Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2165302_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 140) Forslag til Lov om midlerti-
dige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 17.
marts 2020 efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 105:
"Vil ministeren oplyse, hvad efterskolerne som minimum skal opkræve i
forældrebetaling for, at de kan modtage statsstøtte?"
Svar:
Den mindste ugentlige elevbetaling for efterskoleelever fastsættes på de
årlige finanslove. For skoleåret 2019-2020 er den mindste ugentlige elev-
betaling 1.545 kr. for kostelever og 1.090 kr. for dagselever. Dette beløb
er dog selve prisfastsættelsen, men ikke den endelige egenbetaling, som
kan reduceres med bl.a. statslig elevstøtte.
Den mindste endelige egenbetaling er fastsat i lov om efterskoler og frie
fagskoler, § 11 stk. 4 og 5. For elever, der ikke modtager statslig elev-
støtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet
fastsatte mindste elevbetaling. For elever, der modtager statslig elev-
støtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der
fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af
ministeriet fastsatte mindste elevbetaling. Beregning af den konkrete
egenbetaling har ikke været muligt inden for den korte tidsfrist.
18. marts 2020
Sags nr.: Click here to enter
text.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil