L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om at oversende de refleksioner m.v., som ministeren forventes at have modtaget fra aktører på henholdsvis børne- og undervisningsområdet, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

Bekendtgørelse om nødpasning:

§1: ”andre pasningsordninger”: Er der her tale om private pasningsordninger?

2) §1 stk 3: Problematisk med krav om opsøgende indsats. Hvordan skal opsøgende indsats forstås? Er der formkrav eller lign?

3) §2 stk 2.: Problematisk, at det er fastholdt, at lederen har kompetence til at træffe den beslutning. Mister behov for at se på tværs. Fx problematisk ved

specialskoler, hvor flere kommuner visiterer elever

4) §2 stk 5: Er sprogprøver i grundskolen (ghettopakken) omfattet her?

§4 stk 2: Sætningen ”forældre skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder”: Hvordan skal dette for forstås? Foreslås

ændret til

“ forældre der

forgæves har afsøgt alle relevante alternative pasningsmuligheder”.

6) §5 stk 2: Det er uklart, hvilke krav der stilles til private dagtilbuds nødpasning. Skal præciseres

–

her får vi spørgsmål fra forældre og kommuner. I §5 stk

2 står som sidste sætning: ” Private tilbud efter dagtilbudsloven står til rådighed for nødpasning af børn, der er optaget i disse tilbud”. Dette står i

modsætning til §3 stk 2: ” Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler kan etablere nødpasning.”

7) Bekendtgørelsen vedr. nødundervisning:

8) § 2 stk 4 åbner for erstatningstimer i praktiske fag

– dog siger §2 stk 6 ” så vidt muligt” –

de åbner for en vis muligt kritik.

9) § 3 stk 2 skolerne skal registrere om eleverne deltager i fjernundervisning, men den skal ikke gives videre til forvaltningen

–

dvs. ingen får taget

børnechecken. Men obs på den opgave der bliver pålagt skolen her.

10) KL forventer, at der vil være en udfordring ift. erstatningstimer i praktiskorienterede fag fx ift. brug af faglokaler, som vil gøre, at man ikke kan nå det

planlagte pensum.

11) Forventninger om, at der er løbende daglig kontakt med eleverne, specielt de svageste og de med særlige behov, herunder tjekke at de ikke er

fraværende, vil i praksis være vanskelig at håndtere. Hvad vil det sige at være fraværende, når man ikke skal møde ind et sted? Hvordan kan lærere

tjekke elever i indskolingen, som ikke selv er helt selvkørende på de digitale platforme?

BUPL

Spørgsmål, som især retter sig mod loven om forældrebetaling:

1) Er forældrenes udgift til de obligatoriske frokostordninger, som mange institutioner har, også omfattet af reglen om, at kommunerne kan opkræve

forældrebetaling i lukkeperioden

2) Skal kommunen vurdere, hvorvidt forældre i privatinstitutioner falder ind under kriterierne for nødpasning? Eller hvordan er forældrene stillet hvis deres

privatinstitution ikke vil stille nødpasning til rådighed?

3) Hvad med børn/forældre, der har takket ja til en plads, men først skulle starte i løbet af lukkeperioden? Skal de også betale?

4) Kan kommunerne fortsat tilbyde pladser (og opkræve betaling for den), uagtet at tilbuddet reelt er lukket

5) Som vi læser bekendtgørelsen om nødlukning og nødpasning, bliver det op til daginstitutionslederen at vurdere, om børn jf. §2 stk 1, 2 har særlige behov.

Det efterlader et stort fortolkningsrum. Vil I lave retningslinjer for hvad ’særlige behov’ er, eller vil I lægge op

til, at kommunen laver retningslinjer herfor?

6) Kan forældre melde deres børn ud af tilbud og derved undgå forældrebetalingen? Eller er de bundet til tilbuddet så længe nødlovgivningen gælder?

7) Påvirker dette overflytningen fra dagtilbud til SFO? (Og derved også fra vuggestue til daginst. Og sfo-klub) En lang række børn flyttes netop i april og

maj og skal de fortsat det, eller stilles overflytningerne i bero? (og derved også de ændrede forældrebetalinger i bero).

8) Er det korrekt, at tilskuddet til privatinstitutioner fortsætter uanset om de har børn i tilbuddet eller ej, altså uanset om de opretter nødpasning eller ej? Og

gælder det også fripladstilskud?

