at man prøver at tage hensyn til hinanden, at man gør en større indsats for håndhygiejne, at man bruger sprit der, hvor man nu kan få fat i sprit, og at man måske ikke alle sammen går ind i skurvognen på en gang, men deler sig lidt op. Det samme gælder i kantiner på arbejdspladser: at man skal dele sig lidt op og tage hensyn for at undgå den tætte kontakt der, hvor man kan. Der, hvor man kan undgå det, kan vi hver især gøre en indsats for at forbedre forholdene og for at undgå smittespredningen, hvilket er vigtigt i den her tid.

Så det er en opfordring til dem ude på det private arbejdsmarked, som jo er dem, vi ikke kan sende hjem. Der er rigtig mange offentligt ansatte, der er sendt hjem, men det private arbejdsmarked er dem, der holder hele Danmark i gang, og hvis vi skulle sende alle sammen hjem, kunne vi lige så godt lukke hele Danmark, så det kan vi selvfølgelig ikke. Men jeg vil opfordre til, at man tager hensyn til hinanden og ikke ligefrem går og gnider sig op ad hinanden, men undgår den nære kontakt med arbejdskolleger der, hvor man nu kan gøre det, og sørger for at holde lidt afstand og for god rengøring og håndhygiejne, både i kantiner, på toiletter, og hvad det nu er, man kommer i kontakt med. Der håber jeg, at man på det private arbejdsmarked vil tage de opfordringer til sig.

Dansk Folkeparti støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg er simpelt hen så stolt af vores folkestyre i de her dage. Al Christiansborgfnidder er lagt på hylden, og partierne står sammen om at få Danmark sikkert og trygt igennem den her pludselige krise, som vi er havnet i. Det er jo først og fremmest en sundhedskrise, der er tale om, men vi skal også sikre os, at det på den anden side ikke resulterer i en økonomisk krise med et voldsomt tab af arbejdspladser. Og her er det ikke kun Folketingets partier, der handler i hast, men også arbejdsmarkedets parter er trådt sammen. Jeg har al mulig ros tilovers for både arbejdsgivere og lønmodtagere, som hurtigt trådte sammen om en aftale, hvor både virksomheder og lønmodtagere løfter hver sin del af byrden. Radikale Venstre støtter det her lovforslag, hvor lønmodtagerne forpligter sig til at tage 5 dages ferie i forbindelse med hjemsendelse fra private virksomheder.

Vi vidste godt, at den her aftale, som arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået, ikke ville blive den sidste i den her tid, og derfor vil jeg også benytte lejligheden til at glæde mig over den aftale fra i nat, hvor alle Folketingets partier har forpligtet sig til, at vi vil gøre alt, hvad der skal til, for at tage Danmark igennem den her sundhedskrise. I Radikale Venstre er vi klar til at gå yderligere for at sikre vores virksomheder, vores selvstændige freelancere, ledige og studerende, men der kan være flere, der har brug for vores hjælp, og det er vi også klar til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Karsten Hønge, SF.

Vi hører flere gange den her trepartsaftale blive udlagt, som om det er noget for lønmodtagerne. Det er det jo også, men det interessante ved aftalen er, at det er en afbalanceret aftale, hvor lønmodtagerne leverer 5 feriedage eller fridage, og at virksomheden jo til gengæld får fordelen ved at kunne beholde kontakten til de ansatte.

Det danske samfund tager en dyb indånding i de her dage. Det gør vi ved at levere økonomi til at bekræfte, at velfærdssamfundet er en genial konstruktion. Det er også derfor, vi skal betale vores skat med glæde, og firmaerne skulle tage at gå hen og betale selskabsskatten med glæde. Trepartsaftaler er et udtryk for vores nærmest geniale model for arbejdsmarkedet, og det kan altså kun lade sig gøre, fordi vi har stærke faglige organisationer på begge sider af bordet. Forudsætningen for overhovedet at kunne tale om en trepartsaftale og samfundssind i den her situation er, at vi alle bakker op om vores fagforeninger. Det er dit medlemskab af din fagforening eller som arbejdsgiver at være medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er dit konkrete bidrag til samfundssind og solidaritet. Og hvis man forsøger på sådan at falde under radaren og stå uden for det faglige fællesskab i en rigtig fagforening, er man med til at stikke en kæp i hjulet på den effektive maskine, der ikke bare holder arbejdsmarkedet, men hele samfundet i gang.

