Transportudvalget 2019-20
L 14 Bilag 1
Offentligt
2084562_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
16. september 2019
2019-864
Høringsnotat
Forslag til Lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn
Et udkast til Forslag til Lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn har været i
offentlig høring fra d. 10. april 2019 til d. 5. juni 2019.
Høringen har været udsendt til høringsparter som anført i lovforslagets be-
mærkninger kapitel 9 og været offentliggjort på hoeringsportalen.dk.
Følgende myndigheder, organisationer og borgere har afgivet bemærkninger til
lovforslaget:
Assens Kommune, Brenderup-Indslev Menighedsråd, Dansk Erhverv, Dansk
Transport og Logistik (DTL), DSB, Energinet, Energistyrelsen, FynBus, Have-
forening Enghaven og Odense Kommune.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men har ikke
haft bemærkninger til lovforslaget:
Forenede Danske Motorejere (FDM), Fyns Politi, Trekantsområdets Brandvæ-
sen, Region Syddanmark og Rigsrevisionen.
Høringssvar uden bemærkninger
kan ikke nødvendigvis tages til indtægt for at støtte forslaget eller det modsat-
te.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva, Banedanmark, Beredskabet, Bor-
gergruppen i Elmelund v. Gert Vinther, Borgergruppen i Nørre Aaby, Branche-
foreningen Dansk Kollektiv Trafik, Bus & Tog-samarbejdet, Danmarks Natur-
fredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metal,
Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI Transport,
ITD, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Ejby Lokaludvalg, Elmelunds-
skovens Hestelaug, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund
3F, FOA, For-
brugerrådet (Passagerpulsen), Friluftsrådet, FynBus, Gelsted Lokaludvalg, Ha-
varikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, HK Trafik og Jernbane, Inds-
lev Lokaludvalg, Jernbanenævnet, Kommunernes Landsforening (KL), Kultur-
foreningen Nøjsomhed, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokalråd Vis-
senbjerg, Lokaludvalg Nørre Aaby, Middelfart Kommune, Middelfarts Er-
hvervsråd, Miljøstyrelsen, Movia, Naturstyrelsen, Nørre Aaby Borgerforening,
Rørup Menighedsråd, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0002.png
Skallebølle beboerforening, Slots- og Kulturstyrelsen, Sund & Bælt Holding
A/S, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Trafikforbundet og Trafikselskaberne i
Danmark.
Den ministerielle høring har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
lovforslaget.
Nedenfor er de væsentligste emner i høringssvarene fra den offentlige høring
gennemgået og behandlet.
1 Bemærkninger til lovforslaget
Kommuner
Assens Kommune bemærker, at lovforslagets § 6 om afskæring af administrativ
klageadgang er en fravigelse af borgernes sædvanlige retssikkerhedsgarantier.
Odense Kommune bemærker bl.a., at det er kommunes forventning, at der i det
videre projektforløb foretages drøftelser med kommunen med henblik på, at de
anførte forslag og ønsker så vidt muligt implementeres.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at afskæring af klageadgan-
gen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære
betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og
fordyrelse, samt at den model der er beskrevet i lovforslaget også bruges ved
andre meget store anlægsprojekter. Afgørelserne kan imidlertid fortsat ind-
bringes for domstolene efter de almindelige regler herom.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at detaljerne for projektet er
fastlagt med udgangspunkt i VVM-undersøgelsen og som beskrevet i anlægs-
loven. De lokale myndigheder vil i anlægsfasen blive inddraget i forhold til
den konkrete myndighedsbehandling mm.
Side 2/9
Trafikselskaber
DSB og FynBus bemærker indledningsvist, at de støtter lovforslaget.
DSB bemærker videre, at det i lovforslaget præciseres, at der som det fremgår i
VVM-undersøgelsen ved begge tilslutninger til den eksisterende jernbane etab-
leres såkaldte ”niveaufrie krydsninger”, hvor et af jernbanesporene føres over
de andre jernbanespor på en bro, sådan at togtrafikken kan afvikles uafhængigt
af den modkørende togtrafik. DSB foreslår, at lovforslaget omtaler den påvirk-
ning, som anlæg af den nye jernbane over Vestfyn vil medføre, for den øvrige
trafik i de perioder, hvor infrastrukturarbejderne vil stå på. DSB forudsætter, at
der under anlæg af banen tages de fornødne hensyn til kravene til signalsyste-
mernes funktionalitet på strækningen samt tilslutningen til hovedstrækningen.
