Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn.

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Den 14. januar 2014 indgik den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en moderne jernbane: udmøntning af Togfonden DK. Den nye jernbane på Vestfyn er en del af Togfonden DK's fase et.

Med Togfonden DK får danskerne en hurtigere og mere moderne jernbane, som sikrer, at landet hænger bedre sammen. Togfonden DK's massive investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser vil sammen med elektrificering af det danske jernbanenet betyde, at man kan køre i moderne klimavenlige eltog på 1 time mellem de største byer.

Med aftalen blev det bl.a. besluttet at igangsætte en vvm-undersøgelse for projektet med en ny jernbane over Vestfyn, og forligskredsen bag Togfonden DK indgik den 7. september 2017 en aftale om udvidelse af Togfonden DK med 2 mia. kr. og besluttede i den forbindelse, at den nye jernbane skal anlægges i den nordlige linjeføring. Som bekendt kæmpede Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre længe med den tidligere regering om at få banen over Vestfyn på finansloven og om at få fremlagt en anlægslov. Derfor er det glædeligt, at forslaget til anlægslov for banen nu langt om længe behandles i Folketinget.

Hvad er det så, der anlægges? Den nye dobbeltsporede elektrificerede jernbane over Vestfyn bliver ca. 35 km lang og vil muliggøre kortere rejsetider i kraft af en forkortelse af jernbanestrækningen mellem Odense og Middelfart med ca. 4 km og en mulig maksimal hastighed med op til 250 km/t. Den nye jernbane vil i al væsentlighed være beliggende nord for den eksisterende motorvej og bliver placeret i en korridor tæt på motorvejen. En fælles transportkorridor vil betyde, at de samlede gener for omgivelserne af de to transportinfrastrukturanlæg reduceres i forhold til en situation, hvor motorvej og jernbane ligger adskilt.

Hvad kommer den nye jernbane så til at betyde? I dag hører jernbanestrækningen mellem Middelfart og Odense jo til blandt de mest trafikerede strækninger på jernbanenettet. Udover trafik med lyn- og intercitytog benyttes strækningen også til lokaltog samt betydelig godstogstrafik. Den nye jernbane over Vestfyn vil primært skulle benyttes af gennemkørende persontog, mens den eksisterende jernbane på Vestfyn efter åbningen af den nye højhastighedsbane fortrinsvis forventes at blive benyttet til regional- og godstog.

Den nye bane over Vestfyn vil gøre det muligt at adskille langsomtkørende godstog og hurtige persontog. En sammenblanding – som i dag – medfører en væsentlig reduktion i kapaciteten på strækningen. Banen gør det altså muligt både at køre hurtigere mellem vores landsdele, f.eks. mellem København og Aarhus, og samtidig aflaster banen også lokal- og regionaltrafikken på Vestfyn, som længe har været overbelastet. Banen kommer altså både rejsende mellem vores landsdele, men også passagerer på Fyn til gavn – og den får vores land til at hænge bedre sammen.

Det er forventningen, at rejsetiden vil kunne reduceres med op til 5 minutter. Det vil dog bl.a. afhænge af de konkrete køreegenskaber af fremtidens togmateriel, som endnu ikke er kendt. Men her må Folketingets partier jo så lægge sig i selen for at sikre indkøb af elektriske tog uden at gentage fortidens fejl. Socialdemokratiet kan selvfølgelig – og med glæde – støtte nærværende lovforslag.

Tak til ordføreren. Da der er ikke nogen korte bemærkninger, går vi videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her bemyndiger jo transportministeren til at anlægge en ny dobbeltsporet elektrificeret jernbane, en højhastighedsbane, over Vestfyn, fra Odense Vest til Kauslunde øst for Middelfart. Lovforslaget giver samtidig hjemmel til, at Energinet kan omlægge deres naturgassystem i forhold til jernbanen.

Banen bliver 35 km lang, og den er budgetteret til at koste knap 5 mia. kr. inklusive 30 pct. i reserve. Det skulle give mulighed for, at fremtidens tog kan køre med en fart på op mod 250 km/t., vel vidende at de tog, vi er i gang med at afskaffe, har en maks. hastighed på 200 km/t. Så det er altså fremtidssikret yderligere. Vi får kortere rejsetid hen over Fyn, og desuden øger vi sporkapaciteten på Vestfyn til gavn for både fjerntogene i landstrafikken og de regionale tog på den eksisterende jernbane. Omkring regionaltogene har der jo fra tid til anden været snakket om at lukke nogle stationer på Vestfyn. Det har vi været meget skeptiske over for i Venstre, så det er en af de gavnlige effekter af lovforslaget her, at vi nu får plads til den regionale bane.

Udover udgiften på knap 5 mia. kr. er det også værd at notere, at der jo også kommer en væsentlig udgift for Energinet, som jo skal til at omlægge bl.a. sine gasledninger, og det er jo gaskunderne, som kommer til at betale det over tarifferne. Sådan er principperne omkring anlægsprojekter, men det skal bemærkes.

Jeg er ikke i tvivl om, at den nye jernbane vil blive til glæde og gavn både for passagererne i fjerntrafikken og for de mange lokale pendlere, der er mellem Middelfart og Odense. Det er en af de mest trafikerede strækninger på vores jernbanenet. Den nye jernbane vil også bidrage mærkbart til effektivisering og modernisering af togdriften i det hele taget, og samtidig vil den nye jernbane sikre et mere robust togsystem, fordi der simpelt hen kommer mere kapacitet i den flaskehals. Så det kommer mange til gavn.

Men der er også en bagside af medaljen, som vi ikke må lægge skjul på sådan en glædens dag her, hvor vi behandler lovforslaget, og det er jo, at sådan et anlæg i sagens natur berører rigtig mange borgere; rigtig mange lodsejere på den her strækning bliver berørt af det. Det vurderes, at op mod 55 ejendomme skal totalt eksproprieres, og op mod 235 ejendomme berøres af at skulle afgive jord – arealerhvervelse, som det hedder. Det forventes, at der skal bruges 45 ha midlertidigt under byggeriet, og der skal bruges 235 ha permanent til det her anlægsprojekt. Så der er rigtig mange, der berøres af det her. Og der er det vigtigt for Venstre – også når vi betænker, hvad der står i grundloven – at vi behandler de her lodsejere ordentligt; de skal have en ordentlig behandling.