Det er jo rigtig godt, at partierne her på Borgen står sammen i en krisetid, men jeg vil nu altså også takke de titusinder, som betaler kontingent til fagforeningerne, og de arbejdsgivere, der betaler kontingent til arbejdsgiverforeningerne, som derfor netop er så stærke partnere, at vi i dag kan stå med en afbalanceret trepartsaftale. Den danske model fungerer hver dag ude på arbejdspladserne, og i dag fungerer den her på Borgen. Det er samfundssind. Tænk lige over det, hvis du har valgt at stå uden for det faglige fællesskab i en rigtig fagforening.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Alt, hvad vi laver i øjeblikket, er jo krisehåndtering. Vi står i en alvorlig situation, og den kræver handling. Coronakrisen spredes hastigt, ikke bare i Danmark og Europa, men i hele verden. Den sundhedsmæssige krise fortsætter, men er også allerede slået om i en økonomisk krise, hvor virksomhederne lider og titusinder af lønmodtagere allerede er fyret og hundredtusinder bliver sendt hjem. Derfor er det vigtigt, at vi handler hurtigt. Tak til regeringen og parterne for at tage ansvar. Vi er helt opmærksomme på, at der i nat er indgået endnu en kriseaftale, der tager højde for yderligere af de problemer, der er rejst.

Trepartsaftalen om lønkompensation er et vigtigt skridt for at sikre, at flest mulige lønmodtagere ikke mister deres arbejde eller går ned i løn i den nuværende situation. Derfor bifalder vi den foreslåede lov i sin helhed. Selv om de 5 pålagte feriedage, lønmodtagerne skal betale med, ikke lige er vores kop te – navnlig på grund af de omstillingsproblemer, der er med den nye ferielov – så er vi med på, at det er det, der kommer til at ske i den her aftale.

Vi er også med på, at lønmodtagernes rettigheder er forsøgt sikret, selv om der stadig er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Det gælder f.eks., hvordan man definerer den løn, der skal dækkes. Er alle medarbejdere og medarbejdergrupper omfattet? Gælder det f.eks. også lærlinge, studerende med bijob og ansatte på barsel og sådan nogle ting? Og hvordan afgør man tvister og klager? Kan de fagretligt behandles? Det er bare for at nævne nogle af de spørgsmål, der står tilbage – spørgsmål, som vi lige om lidt sender, om ting, som meget kort efter vil blive til praktiske problemer, når virksomhederne skal bruge aftalen.

Vi har stillet en række spørgsmål og sender også flere, og jeg vil lige sige med det samme, at der ikke er tale om unødig trætte. Det er simpelt hen for at hjælpe klarheden frem, sådan at lønmodtagerne betrygges i de vilkår, der er. Det er altså ikke et problem, at vi sender mange spørgsmål. Det er simpelt hen for at foregribe de problemer, der kan opstå i praksis. Jeg håber ikke, at der er nogen her, der tror, at vi kan forudse alle de konkrete problemer, der kommer til at opstå mellem arbejdsgivere og ansatte i forbindelse med den her aftale. Derfor er det rigtigt og vigtigt, at vi får lavet de spørgsmål.

Enhedslisten er stærkt optaget af, at alle lønmodtagere får økonomisk tryghed under coronakrisen. Lønkompensation er et godt bidrag til det, men der er fortsat meget, som skal gøres, for at alle er sikret økonomisk. Vi mangler fortsat et sikkerhedsnet for alle dem uden a-kasse og i prekære ansættelser. Vi mangler stadig at løfte dagpengedækningen, som for manges vedkommende kun dækker halvdelen af lønnen. Vi mangler økonomisk hjælp til forældre, der må blive hjemme, fordi børnene er hjemsendt, og vi mangler hjælp til de socialt svageste, som lige nu rammes af 225-timersreglen, selv om det er umuligt at opfylde den.

Jeg vil slutte med en opfordring til at vise det samfundssind, der kommer til udtryk i denne aftale, som netop er indgået mellem organiserede arbejdere og organiserede arbejdsgivere. I min og Enhedslistens optik skal vi alle bidrage, men vi er meget stærkt opmærksomme på, at det bliver socialt retfærdigt. Derfor vil det være naturligt, at virksomheder, der ikke rammes voldsomt af krisen, og samfundets rigeste bidrager til fælleskassen med nogle af de mange milliarder kroner, de er i besiddelse af. Man kan jo passende starte med at stoppe udbetalingen af alle udbytter og donere pengene til statens coronatiltag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Coronaepidemien er blevet mere og mere alvorlig, for hver dag der er gået. I tirsdags blev bl.a. restauranter, caféer og frisørsaloner lukket helt ned, samtidig med at forsamlinger på over 10 personer forbydes. Det er nødvendige tiltag, som forhåbentlig mindsker smittespredningen og kan være med til at redde menneskeliv. Men tiltagene har samtidig den konsekvens, at erhvervslivet kastes ud i en dyb krise. Mange virksomheder har mistet deres indtjeningsgrundlag og stirrer nu ned i afgrunden. Der skal derfor handles nu for at sikre den private sektor imod et kollaps.

Jeg vil gerne benytte min ordførertale til at rose regeringen for i dag at have indgået en bred aftale med Folketingets partier om en ny hjælpepakke til erhvervslivet. Det er en ekstremt vigtig pakke, som særlig vil holde hånden under de små virksomheder og de hårdest ramte brancher i denne svære tid. Når vi står i en krisetid som nu, skal vores vigtige institutioner træde i karakter. Aftalen om den nye hjælpepakke viser, at det samarbejdende folkestyre i Danmark er utrolig stærkt.

Det konkrete lovforslag, vi behandler i dag, er en del af den samlede trepartsaftale om lønkompensation. Den udmønter således den del, der kræver, at lønmodtagere afgiver 5 feriedage imod at kunne beholde deres job. I Det Konservative Folkeparti er vi helt enige i dette element af aftalen. For at komme igennem krisen er det nødvendigt, at alle, både lønmodtagere og arbejdsgivere, udviser ansvarlighed og bærer den del af regningen, som coronakrisen uvægerlig vil efterlade.

Det Konservative Folkeparti kan derfor stemme for lovforslaget. Det er dog vigtigt at huske på, at for hver dag der går, bliver krisen i erhvervslivet værre og værre. Selv med den aftale om den nye omfattende hjælpepakke, som blev indgået i nat, skal vi løbende se på, om der er behov for yderligere tiltag. Vi er derfor glade for, at der nu står i aftalen, at partierne bag er villige til om nødvendigt at prioritere et trecifret milliardbeløb til eventuelle nye initiativer. Vi skal alle tage nødvendige skridt for at bringe danske virksomheder og arbejdspladser bedst muligt igennem coronakrisen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Vi står i en sundhedskrise, som eskalerer, og vi står også i en truende økonomisk krise. Derfor satte alle Folketingets partier sig sammen og fandt en løsning. Det er en løsning, som kommer til at hjælpe de private lønmodtagere, og det er en løsning, som kommer til at hjælpe de små selvstændige erhvervsdrivende.

Vi kæmpede, og jeg er stolt over, at vi har fået gjort det således, at de små selvstændige erhvervsdrivende, som er blevet pålagt at lukke, nu får 100 pct.s kompensation af deres faste udgifter. Det er en væsentlig forbedring i forhold til det, som lå fra regeringen. Der er ingen tvivl om, at aftalen ville have set anderledes ud, hvis det kun var Nye Borgerlige, der havde lavet den. Men det var altafgørende, at vi fik en aftale på plads hurtigt til gavn for de små selvstændige erhvervsdrivende. Og vi vil stadig væk kæmpe for, at de fastfrosne feriepenge vil komme ud; vi vil stadig væk kæmpe for, at skatter og afgifter for erhvervslivet bliver sat ned, så vi kan få vækst og gang i hjulene; og vi vil stadig væk kæmpe for, at også den offentlige sektor kigger på, om ikke de kan bruge pengene væsentlig bedre, end de gør.

