L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 140

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 18. marts 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og

undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med

covid-19

[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og

undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3

og 4. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og

NB) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af børne-

og undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-

rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå

2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget

kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,

således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage

efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om,

at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det

kan vedtages ved 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget har noteret sig, at børne- og undervisningsmini-

steren har tilkendegivet, at ministeren vil etablere en følge-

gruppe bestående af samtlige børne- og undervisningsordfø-

rere, der løbende kan drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til

håndteringen af covid-19 på børne- og undervisningsområ-

det.

I forbindelse med akutte hastesager med behov for hurtig

handling vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt.

Udvalget noterer sig, at børne- og undervisningsministe-

ren hurtigst muligt vil initiere en drøftelse i følgegruppen af

lovens konsekvenser for afholdelsen af prøver og eksamener

samt en drøftelse af, hvordan man kan håndtere de udfor-

dringer, den nuværende situation kan give i forhold til kost-

og efterskoler, ikke mindst i forhold til forældrenes incita-

ment til fortsat at søge disse skoletilbud.

Udvalget noterer sig endvidere, at børne- og undervis-

ningsministeren har stillet et ændringsforslag til lovforsla-

get, som sikrer, at uddannelsesinstitutioner på Kulturmini-

steriets ressort også omfattes af loven.

Endelig noterer udvalget sig, at børne- og undervisnings-

ministeren i november 2020 vil fremsætte forslag til revision

af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under-

visningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindel-

se med covid-19, såfremt det viser sig nødvendigt at revide-

re loven om foranstaltninger mod smitsomme og andre over-

førbare sygdomme.

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,

Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-

tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af ud-

AX024397

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

valget bemærker, at Danmark lige nu står i en alvorlig og

ekstraordinær situation, der har vidtrækkende konsekvenser

for alle dele af det danske samfund. Det gælder også for

skoler og daginstitutioner, som er lukket ned over hele lan-

det for at begrænse smittespredningen af covid-19.

På anbefaling fra regeringen gennemfører Folketinget nu

hastelovgivning, der har til formål at afbøde de negative

konsekvenser af skole- og dagtilbudslukningerne for børn

og familier. Det drejer sig navnlig om at sikre elevernes un-

dervisning og faglige udvikling så godt som muligt med

fjern- og nødundervisning. Og det gælder særlig i forhold til

at sikre nødpasningsmuligheder for de familier, som fortsat

skal gå på arbejde i den offentlige eller private sektor, og

som ikke har andre muligheder for at få passet deres børn.

Partierne er grundlæggende enige i, at der er behov for at

fravige de normale regler på børne- og undervisningsområ-

det og iværksætte midlertidige foranstaltninger, når institu-

tionerne holdes lukket.

Partierne har efter 1. behandling af lovforslaget stillet en

række spørgsmål til børne- og undervisningsministeren.

Derudover giver lovforslaget anledning til en række op-

mærksomhedspunkter.

For det første bemærker partierne, at ministeren efter-

spørger meget vidtgående bemyndigelser med nærværende

lovforslag. Også i en krisetid er der behov for demokrati og

parlamentarisk kontrol. Derfor opfordrer vi til, at de be-

kendtgørelser, som ministeren får bemyndigelse til at udste-

de, skal godkendes af Folketinget. Konkret henstiller parti-

erne ministeren til at nedsætte en følgegruppe af ordførere i

regi af Børne- og Undervisningsudvalget, som inkluderes og

ikke blot orienteres, så der sikres demokratisk legitimitet

bag de valg, der skal træffes i denne krisetid.

For det andet opfatter partierne den nuværende situation

med nedlukning af institutioner og samfund som en krisesi-

tuation, hvor alle må træde til. Derfor kan vi godt bakke op

om, at forældrebetalingen grundet force majeure fortsat op-

kræves i disse uger. Forlænges den periode, er situationen

dog en anden, og så er det nødvendigt, at forældrene ikke

bliver opkrævet forældrebetaling for en ydelse, som de ikke

modtager. Dette gælder både i dagtilbud, på efterskoler og i

øvrige pasnings- og skoletilbud. Det er forældrenes penge.

Familiernes økonomi er mange steder presset grundet co-

vid-19-situationen. Nogle forældre mister deres arbejde, de-

res virksomhed går konkurs, eller de oplever, at de som

selvstændige pludselig står uden et egentligt indtægtsgrund-

lag. Derfor er det uholdbart, at regeringen med lovforslaget

fastholder, at forældre, på trods af at de ikke modtager et

pasningstilbud, fortsat skal betale forældrebetaling af deres i

forvejen beskattede penge. Partierne finder det problema-

tisk, at regeringen har valgt at sætte samfundsøkonomien

over forældrenes økonomi. Ministerens svar på udvalgets

spørgsmål om størrelsen af tilbagebetaling har vist, at der ik-

ke er tale om en uoverskuelig udgift for staten. Derimod ud-

gør betalingen et væsentligt uddrag fra den enkelte familie,

der samtidig risikerer at stå med en væsentlig formindsket

indkomst grundet covid-19. Vi noterer os dog med tilfreds-

hed, at ministeren som en del af udvalgsbehandlingen har

imødekommet os på den vis, at regeringen vil indkalde til

økonomiske forhandlinger om at stoppe forældrebetalingen,

hvis vi ser ind i en situation, hvor daginstitutioner, skoler

m.m. fortsat er lukket ned, når vi kommer på den anden side

af påske.

For det tredje er det vigtigt, at børnenes undervisning og

faglige udvikling sikres med den nødundervisning, der

iværksættes som følge af forslaget. Ministeriet har vurderet,

at »det må forventes, at kvaliteten af nødundervisningen ik-

ke ville kunne fastholdes på et niveau svarende til den al-

mindelige undervisning under normale omstændigheder.«

Alt afhængigt af hvordan fjernundervisningen gennemføres

og hvor lang tid det tager at genoprette den normale tilstand

og dermed almindelige undervisning, frygter V, DF, KF, NB

og LA, at der kan blive tale om et betydeligt fagligt efter-

slæb for visse elevgrupper, herunder erhvervsskoleelever,

sårbare elever og elever i udskolingen, som skal indhentes,

når normaltilstanden igen indtræder. Her hæfter partierne sig

også ved, at der lægges op til, at standpunktskarakter vil gø-

re det ud for eksamener. Partierne mener, at skriftlige prøver

i henholdsvis udskolingen og gymnasiet bør gennemføres

online, mens standpunktskarakterer bruges i absolut nødstil-

fælde som ved praktiskorienterede fag som idræt og musik, i

fald normaltilstanden ikke er indtruffet inden eksamensaf-

holdelse.

For det fjerde udtrykker partierne en bekymring for,

hvordan ministeren vil sikre, at sprogstimulering og sprog-

test gennemføres i dagtilbuddene, når situationen normalise-

res. Det bemærkes, at dette er af en væsentlig karakter og

fortjener opmærksomhed, så vi ikke taber sårbare børn.

For det femte konstaterer partierne, at idet både daginsti-

tutioner, skoler, ungdomsklubber, PPR (Pædagogisk Psyko-

logisk Rådgivning) og SSP ikke betragtes som vitale funkti-

oner og dermed holder lukket, er der mange børn (både so-

cialt udsatte og børn med et handicap), som med ét bliver

overladt til sig selv, og som ikke længere har hverdagens

sædvanlige strukturer at forlade sig på. Lovforslaget afgræn-

ser ikke, hvilke målgrupper der er udsatte. Partierne noterer

sig, at loven dermed giver rum til meget forskellig fortolk-

ning af loven i kommunerne, hvilket kan føre til store for-

skelle landet over, i forhold til hvilke målgrupper der får

nødpasning og nødundervisning. Derfor opfordres børne- og

undervisningsministeren til at få defineret de målgrupper,

der bør modtage nødpasning og nødundervisning, nærmere.

For det sjette finder partierne det bekymrende, at det

fremstår særdeles uklart i lovteksten, hvordan forældrebeta-

lingen og dermed indtægtsgrundlaget for private dagtilbud,

fri- og privatskoler samt efterskoler sikres under denne mid-

lertidige nedlukning. Partierne har klart opfordret ministeren

til, at der sikres ordentlige rammer og klarhed, så vi ikke en-

der i en situation, hvor forældrene melder deres børn ud og

skolerne står i en økonomisk helt uholdbar situation.

For det syvende er partierne tilfredse med, at ministeren

slår fast, at der ikke skelnes mellem, om forældre er offent-

ligt eller privat ansatte, i vurderingen af, om deres jobfunkti-

oner er samfundskritiske, ved fastsættelse af retten til nød-

pasning.

For det ottende er partierne tilfredse med, at ministeren

har tilkendegivet, at ministeren vil etablere en ordførerfølge-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

gruppe bestående af samtlige partiers børne- og undervis-

ningsordførere, der løbende skal drøfte aktuelle spørgsmål i

forhold til håndteringen af covid-19 på børne- og undervis-

ningsområdet. Partierne er parate til at bidrage konstruktivt

og forventer at blive inddraget i forbindelse med akutte ha-

stesager med behov for hurtig handling, og dette hurtigst

muligt. Derudover forventer partierne at blive inddraget i al-

le andre sager, som i lighed er affødt af covid-19-situatio-

nen.

For det niende noterer partierne sig med tilfredshed, at

ministeren har imødekommet vores ønske om, at der indsæt-

tes en revisionsbestemmelse i loven, så regeringen til no-

vember 2020 vil genfremsætte lovforslaget, således at der

kan laves en lovrevision af lov om midlertidige foranstalt-

ninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse

og afhjælpning i forbindelse med covid-19, såfremt det viser

sig nødvendigt at revidere lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme.

For det tiende er partierne yderst tilfredse med, at mini-

steren ligeledes har efterkommet vores ønske om at inklude-

re højskolerne m.m. i lovgivningen, så de ikke står uden for

en løsning.

V, DF, KF, NB og LA bakker med ovenstående bemærk-

ninger op om lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det

er nødvendigt at tage hensyn til de forældre, der risikerer at

blive hårdt ramt økonomisk af den samfundsøkonomiske si-

tuation som følge af coronakrisen. Derfor ønsker Dansk Fol-

keparti, at forældre, der ikke har nødpasning, bliver kom-

penseret økonomisk fra den 1. april 2020, og indtil normal

pasning er i orden. På samme måde ønsker Dansk Folkepar-

ti, at der kompenseres for forældrebetaling for privat- og ef-

terskoler fra den 1. april 2020, og indtil normal undervisning

er på plads igen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og

undervisningsområdet, folkehøjskoleområdet og den frie

folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og

afhjælpning i forbindelse med covid-19«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(NB):

Til § 1

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der fra den 1.

april 2020, og så længe de pågældende tilbud er lukkede, ik-

ke opkræves egenbetaling fra forældre med børn i tilbud ef-

ter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, § 52,

stk. 2-4, eller § 66 stk. 2-5, og skolefritidsordninger efter

folkeskolelovens § 3, stk. 7, som er omfattet af foranstalt-

ninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i

lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør-

bare sygdomme. Der kan fortsat opkræves egenbetaling for

børn og unge, hvis tilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk.

2-4, § 21, stk. 2 og 3, § 52, stk. 2-4, eller § 66, stk. 2-5, og

skolefritidsordninger efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, ikke

er lukkede, hvor barnet eller den unge modtager nødpas-

ning.«

[Kompensation for forældrebetaling]

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Nye paragraffer

Efter § 9 indsættes:

»Folkehøjskoler

§ 01.

Kulturministeren kan for tilbud om kurser og under-

visning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har været

omfattet af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstalt-

ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,

fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i

lov om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør heraf, her-

under om beregning af statstilskud, elevbetaling, beregning

af årselever m.v.

Den frie folkeoplysende virksomhed

§ 02.

Kulturministeren kan for tilbud inden for den frie

folkeoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende

voksenundervisning og det frie folkeoplysende foreningsar-

bejde samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøj-

skoler og Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet

af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstaltninger

mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, fastsætte

regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om

støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt fol-

keoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Fol-

keuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder om

kommunale tilskud og statslige tilskud.«

[Udvidelse af loven til også at omfatte folkehøjskoleområdet

og den frie folkeoplysende virksomhed]

Ny paragraf

Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 03.

Børne- og undervisningsministeren fremsætter for-

slag om revision af loven i folketingsåret 2020-21 inden ud-

gangen af november 2020.«

[Revisionsbestemmelse]

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Bemærkninger

Til nr. 1

Titlen ændres som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at forældre

ikke skal betale for tilbud efter dagtilbudsloven og folkesko-

leloven fra den 1. april 2020 i de situationer, hvor tilbuddene

fortsat er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler

fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger

mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og barnet

eller den unge ikke har gjort brug af deres sædvanlige tilbud

eller af nødpasning. Det følger således af forslaget, at foræl-

dre ikke skal betale for perioden fra den 1. april 2020, og til

barnets sædvanlige tilbud genåbner, medmindre deres barn

benytter nødpasning eller barnets tilbud ikke er lukket.

Til nr. 3

Ad § 01

Gældende lov om folkehøjskoler indeholder ikke bestem-

melser om særlige tilskud, elevbetaling, beregning af årsele-

ver m.v., i forbindelse med at folkeskolehøjskolerne har luk-

ket ned som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at

begrænse spredningen af covid-19.

Det følger af bestemmelser i lov om folkehøjskoler § 8,

stk. 1, at folkehøjskoler skal have andre indtægter end stats-

tilskud. Det følger endvidere af lov om folkehøjskolers § 8,

stk. 2, at for deltagelse i et kursus fastsætter folkehøjskolen

en elevbetaling. Dette har sammenhæng med lov om folke-

højskolers § 11, stk. 3, hvoraf det følger, at elever skal yde

elevbetaling for at kunne medregnes i årselevtallet i over-

ensstemmelse med § 8. Det er således et krav, at elever, der

er tilmeldt højskoleophold, skal yde elevbetaling til folke-

højskolen, førend eleven kan medregnes i folkehøjskolens

årselevtal og dermed udløse statstilskud.

I forbindelse med udbruddet af covid-19 i Danmark i

2020 har regeringen i første omgang kraftigt opfordret og

dernæst i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme

og andre overførbare sygdomme foranstaltet, at bl.a. også

folkehøjskolerne skal indstille deres undervisningsaktiviteter

og lukke ned som led i smittebekæmpelsen. Folkehøjskoler-

ne har imødekommet anbefalingen og efterlevet påbuddet.

Det foreslås, at kulturministeren for tilbud om kurser og

undervisning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har

været omfattet af foranstaltninger iværksat efter lov om for-

anstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-

domme, vil kunne fastsætte regler, som supplerer eller fravi-

ger bestemmelser i lov om folkehøjskoler og regler fastsat i

medfør heraf, herunder om beregning af statstilskud, elevbe-

taling, beregning af årselever m.v. Formålet med ændrings-

forslaget er at sikre, at kulturministeren har bemyndigelse til

at hjælpe højskolerne i forbindelse med covid-19.

