Departementet
Afdelingen for Dagtilbud og
Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Notat om hvilke ændringer der er foretaget i lovforslagets § 1 (L
140) i forhold til det offentliggjorte lovudkast af 15. marts 2020
Den væsentligste ændring består i, at lovudkastets § 1, stk. 2 og 3, blev
taget ud det endelige lovforslag nr. L 140, sådan så § 1 nu består af ét
stykke. Stk. 2 udgik som overflødig, og stk. 3 er indarbejdet i stk. 1. Æn-
dringerne er lovteknisk begrundede.
Det, der stod i lovudkastets § 1, stk. 2, var, at kommunalbestyrelsen kan
opkræve forældrebetaling for pladser i tilbud efter dagtilbudsloven samt
skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, der er omfattet af foranstalt-
ninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om for-
anstaltninger mod smitsomme og andre overførebare sygdomme. Mini-
steriets vurdering er, at dette i forvejen er gældende ret efter dagtilbuds-
loven. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger til § 1, at der i
dagtilbudsloven findes regler om, hvor stor en andel forældrenes egenbe-
taling højst må udgøre af de budgetterede bruttodriftsudgifter til dag-,
fritids- og klubtilbud efter dagtilbudsloven.
I forhold til lovudkastet er der som noget nyt indsat i bemærkningerne til
§ 1, at ”kommunerne
efter de almindelig gældende regler opkræver forældrenes egenbe-
taling også i periode, hvor dagtilbud m.v. er berørt af COVID-19-foranstaltninger og
børnene er indskrevet i et tilbud”.
Det har sammenhæng med, at kommunens
tilskud og forældrenes egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbud-
denes vedtagne budgetter, som er årlige.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, at den foreslåede be-
myndigelse fx vil kunne bruges til at ændre de i dagtilbudsloven fastsatte
procentgrænser for forældrenes egenbetaling, hvis det viser sig, at egen-
betalingens andel af de budgetterede bruttodriftsudgifter ændres som
følge af de særlige forhold som følge af COVID-19-foranstaltninger. Det
kan hertil tilføjes, at bemyndigelsen ikke kan bruge til at fastsætte regler,
hvorefter forældrenes egenbetaling i dagtilbud kommer til at overstige
kommunens bruttodriftsudgifter.
18. marts 2020
Sags nr.:20/04951