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0003.png
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at den nye jernbane over
Vestfyn vil blive koblet på den nuværende jernbaneforbindelse med niveaufrie
tilslutninger, således at modkørende togtrafik kan afvikles uafhængigt. Ny
jernbane over Vestfyn anlægges i et trace tæt på Fynske Motorvej, og det for-
ventes kun gener for togtrafikken på den nuværende jernbane i forbindelse
med anlægsarbejder nær tilslutningspunkterne til den nuværende jernbane
ved Odense V og ved Kauslunde. Det konkrete behov for restriktioner for tog-
trafikken på den nuværende jernbane kan først bestemmes i forbindelse den
detaljerede planlægning af anlægsarbejdet.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at den nye jernbane over
Vestfyn er forberedt for udrulning af det nye signalsystem.
FynBus bemærker, at
der med en eventuelt øget frekvens på regionaltogene vil
være basis for og behov for en udbygning af den lokale kollektive trafik således,
at udvalgte stationer udpeges som knudepunkter og betjenes med lokaler ruter
og flextur. FynBus noterer sig, at den nye jernbane kan medføre op til fem tog i
timen, hvilket i givet fald forventes at øge behovet for regional- og bybusbetje-
ning i Odense og må forventes at øge passagertallet i Odense Letbane. En øget
regional busbetjening nødvendiggør, at der er et areal af passende størrelse til
at rumme flere regionalbusser end det nuværende antal. Det kan oplyses, at
arealet nord for banelegemet ved Odense Banegård Center er tinglyst til kollek-
tiv trafik og i dag benyttes til regionalbusser, men også togbusser. Det er vigtigt,
at de regionale busbetjening prioriteres.
Transport- og Boligministeriet har noteret sig synspunktet, men forholdet til
regional busbetjening ligger udenfor lovforslagets formål, som er at muliggø-
re anlæggelse af en ny jernbane over Vestfyn.
Side 3/9
Ledningsforhold
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at der er lagt op til, at klima, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at omlægge naturgastransmissionsled-
ningen samt at Energinet er anlægsmyndighed. Energistyrelsen vurderer, at
bestemmelsen bør omformuleres således, at der i anlægsloven laves et direkte
pålæg til Energinet om at flytte gasledningen.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ændres, så
Energinet bemyndiges direkte i anlægsloven i stedet for klima, energi- og for-
syningsministeren.
Energinet anfører indledningsvist, at de er forundret over, at omlægningen af
Energinets Gastransmissionsanlæg er omfattet af lovforslaget. Det bemærkes,
at Energinets el- og gastransmissionsselskaber historisk har gennemført, og i
de kommende år gennemfører, energiinfrastrukturprojekter, hvoraf flere har et
betydeligt større omfang end det som lovforslaget vedrører. Som eksempler
herpå kan nævnes Kriegers Flak (ca. 100 km eltransmissionsanlæg på land) og
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0004.png
Baltic Pipe (ca. 210 km gastransmissionsanlæg på land, bl.a. på Fyn). Energinet
er derfor ikke af den opfattelse, at der er behov for at regulere omlægningen af
Gastransmissionsanlægget i lovforslaget, herunder (i) de heri indeholdte fravi-
gelser af anden lovgivning, jf. Lovforslagets kapitel 4; (ii) det forhold, at jern-
baneloven finder anvendelse ved ændringer eller udvidelser af Energinets an-
lægsprojekt, jf. Lovforslagets kapitel 2, og (iii) reguleringen af andre selskabers
ledningsarbejder, jf. Lovforslagets kapitel 5.
Transport- og Boligministeriet bemærker indledningsvist hertil, at grunden
til, at ledningsomlægningen er omfattet af lovforslaget, ikke er, at lednings-
omlægningen er et stort anlægsprojekt i sig selv, men fordi omlægningen er
en central del af det samlede anlægsprojektet for en ny jernbane og der er
store afhængigheder mellem de to arbejder. Derfor har ledningsomlægningen
også været en integreret del af VVM-undersøgelsen.
Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at det er normalt for
store anlægsprojekter, der vedtages ved lov efter forudgående VVM-
undersøgelser, at loven indeholder fravigelser af anden lovgivning (i), idet
der allerede via VVM-undersøgelsen er taget stilling til varetagelse af de rele-
vante hensyn.
I forhold til de af Energinet anførte forhold under (ii) og (iii), finder Trans-
port- og Boligministeriet det formålstjeneligt at behandle både ledningsom-
lægningen og anlægget af den nye jernbane i samme anlægslov, da der er
store sammenhænge og afhængigheder de to projekter imellem.
Bemærkninger til visse af lovforslagets bestemmelser:
Lovforslagets § 1, stk. 3, § 4 og § 12:
Energinet bemærker, at hverken Lov om Energinet eller anden lovgivning i dag
indeholder hjemmel til, at klima-, energi og forsyningsministeren kan pålægge
Energinet at anlægge Gastransmissionsanlægget. Hvis dette ønskes, kan denne
hjemmel tilvejebringes gennem f.eks. en ændring af § 4, stk. 6, i lov om Energi-
net. En alternativ mulighed er, at Energinet gennem lovforslaget pålægges at
udføre omlægningen af Gastransmissionsanlægget. Såfremt denne tilgang væl-
ges, bør det præciseres i lovbemærkningerne, at Energinets eventuelle omkost-
ningerne forbundet med omlægningen af Gastransmissionsanlægget, som ikke
afholdes af anlægsmyndigheden for jernbanen, herunder omkostninger til af-
værgeforanstaltninger efter Lovforslagets § 4, er at betragte som nødvendige
omkostninger omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2016 om øko-
nomisk regulering af Energinet.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at det som følge af høringen
er besluttet at ændre bemyndigelsen, således at Energinet bemyndiges direkte
i anlægsloven i stedet for klima-, energi og forsyningsministeren.
Side 4/9
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0005.png
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at udgifter til ledningsom-
lægningen følger de almindelige regler og principper for ledningsflytninger i
forbindelse med et anlægsprojekt og uagtet at omlægningen af naturgas-
transmissionsledningen er en del af anlægsloven, så ændres der ikke ved
principperne for udgifter og omkostninger i den forbindelse.
Transport- og Boligministeriet bemærker, at uagtet hvilken lovmodel som
vælges, så indeholder anlægsloven ikke en stillingtagen til en økonomisk for-
deling af udgifter til ledningsomlægningen, da dette følger af de almindelige
ledningsretlige bestemmelser.
Energinet bemærker, at ordlyden i Lovforslagets § 1, stk. 3, alene omtaler
”na-
turgastransmissionsledningen Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem
Spedsbjerg og Nr. Åby”,
og dermed f.eks. ikke linjeventilstationer samt måler-
og regulatorstationer (M/R-stationer), som også skal omlægges. Tilsvarende
bemærkning gælder for andre af lovforslagets bestemmelser. Anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen i § 1, stk. 3, bør derfor udvides, så den finder anvendel-
se på naturgastransmissionsledningen med tilhørende anlæg på den relevante
strækning. Bestemmelsens anvendelsesområde bør endvidere udvides, så den
omfatter såvel anlæggelsen/etableringen som opretholdelse/drift af de relevan-
te anlæg.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at anlægslovens § 1, stk. 3,
ikke kun anfører en hjemmel til at ”omlægge
naturgastransmissionsledningen
Lillebælt-Storebælt
på strækningen mellem Spedsbjerg og Nr. Åby”, men også
” til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennem-
førelsen heraf”, således som det tilsvarende er anført for selve jernbanepro-
jektet i stk. 1. Hermed er også omlægningen af fx linjeventilstationer samt
måler- og regulatorstationer (M/R-stationer) indeholdt i anlægsloven.
Lovforslagets § 1, stk. 4:
Side 5/9
Det følger af Lovforslagets § 1, stk. 4, at linjeføringen for det omlagte naturgas-
anlæg fremgår af lovens bilag 2. Det bemærkes, at Energinet i 2016 lavede
overordnede og foreløbige vurderinger af mulige linjeføringer og omkostnings-
beregninger baseret på erfaringstal, hvorfor nærmere vurderinger i forhold
bl.a. linjeføringen udestår.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at en VVM-undersøgelse så-
ledes kun fastlægger et projekt til et skitseniveau, hvorfor der almindeligvis
vil være plads til justeringer i forbindelse med detailprojekteringen. Idet an-
lægsloven samtidig træder i stedet for en VVM-tilladelse, så er det et krav, at
anlægsloven beskriver og fastlægger anlægsprojektet på et detaljeret niveau.