Ad § 02

Den frie folkeoplysende virksomhed, herunder folkeoply-

sende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende for-

eningsarbejde, daghøjskoler og Folkeuniversitet har sit lov-

givningsmæssige ophæng i lov om støtte til folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsar-

bejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (herefter

benævnt folkeoplysningsloven). Efter folkeoplysningsloven

er det kommunalbestyrelsen, der i overensstemmelse med

lokale prioriteringer, ønsker og behov fastlægger rammerne

for ydelse af kommunale tilskud m.v. til den folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsar-

bejde og daghøjskoler, herunder fastsættelse af særlige til-

skud, deltagerbetaling, beregning af grundtilskud og supple-

rende grundtilskud, beløbsramme til debatskabende virk-

somhed m.v. Efter folkeoplysningsloven yder staten tilskud

til Folkeuniversitetsvirksomhed og fastsætter tilskuddets

størrelse. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskud og fordeling af tilskud m.v.

Folkeoplysningsloven indeholder ikke bestemmelser om

kommunale tilskud og statslige tilskud m.v., i forbindelse

med at de folkeoplysende tilbud og Folkeuniversitets tilbud

har lukket ned som led i smitteforebyggende foranstaltnin-

ger for at begrænse spredningen af covid-19.

Det foreslås, at kulturministeren for foreninger, der tilby-

der folkeoplysende voksenundervisning eller frivilligt folke-

oplysende foreningsarbejde, og for daghøjskoler og Folke-

universitetet i medfør af folkeoplysningsloven, hvis under-

visning, studiekreds, foredragsvirksomhed og debatskaben-

de aktiviteter er eller har været omfattet af foranstaltninger

iværksat efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og

andre overførbare sygdomme, kan fastsætte regler, som sup-

plerer eller fraviger bestemmelser i folkeoplysningsloven og

regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilskud. Formålet

med ændringsforslaget er at sikre, at kulturministeren har

bemyndigelse til at fravige folkeoplysningsloven i forbindel-

se med covid-19, for så vidt angår betingelser for kommu-

nernes ydelse af tilskud m.v. til den folkeoplysende voksen-

undervisning efter folkeoplysningsloven.

Til nr. 4

Lovforslaget tager sigte på at håndtere den situation, der

er opstået i foråret 2020 som følge af udbruddet af covid-19,

hvorfor det også foreslås, at lovforslaget ophæves automa-

tisk den 1. marts 2021, jf. § 10, stk. 3, i det fremsatte lovfor-

slag.

Det foreslås, at der i lovforslaget derudover indsættes en

revisionsbestemmelse, hvorefter børne- og undervisningsmi-

nisteren inden udgangen af november 2020 skal fremsætte

forslag til revision af loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det, der er anført i

betænkningen over lovforslag nr. L 133 – forslag til lov om

ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og an-

dre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til

at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapaci-

tetsmæssige ressourcer m.v.), hvor det fremgår, at sundheds-

og ældreministeren i november 2020 vil fremsætte forslag til

revision af om foranstaltninger mod smittesomme og andre

overførbare sygdomme.

Afsættet for lovrevisionen vil således være, i hvilket om-

fang det viser sig nødvendigt at revidere lov om foranstalt-

ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2020 og var til 1.

behandling den 17. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-

ningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-

les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med

fremsættelsen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 100 spørgsmål

til børne- og undervisningsministeren, 4 spørgsmål til fi-

nansministeren og 1 spørgsmål til social- og indenrigsmini-

steren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret med

undtagelse af spørgsmål nr. 106, som forventes besvaret in-

den 2. behandling.

Udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt

som bilag 1 til betænkningen.

Anders Kronborg (S)

fmd.

Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V)

Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Stén Knuth (V)

nfmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF)

Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, finansministeren og social- og inden-

rigsministeren og disses svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen

Spørgsmål og svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre

Børne- og undervisningsministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-94, 96-98 og104-106.

Finansministeren har besvaret spørgsmål nr. 95 og 99-101.

Social- og indenrigsministeren har besvaret spørgsmål nr. 102.

Spørgsmål 1:

”Det følger af udkast til lovforslag, at ’Endvidere indebærer lovforslaget, at der kan fastsættes regler om,

at prøvefrie privat- og friskoler skal give elever, der vil ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse,

en standpunktskarakter eller anden form for bedømmelse også selvom skolen er prøvefri’. Vil ministeren

oplyse, hvorfor dette er nødvendigt? ”

Svar:

Den besluttede lukning af skoler og institutioner

kan

betyde, at det ikke bliver muligt at gennemføre opta-

gelsesprøver og -samtaler til ungdomsuddannelserne som normalt. Det er vigtigt for regeringen, at ingen

elever hindres i deres videre uddannelse. For at sikre elever fra prøvefrie skoler mulighed for optagelse

kan

et alternativ til optagelsesprøve og -samtale derfor være at udstede regler om, at prøvefrie skoler skal

give eleverne en afsluttende standpunktskarakter. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning

herom. Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst

muligt. Den konkrete model vil afhænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil kun gen-

nemføre absolut nødvendige afvigelser fra de nuværende optagelsesbestemmelser. Jeg vil orientere Folke-

tingets partier og institutioner, hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 2:

”Det følger af udkast til lovforslag, at ’Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at børne- og

undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivnin-

gen er bestemmelser om standpunktskarakterer eller lignende, skal gives sådanne for elever, kursister el-

ler deltagere, som har været omfattet af foranstaltninger mod COVID-19. ’. Vil ministeren oplyse, hvor-

for dette er nødvendigt? ”

Svar:

Den besluttede lukning af skoler og institutioner

kan

betyde, at det ikke bliver muligt at gennemføre alle

prøver og eksamener. Det er vigtigt for regeringen, at ingen elever hindres i deres videre uddannelse. Det

kan fx på uddannelsen til hf-eksamen blive nødvendigt at afgive standspunktskarakterer, som kan ophøjes

til prøvekarakterer, for at disse elever kan få en eksamen, som kan anvendes til optagelse på videregående

uddannelser. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning herom. Der er udelukkende tale om at

tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt. Den konkrete model vil af-

hænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil kun gennemføre absolut nødvendige afvi-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

gelser fra de nuværende optagelsesbestemmelser. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner,

hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 3:

”Det følger af udkast til bekendtgørelse om lukning og nødpasning, at ’børn i målgruppen for et obligato-

risk tilbud om sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud, såfremt de har særlige behov, fortsat skal

modtage disse tilbud trods påbud om lukning af tilbuddet i øvrigt. Vil ministeren oplyse, om dette inde-

bærer, at de pågældende børn skal modtage det obligatoriske sprogstimuleringstilbud og møde op i det

obligatoriske læringstilbud selv på nuværende tidspunkt og set i lyset af COVID-19? ”

Svar:

Det er lederen af dagtilbuddet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne om undtagelse fra luk-

ning er opfyldte, herunder om et barn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter

dagtilbudsloven, har særlige behov og fortsat skal have tilbuddet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan be-

grænse eller ophæve lederens beslutning.

Det er kommunen, der er ansvarlig for at tilrettelægge tilbuddene under hensyn til kravene til hhv. indhol-

det i de obligatoriske tilbud samt reduktion af og forebyggelse af smitte i forhold til COVID-19. Tilbud-

det behøver således ikke at være placeret samme sted som normalt, hvis kommunen har vurderet, at andre

løsninger er mere hensigtsmæssige.

Spørgsmål 4:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor der er lagt op til, at loven skal gælde frem til 1. marts 2021, herunder

oplyse om ikke det er tilstrækkeligt, at loven kun gælder frem til 1. september 2020? ”

Svar:

Den automatiske ophævelse den 1. marts 2021 svarer til bestemmelsen herom i epidemiloven. Der kan

endvidere henvises til sundheds- og ældreministerens besvarelse af spørgsmål 2 til lovforslag nr. 133 –

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige

ressourcer m.v.), hvoraf det fremgår, at det er vigtigt, at epidemilovens bestemmelser kan anvendes i hele

COVID-19 udbuddet. Det fremgår videre, at der desværre er en sandsynlighed for, at COVID-19 kan

blusse op igen i efterår/vinter 2020. Det kan derudover tilføjes, at der også efter, at skoler og uddannelses-

institutioner er genåbnet kan blive behov for særforanstaltninger.

Spørgsmål 5:

”Set i lyset af, at den fortsatte betaling for ydelser (børnepasning), som forældrene ikke får, kan blive

vanskelig, vil ministeren da oplyse, om der kan tages højde for det i lovforslaget? ”

Svar:

Regeringen forventer, at den aktuelle krise som følge af COVID-19 vil have betydelige samfundsøkono-

miske konsekvenser og medføre offentlige merudgifter, herunder til at støtte dansk økonomi, danske løn-

modtagere og danske virksomheder.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Det er vigtigt at understrege, at dagtilbud og skoler stadig skal stå for nødpasning. Medarbejderne har

fortsat deres job, og som udgangspunkt sparer kommunerne ikke lønudgifter.

Regeringen har i den aktuelle situation og af hensyn til samfundsøkonomien valgt, at forældrene fortsat

skal betalt for dagtilbud.

Spørgsmål 6:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor man ikke skal rapportere fravær til kommunen, som man gør normalt, idet

der henvises til udkast til bekendtgørelse om nødundervisning? ”

Svar:

Med udkast til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse

og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 lægges der op til, at de almindelige regler om fravær fra

undervisningen tilpasses forholdene i perioden med nødundervisning. For folkeskolen kan der fx fastsæt-

tes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes. Det foreslåede vil ikke in-

debære, at der ændres på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervis-

ningen og at følge op over for elever med særligt behov herfor, herunder elever med faglige udfordringer,

eller hvor forholdene i hjemmet tilsiger det.

Elever skal deltage i nødundervisning som i enhver anden undervisning. Elever og kurister, der ikke del-

tager aktivt i tilbudt nødundervisning vil kunne blive anset for at have fravær. Skolen skal registrere ele-

vers, kursisters og deltageres manglende aktive deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at

deltage. Registreringen tilrettelægger skolen og institutionen selv.

Ifølge udkast til bekendtgørelse om nødundervisning skal skolen registrere elevernes manglende aktive

deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at deltage i.

Det er op til den enkelte skole at tilrettelægge fraværsregistreringen, idet der her tages hensyn til behovet

for, at eleverne, kursisterne og deltagerne under den ekstraordinære situation opfylder deres pligt til at

deltage aktivt i nødundervisningen, navnlig elever m.v., der i denne situation er særligt udsatte. Dette vil

medføre, at der vil være forskel på, hvordan den enkelte skole registrerer fravær i praksis. Det vurderes på

den baggrund og i lyset af de helt ekstraordinære omstændigheder ikke som hensigtsmæssigt, at kommu-

nen anvender denne registrering som grundlag for fx at træffe afgørelse om bortfald af børne- og unge-

ydelse.

Spørgsmål 7:

”Vil ministeren oplyse, om der kan gives mulighed for at etablere erstatningsundervisning, hvis f.eks. ka-

rantænen kommer til at vare kortere tid, idet det kan blive problematisk for eleverne ikke at modtage er-

statningsundervisning, jf. udkast til bekendtgørelse om nødundervisning? ”

Svar:

Der henvises til svar på spørgsmål 74 stillet af udvalget i brev af 17. marts 2020 efter ønske fra Mai Mer-

cado (KF).

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Spørgsmål 8:

”Vil ministeren oplyse, hvad der forstås ved ’praktisk orienteret undervisning’, som ifølge udkast til be-

kendtgørelse om nødundervisning godt kan gennemføres, og vil ministeren give nogle eksempler på, hvad

det er, som både er så nødvendigt og samtidigt sikkert at gennemføre i forhold til smitterisikoen? ”

Svar:

Det vil formentlig kun være i ganske særlige tilfælde, at institutionen eller skolen kan gennemføre prak-

tisk orienteret undervisning på uddannelsesstedet. Der vil typisk være tale om at tilgodese hensynet til

optagelse til videre uddannelse.

En gennemførelse af undervisningen på institutionen eller skolen forudsætter, at det kan ske inden for de

rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af retningslinjer om forebyggelse af risiko

for smittespredning, som måtte være fastsat af sundhedsmyndighederne.

Helt konkret kan der være tale om dele af et hold af elever, der i eksamensprojektet i teknikfag på htx får

mulighed for at udarbejde et produkt på skolens værksted. Der kan være en lærer tilstede, der på behørig

afstand kan vejlede eleverne i at udarbejde projekterne samt stå for sikkerheden i værkstedet. Et andet

eksempel kan være en elev, der i sin SRP får mulighed for at udarbejde et forsøg i skolens naturfagsloka-

le, hvor der er en lærer tilstede, der på afstand kan vejlede eleven i at håndtere udstyret korrekt og stå for

sikkerheden.

Spørgsmål 9:

”I udkast til lovforslag fra den 15 marts 2020 er der i bemærkningerne, punkt 3, side 16 en vurdering af

den særlige risiko for tab hos AMU udbyderne, da planlagte kurser er i særlig risiko for at måtte aflyses

under den midlertidige lukning. Med henvisning hertil lægges der op til at give bemyndigelse til at yde

særlige tilskud for kurser, der må aflyses. Vil ministeren oplyse, om det ikke vil være rimeligt at udvide

bemyndigelsen til at give særlige tilskud, såfremt efterspørgslen efter AMU kurser går drastisk ned i den

aktuelle situation i betragtning af, at aktiviteten på AMU centrene i høj grad består af kurser, der med kort

varsel efterspørges af arbejdsgivere m.fl.? ”

Svar:

Udgangspunktet er, at der skal tilbydes nødundervisning – også for AMU. Det bemærkes i den forbindel-

se, at en betydelig andel af AMU-aktiviteten består af teoretiske kurser, herunder teoretiske kurser med

øvelser.

Der vil dog være kurser, der ikke kan gennemføres. Derfor agter regeringen at kompensere udbyderne af

AMU ved, at de vil få udbetalt taxametertilskud for alt undervisning baseret på tilmeldinger pr. 13. marts

2020, også selvom kurserne må aflyses, fordi det ikke kan afholdes som nødundervisning.

Hjemlen til at yde særtilskud kan rumme mange af de forskellige behov, der måtte opstå. Det skal dog

understreges, at der endnu ikke er truffet beslutning om særtilskud. Der er alene tilvejebragt en hjemmel

hertil. Der vil skulle forelægges et aktstykke for Finansudvalget, såfremt hjemlen skal bringes i anvendel-

se.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Hertil kommer, at ministeriet allerede har en hjemmel til at yde økonomisk bistand med kort reaktionstid,

såfremt en uddannelsesinstitution kommer i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Spørgsmål 10:

”Vil ministeren oplyse hvilke målgrupper og skoletilbud, der som udgangspunkt er omfattet af undtagel-

sesbestemmelsen, idet der henvises til § 2 i bekendtgørelsesudkast om nødpasning, hvor det fremgår, at

’En lukning efter § 1 omfatter ikke 1) Børn og unge, hvis dette er begrundet i barnets eller den unges helt

særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjem-

met. ’? ”

Svar:

Efter bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter en lukning ikke børn og unge, hvis dette er be-

grundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, her-

under begrundet i forholdene i hjemmet.