L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om at oversende de refleksioner m.v., som ministeren forventes at have modtaget fra aktører på henholdsvis børne- og undervisningsområdet, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

Skolelederfore 1) Finder, at forventningerne til niveauet på nødundervisning er højt. Vi har ingen erfaring i skolen med fjernundervisning i dag, så at vi næsten skal leve op

ningen

til fagets mål og indhold vil blive umuligt. Vi er på en øvebane, så vi vil love, at skolerne vil gøre rigtig meget, men det bliver ikke på et niveau, der kan stå

mål med det, der normalt vil blive gennemgået. Eleverne vil i øvrigt heller ikke kunne holde sig koncentreret ved en device i så mange timer.

2) Forudser også store problemer med de formuleringer, der er valgt i forbindelse med de praktiskorienterede fag. Vi vil bestræbe os på at indhente de

temaer/forsøg/gennemgange, der bliver aflyst. Men det kan fx give praktiske udfordringer i fht brug af faglokaler, som vil gøre, at vi ikke kan nå det

planlagte pensum.

3) Der stilles også forventninger om, at vi har fra løbende kontakt til daglig kontakt med eleverne, specielt de svageste og de med særlige behov, herunder

tjekke at de ikke er fraværende. Her ser vi adskillige udfordringer. Hvordan sikrer vi, at elever ikke er fraværende? Hvad vil det sige at være fraværende, når

man ikke skal møde ind et sted? De skoler, som vi har snakket med, laver aftaler i teamet med løbende kontakt, men jeg tror ikke, at man kan sige, at de ved

om alle elever er nærværende eller fraværende.

4) Har også svært ved at se, hvordan vi skal tjekke elever i indskolingen, som ikke selv er helt selvkørende på de digitale platforme. Vi kan bl.a. ikke Skype

med dem eller lign. Der vil de foreslåede formuleringerne ikke kunne gennemføres.

BKF

Til bekendtgørelsen om lukning og nødpasning

1) §1, stk. 3, er vanskelig at forstå. Når der henvises til §4, stk. 2, nr. 3 må det dreje sig om forpligtigelsen til opsøgende arbejde ift. at identificere de særligt

udsatte børn, der bør modtage nødpasning, selvom deres forældre ikke varetager kritiske funktioner eller er privatansatte, der ikke er hjemsendt. Det kunne

godt stå tydeligere, at det er det, det drejer sig om. Børne- og Kulturchefforeningen er meget enige i intentionen, idet perioder med skole- og

institutionslukninger er vanskeligst for den udsatte børnegruppe. Men det er i bekendtgørelsen utydeligt både hvem målgruppen omfatter og hvad

forventningen til det opsøgende arbejde er. Er målgruppen de børn, som der er børnefaglige undersøgelser på? Dem med særlig kritisk fravær? Eller? Det

vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af målgruppen samt en vejledning ift. det opsøgende arbejde.

2) §2, 1. Det er uklart om kommunale og regionale tilbud for børn med handicap er omfattet af undtagelsen. Børne- og Kulturchefforeningen mener ikke,

at det vil være hensigtsmæssigt at omfatte samtlige specialskoler, gruppeordninger mv. af en undtagelsesbestemmelse. Det er en omfattende børnegruppe,

som kun for en dels vedkommende vil have behov for nødpasning. Derfor tilslutter vi os en model, hvor specialskoler, dagtilbud mv. forpligtes til at

opretholde et nødberedskab, mens det er en konkret vurdering, hvilke børn, der har behovet. Vi understreger dog, at alle specialtilbud bør forpligtes til at

opretholde et nødberedskab. Ikke alle børn går på specialskole i egen kommune. Vi har desværre konstateret, at der kan opstå problemer, når en kommune

har børn på en specialskoleskole uden for egen kommune og denne skole holder helt lukket

–

også selvom barnets hjemkommune vurderer, at barnets

fortsatte trivsel kræver nødpasning på den vante skole. Endelig skal vi påpege, at kommunerne modtager henvendelser omkring tabt arbejdsfortjeneste hvad

angår denne børnegruppe, hvilket kalder på en afklaring.