Der er selvfølgelig mange, der lige nu er bekymret for, om de bliver stavnsbundet af det her, og om de får en ordentlig behandling osv. Der synes jeg, vi skal sende et klart signal her fra Folketingssalen om, at lodsejere, der berøres af sådan nogle projekter, skal have en god behandling, både når det gælder prisfastsættelsen af deres ejendomme, men jo også med hensyn til fremrykket ekspropriation for dem, der føler sig stavnsbundne. Det kan være, at der er nogle, der har helt særlige grunde i familien til, at man er nødt til at flytte fra stedet. Så skal man ikke være stavnsbundet. Det står der jo en hel masse om i jernbanelovens kapitel 6, men jeg synes, det er værd at sende det signal, at disse lodsejere skal have en ordentlig behandling.

Med det være sagt kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Jeg må igen igen undre mig, for hvorfor skulle det tage så lang tid, hr. Kristian Pihl Lorentzen? Hvorfor har man nu forsinket det her udmærkede projekt, som er en del af Togfonden DK, i mindst de her nu 4 år, man har siddet på regeringsmagten? Hr. Kristian Pihl Lorentzen nævnte selv alle de fortræffeligheder, der er ved, at vi får etableret den her ny bane over Vestfyn – mere robust togtrafik, bedre forhold for regionaltrafikken osv. osv. Hvorfor så den modstand mod Togfonden DK og mod det her projekt lige indtil i foråret, hvor I så lavede den der trafikaftale med Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det her projekt var med i den blå trafikaftale fra marts måned, som nu er et stykke blankt papir – citat slut, transportministeren. Men når det tog lang tid, tror jeg godt at hr. Henning Hyllested ved, at det har noget at gøre med, at vores anlægsramme har været presset, og hvis man nærlæser lovforslaget, vil man også se, at det først er i 2023, at der egentlig er afsat penge til at komme i gang. Derfor kunne jeg spørge den nuværende regering og støttepartier: Hvorfor venter man så lang tid? Der er altså 4 år til, at man så småt går i gang med det her projekt, og vi kan vel forvente, at den åbner på et tidspunkt i 2028 eller 2029, så det synes jeg ikke vi skal slå hinanden i hovedet med. Lad os hæfte os ved de gode argumenter, der er for at gennemføre det her projekt, som i øvrigt også har en fornuftig samfundsøkonomisk forrentning. Det er jo en del af Togfonden DK's fase 1, og der ved hr. Hyllested jo godt, at den tilsluttede vi os på et tidspunkt, og vi anerkender også, at finansieringen er til stede i Togfonden DK's fase 1, og det er så det, vi følger op på nu.

Hr. Henning Hyllested.

Det er også et spørgsmål, jeg kommer til at stille her i debatten i dag til ministeren, altså hvorfor vi skal vente til 2023. Men det ændrer jo ikke ved og bliver aldrig et argument for, at vi har lidt et tempotab på 4 år på Togfonden DK, først og fremmest på Vestfynbanen. Men der har jo været plads til det, for som også hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, er Togfonden DK, herunder Vestfynbanen, jo finansieret, så pengene har sådan set været der hele tiden.

Ordføreren.

Jeg kan måske bidrage til besvarelsen uden at foregribe ministerens besvarelse. Det har jo noget at gøre med, at en ting er, at pengene er der, noget andet er, om der er en ramme til at måtte bruge dem. Det er jo det, vi har været ramt af på mange gode anlægsprojekter i de senere år, men heldigvis ser det ud til, at vi får hul på bylden om 2-3 år. Vi vil gerne i gang nu, det vil vi alle sammen, men der er altså ikke ret mange penge at gøre godt med i 2020-2022, selv om vi gerne vil i gang med det hele.

Så er det hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil tilslutte mig hr. Henning Hyllesteds begejstring over, at Venstre støtter op om den her togstrækning. Det er jo glædeligt, efter at vi netop har haft en blå regering, som virkelig ikke har givet det her projekt medfart – før lige til sidst, hvor der kom en infrastrukturaftale.

Men mit spørgsmål går mere på noget andet. Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører i, at selvfølgelig skal de borgere, der bliver berørt af det her, behandles godt. Jeg vil også bare lige understrege, at der jo har været flere linjeføringer i spil, og uanset hvilken man har valgt – ordføreren må ikke hænge mig hundrede procent op på det – har det været nogenlunde lige mange lodsejere, der blev påvirket. Det, der har været vigtigt for forligspartierne, har jo været at sikre, at der også blev lyttet til de borgere og til erhvervslivet, og det er der blevet – og det der med at samle motorvej og jernbanetracé gør, at vi kommer til at påvirke færrest muligt.

Derfor vil jeg høre, om ordføreren ikke er enig med Socialdemokratiet og regeringen i, at det er en god disposition at gøre det på den måde.

Ordføreren.

Jo, der har jo været gennemført en proces, hvor man virkelig har vendt og drejet de enkelte linjeføringer, deres fordele og ulemper, som vi jo skal, når vi bygger sådan nogle store anlæg. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt at give signalet, for nu forestår der jo en detailprojektering, hvor man virkelig får tegnet stregerne ude i terrænet, altså så man kan se, hvad det tyder for den enkeltes baghave osv. Og i den proces er det også vigtigt, at vi virkelig tager hensyn til borgerne, der bliver ramt af det her, for det er voldsomt at anlægge en ny jernbane ud igennem landskabet, og derfor er det så vigtigt at sende det signal, så det er jeg helt enig i.

I øvrigt vil jeg med hensyn til det der med, at det tager lang tid, bare stilfærdigt notere mig regeringens finanslovsforslag, hvor man tolder 2 mia. kr. på anlægsrammen. Det gør det jo ikke lettere at gennemføre tingene hurtigt, for det er faktisk i den første periode, hvor der i forvejen er få penge, at man tolder de 2 mia. kr. på anlægsrammen.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. I forhold til igangsættelse og finansiering vil jeg bare spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen, om det ikke også er korrekt, at den tidligere regering var underlagt nogle hensyn til en budgetlov, hvilket denne regering også er, som jo har en betydning for, hvornår der ligesom er plads til at kunne igangsætte et projekt som det her.