Lukningen og dermed undtagelserne hertil omfatter således alle de tilbud mv., der fremgår af bekendtgø-

relsesudkastets § 1, stk. 1, dvs. private og offentlige dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og obliga-

toriske tilbud samt andre institutioner og pasningsordninger på Børne- og Undervisningsministeriets om-

råde.

Den beskrevne gruppe af børn og unge, som ikke vil være omfattet af en lukning, er de børn og unge, som

har helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i

hjemmet. Det kan fx være børn og unge med psykiske udfordringer eller handicap eller store sociale pro-

blemer i hjemmet, hvor det vil være til skade for barnet eller den unge, at de sendes hjem. En række børn

og unge, som ikke har omfattende sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder be-

grundet i forholdene i hjemmet, vil i stedet vil kunne tilbydes nødpasning.

Det er med andre ord ikke tilbuddets karakter men børnenes behov, der er afgørende for, hvorvidt de skal

tilbydes pasning. Det vil bero på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller unge, om de

er omfattet af den pågældende undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmål 11:

”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at elever indskrevet på FGU, STU, ASF-HF og lignende til-

bud modtager den nødvendige støtte til at videreføre deres uddannelsesforløb med den nødvendige mæng-

de kontakt til deres lærere, herunder oplyse, om de vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, jf. § 2 i

udkast til bekendtgørelse om nødpasning? ”

Svar:

Uddannelsesområderne FGU, STU og ASF-HF er ikke, ligesom TAMU er det, generelt undtaget fra luk-

ning. Elever på disse uddannelser vil dog kunne undtages for lukning, når dette er begrundet i deres socia-

le, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov. Elever, der undtages fra lukning, vil derfor skulle mod-

tage almindelig undervisning, og elever, der er omfattet af lukning, vil skulle tilbydes nødundervisning.

Det vil blive et krav, at nødundervisningen skal tilrettelægges med særligt fokus på elever med særlige

støttebehov, herunder STU-elever eller andre elever, hvis udvikling kræver en særlig støtte. Det fremgår

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

herunder af udkast til nødundervisningsbekendtgørelsen, at skolen gennem daglig kontakt skal sikre sig,

at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte

i hjemmet til undervisning.

Spørgsmål 12:

”Vil ministeren oplyse, om det er den enkelte uddannelsesinstitution, som selv træffer beslutning om,

hvorvidt de vil opkræve betaling eller ej (fortsat deltagerbetaling) for kurser, uddannelsesaktiviteter, kost-

skoler m.v., idet der henvises til pkt. 2.5.3, side 15 i udkast til lovforslag af den 15. marts 2020? ”

Svar:

Bestemmelsen og punktet, der henvises til, er siden udsendelsen af udkastet til lovforslaget blevet ændret.

I det fremsatte lovforslag fremgår det af pkt. 2.4.1 i bemærkningerne, at uddannelsesinstitutioner, der op-

kræver deltagerbetaling reguleret i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, skal opkræve delta-

gerbetaling efter de gældende love og bekendtgørelser på de enkelte områder.

Spørgsmål 13:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan folkeskolens afgangseksamen foreslås afholdt, hvis nedlukningen

pga. COVID-19 strækker sig helt frem til sommer? ”

Svar:

Med lovforslaget får børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om gennem-

førelse af prøver og eksamener for blandt andet folkeskolen. Det bliver i den forbindelse muligt at supple-

re eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler

fastsat i medfør heraf. Det gælder fx adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunk-

tet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og

om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne

henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringe-

re vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Det er på nuværende tidspunkt meldt ud, at folkeskolerne skal holdes lukkede i to uger fra den 16. marts

2020. Lukningen strækker sig derfor ikke på nuværende tidspunkt ind i perioden for afholdelse af folke-

skolens afgangsprøver. Skulle det ændre sig, vil Børne- og Undervisningsministeriet sikre en løsning, så

alle elever kan få deres eksamen og dermed grundlaget for videre uddannelse.

Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner, hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse

herom.

Spørgsmål 14:

”Vil ministeren redegøre for, om og hvordan tilbagebetalingen af forældrebetalingen foregik i forbindelse

med i forbindelse med lærerlockouten i 2013? ”

Svar:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Den lockout, der blev iværksat den 1. april 2013, omfattede ikke pædagoger, og skolernes skolefritidsord-

ninger havde derfor åbent som normalt. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der

skulle være sket tilbagebetaling af forældrebetalingen til skolefritidsordningerne efter lockouten i 2013.

For så vidt angår tilbagebetaling af forældrebetaling på fri- og privatskoler var det op til den enkelte sko-

les bestyrelse at tage stilling til eventuel reduceret betaling eller tilbagebetaling af forældrebetaling under

lockouten. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, om fri- og privatskolerne reducerede

eller tilbagebetalte forældrebetalingen i forbindelse med lockouten.

Det skal også bemærkes, at den situation, vi nu står i, af flere årsager ikke er sammenlignelig med en

lockoutsituation. I forbindelse med en lockout af eksempelvis det pædagogiske personale, skal der bl.a.

ikke udbetales løn til personalet. Dermed vil kommunernes udgifter til fx dagtilbud og skolefritidsordnin-

ger falde betragteligt. I forbindelse med nedlukningerne som følge af de foranstaltninger, der iværksættes

efter den netop vedtagne epidemilov, bliver personalet sendt hjem for at arbejde med løn, og nogle er fort-

sat på arbejde i dagtilbuddene for at varetage nødpasning. Dermed opretholdes en betydelig del af kom-

munernes udgifter til tilbuddene, og der er stadig tilbud der er åbne.

Spørgsmål 15:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen finder det rimeligt, at forældrene, også ud over de netop

to ugers udmeldte lukning af landets daginstitutioner, fortsat skal betale forældrebetaling for pasning,

uden de får noget retur for betalingen? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at familiernes økonomi mange ste-

der allerede er pressede pga. COVID-19-situationen, hvor nogle forældre mister deres arbejde, deres virk-

somhed går konkurs, eller de som selvstændige pludselig står uden et indtægtsgrundlag. ”

Svar:

Der henvises til svaret på L 140, spørgsmål 5.

Spørgsmål 16:

”Vil ministeren i detaljer redegøre for, hvordan ministeren definerer grænserne for, hvem der er berettiget

til nødpasning, herunder, ¬

a) hvordan det vurderes, om de pågældende børn har særlige behov, der kræver faglig pasning, sprogsti-

mulering såvel som andre elementer, der indgår i det obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn i udsatte

boligområder, ¬b) om der er forskel på børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i henholdsvis det

offentlige eller private, og om man betragter ikke-hjemsendte i den private sektor for værende (sam-

funds)kritisk-varetagende stillinger? ”

Svar:

Kommunerne vurderer, hvorvidt et barn har særlige behov, der kræver faglig pasning, sprogstimulering

såvel som andre elementer, der indgår i det obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn i udsatte boligom-

råder.

Det følger af §5 stk. 2 i bekendtgørelsen om lukning og nødpasning, at det er kommunerne som fastsætter

rammerne for nødpasningen, herunder for kriterier for udvælgelse af børn og unge, der tilbydes nødpas-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

ning. Det er således kommunerne, der lokalt og med udgangspunkt i de overordnede retningslinjer udar-

bejder de mere detaljerede kriterier for nødpasningen.

Det kan i øvrigt bemærkes, at de generelle forvaltningsmæssige regler gælder, hvorfor eksempelvis den

konkrete vurdering skal foretages individuelt.

Børne- og Undervisningsministeriet er i dialog med KL i forhold til den allerede etablerede nødpasning,

og hvordan kommunerne administrerer disse regler.

For hvad angår spørgsmål b) kan det slås fast, at der ikke skelnes til, om forældrene har beskæftigelse i

den private eller offentlige sektor. Der findes i begge sektorer jobfunktioner, som er samfundskritiske, li-

gesom der findes medarbejdere som arbejder i virksomhed, som ikke er lukket (fx en fødevarevirksom-

hed), som har brug for at få passet deres børn. Disse vil være omfattet af nødpasning, såfremt de ikke kan

finde anden pasning.

Spørgsmål 17:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at de grupper, som kommunerne samler børnene i i for-

bindelse med nødpasningen, ikke indebærer et større antal børn, som dermed risikerer at udgøre en smit-

terisiko, og vil ministeren endvidere redegøre for, hvordan pasningen organiseres, så den lever op til

Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at børn ”gerne må have legeaftaler, men skal udgå at samles mange

på et børneværelse”, og hvordan en stue i en vuggestue og/ eller børnehave adskiller sig fra et ”børnevæ-

relse”? ”

Svar:

Det er afgørende at kommunerne og de enkelte dagtilbud sikrer, at der tages alle forholdsregler mod smit-

tespredning. Et vigtigt element heri er, at der skal være god plads til børnene.

Der skal altid tages udgangspunkt i de nyeste og mest opdaterede anbefalinger fra Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed.

De foreløbige opgørelser foretaget af KL giver et samlet indtryk af, at der i de etablerede nødpasningsord-

ninger indtil videre er gode forudsætninger for at følge anbefalingerne og skabe trygge rammer for børne-

ne. Børne- og Undervisningsministeriet følger dette tæt.

Spørgsmål 18:

”Vil ministeren redegøre for, hvad det koster at tilbagebetale forældrene de penge, de har indbetalt i for-

ældrebetaling? Beløbet bedes både opgjort som et samlet beløb for forældrebetalingen samt med informa-

tion om, hvad de administrative byrder forbundet med tilbagebetalingen vil løbe op i”

Svar:

Forældrebetaling til SFO, klubtilbud og fritidshjem skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 11 mio.

kr. dagligt og 55 mio. kr. pr. uge.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

For de kommunale dagtilbud skønnes forældrebetalingen at udgøre 21 mio. kr. dagligt og 106 mio. kr. pr.

uge.

Herudover skønnes forældrebetalingen i private dagtilbudsinstitutioner at udgøre 2 mio. kr. dagligt og 11

mio. kr. pr. uge.

Udgiftsskønnene er baseret på nettoomkostningerne til forældrebetaling, hvor fripladser og søskendetil-

bud er fratrukket. Der er i alle tilfælde anvendt regnskabsoplysninger fra 2018. For dagtilbud er det forud-

sat, at forældrebetalingen skal deles med antal arbejdsdage i 2020. Det kan variere, da nogle kommuner

har betalingsfrie måneder, mens andre ikke har. Beregningen tager således ikke højde for kommuner, som

har besluttet at lukke alle dagtilbud i fx sommerferien.

For SFO, klubtilbud og fritidshjem er det forudsat, at forældrebetalingen skal deles med antal skoledage

årligt (200 dage årligt).

Sluttelig bemærkes, at forældrebetalingen til private daginstitutioner ikke fremgår af de kommunale regn-

skaber mv. Derfor forudsættes det, at udgifterne til dækning af forældrebetalingen i privatinstitutioner op-

justeres med ca. 10 pct., svarende til andelen af de budgetterede antal børn i privatinstitutioner.

Det bemærkes overordnet set, at udgiftsskønnene er behæftede med væsentlig usikkerhed. Den daglige

udgift ved tilbagebetaling til forældre skal således ses som et udtryk for størrelsesordenen på udgiften på

et sådant forslag og i mindre grad en konkret udgiftsvurdering.

De administrative byrder forbundet med tilbagebetalingen vil afhænge af den konkrete løsning, og kan

derfor ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 19:

”Vil ministeren redegøre for og oversende de refleksioner og/eller input m.v., som ministeren forventes at

have modtaget fra aktører på hhv. børne- og undervisningsområdet set i lyset af, at der ikke har været tid

til en ekstern høring af lovforslaget? ”

Svar:

Der er vedlagt et skema med en oversigt over bemærkninger fra organisationer på børne- og undervis-

ningsområdet.

Organisationerne fik udkastet søndag den 15. marts 2020. Der har ikke været tale om en formel høring,

hvorfor organisationernes tilbagemeldinger skal tages med det forbehold.

Skemaet kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/19/svar/1643444/2164828.pdf

Spørgsmål 20:

”Vil ministeren redegøre for, om § 8, stk. 2, jf. udkast af 15. marts 2020, også vil kunne finde anvendelse

for institutioner og skoler, der ikke sikrer nødundervisning af tilstrækkelig høj kvalitet? ”

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Svar:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8, stk. 1, i L 140, at børne- og undervisningsministeren

kan give en institution påbud bl.a.

”over for institutioner, der ikke gennemfører nødundervisning efter

den foreslåede § 2 eller kun gøre det i meget begrænset omfang, der ikke kan anses for begrundet i insti-

tutionernes forhold, herunder fx sygemeldte lærere. ”

Muligheden for tilskudssanktioner i § 8, stk. 2, gælder for tilfælde, hvor der er udstedt påbud efter § 8,

stk. 1. Tilskudssanktioner kan dermed anvendes over for institutioner, som ikke efterlever påbud om i vi-

dere omfang at gennemføres nødundervisning.

Spørgsmål 21:

”Vil ministeren redegøre for, hvem der fører tilsyn med kvaliteten af nødundervisningen? ”

Svar:

Der ændres med det fremsatte lovforslag ikke i de almindelige bestemmelser i lovgivningen om børne- og

undervisningsministerens tilsyn med skolernes og institutioners undervisning.

I perioden, hvor skoler og institutioner er lukket, er det ikke muligt at gennemføre fysiske tilsynsbesøg.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) forholder sig til alle konkrete henvendelser fra fx foræl-

dre eller lærere vedr. problemer med undervisningens kvalitet. Grundet lukningen af skoler og institutio-

ner vil det dog i denne periode udelukkende være muligt at gennemføre skriftlig tilsyn ved begrundet mis-

tanke.

I fremtidige tilsyn vil STUK naturligvis tage hensyn til den særlige situation, som tiltagene for at bekæm-

pe COVID-19 har skabt, og at det i en periode kun har været nødundervisning, som skolerne og institutio-

nerne har haft mulighed for at give elever, kursister m.m.

Spørgsmål 22:

"Vil ministeren redegøre for, hvor meget egenbetalingen/ forældrebetalingen er på hhv. de frie grundsko-

ler og på landets efterskoler? Tallene bedes opgjort på månedsbasis."

Svar:

Den estimerede egenbetaling/forældrebetaling på henholdsvis frie grundskoler og efterskoler er opgjort i

nedenstående tabel 1 og udgør tilsammen 364,9 mio. kr. per måned.

Forældrebetalingen på de frie grundskoler omfatter betaling for skoledelen, betaling for skolefritidsord-

ning (SFO) og opholdsbetaling for ophold på kostafdelinger.