3) §2, 2. Det er en udvidelse, at børn i dagtilbud, der er omfattet af sprogstimulering og læringstilbud samt børn der er omfattet af sprogprøver, er omfattet

af en undtagelsesbestemmelse. Det vil kræve, at flere børn får nødpasning. Vi savner en konkret begrundelse herfor. Samtidig savner vi en præcisering. Er

det for begge grupper lederen der vurderer? Og med udgangspunkt i hvad?

4) §3 Klubtilbuddene er nævnt eksplicit, selv om de varetager en opgave for de plus 9-årige. Det vil medføre et øget pres på nødpasningen.

5) §3, 2. Børne- og Kulturchefforeningen noterer sig at det private område på institutions- og skoleområdet er indtænkt. Det er positivt.

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

Til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v.

1) § 2, stk. 2 Børne- og Kulturchefforeningen mener, at intentionen er meget sympatisk. Men målgruppen er diffust defineret og opgaven svært

gennemførbar i praksis. I Bekendtgørelsen om nedlukning af institutioner og skoler er der defineret en udsat børnegruppe i §4, stk. 2, nr. 3 som skal

identificeres og tilbydes nødpasning. Er der her tale om en mindre udsat gruppe? Hvordan skelnes der i givet fald mellem de to grupper?

Givet at opgaven med denne gruppe af børn er vanskelig at gennemføre i praksis, foreslår Børne- og Kulturchefforeningen at målgruppen i

Bekendtgørelsen om nedlukning af skoler og institutioner §4, stk. 2, nr. 3 defineres præcist, og opgaven tydeliggøres. Det vil gøre at §2, stk. 2 i

Bekendtgørelse om nødundervisning kan fjernes. Her stilles krav om daglig kontakt til gruppen af børn/unge som ikke kan forventes at få den nødvendige

støtte i hjemmet. Det er i vidt omfang også denne gruppe som ikke har adgang til pc/internet og, for nogle af dem, også den gruppe, hvor der kan være en

sproglig/kulturel

barriere. Dermed kan det være yderst vanskeligt at sikre en daglig kontakt. I bekendtgørelsen står der ”gennem daglig kontakt sikre…”.

Det må anses for umuligt at sikre dette, hvis det rent fysisk ikke er muligt at få kontakt, eller hvis modtageren ikke er indstillet på at indgå i

fjernundervisning. Dette med mindre der indføres krav om hjemmebesøg. Smitterisikoen forbundet hermed bør i givet fald afklares. En anden mulighed er

at læreren ringer til de pågældende børn. Her skal det imidlertid påpeges, at barnet kan undlade at svare

–

og at det i givet fald vil være en praktisk

udfordring, at de færreste lærere har en arbejdstelefon derhjemme.

2) § 2, stk. 3, Børne- og Kulturchefforeningen glæder sig over, at formuleringen giver plads til at gøre det, der kan lade sig gøre i den givne situation. Det er

dog værd at være opmærksom på, at nogle forældre, der har f.eks. indskolingsbørn eller mellemtrinsbørn

–

og som er pålagt hjemmearbejde - kan opleve

det ganske vanskeligt både at skulle hjælpe egne børn og passe deres arbejde. Endelig kan det overvejes, om der skal være en opfordring fra ministeriet til at

hjemme- og fjernundervisningen suppleres med muligheden for, at de enkelte skoler sikrer at der er mulighed for at forældre og elever kan komme forbi

skolen og hente undervisningsmateriale. Eksempelvis faghæfter, bøger mv. Der kan være en faglig bekymring for, om der med så kort varsel er reel kvalitet i

de etablerede fjernundervisningsaktiviteter - om end det er væsentligt at fastholde presset på kvalificerede løsninger.

3) § 2, stk. 4: Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at bestemmelsen skal justeres. Ifølge bestemmelsen skal praktisk orienteret undervisning udskydes

og gennemføres, når pligten til at give nødundervisning er ophørt. Det vil i vidt omfang ikke være muligt for skolerne at leve op til dette

–

der er hverken

tid, kompetente lærere eller faglokalepositioner nok til at det kan lade sig gøre. Det skal understreges, at skolerne naturligvis tilstræber at intentionen i

bestemmelsen opfyldes. Allerede nu planlægges det, hvordan der kan flyttes rundt på timerne, som eleverne har behov, når de kommer tilbage. Denne tekst

kan imidlertid læses som en skal-bestemmelse.