Det kan jeg bekræfte, og det fremgik også af mit svar til hr. Henning Hyllested. Men det ændrer ikke på, at der er taget 2 mia. kr. af anlægsrammen som sådan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne prøve at starte der, hvor andre slap, i forhold til den lovbehandling, vi har, om etableringen af den her nye jernbane over Fyn.

Det er jo rigtigt, som flere har sagt, at forslaget rent lovgivningsmæssigt har haft en relativt lang og svær fødsel. Der er nogle partier, som tidligere har siddet i regering, som ikke som udgangspunkt udviste den samme nidkærhed i forhold til at få etableret den her jernbaneforbindelse, som de partier, der oprindeligt deltog i aftalen om Togfonden DK, gjorde – og det var vel at mærke primært den første del af aftalen om Togfonden DK, hvor Dansk Folkeparti jo som det eneste blå parti valgte at gå med i den aftale, der blev indgået med den forrige regering.

Men det skal selvfølgelig ikke betyde, at vi ikke i dag også trods alt skal tillade os at være positive og glade og synes, at det er en god dag for Folketinget, hvor vi langt om længe kan få lovforslaget til behandling og dermed sikre, at vi tilvejebringer, ikke så meget finansieringen, for det har vi tidligere været inde at gøre, men den almindelige gældende lovhjemmel til transportministeren, departementet og i sidste ende Vejdirektoratet til at etablere de anlægsaktiviteter, der skal i gang oven på den glimrende vvm-undersøgelse, som jo er blevet gennemgået.

Det er en lang proces, det tager tid, og vi er i Dansk Folkeparti også indforståede med, at vi ikke kommer til at holde åbningen de første par år, men det tager jo tid at bygge de ting, som skal til.

I Dansk Folkeparti er vi meget glade for, at det her er en aftale, hvor det kan ses, at man faktisk er i stand til at kombinere jernbaneprojekter med motorvejsprojekter. Derfor synes jeg og Dansk Folkeparti også, det var godt, da de blå partier tilbage i 2017 lavede en klar manifestering i forhold til at fremrykke nogle anlægsinvesteringer til at lave det tredje spor på motorvejsdelen, som jo kommer til at køre nogenlunde parallelt med den nye jernbaneforbindelse, som vi lovbehandler her i dag. Det giver god energi, og det giver god forståelse af fælles projekter, at vi indtænker både jernbaneinvesteringer og investeringer i den almindelige offentlige transport. Folk vil meget, meget gerne frekventere vores motorveje, og det skal vi så som Folketing sørge for at facilitere nogle rimelige betingelser for at kunne gøre. Der har vi haft et efterslæb på Fyn. Og der er jo et udviklingsprojekt i gang, som ligger lidt op ad den indsats, som kommer til at ske, når vi får det her lovforslag gennemført og går i gang med selve projekteringen.

Andre ordførere har været inde på, at der er så og så mange meter, og at toget kommer til at kunne køre så og så hurtigt, så det skal jeg nok lade være med at trætte folk med. Jeg skal sådan set bare på vegne af Dansk Folkeparti kvittere for det gode samarbejde, som vi siden 2010 har haft med de andre partier, om tilvejebringelse af den her del af infrastrukturen i Danmark, og vi ser frem til det videre samarbejde om det her. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Ærgrer det ikke hr. Hans Kristian Skibby, at projektet er så forsinket, som det er, og at den tidligere regering jo har siddet på hænderne eller rettere har været direkte modstandere af hele togfondsprojektet, herunder Vestfynbanen. Jeg tænker mere på den situation, der er opstået ved, at projektet jo sådan set bliver 400 mio. kr. dyrere, eller man kunne i hvert fald have sparet 400 mio. kr., hvis man havde etableret Vestfynbanen, samtidig med at man anlagde det tredje spor på Den Vestfynske Motorvej. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Ved den synergieffekt, der kunne have været opnået der, kunne man have sparet de der, jeg tror omkring 400 mio. kr. Ærgrer det ikke ordføreren, at vi er kommet i den situation?

Ordføreren.

Jo, det gør det da bestemt. Det er heller ikke med Dansk Folkepartis gode vilje, at vi har oplevet de her forsinkelser. Andre ordførere var i forhold til de berørte lodsejere inde på, at vi prøver på at ramme så få som overhovedet muligt med det her store anlægsprojekt. Men det ændrer jo ikke på, at der er mange, der har ventet og ventet, og når vi så ovenikøbet også kan se, at det koster penge i den sidste ende, og at der er færre penge til andre projekter, så er det selvfølgelig ikke noget, man synes er positivt.

Men det glæder mig heller ikke, at den nuværende regering jo så vælger at gøre et glimrende papir med en masse skrift på blankt og strege det hele ud igen, for det betyder også, at vi andre steder kommer til at se nøjagtig de samme typer af scenarier som det, hr. Henning Hyllested på glimrende vis skitserer i den her sag. Men vi vil altså i Dansk Folkeparti have lov til at se fremad, og vi vil også have lov til at sige, at det, der nu langt om længe kommer til behandling, er rigtig godt for vores infrastruktur i Danmark, og derfor vælger vi at se fremad.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det. Det her er jo et fantastisk projekt, og vi har ventet lidt længe på det, synes vi i SF, så vi vil selvfølgelig gerne sige tak til ministeren for endelig at få sat det her på anlægsloven. Det er jo en meget, meget vigtig forudsætning for Togfonden DK og for timemodellen, som vi i SF stadig synes er enormt vigtig. Det er en bane, som vil øge kapaciteten og sænke rejsetiden, så det er vi selvfølgelig glade for.

Jeg kan også nævne, at vi jo for et halvt års tid siden forsøgte på at få den daværende regering til at respektere det flertal, der var for Togfonden DK, og dermed fremsætte et lovforslag om at få det her som anlægslov, så vi kunne komme i gang, og det var de jo desværre ikke meget for.