Det er et fælles ansvar, og vi står i en situation, hvor vi alle sammen må tage ansvar for at rykke Danmark ud af sundhedskrisen og sikre, at vi også har et erhvervsliv, som kan hjælpe os økonomisk på fode igen, når vi er ude på den anden side af sundhedskrisen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, vi er mange og flere og flere, der i de her tider bliver mindet om, at vi skal glæde os over mange af de goder, vi har i samfundet, og som vi måske indimellem kommer til at tage for givet, fordi de er blevet almindelige i vores hverdag. Det gælder eksempelvis vores infrastruktur – at vi effektivt kan bevæge os fra A til B. Foruden vores infrastruktur tænker jeg også på vores sundhedsvæsen – at vi har et effektivt sundhedsvæsen. Med den nuværende krise bliver vi mindet om, at det ikke bare er noget, vi kan tage for givet – at det er et stort privilegie i vores liv, at vi har et godt sundhedsvæsen og en effektiv infrastruktur.

Vi bliver mindet om, at vi ikke bare kan tage for givet, at vi har bevægelsesfrihed – at vi kan bevæge os rundtomkring og forsamle os med dem, vi vil; tage ud og gøre de ting, vi gerne vil. Det er begrænset for tiden. Det er ikke noget, vi bare kan tage for givet. Vi skal glæde os over, at det er en frihed, vi har i vores dagligdag, ligesom vi skal glæde os over, at vi normalt har næringsfrihed, altså mulighed for at etablere en virksomhed og opbygge sit livsværk – at få mad på bordet på den måde, men også skabe mening i sit eget liv og gøre en forskel for andre mennesker. Den næringsfrihed er der mange selvstændige der ikke har i så høj grad i dag. Derfor har vi også lavet aftaler, der tager hånd om det. Og vi bliver også mindet om, at vi ikke bare kan tage for givet, at vi har et arbejde at stå op til, og om, hvor stor en værdi det har med arbejdspladser i Danmark, fordi det giver mening i folks liv, fordi det giver mad på bordet, og fordi det giver et samfund i vækst og i udvikling.

Det er sådan set derfor, at et samlet Folketing griber ind med forskellige initiativer nu – for at holde hånden under danske arbejdspladser med en historisk trepartsaftale. Jeg tror, at vi i de kommende år og de kommende måneder kommer til at skulle gøre mere for at fastholde danske arbejdspladser, for at tiltrække og for at skabe nye arbejdspladser oven på den her krise. For det er noget, som jeg er overbevist om at vi i de her dage bliver mindet om ikke bare er noget, vi kan tage for givet. Det er faktisk noget, vi skal kæmpe for at bevare, ligesom vi skal glæde os til at åbne samfundet op igen, sikre næringsfriheden, bevægelsesfriheden og forsamlingsfriheden. Friheden har en værdi, også selv om vi er nødt til at begrænse den i en periode. Og vi skal ligeledes i de kommende år blive ved med at styrke vores infrastruktur, styrke vores sundhedsvæsen, også selv om det ikke er krisetider. Så det er et lidt bredere perspektiv på det.

Det konkrete lovforslag handler om trepartsaftalen, om at holde hånden under de danske lønmodtagere, og det stemmer Liberal Alliance for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og ikke mindst tak til alle ordførere, der har været oppe at tilkendegive støtte og opbakning til det her lovforslag. Det er jo, som flere rigtigt nævner, et lovforslag, som kun er et lille element af den trepartsaftale, som blev indgået den 14. marts. Og jeg er enig med alle de ordførere, som bruger ordet historisk, ikke bare om den situation og tid, vi lever i, om den sundhedskrise, vi står over for, om alle de mange tiltag, ikke mindst også i forhold til det store sammenhold i Folketinget, men også om den her trepartsaftale, som bestemt er en del af kategorien historisk.