En mulighed kunne være, at skolerne skal sikre at de enkelte fags ”Fælles mål” i videst muligt omfang kan

nås.

4) § 2, stk. 5, kan med fordel præciseres. Betyder det, at der skal iværksættes undervisning i f.eks. fysik/kemi, hvis nødundervisningen fortsætter længere

frem mod folkeskolens prøver?

5) § 3, stk. 2, omkring elevernes pligt til at deltage i nødundervisning bør udgå. For hvordan håndteres det, når eleverne ikke har adgang til pc/internet? Og

hvordan skal fravær fra nødundervisning registreres? Det er i praksis en umulig opgave at notere om og i hvilket omfang elever er aktive i fjernundervisning.

Både hvis de har online-adgang og hvis de ikke har. Samtidig vil det være vanskeligt for skolelederne at overholde bestemmelsen, givet at loven kommer

efter den generelle undervisningstilrettelæggelse.

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

6) § 4 kan fortolkes som ret omfattende ift. hvor mange sprog, materialet skal oversættes til ad hensyn til forældrene. Er det intentionen? Særligt hvis der

ikke er digital kontakt kan bistand og vejledning til forældrene være vanskelig. Der er akut behov for præcisering om dette punkt.

7) § 5 Her bør det præciseres, hvad bestemmelsen betyder. Har skoler og institutioner en forpligtigelse over for en hvilken som helst anden institution eller

skole? Også i en anden kommune?

DLF

Vi er usikre på betydningen og konsekvensen af denne del af teksten.

§ 2. En lukning efter § 1 omfatter ikke……

2) Børn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter dagtilbudsloven, samt de børn, der er omfattet af krav om

sprogprøver, jf. folkeskoleloven § 11 a, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov, der nødvendiggør, at barnet stadig modtager tilbuddet.

Alle børn, der er omfattet af kravet, om sprogstøtte har et særligt behov, når det gælder deres sproglige udvikling. Så skal sprogstimuleringen fortsætte for

alle disse børn

– eller er det kun børn, som også har andre ”særlige behov”, der ikke er omfattet af lukningen?

Hvad bliver konsekvensen for de børn, der ikke modtager sprogstimulering. Hvis børnene ikke består den sidste sprogprøve til juni, så skal de mod betaling

deltage i sprogstimulering i sommerferien. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis ministeren også på dette område får mulighed for at dispensere, så ingen

børn bliver unødigt forsinket i at rykke en klasse op.

De praktisk/musiske fag indeholder jf. Fælles Mål teori eller fagforståelse, der til dels kan godt afvikles som fjernundervisningen. Omvendt, så forudsætter

de mere bogligt orienterede fag også, at en del af undervisningen indeholder praktiske elementer.

Det kunne derfor være en fordel, at man i § 2, stk. 4-6, præciserede, at det ikke gjaldt om forskellige fag, men at det er den praktisk orienterede del af alle

fag, der kan udskydes. Det kan være, at det kan beskrives/nuanceres i vejledningen om hjemmeundervisning

–

ellers vil vi forelå, at der tilføjes en parentes i

stk. 4, så den lyder:

Stk. 4.

Pligten til at give nødundervisning omfatter ikke praktisk orienteret undervisning i (indenfor det enkelte) fag eller aktiviteter, hvor det vil være

forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige

vanskeligheder at……

Danske

Skoleelever

Skole og

Forældre

Kvitterer for orientering

Til bekendtgørelsen om lukning og nødpasning

§ 2, stk. 5:

Det er uklart, hvem der tænkes på her?

§ 3 stk. 3:

Skole og Forældre anbefaler følgende tilføjelse:

”Nødpasningen skal så vidt muligt foregå med kendte voksne og i vante rammer og i øvrigt understøtte børnenes og de unges trivsel og tryghed.”

Kommentar til § 3 stk. 3:

Vi ser allerede nu, at flere kommuner samler børn på få institutioner/skoler, og dermed flytter børn fra deres vante rammer. Det

kan fungere for mange, men for børn med støttebehov i almenundervisningen vil det være en udfordring. Så vidt muligt, bør nødpasningen derfor sikre

tryghed for børnene ved at foregå i vante rammer og med kendte voksne, så vi ikke sætter familierne under unødigt pres, hvis de fx varetager kritiske

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

funktioner på arbejde eller ikke har mulighed for hjemmearbejde, samtidig med at nødpasningstilbuddet ikke er trygt nok til barnet. Hvad gør man så?