Egenbetalingen/forældrebetalingen på både frie grundskoler og efterskoler er opgjort netto, dvs. eksklusiv

staten tilskud til nedsættelse af egenbetalingen – herunder tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for

skoledelen og skolefritidsordninger (SFO), samt opholdsbetaling på kostafdelinger til elever på frie

grundskoler og den statslige elevstøtte til efterskolelever. Opgørelsen er således et estimatet for, hvor me-

get der endeligt betales i egenbetaling/forældrebetaling, når statens tilskud i form af elevstøtten mv. er

fratrukket.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Tabel kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/22/svar/1643388/2164707.pdf

Spørgsmål 23:

”Vil ministeren redegøre for, om man er kvalificeret til nødpasning af børn, hvis man som forældrepar

eller eneforsørger begge varetager væsentlige/kritiske jobfunktioner i det private, hvor der ikke kan arbej-

des hjemmefra? ”

Svar:

Ja, det er man. Jeg henviser til mit svar på L 140, spørgsmål 16.

Spørgsmål 24:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke som L 133 har en revisionsbestemmelse i NOV I,

når lovforslaget ellers henviser til L 133 som begrundelse for den fastsatte solnedgangsklausul? ”

Svar:

Som oplyst på samråd i Børne- og Undervisningsudvalget i dag vil jeg i november 2020 fremsætte forslag

til revision af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og

afhjælpning i forbindelse med COVID-19, såfremt det viser sig nødvendigt at revidere lov om foranstalt-

ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. det af sundheds- og ældreministeren fremsat-

te lovforslag nr. L 133.

Spørgsmål 25:

”Vil ministeren redegøre for begrebet ”nødundervisning” i relation til elevernes normale ret til at få erstat-

ningsundervisning, herunder hvordan den enkelte elev er stillet, såfremt nødundervisningen ikke har haft

et omfang, der lever op til folkeskolelovens krav? ”

Svar:

Nødundervisningen erstatter den normale undervisning og skal være i overensstemmelse med uddannel-

sens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Nødundervisningen kan

blandt andet omfatte fjernundervisning og virtuel undervisning.

Regeringen anerkender, at der er tale om en helt ekstraordinær situation, og det forventes derfor ikke, at

skolerne kan indfri samme ambitionsniveau til nødundervisningen som der er til den almindelige under-

visning.

Kommuner og uddannelsesinstitutioner pålægges som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning,

da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. I de tilfælde, hvor nødundervisning

ikke kan gennemføres svarende til det ellers forudsatte timetal i folkeskolen, vil Børne- og Undervis-

ningsministeriet med lovforslaget have beføjelse til at nedregulere minimumstimetallet for den givne fag-

række. Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle

vurdere, om der i helt særlige tilfælde/for særlige målgrupper vil være behov for at give erstatningsunder-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

visning, jf. folkeskolelovens § 3 a. Dette forudsættes i givet fald at ske inden for kommunernes eksister-

ende rammer.

Spørgsmål 26:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget skal forstås fsva. betaling til frie grundskoler, eftersko-

ler samt andre taxameterstyrede skoler, der jo ikke med nedlukningen af deres aktivitet fortsat vil kunne

dokumentere samme aktivitetsniveau? ”

Svar:

Institutionerne vil modtage statslige tilskud som normalt i den periode, hvor de ikke må modtage børn,

elever, kursister eller deltagere, hvis de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt.

Med bemyndigelserne i den foreslåede § 6, stk. 3 etableres hjemmel til, at børne- og undervisningsmini-

steren nærmere kan fastlægge, hvilken eksisterende hjemler der skal fraviges eller suppleres for at sikre

dette, og der vil blive udarbejdet vejledning til, hvordan skolerne og institutionerne skal opgøre deres ak-

tivitet.

Spørgsmål 27:

”I relation til nedlukningen som følge af L 133 vil ministeren da redegøre for, hvordan AMU-centrene vil

blive kompenseret? Dette, da såvel IDV, som de løbende AMU-hold, ikke længere fyldes op og skolerne

jo dermed både taber indtægter fra private hold samt fra den løbende AMU-aktivitet, og derfor, modsat

andre institutioner, vil stå helt uden indtægt, da der ikke på samme måde er tale om et fast elevtaxameter.

”

Svar:

AMU-centrene og de øvrige AMU-udbydere skal ligesom den resterende undervisningssektor, så vidt

overhovedet muligt, tilbyde nødundervisning i nedlukningsperioden, fx via teoretisk undervisning som

fjernundervisning og hjemmeopgaver. Det bemærkes hertil, at en betydelig andel af AMU-aktiviteten be-

står af teoretiske kurser, herunder teoretiske kurser med øvelser. AMU afholdt som nødundervisning vil

udløse fuldt taxametertilskud.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at afholde AMU som nødundervisning, vil regeringen kompensere

AMU-udbyderne ved at udbetale taxametertilskud for den aktivitet, som var planlagt til at skulle afholdes

i de to uger – også selv om den aflyses, fordi det ikke kan afholdes som nødundervisning. Tilskudsgrund-

laget vil være antallet af tilmeldte kursister pr. 13. marts 2020.

Der er ikke planlagt særskilte initiativer for så vidt angår AMU-udbydernes indtægtsdækkede virksomhed

(IDV). IDV-aktivitet er ikke offentligt finansierede undervisningsaktiviteter og foregår på rene markeds-

vilkår.

Spørgsmål 28:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det netop er ved 9 år, at aldersgrænsen for nødpasning er sat? ”

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Svar:

Aldersgrænsen for nødpasning er sat ved 9 år, da det er den typiske alder for elever, der går på det sidste

klassetrin i indskolingen (3. klasse) og som derfor typisk vil blive passet i en skolefritidsordning.

Nødpasning begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder forhold i

hjemmet, gælder også for børn og unge over 9 år.

Spørgsmål 29:

Vil ministeren redegøre for, hvad tilskuddene til hhv. frie grundskoler, efterskoler, gymnasier (fordelt på

STX, HTX og HHX), erhvervsskoler (herunder EUX), frie fagskoler, AMU m.v. vil beløbe sig i for de

kommende to uger, jf. § 6 i det fremsendte lovudkast af 15. marts 2020?

Svar:

Det samlede tilskud til to ugers undervisning på tværs af de forskellige uddannelsesområder fremgår af

tabel 1 nedenfor. Grundtilskud mv. indgår ikke. Der er taget udgangspunkt i, at et år har i alt 40 undervis-

ningsuger. Det skal understreges, at der er tale om et

beregningsteknisk skøn

baseret på bevillinger og

aktivitetsprognoser på finansloven for 2020. Det endelige tilskud vil afhænge af den faktiske aktivitet.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at regeringen vil sikre, at institutionerne kan modtage statstilskud som

normalt i perioden berørt af de midlertidige foranstaltninger.

Spørgsmål 30:

”Vil ministeren garantere, at ministeren ikke vil anvende § 6, stk. 2 og stk. 3 til at fastsætte tilskud, der er

lavere end det, institutionerne får udbetalt i dag, og hvis nej, vil ministeren da begrunde dette? ”

Svar:

Bemyndigelserne i den foreslåede § 6, stk. 3 har til hensigt at sikre, at institutionerne får statstilskud som

normalt for perioden med nødundervisning. Institutionerne vil som udgangspunkt modtage de ordinære

statslige tilskud også i den periode, hvor de ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere, hvis

de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt.

Der kan som følge af de omlægninger, der sker som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at be-

grænse spredningen af COVID-19, være tilskudsbetingelser m.v. i lovgivningen, der må afviges eller sup-

peres for, at de ikke skal betyde, at institutionerne ikke opfylder tilskudsbetingelserne.

Spørgsmål 31:

Vil ministeren redegøre for, hvad der med § 7 i lovudkastet af 15. marts 2020 vil blive opkrævet af samlet

betaling fra forældrene eller kursisterne på de forskellige typer af institutioner?

Svar:

Bestemmelsen der henvises til er siden udsendelsen af udkast til lovforslaget blev ændret. I det fremsatte

lovforslag fremgår det, at uddannelsesinstitutioner, der opkræver deltagerbetaling reguleret i Børne- og

Undervisningsministeriets lovgivning, skal opkræve deltagerbetaling efter de gældende love og bekendt-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

gørelser på de enkelte områder. Det gælder en række tilbud inden for voksen- og efteruddannelsesområ-

det, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, anden erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, almen vok-

senuddannelse og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Hertil kommer deltagerbetaling

forbundet med ophold på kostafdelinger under ungdoms- og voksenuddannelser.

Tabel 1 viser et

beregningsteknisk

skøn for den forventede deltagerbetaling i uge 12 og 13 i 2020. Det

bemærkes, at skønnet er hæftet med usikkerhed. Fsva. beregningen af deltagerbetalingen på avu og hf-

enkeltfag er der taget udgangspunkt i prognosen for det samlede antal påbegyndte kurser i 1. kvartal

2020. Det er antaget, at deltagerbetalingen fordeles jævnt på tværs af uger. I praksis betaler kursister dog

typisk for kurset i forbindelse med tilmeldingen. Derfor vil de fleste kursister på dette tidspunkt allerede

have betalt for de kurser, de er i gang med.

Det har ikke været muligt at beregne et skøn for deltagerbetalingen til kostafdelinger tilknyttet de almene

gymnasier, da gymnasierne selv fastsætter deltagerbetalingen.

Tabel kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/31/svar/1643387/2164705.pdf

Spørgsmål 32:

”Vil ministeren uddybe de overvejelser, ministeriet har lagt til grund for på hjemmesiden at oplyse, at for

en ”yderligere håndsrækning til skolerne, arbejdes der på at kunne udskyde fristen for årsrapporterne, som

organisationerne har bedt om”, og vil ministeren endvidere oplyse, hvori lovudkast og/eller udkast til be-

kendtgørelser fra 15. marts 2020 dette konkret oplyses? ”

Svar:

Fristen for årsrapporterne skydes fra den 8. april til den 22. april 2020 for institutioner for forberedende

grunduddannelser, almene gymnasier, institutioner for erhvervsrettede uddannelser og voksenuddannel-

sescentre. Fristen for årsrapporterne skydes fra den 30. april til 14. maj for frie grundskoler, efterskoler,

frie fagskoler og private gymnasier.

Til grund for udskydelse af frist for indsendelse af årsrapporter ligger de tilkendegivelser, som lederfor-

eninger har givet i dialogen om håndtering af COVID-19. Herunder lægges navnlig udfordringer vedr.

afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i forbindelse med den midlertidige lukning af sko-

lerne og institutionerne til grund.

Udskydelsen af fristen kræver ikke lovændring og er derfor ikke medtaget i lovudkast og bekendtgørelse.

Spørgsmål 33:

”Er ministeren villig til at finde en kompensationsmulighed til efterskoler, så forældre, hvis børn er hjem-

me fra efterskole grundet COVID-19, ikke skal betale ’dobbelt’ for barnets kost og logi derhjemme også?

”

Svar:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Deltagerbetaling for undervisning og kostophold på efterskoler er et privatretligt anliggende mellem sko-

len og eleven eller elevens forældre. Ud over en minimumsbetaling per uge, er der ikke yderligere krav i

Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning. Efterskolerne kan vælge at nedsætte deltagerbetalingen

modsvarende eventuelle mindreudgifter til fx kost.

Såfremt eleverne fortsat er tilmeldt skolen, og der ydes forældrebetaling svarende til mindstekravet, fort-

sætter det statslige taxametertilskud til skolen.

Spørgsmål 34:

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes den opsøgende indsats, nævnt i § 1, stk. 3, i lovudkast fra den 15.

marts 2020 kommer til at ske mhp. at sikre, at barnet deltager i nødpasning? ”

Svar:

Der er ikke fastsat formkrav for den opsøgende indsats. Det er en kommunal vurdering.

Formålet med den opsøgende indsats er, at kommunen skal sikre, at forældre eller den der har ansvaret for

barnet, er opmærksomme på, at barnet eller den unge med særlige pædagogiske, sociale eller behand-

lingsmæssige problemer fortsat kommer i tilbuddet eller i nødpasningen.

Spørgsmål 35:

”Vil ministeren redegøre for i hvilke tilfælde, ministeren kan yde særlige tilskud til private og offentlige

skoler og hvorfra tilskudsmidlerne finansieres, jf. § 6 i lovudkast fra den 15. marts 2020? ”

Svar:

Hjelmen sikrer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, så alle institutioner

opretholder deres statstilskud som normalt for perioden berørt af de midlertidige foranstaltninger, jf. svar

på spørgsmål 26 og 30.

Hjemlen i § 6 i L140 giver derudover mulighed for at yde særtilskud, såfremt der vurderes behov herfor.

Det skal dog understreges, at der alene tilvejebringes hjemmel hertil. Der vil skulle forelægges et aktstyk-

ke for Finansudvalget, såfremt hjemlen skal bringes i anvendelse. Der er således ikke truffet beslutning

om særtilskud eller evt. finansiering heraf.

Spørgsmål 36:

”Vil ministeren uddybe, hvordan vejledningsområdet skal håndteres i praksis både over for elever, skoler,

institutioner og kommunalbestyrelser? ”

Svar:

Størstedelen af den vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, som kommunalbestyrelsen har

ansvar for, at der gives, og som varetages af den kommunale ungeindsats, vil fortsat skulle gives. For ele-

ver i grundskolens 7.-9. klasse og for elever, der går i 10. klasse, vil vejledning skulle gives online, via

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

telefon el.lign. Det samme gør sig gældende for unge under 25 år, som efter gældende regler har krav på

at modtage vejledning.

Det følger allerede af gældende regler, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den nationale virtuelle

vejledningsportal, www.uddannelsesguiden.dk, og den nationale vejledningsenhed, som tilbyder person-

lig vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer (eVejledning), skal anvendes i

vejledningen. Kommunalbestyrelsens ungeindsats forventes i den nuværende situation med COVID-19 i

endnu højere grad end hidtil at skulle gøre brug af Uddannelsesguiden og eVejledning i vejledningen af

de unge.

Der kan være tilfælde, hvor kommunerne ikke har praktisk mulighed for at gennemføre alle vejlednings-

møder, heller ikke virtuelt. Det kan fx være de møder, hvor ungdomsuddannelsesinstitutioner skal under-

rette grundskoler, FGU-institutioner og 10. klasse om overgangen til ungdomsuddannelserne. Det fremgår

af bemærkningerne til Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til fore-

byggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, at kravet om, at disse møder skal afholdes, skal

kunne fraviges.

Spørgsmål 37:

”Vil ministeren sikre, at Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer holdes orienteret, når ministeren

fastsætter nærmere regler om gennemførelse af nødundervisning? ”

Svar:

Børne- og Undervisningsudvalget vil få tilsendt den bekendtgørelse om nødundervisning, der forventes

udstedt en af de nærmeste dage. Tilsvarende vil ordførerne blive orienteret, hvis jeg på et senere tidspunkt

vil fastsætte yderligere regler om gennemførelse af nødundervisning.