Nu er det ikke, fordi jeg vil gøre mig besværlig over for transportministeren, men noget skal jeg jo lave, når jeg ikke klapper ad hans udmærkede initiativer. Men Socialdemokratiet var jo selv med til sammen med SF og Radikale og Enhedslisten og Dansk Folkeparti at fremsætte et beslutningsforslag i januar om at presse den daværende regering til at respektere det flertal, der var for Togfonden DK og for at få sat det her på anlægsloven og få sat penge af, så vi kunne komme i gang, for det er jo faktisk en bane, som oprindelig skulle have været sat i gang anlægsmæssigt mellem 2020 og 2026.

Derfor er vi jo lidt kede af – jeg ved godt, at det ikke vedrører det her specifikke lovforslag i dets formulering – at regeringen lægger op til først at få det her finansieret fra 2023. Vi synes, det er dejligt, at I går i gang, men vi ville egentlig godt have, at det gik lidt stærkere. Jeg kan så forstå, at der egentlig ikke er nogen sådan teknisk begrundelse for, at man først kan gå i gang der, så jeg kunne godt tænke mig at høre transportministeren, om han er enig i, at der ikke er nogen teknisk begrundelse for, at man først vil gå i gang fra 2023.

Det endte lige med en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige spørge ordføreren, om ordføreren mener, der er økonomi i Togfonden DK til at igangsætte før 2023.

Ordføreren.

Altså, som det også er blevet nævnt tidligere i debatten, har der jo været finansiering til det her hele tiden. Og jeg ved også, at når vi i SF fremlægger vores finanslovsforslag, kommer der ikke til at mangle finansiering til det her anlægsmæssigt; det er et spørgsmål om politisk prioritering.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg vil starte med at byde ordføreren velkommen i transportordførerkredsen. Det er rart at se nye ansigter, og der er i hvert fald slet ikke for mange kvinder i den her kreds, så det er rart at få et nyt frisk pust fra SF – så velkommen til. Jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde trods visse uenigheder.

Det er jo rigtigt, at der tidligere på året blev fremsat et beslutningsforslag, der pålagde den tidligere regering at gå i gang med den her bane, og det skulle helst ske senest i 2020 – senest i 2020 skulle vi bare i gang med det her. Jeg vil bare spørge ordføreren: Er det så ikke lidt mærkeligt, at man få måneder senere fremsætter et lovforslag, der ligesom forudsætter, at vi starter i 2023 – det er endda meget forsigtigt sat med kun 150 mio. kr. i starten? Er det ikke lidt underligt, at man kan ændre holdning så hurtigt?

Ordføreren.

Jo, det er det jo selvfølgelig. Nu er jeg jo så heldig, at jeg ikke var valgt ind i Folketinget på daværende tidspunkt. Jævnfør det, jeg sagde lige før, så er det ret tydeligt, hvor jeg står i det her, og derfor spørger jeg jo også ministeren, om han er enig.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det. Det glæder jeg mig så til at høre. Med hensyn til det der med, om pengene er der, vil jeg sige, at det kan være lidt svært at skelne. For én ting er, at pengene er der i Togfonden DK – det anerkender vi at de er med hensyn til fase 1. Derimod er der store problemer med fase 2; det en helt anden sag, vi kommer til at diskutere senere. Men noget andet er, at vi altså har et anlægsloft i Danmark. Når man sammenlægger alle offentlige investeringer i forhold til, hvad sker der i kommunerne, hvad der sker i regionerne, og hvad der sker i staten, så når vi et eller andet loft.

Anerkender SF, at det er det, der egentlig er årsagen til, at der er nogle projekter, man har været nødt til at udskyde, og det er den nye regering åbenbart også nødt til?

Ordføreren, værsgo.

Det gør vi til dels, men som jeg også sagde før, er det også et spørgsmål om politisk prioritering. Altså, der jo ikke nogen tvivl om, at det her er et dyrt projekt. Men hvis nu man måske prioriterede de her motorvejsudvidelser lidt lavere og så i stedet prioriterede den kollektive transport og gennemførelsen af Togfonden DK og timemodellen, som har ventet ret længe efterhånden, lidt højere, så kunne vi nok komme igennem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig stor dag i dag. Togfonden DK er så at sige tilbage på sporet, efter at den tidligere regering jo altså havde sat den på, ja, man kan jo næsten sige vigespor. I hvert fald havde de sat den på standby – lige med undtagelse af den elektrificering, som også er en del af Togfonden DK.

Den nye bane over Vestfyn tilhører jo Togfonden DK's fase 1; det er faktisk den første nye bane, som fremgår af Togfonden DK's fase 1, og også derfor synes jeg, det er rigtig glædeligt, at vi kan stå her i dag og få sat gang i den. Senere følger jo, forhåbentlig da, andre nye baner – Hovedgård-Hasselager syd for Aarhus, Vejlefjordbro/tunnel. Og der følger også en række hastighedsopgraderinger, ikke mindst af regionalbanerne – det er nogle gange et lidt overset element i Togfonden DK.

Togfonden DK baner jo vej for timemodellen, som indebærer nogle meget dramatiske rejsetidsforkortelser. Jeg fremhæver altid rejsetidsforkortelsen mellem København og Aalborg til nu 3 timer, hvilket selvfølgelig gør toget absolut konkurrencedygtigt, selv i forhold til fly og i hvert fald i forhold til bilen.

Kapaciteten er, som andre også har været inde på, stort set opbrugt på Vestfyn. Derfor er det jo også godt med den nye Vestfynbane, fordi det også varsler gode og nye tider for regionaltogene mellem Odense og Fredericia. Og man får en langt bedre mulighed for nu også at realisere det, som man på Fyn kalder det fynske S-tog, med hurtige og forholdsvis højfrekvente forbindelser mellem Svendborg, Odense, Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle. Det bliver rigtig spændende, om vi i årene, der kommer, kan udvikle en rigtig god togdrift på Fyn med tilknytning til Trekantområdet også.

Det bliver også godt for de godstog, der i dag kører over Vestfyn. Der bliver flere muligheder. Nu bliver banen efter planen færdig sådan nogenlunde samtidig med Femernforbindelsen, og så er der jo to muligheder at vælge mellem for godstog. Og det er jo godt, for vi så, hvor følsomt det var, da banen syd for Kolding blev revet op her for nogle år siden.