§ 4, Stk. 1:

Er definitionen af kritiske samfundsbehov bred nok? Hvilke muligheder er der for at udvide listen, hvis behovet for nødpasning fortsætter ud

over de 14 dage?

§ 4, Stk. 3:

For børn, der er omfattet af kommunalbestyrelsens kriterier for tilbud om nødpasning under stk. 3, kan der være helbredsmæssige forhold

knyttet til smitsomme og andre overførbare sygdomme, der begrunder pasning i hjemmet

–

her bør der laves retningslinjer for forældrenes mulighed for

pasning i hjemmet

–

fx tabt arbejdsfortjeneste eller fritagelse fra arbejde.

Til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v.

§ 2, stk. 2:

at tilføje: ”Institutionen eller skolen tilrettelægger nødundervisningen under hensyn til elevernes alder og efter den

enkelte elevs behov i den

udstrækning, dette er praktisk muligt i den ekstraordinære situation.”

§ 2, stk. 2:

at udskifte ordet ’daglig’ med ’løbende’.

§ 2, stk. 6:

det bør tydeliggøres, at der heller ikke her lægges op til erstatningsundervisning ud over det almindelige timetal.

§ 3:

at tilføje: ”Elever, kursister og deltagere har pligt til så vidt muligt at deltage aktivt i nødundervisningen, hvis de har pligt

til at deltage aktivt i den

almindelige undervisning, som nødundervisningen erstatter.”

10)

Kommentar til § 3:

Forældre har til enhver tid mulighed for at tage deres børn ud af skolen (fx på en ferie), så længe de sikrer, at undervisningspligten

overholdes. I tilfælde af, at elever ikke deltager i nødundervisningen tilfalder undervisningspligten forældrene

–

skal det måske tydeliggøres?

11)

§ 4:

uklart hvad ’mindreårige’ dækker over –

er det indtil 18 år eller de yngste elever i skolen?

12)

Generel kommentar:

Der er stor forskel på, hvilke krav man kan stille til elever i henholdsvis indskoling, på mellemtrin og i udskolingen. Vi savner en

tydeligere differentiering af krav og forventninger til både elever og skoler ift. klassetrin

–

også for at balancere presset på familier, hvor de yngste elever har

mest brug for hjælp og samtidig ikke

har samme digitale adgang og rutine som de ældste elever. Formuleringen ”under hensyn til elevernes alder” kan med

fordel inkluderes flere steder.

Samtidig savner vi en præcisering af, at skolen skal sikre nødundervisning også der, hvor digital adgang og undervisning ikke er mulig, jf. også problemer

med uni-login, driftsusikkerheder i AULA, læringsplanforme og andre digitale læremidler.

Danske

Handicap-

organisationer

1) Det er meget fint, at der allerede i bekendtgørelserne er taget hensyn til ”børn og

unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige

behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet”. Bliver det efterlevet i kommunerne, bør børn med handicap i vid udstrækning være

indtænkt.

2) Der kan være børn med handicap med omfattende pleje- og støttebehov, som i deres hverdag er er vant til at have mange professionelle omkring sig i

skole- og fritidstilbud. I de tilfælde, hvor barnets skoletilbud lukker som følge af COVID-19 kan forældrene have brug for ekstra støtte og

hjælpeforanstaltninger i hjemmet til at varetage denne opgave (særligt hvis forældrene er i beskæftigelse og forventes at arbejde hjemme). Der skal være

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

ekstra opmærksomhed på at sikre den fornødne hjælp til familien.

3) Der vil være børn med handicap (eksempelvis børn med autisme), der vil have meget svært ved at mestre de forandringer i hverdagen, som lukningen af

skole- og fritidstilbud som COVID-19 medfører. Det kan fx være børn i specialskoletilbud, på interne skoler samt dagbehandlingstilbud. I tilfælde hvor

disse tilbud lukker, kan det give store reaktioner hos børnene, som børnene og deres familier kan have behov for ekstra støtte/rådgivning (fra fx behandler,

psykolog, psykiater) til at tackle. Det kan også være nødvendigt,

hvis barnet/familien gives tilbud om ”nødpasning”, som er anderledes end barnets

almindelige skole-/pasningstilbud, fx med nye/ukendte voksne.