Spørgsmål 38:

”Hvad vil ministeren vil gøre for at fjerne de barrierer, der er i AMU-systemet, hvor fjernundervisningen

maksimalt må udgøre 75 pct. mod 25 pct. tilstedeværelsestimer, såfremt man skal benytte sig af VEU-

godtgørelsen, og vil ministeren oplyse, hvad der sker, hvis alle skoler benytter sig af en dispensation

grundet COVID-19-situationen, idet der henvises til, at der i trepartsaftalen er en dispensation på 100 pct.

af godtgørelsen, hvis prøven i kurset også kan tages online? ”

Svar:

Det følger af § 9 i udkastet til bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområ-

det, at AMU-kursister kan få VEU-godtgørelse til nødundervisning. § 6 i samme bekendtgørelsesudkast

vil sikre, at de almindelige krav for eksempel om 25% tilstedeværelse og online prøveafholdelse ikke må

være til hinder for nødundervisningen.

Nødundervisning i AMU vil kunne foregå enten som almindelig fjernundervisning (dvs. typisk via web-

cam eller digitale læringsplatforme) eller omfatte hjemmeopgaver, med mindre der er tale om et certifi-

katområde, hvor andre myndigheder har reguleret undervisnings- og prøveafholdelse. Hjemmeopgaven

vil kunne omfatte fx tekster, film og øvelser i et omfang, der matcher kursets normerede varighed.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Hjemmeopgaver er normalt ikke en mulighed i AMU, men netop for at fjerne nogle af de barrierer, der

kan være ved anvendelsen af fjernundervisningen, er det intentionen at gøre det muligt i nødundervisnin-

gen. Nødundervisningen vil omfatte både uddannelser med en centralt godkendt prøve og uddannelser

uden en centralt godkendt prøve, og udbetalingen af VEU-godtgørelse for undervisningen vil kunne finde

sted, uanset om der afholdes prøve eller ej.

Spørgsmål 39:

”Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning lovforslaget har for svendeprøver, idet elever på er-

hvervsskoler, inden svendeprøven, er ansat i virksomheder på elevløn, og hvis de ikke kommer til svende-

prøve, vil de således forblive på elevløn, og vil ministeren oplyse, om der kan opstå et erstatningskrav

med tilbagevirkende kraft i denne sammenhæng? ”

Svar:

Med lovforlagets § 3, stk. 2 bemyndiges børne- og undervisningsministeren til at kunne fravige bestem-

melser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om

udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder svendeprøver.

Det er intentionen, at det med bemyndigelsen i videst muligt omfang skal sikres, at de berørte elever ikke

forsinkes i deres overgang til almindelig lønnet beskæftigelse som færdiguddannede eller til videre ud-

dannelse som følge af, at afholdelsen af prøver må udskydes eller begrænses.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer erhvervsskolerne til at finde løsninger, så de afsluttende

prøver, herunder svendeprøver, kan afholdes i videst muligt omfang. Det kræver, at enkelte medarbejdere

kan være på skolen i forbindelse med afviklingen af prøven. Forudsætningen er, at det kan ske inden for

de rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retnings-

linjer om forebyggelse af risiko for smittespredning.

Det er intentionen at fastsætte nærmere regler for håndtering af de tilfælde, hvor den afsluttende prøve må

udskydes. Der vil, efter at L140 er vedtaget, blive udstedt en bekendtgørelse med de nærmere regler. Der

kan fx blive tale om, at virksomheden og eleven aftaler, at uddannelsesaftalen forlænges, til prøven er

afholdt. Det kan fx også være løsning, hvor et enigt fagligt udvalg for en given uddannelse kan beslutte, at

institutionens vurdering af, at eleven på den givne erhvervsuddannelse kan bestå den afsluttende prøve,

eller institutionens indstilling af eleven på den give erhvervsuddannelse til svendeprøve, udgør en aflagt

prøve.

Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt,

og reglerne vil skulle udstedes i en bekendtgørelse. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner,

når bekendtgørelsen udstedes.

Der kan ikke opstå erstatningskrav som følge af sagligt begrundede beslutninger om at afholdelse af prø-

ver må udskydes eller begrænses som følge af foranstaltninger mod COVID 19.

Spørgsmål 40:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

”Vil ministeren oplyse, hvordan erhvervsskolerne skal tilrettelægge fjernundervisning, idet nogle, særligt

små erhvervsskoler, ikke har råd til at stille IT-udstyr til rådighed for eleverne i denne midlertidige luk-

ning? ”

Svar:

Det er hensigten, at fjernundervisningen gennemføres med brug af udstyr, som erhvervsskoler og elever

råder over i forvejen.

Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet, at

skoler kan tilrettelægge nødundervisningen, så den omfatter fjernundervisning og virtuel undervisning,

herunder egen læring i hjemmet efter anvisning fra underviser ved brug af bøger og andre relevante un-

dervisningsmidler.

På emu.dk er en række vejledninger, didaktiske råd og redskaber til, hvordan undervisere på erhvervsud-

dannelserne kan forberede og gennemføre forskellige typer af fjernundervisning alt efter undervisers og

elevers behov i den enkelte situation.

Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1. Nødundervisning:

"Efter

forslaget vil skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. ikke i regi af den foreslåede nødundervisning kunne

stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisnings-

midler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning.

Det vil eksempelvis betyde, at krav om gratis undervisningsmidler vil være opretholdt. Tilsvarende be-

løbsgrænse med hensyn til betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsud-

dannelserne finder uændret anvendelse."

Spørgsmål 41:

”Vil ministeren oplyse, hvordan ministeriet forestiller sig, at erhvervsskolerne skal gennemføre nødunder-

visning på områder, der er praksisfaglige og indbefatter arbejde i fx værksteder med større maskiner etc.?

”

Svar:

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang skal tilbyde

nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den

pågældende aktivitet. Det fremgår herudover af lovforslagets § 2, stk. 2, at børne- og undervisningsmini-

steren kan fastsætte regler om nødundervisning.

Pligten til at give nødundervisning vil ikke omfatter praktisk orienteret undervisning i fag eller aktiviteter,

hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskelig-

heder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstedeværelse af underviser og elever, kursister eller

deltagere. Institutionen eller skolen udskyder i nødvendigt omfang allerede planlagt praktisk orienteret

undervisning, så den gennemføres, når pligten til at give nødundervisning er ophørt.

Spørgsmål 42:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt arbejdsgiverne vil modtage refusion fra AUB, selv om eleverne er

sendt hjem fra undervisningen på erhvervsskolerne? ”

Svar:

Eleven, der er hjemsendt fra skoleophold, vil modtage nødundervisning i videst muligt omfang, og der

udbetales derfor fortsat lønrefusion til virksomhederne fra AUB. Fortsat lønrefusion forudsætter, at ele-

ven under skolelukningen ikke i stedet tager på arbejde for virksomheden

Spørgsmål 43:

”Vil ministeren redegøre for forholdene for EUX-elever under denne midlertidige nedlukning, idet der

tænkes på, at når en EUX-elev er på skole modtager eleven lønrefusion, men grundet nedlukningen er

EUX-elever sendt tilbage til virksomheder med dags varsel, og vil ministeren endvidere oplyse, om refu-

sionen vil fortsætte i de 14 dage, da der jo ikke er noget at lave i virksomhederne? ”

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, er det intentionen i videst muligt omfang at tilbyde nødundervisning i

situationer, hvor elever ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Det fremgår af udkast til be-

kendtgørelse, at skolen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov.

Hvis elev, virksomhed og skole aftaler ændringer i elevens uddannelsesforløb, så eleven overgår til at væ-

re i praktik i virksomheden, følger det af gældende regler om tilskud og refusion, at virksomheden ophø-

rer med at få lønrefusion, så længe praktikopholdet varer.

Spørgsmål 44:

”Vil ministeren redegøre for, om AUB-tilskudsmodtagere vil opleve ændringer i ydelserne som følge af

COVID-19, og vil ministeren endvidere eksemplificere, hvordan en situation som i lovudkastet af 15.

marts 2020 pkt. 2.4.2 skal forstås, når der står; ”hvor der kan vise sig behov for nødvendige tilpasninger

med kort varsel”? ”

Svar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at AUB-tilskudsmodtagerne ikke oplever ændringer i deres ydelser

alene som følge af COVID-19. Bemyndigelsen skal derfor sikre, at der ikke er regler, ydelsesbetingelser

mv., der ikke vil kunne efterleves i perioden med nødundervisning, hvorfor ydelsen ud fra en juridisk be-

tragtning ikke kan udbetales.

Et eksempel er skolepraktikydelse, der udbetales af erhvervsskoler til eleverne, hvorefter erhvervsskoler-

ne får deres udgifter refunderet af AUB. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at nødundervisningens

karakter hverken får betydning for udbetalingen af skolepraktikydelse til den enkelte elev eller for AUB’s

refusion af erhvervsskolernes udgifter til skolepraktikydelse.

Såfremt nødundervisningen viser sig at skabe et behov for nødvendig tilpasning af tilskudsreglerne, vil de

nødvendige regeltilpasninger kunne gennemføres hurtigt uden fremsættelse af fornyet lovforslag for Fol-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

ketinget. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning om regeltilpasninger. Der er udelukkende

tale om at tilvejebringe en hjemmel.

Spørgsmål 45:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan elever i praktik er stillet, hvis arbejdsgiveren går konkurs eller dør

som følge af COVID-19, jf § 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag? ”

Svar:

De gældende regler, jf. § 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finder fortsat anvendelse. Her-

af følger bl.a., at AUB ved arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald vil dække AUB-

elevers krav på refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den

periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Spørgsmål 46:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor loven ikke sikrer, at forældre, der har valgt pasning i en privat pas-

ningsordning, har ret til tilskud til pasning, selvom den private pasningsordning skal følge regeringens

påbud om at holde lukket og kun tilbyde nødpasning? ”

Svar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at: ”Lovforslaget vedrører ikke private aktører, som

driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Op-

krævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fort-

sat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længe der er børn optaget, også selvom børnene

midlertidigt er hjemsendt.

Spørgsmål 47:

”Vil ministeren redegøre for, om, og i givet fald hvor, der er indsat en hjemmel i lov om midlertidige

foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med

COVID-19 for de private pasningsordninger til at opkræve forældrebetaling i denne situation, hvor de pri-

vate pasningsordninger midlertidigt skal holde lukket pga. risikoen for spredning af COVID-19, og i fald,

at der ikke er indsat en hjemmel, vil ministeren da begrunde hvorfor? ”

Svar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at:

”Forslaget vedrører forslaget i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fri-

tidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse

tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter rele-

vant lovgivning, så længer der er børn optaget. ”

Spørgsmål 48:

”Mener ministeren, det er rimeligt, at lovudkastet giver efterskoler hjemmel til ikke bare at opkræve for-

ældrebetaling, men også betaling for kost? ”

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Svar:

Deltagerbetaling for undervisning og kostophold på efterskoler er et privatretligt anliggende mellem sko-

len og eleven eller elevens forældre. Ud over en fastsat minimumsbetaling per uge, er deltagerbetaling

ikke fastsat i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivningen. Det er således op til efterskolen at afgø-

re, om der opkræves deltagerbetaling for kost.

Spørgsmål 49:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor nedlukningen pga covid-19 ifølge udkast til bekendtgørelse ikke om-

fatter TAMU?

Svar:

Målgruppen for TAMU er elever med betydelige personlige og sociale udfordringer. Det er unge med

brug for vedvarende støtte, og en længere periode med nødundervisning kan være en særlig udfordring

for denne gruppe. Det er baggrunden for, at TAMU ikke er omfattet af nedlukningen pga. COVID-19.

Spørgsmål 50:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange elever fra hhv. Færøerne og Grønland, som har forældre, der

bor i udlandet, der forventes fortsat at skulle opholde sig på en efterskole, skolehjem eller anden form for

kostskole, jf. § 2, stk. 3, i udkast til bekendtgørelse, og vil ministeren oplyse, hvordan skolerne rent prak-

tisk skal håndtere det? ”

Svar:

Der findes ikke opgørelser over antallet af elever fra Færøerne og Grønland, som vil blive på deres kost-

tilbud i Danmark.

Fsva. efterskoler oplyser Efterskoleforeningen, at 82 efterskoler pt. har elever fra Grønland, og at Selvsty-

ret har registreret 233 elever. Efterskoleforeningen forventer dog, at der er et skyggetal, som dækker over

elever, hvis forældre selv betaler. Disse indgår ikke i Selvstyrets tal.

Efterskoleforeningen oplyser, at 60 grønlandske elever allerede er rejst hjem. Man forventer, at tallet sti-

ger til ca. 100 næste uge.

Skolerne har som udgangspunkt ansvaret for, at der findes en god løsning for de færøske og grønlandske

elever, som må blive på skolerne. Det må afklares lokalt, om eleven kan blive på skolen, være hos anden

familie i Danmark eller hos en kontaktfamilie. Skolerne skal tage kontakt til sundhedsmyndighederne om

sundhedsfaglige spørgsmål om smittebegrænsning m.v.

Spørgsmål 51:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan begrebet ”kan”, skal forstås, jf. § 3, stk. 2, i udkast til bekendtgørel-

se fra den 15. marts 2020? ”

Svar:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

§ 3, stk. 2, i

udkast

til bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpas-

ning i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID‐19, fastsætter, at ”Private

dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler kan etablere nødpasning. § 4 og §

5, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse. ”

Bestemmelsen indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, der har forsyningspligten og forsyningsansvaret

for nødpasningsordninger. Private tilbud kan dog af egen drift etablere nødpasning.

Bestemmelsen findes i § 4, stk. 2, i den endelige bekendtgørelse fra sundheds- og ældreministeren, ”Be-

kendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner mv. og om nødpasning i forbindelse med fore-

byggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19”.

Spørgsmål 52:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan § 5, stk. 2, i udkast til lovforslag og udkast til bekendtgørelse fra

den 15. marts 2020 skal forstås? ”

Svar:

§ 5, stk. 2, i udkast til bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpas-

ning i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID‐19, fastsætter, at ”Tilbud

under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven skal

inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for nødpasning efter § 4 stå til rådighed for nød-

pasning af børn indskrevet i eget tilbud samt børn fra andre tilbud, hvis kommunen vurderer det nødven-

digt. Private tilbud efter dagtilbudsloven står til rådighed for nødpasning af børn, der er optaget i disse

tilbud. ”

Bestemmelsen fastsætter, at det er kommunernes overordnede ansvar at sikre den nødvendige nødpas-

ningskapacitet. Bestemmelsen sidste punktum fastsætter, at de private nødpasningsordninger indgår i den

kommunale forsyningspligt, dog kun i den udstrækning dette er nødvendigt og kun for så vidt angår børn,

der er optaget i disse tilbud.

Spørgsmål 53:

”Vil ministeren oplyse, hvordan tilsynet konkret skal varetages i hjemmet, og hvordan det sikres, at flest

muligt i videst omfang får “sikret deres fortsatte læring”, jf. side 4 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det betyder, at elevens lærer eller støtteperson skal være særlige opmærksomme på at være i kontakt med

disse elever enten digitalt eller telefonisk. Der kan fx aftales, at der er en løbende kontakt via telefon om,

hvordan det går, om eleven har fået registreret dagens aktiviteter, og hvordan det går med de daglige akti-

viteter og opgaver.