Hvorfor den tidligere regering regulært saboterede Togfonden DK, synes jeg stadig væk står hen i det uvisse, og det har i hvert fald betydet et tempotab på mindst 4 år. Men jeg glæder mig selvfølgelig over – som jeg allerede har givet udtryk for – at der er nye toner, nye boller på suppen. Det er rigtig godt.

Der er, som ordføreren for SF sagde, lidt skår i glæden, og det er selvfølgelig: Hvorfor først i 2023? Nu har vi fra støttepartiernes og regeringspartiets side presset på for at få det her etableret, og vi har også presset på for, at det skulle etableres allerede i 2020. Jeg har forstået på de diskussioner, jeg har haft i Transport- og Boligministeriet, at der ikke er tekniske og planmæssige hindringer – sådan set heller ikke finansielle problemer, fordi Togfonden DK jo er realiseret. Jeg kan oplyse over for fru Jane Heitmann, at der i 2017 er lavet en såkaldt følsomhedsberegning, der sagde, at i hvert fald de 13 mia. kr., som omfatter Togfonden DK's fase 1, er til stede. Og det er selvfølgelig i forlængelse af aftalen om harmonisering af nordsøbeskatningen, hvor pengene jo er rullet ind fra 2014. Og man må jo spørge: Hvad har den tidligere regering dog brugt alle disse mange penge til? Man kunne frygte, at der er røget en motorvejsudvidelse eller et motorvejsprojekt hist og pist, finansieret af penge, som egentlig skulle være tilfaldet Togfonden DK.

Men det samme spørgsmål kan man jo stille nu: Hvad bruger den nuværende regering så pengene fra 2020 og frem til 2023 til? Vi så i Enhedslisten gerne Vestfynbanen fremrykket til 2020, og hvis det ikke kan lade sig gøre nu, fordi vi er sent på året 2019, så dog i hvert fald 2021. Og vi påtænker sådan set – alt efter hvad der sker i udvalgsbehandlingen – at komme med et forslag om at fremrykke Vestfynbanen til start i hvert fald i 2021. Det ændrer ikke ved, at vi selvfølgelig med begejstring stemmer for det her anlægslovforslag, og så håber vi, at anlægget så bliver fremskyndet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Det er jo altid spændende at høre, hvad hr. Henning Hyllested har at sige fra talerstolen. Jeg kunne forstå, at der næsten var tale om jernbanesabotage med hensyn til den tidligere regerings gøren og laden. Men jeg hæftede mig ved, at Enhedslisten gerne vil stille ændringsforslag om at fremme fremrykke det her til 2021. Det lyder jo rigtig godt, men så er jeg nødt til spørge: Givet at der er en samlet ramme for, hvor meget det offentlige kan investere – og det er sådan noget, finansministeren er meget bevidst om, når han bl.a. forhandler med kommuner og regioner en gang om året – hvad er det så for nogle projekter, der skal vige i 2021 og 2022? Er det supersygehusene, der ikke skal gøres færdige? Er det nogle kommunale projekter, der skal pilles ud? Eller er der nogle statslige projekter, der skal pilles ud? Der kan jeg hilse og sige, at der ikke rigtig er gang i noget motorvejsbyggeri – eller i hvert fald kun meget, meget lidt. Så hvad er det for nogle projekter, der skal pilles ud, for at det her kan fremrykkes 2 år?

Ordføreren.

Jeg vil lige korrigere. Det er faktisk ikke et ændringsforslag, for i anlægsloven står der ikke noget om starttidspunktet. Så det bliver et forslag, og det er også det, der er det fine ved det her lovforslag. Det er et forslag til en anlægslov, og derfor kan man jo godt komme med et forslag om, at man i anlægsloven skriver etableringsåret ind. Med hensyn til investeringslofter osv. er det jo en politisk prioritering, og det er muligt, at der ikke ligger et motorvejsprojekt. Det er rigtig ærgerligt, for så var det gået lynhurtigt at bytte rundt, skal jeg hilse og sige, i hvert fald for Enhedslistens vedkommende. Det bliver selvfølgelig en politisk prioritering, og vi har faktisk nu stillet spørgsmål til finansministeren om at få en oversigt over, hvad der ligger af projekter frem til 2030 – tror jeg er det år, vi har spurgt til. Det er netop for at få et overblik over, hvordan det der anlægsloft ser ud, så man kan gå ind at få en reel diskussion af de politiske prioriteringer, der skal til – det er jeg helt enig med spørgeren om – for at få plads til f.eks. Vestfynbanen allerede fra 2020 eller 2021.

Kristian Pihl Lorentzen.

Det er jo helt fair, at man vil prioritere anderledes. Sådan er demokratiet. Men hvis man skeler til det finanslovsforslag, som regeringen nu fremsat, så kan man jo se noget om, hvornår det her projekt forventes at starte. Der står et årstal, nemlig 2023, og det set i sammenhæng med lovforslaget her fortæller noget om det. Så derfor er spørgsmålet relevant. Når nu Enhedslisten vil fremrykke det her – og der findes ingen gratis omgange – så koster det, og derfor må man jo pege på, hvad det så er, der skal pilles ud, og det kan man jo eventuelt se på i finanslovssammenhæng. Der forstår jeg, at der skal være en tæt forhandling mellem Enhedslisten og regeringen.

Ordføreren, værsgo.

Ja, og det kommer vi også til at pege på. Men som jeg siger, vil vi gerne have en fuldstændig oversigt over – det er derfor, vi har spurgt finansministeren – hvad der egentlig ligger af projekter, for at se på, om vi på den måde kan få plads til f.eks. Vestfynbanen. Det er også derfor, jeg ligesom bebuder, at vi kommer med et forslag, der vil indgå i udvalgsbehandlingen. Vi håber også, at vi når at få svarene fra finansministeren, så vi kan få et totalt overblik over, hvad vi gør.

Tak til hr. Henning Hyllested. Og vi går videre til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak skal du have. Det er jo i dag en glædens dag. Solen skinner, og efterårsferien nærmer sig, og vi er i gang med at vedtage et lovforslag om at kunne gå i gang med at anlægge en elektrificeret jernbane mellem Odense og Middelfart, både til glæde for borgere og til glæde for erhvervslivet. Det er en glædens dag.