4) Der kan være elever på STU, der ikke forsvarligt kan overlades til sig selv i så mange timer om dagen, hvis deres STU tilbud lukker ned. I de tilfælde hvor

den unge bor hjemme, kan det være en stor opgave for forældrene at skulle overtage ansvaret for omsorg, støtte og undervisning. Der skal være ekstra

opmærksomhed på at sikre den fornødne hjælp til familien.

5) Da det kan være tvivlsomt, i hvilket omfang elever på STU får et udbytte af eventuel fjernundervisning, bør der indføres en mulighed for, at elever på

STU kan få forlænget deres uddannelse, tilsvarende den periode, hvor deres uddannelse er lukket ned som følge af COVID-19.

Efterskolerne

Ikke modtaget bemærkninger.

Dansk

Dansk Friskoleforening kvitterer for muligheden for at udtale sig om det foreliggende udkast. Kvitterer endvidere for god orientering og information, og

Friskole-

for at få udarbejdet et juridisk grundlag i denne særlige situation.

forening

De foreliggende udkast er klare og fastlægger retningslinjer for friskolers, private grundskolers og private dagtilbuds muligheder for både at lukke ned og

varetage nødpasning.

Det bemærkes, at det fremgår af Input til bekendtgørelse § 1, at der ikke er tale om en 14 dages periode, men en periode frem til indtil Sundheds- og

Ældreministeren beslutter andet. Det er fornuftigt og rigtigt.

Derfor også godt, at det i Forslag til lov § 11 fremgår, at loven gælder frem til 1. marts 2021, således at de særlige omstændigheder kun er gældende og

udarbejdet med henblik på håndteringen af COVID-19. Dansk Friskoleforening bidrager herefter gerne med erfaringer og viden, som kan bruges for en

eventuel anden lignende særlig situation.

1) I Forslag til lov §4, stk. 2, omtales det, at prøvefrie skoler kan kræves at afgive karakterer eller anden dokumentation for bedømmelse for elever, der vil

søge optagelse på ungdomsuddannelse. Vi anmoder om, at man, uagtet de særlige omstændigheder, sørger for at håndhæve de prøvefrie skolers særlige

pædagogiske linje. En smidig måde kan være at bede den prøvefrie skoler om at give en udtalelse på eleven, og herefter bemyndige rektor på den optagende

skole at foretage endelig optagelse.

2) Det kan være en fordel konsekvent at indskrive

friskoler og private grundskoler

i teksterne, således at der konsekvent henvises til lov om friskoler og private

grundskoler, og der samtidig ikke opstår tvivl eller misforståelser, hvor der kun anføres private skoler.

Henset til den usikkerhed, som § 8 giver ift. til tilskudsgrundlaget noterer Foreningen af Frie Fagskoler med tilfredshed, at praktiske undervisning er

undtaget for kravet om fjernundervisning.

Foreningen vil endvidere gerne henlede opmærksomheden på, at frie fagskolers specialundervisning i høj grad er integreret i den praktiske undervisning.

Derfor bør derfor i administrationen af de midlertidige regler tages hensyn hertil.

Foreningen

Frie Fagskoler

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

Alle frie fagskoler rekrutterer også elever efter 1. marts 2020 til skoleåret 2020/2021. Derfor vil der være forøget risiko for, at bestyrelser på nogle frie

fagskoler kan se sig nødsaget til at træffe beslutning om at lukke skolen permanent allerede inden sommerferien med henvisning til elevoptaget på

beslutningstidspunktet ikke er på et niveau, som gør det muligt, at imødekomme kravet om 24 årselever i skoleåret 2020/2021. Da der pt. er stor usikkerhed

om varigheden og effekten af den nuværende nedlukning af landet, vil foreningen kraftigt opfordre til, at der allerede nu gives dispensation for 24-årselev-

reglen for frie fagskoler. Dispensationen bør gælde til og med den 31. juli 2021 (altså til udgangen af skoleåret 2020/2021).

Frie skolers

1) Nødpasning:

§ 2, stk. 3 om undtagelser fra lukning. Her nævnes ” kostskoler, skolehjem og lignende”. Hvorfor nævnes efterskolerne ikke?