Spørgsmål 54:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

”Vil ministeren oplyse, hvordan der følges op på udsatte elever og elever med særlige behov, og hvad der

ligger i udtrykket “særdeleshed”, herunder om det er defineret, hvilken forventning der knytter sig til de

grupper, jf. side 4 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Udsatte elever og elever med særlige behov er de mest udsatte elevgrupper i forhold til nødundervisning.

Det er derfor særligt påkrævet, at kommuner og skoler er opmærksomme på disse grupper og evt. inddra-

ger pædagogisk psykologisk rådgivning i forhold til nødundervisningen. Mange af eleverne vil gå i spe-

cialskoler og specialklasser, og her skal der være opmærksomhed på de særlige forhold, der har betydning

for de enkelte elever. Fx hvordan de kan overføre praksis fra den sædvanlige skoledag til nødundervisnin-

gen.

Spørgsmål 55:

”Vil ministeren oplyse, hvad kontakten mellem skoler og elever består i, om der bliver en ensartet opfølg-

ning, og hvordan man sikrer, at der ikke er for store forskelle på tværs af landet, jf. side 4 i lovudkast af

15. marts 2020? ”

Svar:

Som med den almindelige undervisning vil det være de enkelte skoler og institutioner, der har ansvaret

for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktivite-

ten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Skolerne eller institutionerne skal tilrettelægge nødunder-

visningen efter den enkelte elevs, kursists mv. behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i denne

ekstraordinære situation.

Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved beslutningen om skolelukninger og

nødundervisning mindskes mest muligt. Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal derfor gennem daglig

kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den

nødvendige støtte i hjemmet.

For så vidt angår folkeskolerne skal skolelederen vurdere, om en eller flere elever undtagelsesvist har be-

hov for at få supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter skolelukningen og nødundervisnin-

gen er ophørt.

Spørgsmål 56:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange forældre der vurderes at blive opkrævet forældrebetaling, herunder

hvor mange, der vil være omfattet, men som i forvejen er omfattet af fripladstilskud, jf. side 5 i lovudkast

af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det vil fortsat være muligt for kommunerne at opkræve forældrebetaling for de børn, som er indskrevet i

tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven, herunder klubtilbud og fritidshjem, og sko-

lefritidsordninger efter folkeskoleloven, mens tilbuddene mv. er lukket pga. COVID-19.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Ifølge Danmarks Statistik var der ca. 225.000 fuldtidsindskrevne børn i de kommunale- og selvejende

daginstitutioner, og der var ca. 32.000 fuldtidsindskrevne børn i dagpleje. Herudover var der ca. 204.000

indskrevne børn i SFO, ca. 56.000 i klubtilbud og ca. 18.000 i fritidshjem.

Forslaget vedrører i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt

private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et pri-

vatretligt anliggende.

Spørgsmål 57:

”Vil ministeren oplyse, hvordan en overgangsordning til almindelig drift vil kunne se ud, jf. side 5 i lov-

udkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det er endnu for tidligt at sige. Det er i bemærkningerne til L 140 som fremsat forudsat, at en overgangs-

ordning vil blive fastsat med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Det kan omfatte ord-

ninger, hvor der som følge af ophør af en periode, hvor skolen m.v. har været helt eller delvist lukket,

opstår særlige behov for fleksible løsninger, eksempelvis særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers

tilbagegang til skoleundervisning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet for skoleundervisning har haft

mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på

trods af, at der ikke længere er lukning.

Spørgsmål 58:

”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at alle børn med behov bliver sprogtestet, når børnene atter

begynder i daginstitution igen, jf. pkt. 2.1 om at fravige visse regler i dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast

af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det følger af dagtilbudslovens § 11, stk. 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en

sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtil-

bud, og som ikke har modtaget den lovpligtige sprogvurdering i enten 3-, eller 2-årsalderen.

Med lovforslaget gives der med § 1 hjemmel til, at jeg som børne- og undervisningsminister kan fastsætte

regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, her-

under bl.a. om sprogvurdering og sprogstimulering.

Derudover gives der med § 10, stk. 3 hjemmel til, at der kan fastsætte overgangsordninger i forbindelse

med ophævelse af loven den 1. marts 2021. Med disse bestemmelser skal det sikres, at også børn, der er

optaget i et dagtilbud, og som skal sprogvurderes efter dagtilbudslovens bestemmelser om dette, bliver

sprogvurderet, snarest muligt efter, at de er vendt tilbage til en hverdag i deres dagtilbud.

Spørgsmål 59:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at kommunen overholder pasningsgarantien og forsyningsfor-

pligtelsen, så snart institutionerne overgår til normal drift igen, jf. pkt. 2.1 om at fravige visse regler i

dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det er forventningen, at kommunerne vil efterleve pasningsgarantien og forsyningsforpligtelsen på

samme måde som i dag, når tilbuddene genåbner.

Skulle det, fx på grund af sygdom blandt personale eller andre forhold, ikke være muligt at efterleve pas-

ningsgarantien, er der med lovforslagets § 1 foreslået en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der for til-

bud efter dagtilbudsloven vil kunne fastsættes regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtil-

budsloven, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti.

Spørgsmål 60:

”Når børn i målgruppen for obligatorisk tilbud om sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud fortsat

skal modtage disse tilbud i en periode, hvor daginstitutionerne er lukke, vil ministeren da oplyse, om det

så vil betyde, at netop de daginstitutioner fortsat vil være åbne, eller at børnene flyttes til nødpasning an-

detsteds, hvor de kan få samme kvalitet i læringstilbuddet, og vil ministeren oplyse, hvor mange børn der

bliver omfattet, og hvor mange børn der hver dag vil forsamles i de obligatoriske læringstilbud, jf. pkt.

2.1 om at fravige visse regler i dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Der henvises til mit svar på L 140, spørgsmål 3.

Spørgsmål 61:

”Vil ministeren oplyse, hvordan lovforslaget stiller de private institutioner og de private fritidshjem her-

under forældrene og eleverne, jf. pkt. 2.2 om forældrebetaling fra side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det bemærkes, at lovforslaget som fremsat ikke indeholder en særskilt bestemmelse omkring opkrævning

af forældrebetaling i tilbud efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Der kan

herudover henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, hvor følgende fremgår:

"Forslaget vedrører forslaget i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fri-

tidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse

tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter rele-

vant lovgivning, så længer der er børn optaget. ”

Spørgsmål 62:

”Vil ministeren sikre, at forældre, der har valgt pasning i en privat pasningsordning har ret til tilskud,

selvom deres private pasningsordning er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom-

me, jf. pkt. 2.2 om forældrebetaling, side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Der henvises til svaret på L 140 spørgsmål 47, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Spørgsmål 63:

”Vil ministeren sikre, at selvstændige børnepassere, som har måttet holde deres pasningsordning lukket

og kun må tilbyde nødpasning, fordi deres private pasningsordning er eller har været omfattet af foran-

staltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme

og andre overførbare sygdomme, kan opkræve den betaling fra forældre til de børn, som passes i den pri-

vate pasningsordning, som disse efter den godkendte pasningsaftale er forpligtet til at betale for pasning,

selvom de ikke kan modtage pasning af deres barn som følge af de nævnte foranstaltninger, jf. pkt. 2.2

om forældrebetaling, side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Der henvises til svaret på L 140 spørgsmål 47, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Spørgsmål 64:

”Vil ministeren oplyse hvilke planer ministeriet har for, hvordan en hjemmel, der regulerer nødundervis-

ning, udfærdigelse af beviser, omfang af nødundervisning, krav til nødundervisning m.v. skal indrettes, jf.

pkt. 2.3 om sikring af elever, kursister og deltageres fortsatte undervisning i lovudkast af 15. marts 2020?

”

Svar:

Det kan oplyses, at jeg snarest forventer at udstede en bekendtgørelse om nødundervisning, hvor dele af

lovens bemyndigelser tages i brug. Ordførerne har fået tilsendt et udkast.

Bekendtgørelsen om nødundervisning vil regulere de nærmere rammer for nødundervisningen, herunder

omfang og kravene hertil.

Jeg vil følge udviklingen tæt og dag for dag vurdere behovet for at udmønte hjemlen til at fastsætte nær-

mere regler for udfærdigelse af beviser. Behovet herfor afhænger meget af lukningens varighed.

Spørgsmål 65:

”Vil ministeren oplyse, hvordan man sikrer en ensartethed i nødundervisning på tværs af landet, så det

undgås, at nogen elever kommer væsentligt bagud og står stillet dårligere fx til en afgangsprøve, jf. pkt.

2.3.3.1 om nødundervisning i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Som med den almindelige undervisning vil det være de enkelte skoler og institutioner, der har ansvaret

for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktivite-

ten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Skolerne eller institutionerne skal tilrettelægge nødunder-

visningen efter den enkelte elevs, kursists mv. behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i denne

ekstraordinære situation.

Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved beslutningen om skolelukninger og

nødundervisning mindskes mest muligt. Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal derfor gennem daglig

kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den

nødvendige støtte i hjemmet.

For så vidt angår folkeskolerne fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at

skolelederen skal vurdere, om en eller flere elever undtagelsesvist har behov for at få supplerende under-

visning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er

ophørt.

Spørgsmål 66:

”Vil ministeren oplyse, hvordan undervisningen skal kunne varetages, hvis det ikke er muligt at møde op

til nødundervisning i praktisk orienterede fag (fx laboratorie- eller værkstedsundervisning), jf. pkt. 2.3.3.1

om nødundervisning i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Skoler skal gøre deres bedste for at tilbyde elever alternativer i lukkeperioden. Kan undervisning ikke

gennemføres via digitale medier, skriftlige opgaver etc., vil der dog oftest ikke være andet valg end at

aflyse undervisningen og i stedet tilbyde relevant alternativ undervisning i fag, hvor fjernundervisning er

mere meningsfuld. Hvis konkrete elementer udskydes, skal disse så vidt muligt efterfølgende afvikles in-

den for uddannelsens/fagets normerede varighed.

I bekendtgørelse om nødundervisning, der påtænkes udstedt snarest, vil der blive givet mulighed for, at

institutionen eller skolen i ganske særlige tilfælde kan gennemføre praktisk orienteret undervisning på ud-

dannelsesstedet, herunder laboratorie‐ og værkstedsaktiviteter, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt og

samtidig er fagligt og tidsmæssigt nødvendigt.

Den praktisk orienterede undervisning, der ikke kan gennemføres som led i nødundervisning, må så vidt

muligt gives, når skolerne åbner igen.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at

skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødun-

dervisningen er ophørt.

Spørgsmål 67:

”Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren konkret vil foranstalte en sådan karaktergivning, hvordan det

sikres, at dem, der skal give en standpunktkarakter er tilstrækkelig kapable til at kunne sikre en karakter-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

tildeling, der rent faktisk afspejler elevens niveau, hvis der ikke tidligere har været givet standpunktkarak-

terer, jf. pkt. 2.3.3.2 i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Det kan blive nødvendigt for at sikre elevernes videre uddannelse at fastsætte regler om, at institutionen

skal give standpunktskarakterer på uddannelser, hvor der ellers ikke gives sådanne. Det er min klare over-

bevisning, at lærerne på baggrund af den løbende undervisning og bedømmelse af skriftlige produkter

m.v. vil være i stand til at vurdere graden af den enkelte elevs målopfyldelse i det enkelte fag. Mange

undervisere på hf vil fx aktuelt eller tidligere have undervist på en treårig gymnasial uddannelse, hvor der

gives standpunktskarakterer.

De prøvefrie skoler har lang erfaring med at udarbejde vurderinger af elevernes faglige niveau mv. med

henblik på optagelse på en gymnasial uddannelse. Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets vur-

dering, at de prøvefri fri- og privatskoler har tilstrækkelige kompetencer og erfaringer til at kunne foreta-

ge denne vurdering i en ekstraordinær situation.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 1 og 2 til lovforslaget.

Spørgsmål 68:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor påbuddet kun gælder selvejende uddannelsesinstitutioner og ikke alle, jf.

pkt. 2.3.3.5 om ’Påbud’ i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning indeholder adgang til, at selvejende uddannelsesinstituti-

oner kan få et påbud, hvis deres virksomhed ikke er i overensstemmelse med de love, hvori der er sådan-

ne påbudsbestemmelser.

Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning indeholder ikke tilsvarende bestemmelser overfor kom-

munale og regionale uddannelsesinstitutioner. Hvis der skulle blive behov for foranstaltninger på dette

område, håndteres det via det almindelige tilsyn med kommuner og regioner. Der er ikke fundet behov for

at fravige dette.

Spørgsmål 69:

”Vil ministeren uddybe rækkevidden af lovforslagets beføjelse til at “nedregulere minimumstimetallet for

den givne fagrække, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser i lovudkast

af 15. marts 2020? Vil ministeren uddybe rækkevidden af lovforslagets beføjelse til at “nedregulere mini-

mumstimetallet for den givne fagrække, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskon-

sekvenser i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Skoler og institutioner er forpligtet til i videst muligt omfang at tilbyde nødundervisning i overensstem-

melse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Skolerne skal således gøre deres bedste for at tilbyde elever alternativer i lukkeperioden. Kan undervis-

ning ikke gennemføres via digitale medier, skriftlige opgaver etc., vil der dog oftest ikke være andet valg

end at aflyse undervisningen og i stedet tilbyde relevant alternativ undervisning i fag, hvor nødundervis-

ning er mere meningsfuld.

Det foreslåede er en konsekvens af, at kommuner og uddannelsesinstitutioner med lovforslaget som ud-

gangspunkt ikke pålægges at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal mod-

tage nødundervisning.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at

skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a, efter skolelukningen og nødun-

dervisningen er ophørt.

Spørgsmål 70:

”Vil ministeren oplyse, hvordan der sikres en ensartethed i kommunernes vurdering af, om særlige grup-

per har behov for erstatningsundervisning, og hvordan det sikres, at den vurdering ikke alene sker med

udgangspunkt i økonomiske hensyn, men hvor eleven er i fokus, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser i

lovudkast af den 15. marts 2020? ”

Svar:

Med lovforslaget pålægges kommunerne som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da ele-

verne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. Kommunerne kan vurdere, om der i helt

særlige tilfælde/for særlige målgrupper vil være behov for at give erstatningsundervisning. Dette forud-

sættes i givet fald at ske inden for kommunernes eksisterende rammer.

Kommunerne kan prioritere erstatningsundervisning, hvor nødundervisning ikke er mulig at gennemføre

fx på grund af elevernes særlige behov. Børne- og Undervisningsministeriet vil understøtte en ensartet

prioritering i kommunerne gennem ministeriets vejledningsindsats fx i form af spørgsmål/svar på hjem-

meside m.m.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at

skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødun-

dervisningen er ophørt.

