Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2164718_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 140) Forslag til lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 17.
marts 2020 efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 14:
”Vil
ministeren redegøre for, om og hvordan tilbagebetalingen af foræl-
drebetalingen foregik i forbindelse med i forbindelse med lærerlockouten
i 2013?”
Svar:
Den lockout, der blev iværksat den 1. april 2013, omfattede ikke pædago-
ger, og skolernes skolefritidsordninger havde derfor åbent som normalt.
Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der skulle
være sket tilbagebetaling af forældrebetalingen til skolefritidsordningerne
efter lockouten i 2013.
For så vidt angår tilbagebetaling af forældrebetaling på fri- og privatsko-
ler var det op til den enkelte skoles bestyrelse at tage stilling til eventuel
reduceret betaling eller tilbagebetaling af forældrebetaling under lockou-
ten. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, om fri- og
privatskolerne reducerede eller tilbagebetalte forældrebetalingen i forbin-
delse med lockouten.
Det skal også bemærkes, at den situation, vi nu står i, af flere årsager ikke
er sammenlignelig med en lockoutsituation. I forbindelse med en lockout
af eksempelvis det pædagogiske personale, skal der bl.a. ikke udbetales
løn til personalet. Dermed vil kommunernes udgifter til fx dagtilbud og
skolefritidsordninger falde betragteligt. I forbindelse med nedlukningerne
som følge af de foranstaltninger, der iværksættes efter den netop ved-
tagne epidemilov, bliver personalet sendt hjem for at arbejde med løn, og
nogle er fortsat på arbejde i dagtilbuddene for at varetage nødpasning.
17. marts 2020
Sags nr.:
L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan tilbagebetalingen af forældrebetalingen foregik i forbindelse med lærerlockouten, til børne- og undervisningsministeren
Dermed opretholdes en betydelig del af kommunernes udgifter til tilbud-
dene, og der er stadig tilbud der er åbne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2