De har også

lærerforening

grønlandske elever.

2) Nødpasning: § 3, stk. 2 ”Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og

private grundskoler kan etablere nødpasning. § 4 og § 5, stk. 1 og 3,

finder tilsvarende anvendelse.” Hvorfor nævnes efterskolerne ikke her?

3) Nødpasning: Vedrører nødpasningsforpligtelsen dem med bopæl i kommunen eller dem der går i skole i kommunen, fx efterskoleelever fra andre

kommuner?

Danmarks

Kvitterer for orientering.

Private Skoler

og Gymnasier

DLO

1) Der etableres hjemmel til, at kommuner kan opkræve forældrebetaling i tilbud, der lukkes. Hvorfor er der ikke indført hjemmel til at private dagtilbud

(organiserer

kan opkræve forældrebetaling i tilbud, der lukkes?

selvejende og

2) Er private dagtilbud forpligtet eller ikke forpligtet til at etablere nødpasning, hvis der blandt forældrene er behov herfor ud fra ministerens kriterier i brev

private

til kommunerne? Spørgsmålet stilles fordi:

dagtilbud)

§3, stk. 2: private dagtilbud kan etablere nødpasning vs. §5, stk. 2: private dagtilbud står til rådighed for nødpasning.

Deutscher

Schul- und

Sprachverein

Foreningen af

Kristne

Friskoler

Kvitterer for orientering.

Lukkebkg.

–skal

skolerne hver gang spørge sundhedsmyndighederne?

Lukkebkg - § 6 omtaler kommunalbestyrelsens beslutning om nødpasning

–

omfatter det gymnasierne?

Nødundervisning - kommunikation til forældre ift. elever med støttebehov

–

skal det ske via hjemmeside eller e-boks?

Fravigelse af eksisterende fjernundervisningsloft på 20 % bør fremgå af bkg.

Tilskud til it-udstyr til eleverne?

En række spm. til håndtering af prøver og optagelsesprøver, herunder ønske om regulering heraf nu.

Særtilskud ifm. nødundervisning - kan det være til ikke afholdt brobygning?

Danske HF og

VUC

Kvitterer for orientering om LF og bkg. Arbejder på især at udbrede fjernundervisningsforløb og erklærer sig klar til at bidrage til virksomhedernes

opkvalificering af medarbejdere via fjernundervisning i denne periode, hvor virksomhederne har hjemsendt medarbejdere. Godt i gang med et etablere

nødundervisning

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

For at FVU kan fungere som et fjernundervisningstilbud i den nuværende situation, er der behov for, at screening mhp trinindplacering gennemføres on

line

OBU/FVU virksomhedshold bør muliggøre fravigelse af krav om fremmøde

Problematiserer at igangværende hold mister SVU

Problematiserer at DOP ikke er omfattet af nedlukning. Ønsker at de skal være det og at det præciseres

Danske SOSU- 1) Der er udbredt tilfredshed med det udmeldte.

skoler

Behov for afklaring, om af om ansættende myndighed/praktikvirksomhed kan hjemkalde en elev under en planlagt skoleperiode.

2) Behov for afklaring af, om der vil kunne dispenseres fra reglen i eksamensbekendtgørelsens § 13, stk. 3 om udpegning og godkendelse af en

tilsynsførende, hvis eksaminanden befinder sig et andet sted end eksaminator og censor. En tilpasning/præcisering af reglen kan også være en stor hjælp.

Herunder bl.a. præcisering af habilitetsreglerne, idet det forventes at det må sikres, at tilsynsførende og eksaminand ikke er beslægtede.

3) Akut behov for en afgørelse på anmodning om dispensation om reglerne for førstehjælp i forbindelse med overgangskrav

Danske

Landbrugsskol

Kvitterer for orientering: Glad for at høre, at der kommer svar på en række af deres spørgsmål.

DA kan grundlæggende bakke op om lovforslag og bekendtgørelser, men har en række bemærkninger:

Det er ikke acceptabelt, at virksomhederne skal dække deltagerbetalingen på aflyste kurser, jf. § 7. Dette ligger også meget dårligt i tråd med ånden i den

netop indgåede trepartsaftale, hvor man bestræber sig på at begrænse de negative konsekvenser af COVID-19 for danske lønmodtagere og virksomheder.

