Til lovforslag nr.
L 140
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den [18. marts 2020]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
COVID-19
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og
undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og
3. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn‐
dringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 12,
stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 1. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, så‐
ledes at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage ef‐
ter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at
der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget har noteret sig, at børne- og undervisningsmini‐
steren har tilkendegivet, at ministeren vil etablere en følge‐
gruppe bestående af samtlige børne- og undervisningsordfø‐
rere, der løbende kan drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til
håndteringen af COVID-19 på børne- og undervisningsom‐
rådet.
I forbindelse med akutte hastesager med behov for hurtig
handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt.
Udvalget noterer sig, at børne- og undervisningsministe‐
ren hurtigst muligt vil initiere en drøftelse i følgegruppen af
lovens konsekvenser for afholdelsen af prøver og eksamener
samt en drøftelse af, hvordan man kan håndtere de udfor‐
dringer, den nuværende situation kan give i forhold til kost-
og efterskoler, ikke mindst i forhold til forældrenes incita‐
ment til fortsat at søge disse skoletilbud.
Udvalget noterer sig endvidere, at børne- og undervis‐
ningsministeren har til hensigt at fremsætte et ændringsfor‐
slag til loven, som sikrer at uddannelsesinstitutioner på Kul‐
turministeriets ressort, også omfattes af loven.
Endelig noterer udvalget sig, at børne- og undervisnings‐
ministeren i november 2020 vil fremsætte forslag til revision
af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under‐
visningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindel‐
se med COVID-19, såfremt det viser sig nødvendigt at revi‐
dere Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme.
DokumentId
Journalnummer