Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2164793_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 140) Forslag til lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 17.
marts 2020 efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 25:
”Vil ministeren redegøre for begrebet ”nødundervisning” i relation til
elevernes normale ret til at få erstatningsundervisning, herunder hvordan
den enkelte elev er stillet, såfremt nødundervisningen ikke har haft et
omfang, der lever op til folkeskolelovens krav?”
Svar:
Nødundervisningen erstatter den normale undervisning og skal være i
overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og
målene for den pågældende aktivitet. Nødundervisningen kan blandt an-
det omfatte fjernundervisning og virtuel undervisning.
Regeringen anerkender, at der er tale om en helt ekstraordinær situation,
og det forventes derfor ikke, at skolerne kan indfri samme ambitionsni-
veau til nødundervisningen som der er til den almindelige undervisning.
Kommuner og uddannelsesinstitutioner pålægges som udgangspunkt
ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang
skal modtage nødundervisning. I de tilfælde, hvor nødundervisning ikke
kan gennemføres svarende til det ellers forudsatte timetal i folkeskolen,
vil Børne- og Undervisningsministeriet med lovforslaget have beføjelse
til at nedregulere minimumstimetallet for den givne fagrække. Det frem-
går af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens
leder vil skulle vurdere, om der i helt særlige tilfælde/for særlige målgrup-
per vil være behov for at give erstatningsundervisning, jf. folkeskolelo-
vens § 3 a. Dette forudsættes i givet fald at ske inden for kommunernes
eksisterende rammer.
17. marts 2020
Sags nr.: 20/04886
L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om at redegøre for begrebet nødundervisning, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2