Hensynet til udbydernes økonomi må derfor håndteres på en anden måde.

Der er behov for øget klarhed om rammerne for afholdelse af svendeprøver, herunder i de tilfælde, hvor corona indebærer afbud fra censorer/skuemestre.

Institutionerne bør ikke kunne beslutte at gennemføre prøverne, hvis censor/skuemester vurderer, at de ikke kan deltage.

Det er centralt, at virksomhederne fortsat har adgang til lønrefusion på EUD, hvis skolen lukker, begrænser den reelle undervisning, eller der er behov for

udvidelse af skoleperioden. Tilsvarende er det centralt med fleksibel adgang til VEU-godtgørelse.

EEO

(erhvervsudda

nnelseselever

(Handelsskolee

lever

Det forudsættes, at den konkrete udmøntning af de underliggende vejledninger og bekendtgørelse sker i dialog med arbejdsmarkedets parter.

Kvitterer for orientering:

Opmærksomhedspunkt ift. de elever, som påbegynder og færdiggør det afkortede grundforløb på det merkantile område i den kommende tid, mens de

Børne- og Undervisningsministeriet, oversigt over bemærkninger fra organisationer mv., 17. marts 2020

Organisation

Reaktion på udkast til lovforslag og bekendtgørelser. 16. marts 2020

midlertidige foranstaltninger finder anvendelse og risikoen for smitte med COVID-19 bevirker nedadgående aktivitet i den private sektor, hjemsendelse af

offentligt ansatte og generel opfordring til begrænsning af fysisk socialt samvær. Disse vil derfor formodentligt være udfordrede for så vidt angår indgåelse

af uddannelsesaftale og overgang til hovedforløb.

Spm om disse elever evt. vil kunne optages direkte i skolepraktik eller om der kan overvejes andre løsninger, der gør, at eleverne kan overgå til hovedforløb

og dermed opnå elevløn, skolepraktikydelse el.lign. Dertil også et særligt opmærksomhedspunkt for elever under uddannelse til eventkoordinator og

finansuddannelsen, hvor skolepraktik ikke er en mulighed.

Det er ligeledes vigtigt at sikre, at det ikke vil udfordre elevernes levegrundlag uhensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor institutionerne fortsat kan opkræve

betaling for tilbud om kost og logi, men hvor eleverne som følge af de midlertidige foranstaltninger ikke vil kunne benytte sig af dette, og derfor som følge

heraf vil have forhøjede udgifter til kost og logi.

TAMU

FGU

TAMU tilfredse med, at de kan blive undtaget lukning - og de havde i forvejen en del elever som fortsat er blevet på kostilbuddet. TAMU har en række

opgaver med deres landbrug/dyrepasning som fortsat skal varetages af enten elever eller lærere. Vigtigt med kontakt til elevgruppen og derfor vil de gøre alt

for at løfte opgaver sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kvitterer for orienteringen og optaget af, at der kan findes løsninger for de mest udsatte unge, da vigtigt med kontakt/samtale eller evt.

værkstedundervisning.

FH bakker overordnet op om lovforslag og bekendtgørelser, men kan ikke støtte forslag om, at virksomheder skal betale deltagerbetaling for aflyste kurser.

FH forudsætter, at den konkrete udmøntning af underliggende vejledninger og bekendtgørelser sker i dialog med FH og DA.

FH beder om, at der for alle konkrete tiltag tages stilling til varigheden, så ingen tiltag løber længere end absolut nødvendigt.

FH har en række tekniske spørgsmål

–

både til eud og AMU som vendes med ministeriet med henblik på efterfølgende håndtering inden for rammerne af

lov og nødundervisningsbekendtgørelse.

AMU

DEG

FH forventer, at de sammen med DA bliver inddraget i alle løsninger på eud og VEU området.

Kvitterer for orientering: Vil vende en række tekniske spørgsmål vedrørende den konkrete udmøntning.

DEG har ikke indsendt skriftligt svar.

Arbejder for at løse opgaven i forhold til at få gennemført nødundervisning, men skolerne er udfordrede på at gennemføre nødundervisning på de meget

praktisk orienterede uddannelser. Især hvis lukningen trækker ud. Fremhæver fleksibilitet for især de tekniske uddannelser.