Lovforslagets § 5, stk. 4:
Der henvises til bemærkningerne til Lovforslagets § 1, stk. 3. Såfremt der i Lov-
forslaget skabes hjemmel til direkte at pålægge Energinet at udføre omlægnin-
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0006.png
gen af Gastransmissionsanlægget, kan § 4 i lov om Energinet som udgangs-
punkt finde anvendelse for omlægningen af Energinets Gastransmissionsan-
læg. Det bemærkes, at visse dele af § 4 og andre tilknyttede bestemmelser i lov
om Energinet ikke vil være relevant i den konkrete sag, hvorfor de relevante
fravigelser til lov om Energinet bør indarbejdes i Lovforslaget.
Transport- og Boligministeriet henviser til bemærkningen til § 1, stk. 3.
Lovforslagets § 8:
En gennemgang af lovforslagets § 8 og de tilhørende bemærkninger indikerer,
at gæsteprincippet finder udbredt anvendelse, og at infrastrukturselskaberne
dermed som udgangspunkt skal betale for ledningsarbejder, der er nødvendig-
gjort af lodsejerens/anlægsmyndighedens ændrede anvendelse af det areal,
hvor infrastrukturen er anbragt. Der udestår således en perspektivering af lov-
bemærkningerne i forhold til det konkrete projekt - anlægget af ny jernbane
over Vestfyn - og infrastrukturselskabernes vilkår for anbringelsen af deres
anlæg.
Energinet bemærker, at gæsteprincippet er en udfyldende regel, som finder
anvendelse, hvor andet ikke er aftalt. Når andet er aftalt, hvilket er tilfældet i
den konkrete sag for Energinets vedkommende, hvor der er tinglyst deklaratio-
ner på de relevante ejendomme i forbindelse med anbringelse af Energinets
Gastransmissionsanlæg og betalt erstatning herfor, må der foretages en kon-
kret fortolkning af de tinglyste deklarationer.
Sammenfattende er det således Energinets vurdering, at Energinets Gastrans-
missionsanlæg ikke ligger som gæst, og at der udtrykkeligt er aftalt en fravigel-
se af gæsteprincippet, hvorfor anlægsmyndigheden for jernbanen skal afholde
Energinets omkostninger forbundet med omlægningen af Gastransmissionsan-
lægget.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at anlægsloven ikke fraviger
de almindelige regler for gæsteprincippet. Således betaler anlægsprojektet for
omlægningen af den del af ledningen, som ligger bedre end som gæst, mens
Energinet selv må betale for de udgifter til den del af ledningsomlægningen,
der ligger som gæst. Der er ikke i anlægsloven taget stilling til hvilken retsstil-
ling de forskellige dele af ledningen har og derfor er der heller ikke i anlægs-
loven taget stillingtagen til den økonomiske fordeling af udgifter til lednings-
omlægningen.
På side 26 i Lovforslaget fremgår det imidlertid, at ca. 75 % af omkostningen
skal afholdes af anlægsmyndigheden for jernbanen.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at det ikke er korrekt at der i
anlægsloven er anført at anlægsmyndigheden skal afholde ca. 75 % af om-
kostningen til ledningsomlægningen. Der er anført, at det ”beregningsmæs-
sigt er antaget, at ca. 75 % af omkostningen skal afholdes af Vejdirektoratet
Side 6/9
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0007.png
som anlægsmyndighed for den nye jernbane”. Det betyder, at ud af det sam-
lede anlægsbudget på ca. 4,85 mia. kr., så er der afsat en post på 75 % af ca.
0,5 mia. kr. til ledningsomlægningen. Det præciseres videre i anlægsloven, at
”den endelige
fordeling af udgifterne forbundet med ledningsomlægningen
mellem Vejdirektoratet som anlægsmyndighed for den nye jernbane og Ener-
ginet som ledningsejer er ikke afklaret.