Samtidig noterer jeg mig, at Socialdemokratiets ordfører på området siger, at man har taget højde for de lodsejere, som er i området, og det er til stor glæde for os, at der er en vis form for ordentlighed i den proces. Denne ordentlighed bør også gælde i forhold til de bilister, der kører på vejene, og som bliver ramt af den her jernbanebygningsproces. Vi har et stykke særdeles sårbart motorvej i området, og der vil blive lavet en midlertidig tunnelarbejdsplads, og det betyder, at der i byggeperioden opretholdes to spor i hver retning på motorvejen. Det Konservative Folkepartis holdning er, at det vil være helt utilstrækkeligt med to spor i hver retning, idet motorvejen til den tid vil have tre spor i hver retning, jævnfør den planlagte udbygning, som åbnes i 2022. Allerede i dag – og det ved jeg også af personlig erfaring – er trafikken på motorvejen stærkt nødlidende på især den vestlige del af Fyn og syd om Odense. Med den forventede vækst i trafikken de næste par år vil det at indskrænke motorvejen til to spor i hver retning efter vores mening være fuldstændig uacceptabelt. Men som tidligere nævnt og nu fastslået bakker vi op om lovforslaget og glæder os til at komme i gang.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er måske lige så meget en kommentar. Det var lige til sidst, da hr. Niels Flemming Hansen trods alt fik sagt, at man bakker op om det. Jeg blev helt bekymret under talen (Niels Flemming Hansen (KF): Det skal du ikke være!), for jeg synes, det handlede rigtig meget om bekymringen for bilisterne, motorvejene, indskrænkning på motorvejene og hist op og kom herned.

Men jeg noterer mig, at man også har skiftet standpunkt, ligesom de øvrige tidligere regeringspartier har skiftet standpunkt her, og nu varmt støtter anlægget af banen over Vestfyn.

Ordføreren, værsgo.

Jamen vi støtter på nuværende tidspunkt og har jo hele tiden støttet Togfonden DK's fase 1. Vi synes, at det her er godt for erhvervslivet, at det er godt for de mennesker, som bruger togene hver dag. Så vi er glade for det.

Hr. Henning Hyllested.

Arh, lige en korrektion: Nej, I har ikke støttet det hele tiden i Det Konservative Folkeparti. I har været fodslæbende – for ikke at sige direkte imod – i forhold til hele projektet om Togfonden DK, herunder banen over Vestfyn. Men velkommen i folden, jeg glæder mig.

Vi takker.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Jamen jeg siger også hjertelig velkommen til den nye konservative ordfører. Jeg ser meget frem til samarbejdet, og jeg vil også gerne kvittere for, at Det Konservative Folkeparti kerer sig meget om dem, der nu berøres af det her gigantiske projekt, altså borgere, der har en bolig tæt på, erhvervsvirksomheder, der også er kommet meget tæt på det her, og så selvfølgelig trafikken på motorvejen.

Det er egentlig det sidste, jeg godt vil spørge til. Nu bliver det her så sat i værk, selv om der går lidt tid, inden vi ser bulldozerne i terrænet. Er De Konservative enige i, at det er helt afgørende, når vi taler Fyn, at vi får hul igennem på motorvejen, hele vejen igennem, også syd om Odense? Der har vi jo et stykke blankt papir i øjeblikket, så der er en stor uvished om det. Er De Konservative indstillet på, at det får vi vished om?

Ordføreren, værsgo.

Det er De Konservative meget indstillet på. Vi anser jo det at holde i kø som meget, meget dyrt for samfundet, og derfor er vi selvfølgelig nødt til det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken til fru Susanne Zimmer, Alternativet.

Tak for ordet. I Alternativet vil vi gerne have mere, bedre og billigere kollektiv transport. Derfor støtter vi selvfølgelig også det her forslag. Bedre betyder, at det skal være hurtigere, og det her er jo et skridt i retning af at opfylde Togfonden DK's timemodel, ved at den er 4 km kortere og toget kan køre op til 250 km/t. Bedre bliver det også, fordi det bliver elektrificeret, så vi ikke har så stort et CO2- og partikeludslip. Det er også klogere, fordi der bliver bedre mulighed for godstransport, og jo mere godstransport vi kan flytte fra lastbiler over i tog, jo bedre er det også for vores klima. Det er også klogt, fordi det ligger op ad motorvejen, så det er i et område, som i forvejen er belastet af støjgener og i forhold til natur. Men naturbelastningen bliver måske ikke så stor, fordi det er landbrugsjord og ikke skov eller øvrig natur, det går ud over.

Jeg har et spørgsmål til ministeren, i forhold til om der er lavet en undersøgelse eller der er påtænkt at lave en undersøgelse af, hvor mange passagerer det her mon flytter fra biler og over i tog. Det kunne være interessant at få at vide, også i forhold til den fremtidige udvikling af timemodellen. Vi støtter forslaget.

Og vi når lige at få en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Jeg vil også gerne byde velkommen til Alternativets nye transportordfører – igen er det rart at se nogle kvindelige ansigter i den kreds, der har været meget mandepræget i mange år. Jeg hæfter mig ved, at ordføreren nævnte timemodellen, og at det var et vigtigt led i det her. Og det er jo rigtigt nok; vi afkorter rejsetiden. Men hvis man skal føre timemodellen ud i livet, indebærer det jo også en ny jernbane ned igennem Østjylland til godt og vel 10 mia. kr., inklusive en bro over Vejle Fjord.

Hvordan stiller Alternativet sig til sådan et enormt dyrt og meget indgribende projekt, der er kendetegnet ved at være totalt ufinansieret på nuværende tidspunkt? For det er som sagt Togfonden DK's fase 1. Er det noget, Alternativet vil kaste sig ind i og bruge penge på så dyrt et projekt, selv om det ikke er finansieret? Eller vil Alternativet med andre ord kræve, at det sorte hul, der er i Togfonden DK, fyldes op, inden vi kan begynde at bruge penge på andre og langt mere fornuftige projekter?

Ordføreren.