Spørgsmål 71:

”Vil ministeren oplyse, hvilke målgrupper der vil være omfattet af erstatningsundervisning? ”

Svar:

Med lovforslaget pålægges kommunerne som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da ele-

verne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. For så vidt angår folkeskolen fremgår det af

udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte

(jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Det er vigtigt at understrege, at ingen forventer samme ambitionsniveau til nødundervisningen som til den

almindelige undervisning. Det skal dog også understreges, at kommuner og skoler har en særligt forpligti-

gelse for at sikre, at ingen elever falder igennem som følge af krisen. Det gælder fx fagligt og socialt ud-

satte elever, herunder elever med særlige behov.

Spørgsmål 72:

”Vil ministeren oplyse hvilke overvejelser, der ligger til grund ved beskrivelse af mulighed for at gen-

nemføre ekstra undervisning, og hvorfor det kun vil være i helt særlige tilfælde? ”

Svar:

L140 tager højde for en situation, hvor der gennemføres midlertidig lukning af skoler med sigte på at sik-

re rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekterne heraf for de berørte elever og skoler gennem

nødundervisning.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at det

er op til skolens leder at vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a.

Spørgsmål 73:

”Har ministeren gjort sig overvejelser om, der kan være et behov for erstatningsundervisning for elever i

9. klasse og for elever med særlige behov? ”

Svar:

Det er udgangspunktet, at der ikke skal gives erstatningsundervisning, når pligten til nødundervisning op-

hører. Det fremgår dog af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder skal

vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist kan være behov for at give supplerende undervis-

ning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a. Det kunne fx være tilfældet for elever med særli-

ge behov eller for elever i 9. klasse, hvis skolelukningen bliver længerevarende.

Spørgsmål 74:

”Har ministeren gjort sig overvejelser om, at behovet for erstatningsundervisning kan stige, hvis luknin-

gen af skoler bliver forlænget ud over de to uger? ”

Svar:

Den foreslåede ordning med nødundervisning betyder, at der ikke som udgangspunkt pålægges erstat-

ningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. Såfremt lukningen

bliver af betydeligt længere varighed end forudset, vil jeg tage stilling til håndteringen af den nye situa-

tion.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Spørgsmål 75:

”Et skoleår er 40 uger. Hvorfor får skolerne ikke frihed til selv at planlægge afholdelsen af dem frem for

at gennemføre ekstraundervisning senere, som skal kompenseres økonomisk? ”

Svar:

Den foreslåede løsning er valgt, fordi der er tale om ekstraordinære omstændigheder, hvor det er umuligt

at forudsige, hvor længe skolelukningerne vil komme til at stå på. Det er afgørende for regeringen, at in-

gen elever hindres i deres videre uddannelse.

Med lovforslaget lægges der op til, at der som udgangspunkt ikke gives erstatningsundervisning i folke-

skolen, fordi skolerne i stedet i videst muligt omfang skal tilbyde nødundervisning i overensstemmelse

med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Det fremgår

endvidere af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere,

om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden

faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 76:

”Vil ministeren oplyse, hvor lang tid de gældende bestemmelser om undervisningskompetence blandt læ-

rere vil kunne afviges idet det er bekymrende, at kravet om undervisningskompetence risikerer at komme

under pres, jf. bemærkningerne, side 23 af 32 i udkast til lovforslag af den 15. marts 2020? ”

Svar:

Vi står i en ekstraordinær situation. Derfor gives der med lovforslaget mulighed for at fravige de gælden-

de bestemmelser om undervisningskompetence, hvis vi skulle komme i en situation, hvor der vil være

omfattende sygdom blandt lærerne. Bemyndigelsen vil – ligesom de øvrige bemyndigelsesbestemmelser i

lovforslaget – blive taget i brug efter behov for vil kunne anvendes frem til lovens ophævelse den 1. marts

2021.

Spørgsmål 77:

”Handelsgymnasiet (HHX) på Campus Vejle har en ASF klasse. Det er elever med autisme-spektrum-

forstyrrelse. De har gjort opmærksomhed på, at det disse elever vil have behov for fysiskundervisning,

idet de i modsat fald ikke vil kunne gennemføre deres studieområdeprojekt, som de skal aflevere fredag

uge 14. Kan ministeren bekræfte at disse elever fortsat vil kunne modtage almindelig undervisning, og

kan ministeren bekræfte, at andre børn og unge i en lignende situation vil kunne modtage almindelig un-

dervisning? ”

Svar:

Elever i ASF-klasser er ikke generelt undtaget fra lukning. De enkelte elever vil dog kunne undtages for

lukning, når dette er begrundet i deres helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov.

Elever, der undtages fra lukning, vil skulle modtage almindelig undervisning, og elever, der er omfattet af

lukning, vil skulle tilbydes nødundervisning.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Institutionen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, dette er

praktisk muligt. Dette gælder bl.a. elever med behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte.

Det fremgår bl.a. af udkast til bekendtgørelse om nødundervisning, at skolen gennem daglig kontakt skal

sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødven-

dige støtte i hjemmet til undervisning.

Det er i øvrigt efter omstændighederne besluttet at forlænge perioden for at færdiggøre studieområdepro-

jektet til 15. maj. Det kan også være en mulighed – efter dialog med eleven – at give eleven en ny opga-

veformulering, der kan håndteres under de nuværende omstændigheder med begrænsede muligheder for

fx eksperimentelt arbejde.

Spørgsmål 78:

”Kan ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have for dagtilbuds- og undervisningsområdet,

hvis det bliver nødvendigt at forlænge lukningen? ”

Svar:

Konsekvenserne afhænger af, hvor længe det bliver nødvendigt eventuelt at forlænge lukningen af skoler

og institutioner. Regeringen vurderer hele tiden situationen og vil finde løsninger, der bidrager til fortsat

trivsel, læring og udvikling hos børn og elever.

Spørgsmål 79:

”Kan ministeren bekræfte, at de forskellige forligskredse skal godkende alle bekendtgørelser, der udmøn-

tes, som følge af de midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet? ”

Svar:

Formålet med L140 er at give den siddende børne- og undervisningsminister særlige beføjelser til hurtigt

at udstede de regler, der måtte være behov for på et givet tidspunkt. Det vil således stride mod formålet

med loven at følge de almindelige procedurer for høring mv. omkring bekendtgørelser. Det ændrer dog

ikke ved, at jeg vil holde tæt kontakt med ordførerne undervejs i forløbet og orientere om, hvad der er på

vej. Den nødundervisningsbekendtgørelse, som påregnes udstedt umiddelbart efter vedtagelsen af lovfor-

slag nr. L 140, er ordførerne blevet orienteret om søndag den 15. marts 2020.

Spørgsmål 80:

”Vil ministeren inddrage ordførerne, når der skal træffes større beslutninger pba konsekvenser ift Corona-

virus og som følge af lovforslaget, f.eks. som en følgegruppe som vedtaget på sundhedsområdet? ”

Svar:

Jeg henviser til mit svar på L 140 spørgsmål 79.

Spørgsmål 81:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

”Vil ministeren redegøre for den længde af perioden for opkrævning af forældrebetaling, som ministeren

finder det rimeligt at fastsætte, og vil ministeren endvidere oplyse begrundelsen herfor, idet der henvises

til § 1, stk. 3, i lovudkast af 15. marts 2020? ”

Svar:

Regeringen vil afvente situationens udvikling.

Hvis regeringen vurderer, at det bliver relevant med yderligere regulering af fx tidsperiode, er der i loven,

jf. lovforslagets § 1, indsat en bemyndigelse, hvorefter der bl.a. fastsættes regler, der supplerer eller fravi-

ger de almindelige bestemmelser i dagtilbudsloven, herunder bestemmelser og tilskud og egenbetaling.

Spørgsmål 82:

”Vil ministeren redegøre for, om der allerede i dag er hjemmel til at fastholde forældrebetaling fra elever

på efterskoler/ kostskoler, hvis de ikke kan gå på skolerne, og vil ministeren videre oplyse, hvilke regler

der gælder i dag, hvis en elev hjemsendes? ”

Svar:

Forholdet mellem en efterskole/kostskole, eleverne på efterskolen/kostskolen og elevernes forældre hviler

på et privatretligt kontraktgrundlag.

Der vil derfor på den enkelte skole være fastsat vilkår for, hvad der gælder i tilfælde af, at en elev udmel-

des fra skolen, herunder vilkår om varsel for udmelding.

Hvis en udmelding er sket i overensstemmelse med de lokalt fastsatte vilkår, bliver forældrene fritaget for

forpligtelsen til at betale skolepenge, og statstilskuddet til efterskolen/kostskolen reduceres ultimo året ef-

ter de almindelige regler herom.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efter-

skolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt

længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 83:

”Vil ministeren oplyse, om man med den foreslåede lovgivning kan undgå at betale ved at melde sit barn

ud af efterskolen? ”

Svar:

Det vil være muligt at undgå forældrebetaling, hvis denne mulighed indgår i aftalen om forældrebetaling,

som de pågældende efterskole har indgået med forældrene.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efter-

skolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt

længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Spørgsmål 84:

”I det omfang efterskolerne kan minimere deres udgifter i den periode eleverne ikke kan gå på skolen, vil

denne besparelse så fremover blive fratrukket forældrebetalingen eller statstilskuddet? ”

Svar:

Statstilskuddet fortsætter uændret på baggrund af de takster, der er fastsat på finansloven pr. årselev.

Statstilskud vil således ikke automatisk blive reduceret, såfremt en efterskole minimerer sine udgifter.

En reduceret forældrebetaling vil skulle aftales lokalt mellem den pågældende efterskole og forældrene.

Efterskoleforeningen har anbefalet skolerne at sætte deltagerbetalingen ned på grund af lavere udgifter til

kost, så længe eleverne er hjemsendt fra skolen.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efter-

skolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt

længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 85:

”Hvilken effekt forventer ministeren, det vil få for tilmeldingerne til efterskolerne/kostskolerne det kom-

mende år, hvis forældrebetalingen fastholdes frem til sommerferien, uden at de unge kan være på skoler-

ne? ”

Svar:

Det er ikke muligt at vurdere, hvilken effekt den aktuelle situation kan have på tilmeldingen til det kom-

mende skoleår på efterskoler/kostskoler.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efter-

skolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt

længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 86:

"Vil ministeren oplyse, om forældrene med lovforslaget kan blive pålagt at betale for en pasning, de ikke

får i mere end 14 dage? "

Svar:

Kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling fra forældre med børn i dag-, fritids- og klubtilbud mv. i

forbindelse med de foranstaltninger, der er iværksat efter regler fastsat i henhold til epidemiloven, følger

af gældende regler. Derfor kan kommunerne fortsat opkræve forældrebetaling, selv om institutionerne er

blevet lukket.

Hvis det senere skulle blive relevant med yderligere regulering af fx tidsperiode, er der i loven, jf. lovfor-

slagets § 1, indsat en bemyndigelse, hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger

de almindelige bestemmelser i dagtilbudsloven, herunder bestemmelser om tilskud og egenbetaling.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Spørgsmål 87:

"Vil ministeren oplyse hvilke regler der gælder i det tilfælde, hvor forældrene vælger at melde deres barn

ud af institutionen og vil ministeren videre oplyse, om det er samme regler om betaling, som gælder for

kostskoler, undervisningstilbud m.v.? "

Svar:

Der kan efter dagtilbudsloven etableres forskellige offentlige og private dagtilbud, fritidshjem og klubtil-

bud mv. Hvordan udgifterne til de enkelte tilbud dækkes afhænger af, hvilken driftsform der er tale om.

Eksempelvis dækker kommunalbestyrelsen udgifterne til en selvejende og udliciteret daginstitution i hen-

hold til den driftsaftale, som er indgået mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør. For disse

institutioner, vil det således være afgørende, hvad der indgår i den konkrete driftsaftale herom.

I forhold til privatinstitutioner gælder, at de er berettiget til et drifts-, bygnings- og administrationstilskud

pr. barn, der er optaget i institutionen. Her følger tilskuddet således det enkelte barn. Det betyder, at så-

fremt et barn meldes ud af en privatinstitution, så bortfalder tilskuddet til det pågældende barn. Det skal

dog her bemærkes, at tilskuddet vil skulle udbetales til privatinstitutionen i henhold til den opsigelsesfrist,

som er fastsat af den enkelte privatinstitution.

I forhold til kostskoler/efterskoler gælder, at forholdet mellem en efterskole, eleverne på efterskolen og

elevernes forældre hviler på et privatretligt kontraktgrundlag.

Der vil derfor lokalt være fastsat vilkår for, hvad der gælder i tilfælde af, at en elev udmeldes fra skolen,

herunder vilkår om varsel for udmelding.

Hvis en udmelding er sket i overensstemmelse med de lokalt fastsatte vilkår, bliver forældrene fritaget for

forpligtelsen til at betale skolepenge, og statstilskuddet til skolen bortfalder efter de almindelige regler

herom.

Spørgsmål 88:

"Vil ministeren oplyse, om de nuværende regler for tilskud og fripladser kan tage højde for hurtige fyrin-

ger og ændringer i folks økonomiske situation og hvis ikke, hvordan vil ministeren sikre det? "

Svar:

Økonomisk fripladstilskud gives til forældre med lave indtægter til brug for hel eller delvis nedbringelse

af forældrenes egenbetaling i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven samt skolefritids-

ordninger efter folkeskoleloven. Størrelsen af forældrenes fripladstilskud findes ved at omregne forældre-

nes månedlige indtægt til en årsindkomst, jf. nedenstående fripladsskala.

Såfremt forældre bliver fyret eller på anden vis mister store dele af deres indtægt, kan der søges om øko-

nomisk friplads. Kommunalbestyrelsen giver økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger

efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Der kan også være tale om forældre, der allerede får et helt eller delvist økonomisk fripladstilskud. I for-

bindelse med omberegning af tilskuddet i løbet af året som følge af en indtægtsnedgang, vil fripladstil-

skuddet kunne omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens med-

delelse om indtægtsnedgangen til kommunen.

På baggrund af ovenstående, er det vurderingen, at de nuværende regler for økonomisk fripladstilskud i

vid udstrækning tager højde for pludselige indkomstændringer hos forældrene.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/88/svar/1643438/2164815.pdf

Spørgsmål 89:

”I lyset af, at ministeren på samrådet om L 140 oplyste, at det vil koste 1/2 mia. kr. pr måned: Hvad vil

omkostningen være pr. måned ved ikke at opkræve forældrebetaling for daginstitutioner og fritidsordnin-

ger, og hvad vil omkostningen være pr. måned ved ikke at opkræve deltagerbetaling til skoler, uddannel-

sesinstitutioner og andre institutioner på børne- og undervisningsministerens område opdelt på betalertype

(virksomhed, elev, kursist m.v.)? ”

Svar:

Udgifter til forældrebetaling i daginstitutioner og fritidsordninger

Forældrebetalingen til SFO, klubtilbud og fritidshjem skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre ca.

220 mio. kr. pr. måned. For de kommunale dagtilbud skønnes forældrebetalingen at udgøre ca. 425 mio.

kr. pr. måned. Samlet kan forældrebetalingen dermed skønnes til ca. 645 mio. kr. per måned. Herudover

skønnes forældrebetalingen i privatinstitutioner at udgøre ca. 45 mio. kr. pr. måned.