I rækken af taksigelser vil jeg også allerede nu gerne have lov til at takke alle Folketingets partier for den aftale, som er blevet indgået her i nat, og som er blevet præsenteret her til formiddag. Det er, synes jeg, ikke mindst endnu et billede på, hvad det danske folkestyre kan, hvilket man jo med tydelighed kan se at en række parlamentariske forsamlinger rundtomkring i verden ikke er i stand til, men i tilknytning til den trepartsaftale, der blev indgået, er det jo også en påmindelse om, hvor heldige vi er, og hvor taknemlige vi skal være over at leve i et land, hvor vi igennem årtier har opbygget en så stærk og solidarisk velfærdsmodel, som nu viser sin sande styrke, og som kan træde til; og det var det, som også den danske arbejdsmarkedsmodel gjorde i weekenden.

Vi står, som alle ved, i en helt ekstraordinær situation. Den aktuelle krise med covid-19 medfører stor usikkerhed hos danske lønmodtagere og virksomheder. Det har allerede nu medført et stort antal afskedigelser i en række private virksomheder. Vi har fra regeringens side iværksat en række tiltag for at afbøde de værste konsekvenser, for at give tryghed til de danske lønmodtagere, for at holde hånden under dansk økonomi og alt sammen for at sikre, at vi står stærkere på den anden side af sundhedskrisen. Og jeg er som beskæftigelsesminister særlig glad for, som jeg også sagde før, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar og viser samfundssind, når krisen rammer det danske samfund.

Derfor har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 14. marts 2020 indgået en trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Lønkompensationsordningen indeholder bl.a. følgende elementer: Lønkompensationen vil for funktionærer udgøre 75 pct. af de samlede lønudgifter og maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. medarbejder; for ikkefunktionærer udgør kompensationen maksimalt 90 pct. og maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. medarbejder. Den differentierede model skal ses i lyset af, at der er forskellige ansættelsesvilkår for henholdsvis funktionærer og ikkefunktionærer. De medarbejdere, der gives lønkompensation til, hjemsendes og vil ikke arbejde i den periode. Så snart virksomheden igen har brug for de hjemsendte medarbejdere, kan de kalde dem ind, og lønkompensationen vil ophøre. Staten finansierer lønkompensationen på op til henholdsvis 75 og 90 pct. af de hjemsendte medarbejderes løn. Virksomhederne finansierer resten og vil i den periode ikke kunne varsle om fyringer, såfremt de får del i lønkompensationen. Det er derudover en forudsætning for ordningen, at den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger kompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt 5 dage i tilknytning til kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. På den måde giver alle parter noget – staten, arbejdsgivere og lønmodtagere.

Med det her lovforslag sikres det, at arbejdsgivere og lønmodtagere, som er omfattet af en lønkompensationsordning, får mest mulig fleksibilitet i forhold til at kunne afholde ferie og anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet, uanset hvad der i øvrigt måtte gælde i ansættelsesforholdet. Det betyder, at en privat arbejdsgiver, som står for at skulle afskedige lønmodtagere, i stedet kan hjemsende lønmodtagere med løn i en periode og samtidig få lønkompensation fra staten. Arbejdsgiverens ret til kompensation er betinget af, at de lønmodtagere, som er omfattet af ordningen, får løn i perioden med hjemsendelse, dog ikke i en periode på 5 dage, hvor de omfattede lønmodtagere i stedet skal afholde ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet.

Lovforslaget skal træde i kraft hurtigst muligt. Jeg er overbevist om, at vi med det her forslag og de øvrige tiltag kan være med til at få både arbejdsgivere og lønmodtagere bedre igennem den svære situation, vi står i lige nu. Det er også min forventning, at både arbejdsgivere og lønmodtagere på den baggrund fortsætter med at vise stort samfundssind. Allerede nu kan vi heldigvis se, at en lang række virksomheder, siden vi offentliggjorde aftalen i søndags, og allerede inden vi har vedtaget det her lovforslag, er begyndt at melde ud i offentligheden, at de har interesse i at træde ind i ordningen. Det synes jeg er helt og aldeles fremragende. Og jeg håber, at endnu flere virksomheder i den her svære situation vil benytte sig af den historiske mulighed, vi her giver i fællesskab fra Folketingets, arbejdsgiveres og lønmodtageres side.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag, og jeg ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da vi endnu ikke er klar til tredjebehandlingen af lovforslag nr. L 140, skal jeg udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:34).