Som udgangspunkt vil vi støtte det, der skal til for at få den timemodel til at køre. Og det vil jo også betyde, at vi skal investere mere i jernbaner end i motorveje. Så det er vi med på.

Tak for det. Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil også gerne kvittere for ordførerens tale og egentlig gerne spørge lidt ind til det, som fru Susanne Zimmer var inde på i forhold til det, hun nævnte om »mere«, »bedre« og »billigere« i indledningen til ordførertalen. Ordføreren fortalte også lidt om, hvad det var, der blev mere af, og hvad det var, der blev bedre – bl.a. elektrificeringen, og at gods f.eks. bliver flyttet over på tog.

Men det der med »billigere«, kommenterede ordføreren så ikke efterfølgende, og der vil jeg gerne høre, hvad det er, man mener hos Alternativet i forhold til, hvad der skal være billigere. For der er forskellige måder at opgøre det på. Er det udgifterne pr. person, der skal befordres, eller er det priserne på togene, altså hvad det koster at køre med dem, eller er det anlægspriserne, altså hvad det koster at investere i kollektiv trafik? Kan Alternativets ordfører præcisere, hvor det er, det er billigere?

Ordføreren.

Tak for et udmærket spørgsmål, som giver mig lejlighed til at præcisere, hvad jeg mener med billigere. Billigere i mit perspektiv er i forhold til passagererne, altså at det bliver mere attraktivt for passagererne at flytte over i togene. Det ligger jo ikke naturligt i det her forslag, så derfor var det heller ikke det, jeg kommenterede på. I Alternativet vil vi gerne gøre kollektiv transport 30 pct. billigere i løbet af de næste 4 år.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak for svaret. Men når man så siger, at det skal være 30 pct. billigere, så er spørgsmålet jo for det første, hvor pengene skal komme fra, og for det andet, hvem det er, det bliver billigere for. For hvis billetpriserne eksempelvis bliver sat ned, fordi det skal være billigere at være kunde i butikken hos DSB eller hos de to konkurrenter f.eks., så er der jo som regel andre, der må samle regningerne op.

Hvis man kigger på beregningsmodeller, i forhold til hvor meget det koster at transportere fire mennesker i en bil kontra fire mennesker i et tog, så er det jo faktisk ofte sådan, at bilerne vinder ganske massivt. Og der ved jeg jo, at Alternativet ikke er så glad for motorvejsinvesteringer – det er derfor, jeg spørger lidt ind til det.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Altså, hvis vi sænker priserne med 30 pct., er vores antagelse, at der vil komme mange flere passagerer, og så kunne man formode, at budgettet ville gå i nul.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, som er fru Mette Theisen fra Nye Borgerlige.

Jeg ved ikke, om det er passende at rette formanden, men jeg hedder Thiesen, men tusind tak. Med det her lovforslag, L 14, foreslås en elektrificeret jernbane over Vestfyn. Det er ikke nogen hemmelighed – det har vi faktisk været meget åbne om – at Nye Borgerlige prioriterer veje over skinner. Men det her forslag er samtidig en dårlig idé af flere årsager.

I de her tider, hvor der forskes og udvikles og hele tiden kommer nye teknologier, er det en utrolig dårlig idé at investere så mange penge i gammel teknologi. Det er utrolig mange penge for noget, vi næsten med sikkerhed ved, at teknologien har indhentet, inden projektet er færdiggjort. Infrastruktur skal give mening. For Nye Borgerlige giver det her projekt ikke særlig meget mening. Vi mener, at pengene kan bruges langt bedre, men vi er positive og ser det som et oplæg til en god drøftelse om bedre infrastrukturelle investeringer i de kommende forhandlinger, altså investeringer, som vil give trafikal ligestilling i Danmark – og vi glæder os til de kommende forhandlinger. Tak.

Tak til fru Mette Thiesen. Der kom et ønske om en kort bemærkning i allersidste øjeblik, og det er fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Det må formanden undskylde. Jeg var simpelt hen lige ved at overveje, om jeg var blevet radikal i forhold til min forståelse af ordførerens tale. Der er her tale om en bemyndigelseslov, det er jo ikke en forhandling om, om vi skal have en jernbane eller ej. Jeg synes måske, at ordføreren er kommet med den forkerte tale til det forkerte lovforslag, for det er en bemyndigelseslov til ministeren om at bede Vejdirektoratet om at gå i gang, det er ikke et oplæg til en forhandling om, om der skal anlægges eller ikke skal anlægges, eller hvad der nu skal. Det synes jeg måske ordføreren skal reflektere lidt over. Tak.

Ordføreren.

Der er hermed blevet reflekteret. Jeg knyttede sådan set den her bemærkning til det sidste, fordi jeg gerne vil pointere, at det for os er rigtig vigtigt, at vi har infrastrukturelle investeringer, som giver mening, og at vi selvfølgelig ikke kan bakke op om det her lovforslag, men at vi ser det som en optakt til de kommende forhandlinger. Vi stemmer nej til det her lovforslag, men vi ser det som en optakt til de kommende forhandlinger, hvor vi forhåbentlig skal finde en bred løsning om rigtig mange gode infrastrukturelle investeringer til gavn for danskerne.

Der er så en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil også benytte lejligheden til at byde velkommen i både Folketinget, men også i trafikordførerkredsen. Der er mange debutanter, men der er også nogle af os, der har et par år på bagen herinde. Jeg ser i hvert fald frem til samarbejdet.

Jeg hørte, at ordføreren bemærkede, at der var nogle teknologier, der ville overhale jernbanen, og det, vi behandler her, er jo en højhastighedsjernbane, som vil kunne få toget til at køre op til 250 km/t., så jeg vil bare spørge ordføreren om, hvad det er for nogle teknologier, og hvad det er for en del af færdselsloven, der skal ændres, for at vi får nogle konkurrerende teknologier, der kan køre op til 250 km/t. hen over Vestfyn.

Ordføreren.