Der henvises i øvrigt til forudsætninger for beregningerne beskrevet i svar på spm. 18 til L140.

Deltagerbetaling til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner opdelt på betalertype

Den gennemsnitlige månedlige deltagerbetaling til privat- og friskoler og efterskoler er med betydelig

usikkerhed opgjort til ca. 365 mio. kr., jf. svar på spm. 22 til L 140. Hertil kommer deltagerbetaling for

frie fagskoler, der dog er af begrænset størrelse.

I forbindelse med svaret på spm. 31 til L 140 er der udarbejdet et beregningsteknisk skøn for deltagerbe-

taling til AMU, avu, hf-enkeltfag og kostafdelinger på erhvervsskoler på ca. 12 mio. kr. for uge 12-13.

Omregnet til en måned vil det indebære deltagerbetaling for ca. 25 mio. kr., når deltagerbetaling for ko-

stafdelinger på almene gymnasier også skønnes indregnet.

Samlet set kan deltagerbetalingen til selvejende skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Under-

visningsministeriets område således med betydelig usikkerhed skønnes til knap 400 mio. kr. om måneden.

Det er ikke muligt inden for rammerne af lovbehandlingen at fordele denne deltagerbetaling ud på beta-

lertyper. Hovedparten betales af de enkelte elever/kursister og deres forældre f.s.v.a. privat- og friskoler,

efterskoler mv. Der er dog også elever på efterskoler, der får støtte fra kommunen til deltagerbetaling,

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

ligesom deltagerbetaling på kostafdelinger på erhvervsskoler kan være finansieret både af kursisten selv

og af dennes arbejdsgiver. Deltagerbetaling til AMU-kurser vil typisk blive finansieret af arbejdsgiveren.

Spørgsmål 90:

”Vil ministeren oplyse begrundelsen for, at udløbsdatoen først er den 1. marts 2021? ”

Svar:

Der henvises til svar på spørgsmål 4 til BUU L 140 (vedlagt).

Spørgsmål 91:

”Vil ministeren oplyse, om man kan lave en differentieret udløbsdato, så § 3, der har med eksamen og

karakterer at gøre og dermed først og fremmest er tilknyttet forårssemesteret, udløber tidligere end den

øvrige lov? ”

Svar:

Det vil være lovteknisk muligt, at der er differentierede ophævelsesdatoer på bestemmelserne i en lov.

Det vil dog efter min vurdering ikke være hensigtsmæssigt i forhold til L 140. Det skal ses i lyses af, som

også nævnt i svar på spørgsmål 4 til BUU L140, at der desværre er en risiko for, at COVID-19 kan blusse

op igen i efteråret/vinteren 2020. Såfremt den situation opstår, kan der fortsat være behov for at regulere

forhold omkring eksamen og karakterer samt de øvrige områder i lovforslaget.

Spørgsmål 92:

”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det lukket samråd om L 140 om midlertidige foranstaltnin-

ger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, jf.

L 140 - samrådsspm. A. ”

Svar:

Der henvises til vedlagte talepapir.

Talepapiret kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/92/svar/1643407/2164749.pdf

Spørgsmål 93:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at forældrebetalingen ikke overstiger 25 pct. henset til, at

forældrebetalingen er uændret, og der må forventes lavere driftsudgifter for institutionerne i den periode,

hvor der alene er nødpasning? "

Svar:

Det følger af dagtilbudsloven, at forældrenes egenbetaling for pladser i dagtilbud fastsættes på baggrund

af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Forældrenes egenbetaling er således ikke alene baseret på de udgif-

ter, som dagtilbuddene har på et konkret tidspunkt af året, men derimod på de vedtagne budgetter for dag-

tilbuddene set over et år.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Hvis kommunen i løbet af et år vurderer, at det vedtagne budget ikke holder, kan den justere budgettet og

dermed niveauerne for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. En betydelig del af bruttodrifts-

udgifterne for tilbud må forventes at være uændrede som følge af fortsat lønudbetaling til personalet, be-

hov for rengøring i institutioner, der varetager nødpasning mv.

Med udgangspunkt i bemyndigelsen i lovforslagets (L140) § 1 kan der ske en justering af reglerne om

tilskud og egenbetaling, hvis det viser sig nødvendigt.

Spørgsmål 94:

"Påtænker ministeren at hæve den lovfastsatte maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budget-

terede bruttodriftsudgifter, hvis det viser sig, at forældrenes egenbetaling overstiger de nuværende græn-

ser som følge af de særlige forhold i relation til COVID-19-foranstaltninger? "

Svar:

Regeringen vil følge udviklingen tæt. Med udgangspunkt i bemyndigelsen i lovforslagets (L140) § 1 kan

der ske en justering af reglerne om tilskud og egenbetaling, hvis det viser sig nødvendigt.

Spørgsmål 95:

Vil ministeren redegøre for det forventede tilbageløb, såfremt forældrenes egenbetaling for én måned til-

bagebetales til forældrene?

Svar:

Den samlede forældrebetaling vedr. dagtilbud, SFO og skolefritidsordninger skønnes med væsentlig usik-

kerhed at udgøre 0,7 mia. kr. pr. måned.

Tilbagebetales forældres samlede betaling for én måned vil det øge forældrenes disponible indkomst sva-

rende til samlet 0,7 mia. kr. Det vil isoleret set bidrage til at øge forældrenes samlede afgiftsbelagte for-

brug. Tilbageløbet fra tilbagebetaling af forældrebetaling for én måned skønnes at udgøre ca. 0,2 mia. kr.,

svarende til et tilbageløb på 23 pct.

Udgiftsskønnene er baseret på nettoomkostningerne til forældrebetaling, hvor fripladser og søskendetil-

bud er fratrukket. Der henvises i øvrigt til spm. 18 og 89 til L 140 fsva. forudsætninger for beregninger af

forældrebetalingen.

Spørgsmål 96:

”Vil ministeren redegøre for hjemlen til at opkræve forældrebetaling i en længere periode, hvor der ikke

tilbydes pasning i kommunen og redegøre for, hvordan det hænger sammen med det krav, forældre i dag

har på pasningstilbud alle hverdage? ”

Svar:

Kommunerne kan efter gældende ret opkræver forældrenes egenbetaling også i en periode, hvor dagtilbud

mv. er berørt af COVID-19-foranstaltninger, og børnene er indskrevet i et tilbud, jf. også bemærkninger-

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

ne til lovforslagets § 1, idet forældrenes egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne

budgetter, som er årlige.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 217 af 17. marts 2020, at dagtilbud mv. skal holde lukket, og at

lukning indebærer, at dagtilbud mv. ikke må modtage børn og unge, jf. dog nogle nærmere angivne und-

tagelser i bekendtgørelsens § 2. Bekendtgørelsen udgør derfor en fravigelse af en række bestemmelser,

herunder om forsyningspligt og pasningsgaranti.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at der vil kunne fastsættes regler, der fraviger dagtilbudslovens

bestemmelser om perioden, hvor kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling efter dagtilbudslo-

ven, herunder fx at den afgrænses til at have en nærmere bestemt varighed.

Spørgsmål 97:

”Vil ministeren give eksempler på, hvad den nævnte overgangsordning i § 10 kan dække over og redegø-

re for, om der er en tidsgrænse i forhold til, hvor lang tid overgangsordningen kan fortsætte? ”

Svar:

Den forslåede bestemmelse skal give mulighed for, at der kan fastsættes regler for at sikre den mest smi-

dige overgang fra den nuværende situation og tilbage til normalsituationen. Det kan således vise sig, at

der opstår nogen uhensigtsmæssigheder for elever eller skoler ved tilbagevenden til almindelige forhold,

som vil kunne afbødes via overgangsregler. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et dækken-

de billede af, hvad der eventuelt vil kunne blive behov for.

Et eksempel kunne være undervisningsforløb, som er ændret, og hvor det giver bedst mening at fortsætte

på denne vis frem til forløbets afslutning. Der kunne være tale om prøver, som er meddelt udskudt, hvor

de berørte elever har indstillet deres undervisning i tillid hertil eller prøver, som er givet en ny form, hvor

de berørte elevers undervisning har været tilrettelagt under hensyntagen dertil.

Med hensyn til det tidsmæssige aspekt indeholde lovforslaget ikke en fastsat tidsgrænse, men det er for-

udsat, at eventuelle overgangsordninger vil skulle tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der måtte

vise sig at være et reelt behov for. Overgangsordningerne vil alene kunne omfatte elever, institutioner

mv., som har været berørt af foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Spørgsmål 98:

Vil ministeren oplyse, om der ikke allerede i FGU lovgivningen findes bestemmelser, der gør, at FGU

skolerne kan foretage elektroniske test/prøver, så de unge kan få en karakter, de kan benytte som adgang

til en ungdomsuddannelse, og såfremt det ikke kan lade sig gøre, vil ministeren da oplyse, om skoler kan

give et standpunkt, så elever og deres forældre allerede har vished for, at de unge kan komme videre?

Svar:

Der er ikke i FGU-loven bestemmelser om elektroniske prøver. Hvis der i denne ekstraordinære situation

bliver behov for at skabe mulighed for at gennemføre prøverne elektronisk, kan det ske i medfør af lov-

forslagets § 3.

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Reglerne om afsluttende standpunktskarakterer i FGU gælder alene for ikke prøvebelagte fag. Der vil

med hjemmel i lovforslaget kunne fastsættes regler om, at eleverne vil skulle have standpunktskarakter i

prøvebelagte fag, hvis prøven viser sig ikke at kunne afholdes.

Spørgsmål 99:

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder vækstbidrag og beskæftigel-

seseffekt, såfremt forældrenes egenbetaling for den tid, der ikke tilbydes pasning, tilbageføres til foræl-

drene? Der bedes i besvarelsen tages udgangspunkt i tilbagebetaling af én måneds egenbetaling.

Svar:

Spørgsmålet besvares med udgangspunkt i standardberegninger for finanspolitikkens aktivitetsvirkning,

den såkaldte ét-årige finanseffekt. Der er endvidere lagt til grund, at den samlede forældrebetaling med

væsentlig usikkerhed skønnes at udgøre 0,7 mia. kr. pr. måned, svarende til ca. 0,025 pct. af BNP i 2020.

Med udgangspunkt i, at en tilbageførsel af egenbetaling vil virke som en skattefri overførsel til hushold-

ningerne, skønnes tilbageførslen at øge aktiviteten i økonomien marginalt svarende til 0,01 pct. af BNP

og med en tilsvarende beskæftigelseseffekt på ca. 100 personer,

jf. tabel 1.

Sammenholdt med den nuværende ekstraordinære situation og de ekstraordinære midler, der tages i brug

for at holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere, skønnes en eventuel til-

bagebetaling af forældres egenbetaling for 1 måneds daginstitutionsplads ikke at have nogen større effekt,

jf. også svar på spm. 101 til L 140.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/99/svar/1643697/2165379.pdf

Spørgsmål 100:

Vil ministeren redegøre for effekten på rådighedsbeløbet i indeværende år fordelt på familietyper, såfremt

forældrenes egenbetaling for én måned tilbagebetales?

Svar:

Den månedlige egenbetaling til daginstitutionsbenyttelse for et typisk par på kontanthjælp med to børn,

hvoraf den yngste går i børnehave og den ældste i SFO, udgør 1.273 kr. Tilsvarende udgør den månedlige

egenbetaling til daginstitutionsbenyttelse 2.597 kr. for et typisk LO-par, funktionærpar og direktørpar

med to børn i samme aldersgruppe som kontanthjælpsparret,

jf. tabel 1.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/100/svar/1643693/2165368.pdf

Spørgsmål 101:

Vurderer ministeren, at tilbagebetaling af forældrenes egenbetaling i den periode, hvor der ikke har været

stillet pasning til rådighed, vil være et effektiv greb i forhold at stimulere aktiviteten i samfundsøkonomi-

en på kort sigt, når de nuværende bevægelsesrestriktioner ikke længere er i effekt?

Svar:

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Regeringens hovedprioritet i den økonomiske politik er at holde hånden under danske virksomheder og

arbejdspladser i den nuværende svære situation. Regeringen udelukker ikke nogen tiltag på forhånd.

Sammenholdt med den nuværende ekstraordinære situation og de ekstraordinære midler, der tages i brug

for at holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere, skønnes en eventuel til-

bagebetaling af forældres egenbetaling for 1 måneds daginstitutionsplads ikke at have nogen større effekt,

jf. svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 99 (L 140) af 18. marts 2020.

Spørgsmål nr. 102:

”Vil ministeren redegøre for, om der i samtlige kommuner er tilstrækkelig likviditet til at håndtere hen-

holdsvis 4, 6 og 8 uger uden forældrebetaling? ”

Svar:

Kommunernes likviditet opgjort efter kassekreditreglen, som er et glidende gennemsnit af likviditeten de

seneste 12 måneder, udgjorde ved udgangen af 4. kvartal ca. 44,8 mia. kr. for samtlige kommuner under

et.

Der er betydelig variation mellem de enkelte kommuners likviditet. Hvad der er en tilstrækkelig likviditet

vil imidlertid være helt afhængig af kommunens generelle økonomiske situation i øvrigt og eventuelle an-

dre lokale forhold, der ikke er kendskab til fra centralt hold.

Det er derfor ikke på baggrund af hver enkelt kommunes likviditet muligt at vurdere, om den er tilstræk-

kelig til at håndtere henholdsvis 4, 6 og 8 uger uden forældrebetaling.

Spørgsmål 104:

”Vil ministeren bekræfte, at den til lovforslaget medfølgende bekendtgørelse § 4, stk.2, punkt 1) er tale

om samfundskritiske funktioner i såvel privat- som offentligt regi? ”

Svar:

Bekendtgørelsen er nu udstedt som bekendtgørelse nr. 217 af 17. marts 2020 om lukning af dagtilbud,

skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19).

Den i spørgsmålet nævnte regel findes i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1, 1. pkt. Jeg kan bekræfte, at

reglen omfatter forældre, som varetager samfundskritiske funktioner, hvad enten de er ansatte i offentlige

eller private virksomheder.

Det fremgår fortsat, at forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder, jf. bekendtgørel-

sens § 5, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.

Spørgsmål 105:

"Vil ministeren oplyse, hvad efterskolerne som minimum skal opkræve i forældrebetaling for, at de kan

modtage statsstøtte? "

L 140 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Svar:

Den mindste ugentlige elevbetaling for efterskoleelever fastsættes på de årlige finanslove. For skoleåret

2019-2020 er den mindste ugentlige elevbetaling 1.545 kr. for kostelever og 1.090 kr. for dagselever. Det-

te beløb er dog selve prisfastsættelsen, men ikke den endelige egenbetaling, som kan reduceres med bl.a.

statslig elevstøtte.

Den mindste endelige egenbetaling er fastsat i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 11 stk. 4 og 5. For

elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af mini-

steriet fastsatte mindste elevbetaling. For elever, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen

mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte

i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling. Beregning af den konkrete egenbetaling har ikke været

muligt inden for den korte tidsfrist.