I februar 2016 estimerede Energinet, at omlægningen af Gastransmissionsan-
lægget ville beløbe sig til 375,6 mio. kr. (prisniveau 2015) under visse tidsmæs-
sige forudsætninger, som ikke længere er gældende. På side 26 i Lovforslaget
fremgår det imidlertid, at omlægningen af Gastransmissionsanlægget er esti-
meret til 552,8 mio. kr. (prisniveau 2019, indeks 106,28).
I forhold til omkostningsniveauet for omlægninger bemærker Energinet, at
hverken omlægningen af Energinets eltransmissionsanlæg, som foreløbigt er
estimeret til 9,5 mio. kr. (prisniveau 2015), eller andre infrastrukturselskabers
omlægning af deres anlæg, herunder fjernvarme, vand, kloak og elektriske kab-
ler, er omtalt i lovforslaget.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at Energinets oplyste priser
efterfølgende af Vejdirektoratet er indpasset i statens Ny Anlægsbudgettering
(NAB) og indeksreguleret.
Da omlægningen af naturgastransmissionsledningen er en integreret del af
det samlede anlægsprojekt, er de beregningsmæssige antagelser om økono-
mien for ledningsomlægningen nævnt i anlægsloven. Omlægningen af andre
ledninger m.v. er ikke nævnt direkte i loven, mens vurderede udgifter til
i de
tilfælde hvor det er vurderet, at anlægsmyndigheden skal afholde udgiften
er indregnet i det samlede anlægsbudget.
På side 27 i Lovforslaget fremgår en forventet tidsplan for det samlede projekt.
Energinet bemærker, at denne ikke er afstemt med Energinet.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at igangsættelsesåret vil væ-
re afhængig af hvornår der er tilvejebragt finansiering for anlæg af en ny
jernbane på Vestfyn. Energinet har tidligere oplyst, at de skal bruge én an-
lægssæson til selve nedlægningen af den nye ledning (og at de helst vil anlæg-
ge i sommerhalvåret), og at om-koblingen kun kan ske om sommeren, når
gasforbruget er på sit laveste niveau. Det er der taget højde for i den princi-
pielle tidsplan på side 27. Der skal selvfølgelig laves en mere detaljeret an-
lægstidsplan, når der er en beslutning og en finansieringsplan for projektet.
Side 7/9
Lokale organisationer og naboer
Brenderup-Indslev Menighedsråd bemærker indledningsvist, at de fortsat ikke
kan acceptere en jernbaneføring mellem motorvejen og Indslev Kirke.
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0008.png
Brenderup-Indslev Menighedsråd bemærker videre, at de ønsker at der bliver
foretaget en række seismiske målinger, der kan afdække, hvordan anlægsarbej-
dets rystelser vil påvirke kirkebygningen herunder kirkeklokke og der foretages
en grundig billeddokumentation af kirkebygningerne samt kirkegården, før
arbejdets påbegyndes, så det efterfølgende kan bruges som bevis ved opståede
revner, sætninger og lignende, som kan tilbageføres til arbejdet med anlæggelse
af jernbanen.
Det bemærkes videre, at en passende fred og ro vil blive brudt, når der anlæg-
ges en jernbane under 100 meter fra kirkens skel og arbejdsmiljøet vil forvær-
res yderligere for kirkegårdspersonalet, hvilket på længere sigt vil det betyde
store udfordringer i forhold til at overholde arbejdsmiljølovgivningen for med-
arbejderne.
Brenderup-Indlev Menighedsråd henleder også opmærksomheden på lovgiv-
ning om beskyttelseszoner ved kirkerne i det åbne land, da dette gælder Indslev
Kirke. Kgl. Bygningsinspektør og Nationalmuseet skal inddrages ved enhver
ændring eller påvirkning af vores kirker og kirkegårde og de folkekirkelige inte-
resser. Dette sker for menighedsrådet vedkommende gennem provsti og stift.
Vi forventer, at Transport-, Bygnings- og boligministeriet henvender sig i stiftet
for at inddrage denne sagkyndige bistand.
Transport- og Boligministeriet bemærker indledningsvist, at den nye jernba-
nes påvirkning af området omkring Indslev Kirke er beskrevet i VVM-
redegørelsen. Området ved kirken er i forvejen påvirket af Fynske Motorvej
og trafikken på motorvejen. Den nye jernbane er flyttet så langt væk fra kir-
ken, som en placering nord for motorvejen tillader. Jernbanen føres på dæm-
ning og skaber visuel barriere for indblik til Indslev Kirke fra motorvejen,
ligesom dens placering tæt på kirken vil påvirke nærmiljøet omkring kirken.
