Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2165532_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
19. marts 2020
Folketingets Børne og Undervisningsudvalg har efter ønske fra Ellen Trane Nørby,
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 112 til L 140 Forslag til lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af det oversendte ændringsforslag om institutioner under
folkeoplysningsloven og folkehøjskolerne redegøre for, hvilket kompensationsniveau
skolerne og institutionerne vil modtage, herunder hvilken dato der fastsættes for at
afgøre det antal elever, der medfører fortsat taxameterudbetaling?
Svar:
Kulturministeren bemyndiges i L 140 Forslag til lov om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19 til at fravige folkeoplysningslovens regler om tilskud på lovens forskellige
områder samt til at fravige lov om folkehøjskolers regler om tilskud til folkehøjskoler.
Jeg har vurderet, at hjemlerne er relevante for at sikre, at vi hurtigt kan lave
foranstaltninger og evt. fravige folkeoplysningslovens og lov om folkehøjskolers regler
om tilskud i lyset af covid-19 situationens konsekvenser for de folkeoplysende
foreninger, folkehøjskoler mv. Det er vigtigt, at den frie folkeoplysende virksomhed, der
bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og
de enkelte initiativtageres idégrundlag, Folkeuniversitetet, der udbreder kendskabet
til forskningens metoder og resultater samt fremme af demokratiforståelse og aktivt
medborgerskab samt folkehøjskolerne, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse, ikke lider varig skade som følge af nedlukning i
forbindelse med Covid 19.
Når vi har et overblik over, hvor store de konkrete udfordringer er for folkehøjskolerne,
de folkeoplysende foreninger mv. og Folkeuniversitetet, kan vi mere præcist vurdere
behovet for, hvordan det kan være relevant at udnytte hjemlen.
Dok. nr. 19/03607-16
L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvilket kompensationsniveau skolerne og institutionerne vil modtage, herunder hvilken dato der fastsættes for at afgøre det antal elever, der medfører fortsat taxameterudbetaling, til kulturministeren
Hvis der er behov for at fravige reglerne om tilskud, vil det ske i form af en
bekendtgørelse og efter inddragelse af de berørte parter og i samråd med Folketingets
partier.
Joy Mogensen
Side 2