Der vil være visuel kontakt mellem jernbane og kirke. Der har i forbindelse
med VVM-undersøgelsen været en indledende dialog med Kgl. Bygningsin-
spektør. Denne dialog forudsættes genoptaget i forbindelse med den konkrete
planlægning af anlægsarbejdet.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at der i VVM-undersøgelsen
er gennemført støjberegninger, som viser, at vejtrafikken også efter etable-
ring af jernbanen vil være den helt dominerende støjkilde i området. For at
begrænse jernbanens påvirkning af området omkring kirken placeres jernba-
nen tæt på motorvejen. Det er teknisk vanskeligt på forhånd at forudsige i
hvilket omfang anlægsarbejdet ved Indslev til medfører vibrationer, da dette
vil afhænge af en række forhold, herunder anlægsmetoden, jordbundsforhold
og grundvandsspejlets højde på anlægstidspunktet. Det forudsættes, at der
stilles krav til anlægsentreprenøren om et maksimalt niveau for vibrationer
fra anlægsarbejdet.
Side 8/9
L 14 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2084562_0009.png
Haveforeningen Enghaven bemærker, at Haveforeningen er placeret ganske
tæt på jernbanen, og nogle havelodder sågar klods op ad skinnerne. Samtidig
bliver haveforeningen ret ofte brugt som genvej til aktiviteter, beliggende på
modsatte side af banen: Tusindårs Skoven, Dyrskuepladsen og Friluftsbadet,
hvilket betyder at rigtigt mange mennesker (særligt helt unge) krydser skinner-
ne. Aktuelt er haveforeningen afgrænset fra skinnerne med et stålhegn på ca.
1,5 m. der med lethed kan forceres, og meget ofte bliver forceret. Taget i be-
tragtning at det nye anlæg vil medføre en del mere togtrafik, vil risikoen for
ulykker selvsagt stige. Det ønsker vi at sætte fokus på, og foreslår i den forbin-
delse at der bygges en støjmur i en højde af minimum 2 m. Som bonus hertil vil
havelejerne få glæde af mindre støj, som i sig selv ”fylder” en del.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at dele af haveforeningen i
dag er påvirket af støj fra den eksisterende jernbane, og vil også være påvir-
ket af støj i den fremtidige situation. Der er ikke praksis for at opstille af støj-
skærme langs jernbaner ved kolonihaver, og en opstilling af støjskærme langs
den nye jernbane ved kolonihaven vil derfor være et brud på denne praksis.
Støjskærme langs den nye jernbane vil kun løse en mindre del af den samlede
støjbelastning i området, da projektet kun dækker ca. halvdelen af koloniha-
veforeningens udstrækning langs den eksisterende jernbane.
Side 9/9
Interesseorganisationer
Dansk Erhverv og DTL bemærker indledningsvist, at de støtter lovforslaget.
Dansk Erhverv og DTL bemærker videre, at det fortsat er nødvendigt at der kan
køre godstog over Fyn og det bør projektet tage højde for.
Dansk Erhverv og DTL bemærker endvidere, at den midlertidige to-sporede vej
rundt om tunnelarbejdspladsen ved Nørre Aaby bør gøres tre-sporet, idet tra-
fikafviklingen på motorvejen allerede i dag er stærkt nødlidende, især den vest-
lige del af Fyn og syd om Odense.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at den nye jernbane er desig-
net til at kunne betjene godstog. Det vil således være den konkrete planlæg-
ning af kapacitetsudnyttelsen på strækningen der afgør, om den nye bane
også vil blive benyttet til godstog.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at den konkrete udformning
af trafikafviklingen i forbindelse med etablering af en togtunnel under Fynske
Motorvej ved Nørre Aaby vil blive vurderet nærmere i forbindelse med detail-
projektering og planlægning af anlægsarbejderne. Strækningen øst for Nørre
Aaby er i dag to-sporet motorvej (under udbygning til tre-sporet) og det for-
udsættes, at der under anlægsarbejdet vil være to kørespor i hver retning på
motorvejen i alle trafikbelastede perioder.