Tusind tak. Det, jeg taler om, er selvfølgelig elektrificeringen, og det har man jo set der hidtil har været nogle udfordringer med. Vi mener sådan set ikke, som jeg sagde før, at skinner skal gå forud for veje, vi mener sådan set, at det skal være omvendt, og vi mener samtidig, at vi skal kigge meget på, hvor tingene giver mening, og det mener vi sådan set ikke det her gør.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg får ikke helt svar på, hvad det præcis er for en teknologi, der kan gå ind og gøre, at man som menneske kan flytte sig med en hastighed på op til 250 km/t. på Vestfyn, som kan være bedre end jernbanen, altså når vi tænker i ren hastighed. Kan ordføreren præcisere, hvad det er for en teknologi?

Ordføreren.

Som jeg sagde til ordføreren før i min tale, var det et spørgsmål om, at vi lever i en tid nu, hvor der forskes rigtig meget i de her forskellige ting. Vi ser ikke det her som et nødvendigt projekt på nuværende tidspunkt, og vi har også – desværre – set, at de steder, hvor man tidligere har investeret i den her teknologi, er det her med at nå op på de 250 km/t. måske ikke helt opnået endnu. Der har i hvert fald været rigtig store udfordringer med det. Så vi ser sådan set ikke, at man lige nu skyder rigtig mange penge i noget, som vi ikke på nuværende tidspunkt ved om noget andet teknologi vil overhale. Og i øvrigt, som jeg startede med at sige, vil vi klart prioritere veje over skinner.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Det var jo, fordi ordføreren fik sagt, at man satsede på trafikal ligestilling. Jeg forstod ikke helt, hvad der lå i det. Jeg ved ikke, hvad det er for en underliggende præmis, der er for at snakke om trafikal ligestilling. Kendsgerningen er jo, at man i Danmark i årtier har investeret i bilisme, altså har investeret i veje. Vejnettet er blevet udbygget ganske, ganske kraftigt, og det hjælper som bekendt ingenting. Det kan man jo forvisse sig om ved bare at kigge ud af vinduet og se, at biltrafikken er taget til og taget til, i takt med at vejnettet, motorvejsnettet ikke mindst, er blevet udbygget. Samtidig har man jo som bekendt underprioriteret eller underbudgetteret – underfinansieret – jernbanetrafikken med det resultat, at vi står med en jernbane i dag, som er forsømt, som har et kæmpe efterslæb i vedligehold, og som derfor i hvert fald ikke er trafikalt ligestillet. Så jeg vil gerne høre, hvad der ligger i det der begreb.

Ordføreren, værsgo.

Når vi taler om trafikal ligestilling, handler det bl.a. om det her landevejsprincip, som man har, altså det her med at det skal koste det samme at køre 1 km som at sejle 1 km. Samtidig handler det jo sådan set også om, at man kigger på, at man har nogle steder, hvor man har brugerbetaling, eksempelvis på Storebæltsbroen, men også på den nye Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund, og det mener vi ikke går ind under det, som vi kalder trafikal ligestilling. Infrastruktur er for Nye Borgerlige rigtig vigtigt, fordi det er det, der binder vores land sammen.

Men så er jeg også nødt til at pointere, som jeg også sagde i min tale, at veje for os er vigtigere end skinner. Man er også nødt til at erkende, at der bor rigtig mange danskere rundtomkring i landet, som er afhængige af en bil, også danske børnefamilier, som er afhængige af at have en bil og at kunne benytte vejene, og hvor man ikke vil kunne benytte sig af offentlig transport. Så det her er en klar prioritering for Nye Borgerlige. Vi har aldrig nogen sinde lagt skjul på, at vi prioriterer veje over skinner, og det gør vi heller ikke nu.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, 39 pct. af familierne i Danmark har faktisk ikke adgang til bil. De skal vel også kunne transportere sig rundt, og jeg tror da ikke, at ordføreren vil påstå, at det er billigt at transportere sig rundt med tog i dag. Jeg er helt med på, at man fra Nye Borgerliges side har en politik om, at biltrafik skal være billigere, og det er den jo som bekendt også blevet de senere år. Man har nedsat registreringsafgiften med det resultat, at der er kommet endnu flere biler på vejene, medfølgende endnu mere trængsel. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan Nye Borgerlige kan have en politik, som gør, at trængslen stiger, bl.a. fordi det også er for dyrt at køre med tog.

Tak. Så får vi et svar. Værsgo, ordføreren.

Jamen altså, vi kan være enige om, at der er nogle rigtig store udfordringer med hensyn til bl.a. S-togsnettet og S-banen, og vi har også nogle meget, meget store udfordringer med Kystbanen eksempelvis. Det er jo også derfor, vi har lagt op til, at vi mener, at DSB skal privatiseres, sådan at man også opnår de her konkurrencefordele og i højere grad lader markedet bestemme. Det vil også være til fordel for alle kunderne, hvis der kommer mere konkurrence med hensyn til pris. Så det er én ting.

Vi så sådan set gerne, at man helt fjernede registreringsafgiften, så man netop som børnefamilie havde mulighed for at købe en langt bedre og langt sikrere bil. Så er vi jo også nødt til at kigge på, at der kommer noget teknologi, eventuelt også med selvkørende biler osv., i fremtiden, som udnytter vejene bedre.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. En af de ting, som fascinerer mig allermest, er at køre langsomt på motorvejen og følge med i de vældige entreprenørarbejder, der hører med til at bygge en jernbane, og det bliver der jo rig lejlighed til nu, hvor der bliver lavet en jernbane på Vestfyn. Så det er jo glædeligt. Men det er jo også et fornuftigt projekt, fordi det eksisterende jernbanenet er så kraftigt udnyttet, som det er. Beregninger af den interne rente i projektet viser også, at det er et fornuftigt projekt. Det er jo med 5,5 pct. et godt stykke over de kritiske 4 pct., og derfor er det et samfundsøkonomisk rentabelt projekt. Det gavner både regionaltrafikken og fjerntogstrafikken og giver jo på længere sigt også mulighed for, at man kan sætte farten væsentlig op, i forhold til hvor hurtigt man kører i dag.

Så det her er et vældig godt projekt, som vi i Liberal Alliance støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi videre til den sidste ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen, Det Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for fleksibiliteten i forhold til at komme ind i ordførerrækken, da jeg ikke var til stede, da det rettelig var min tur. Men det gik lidt hurtigt i salen med punkterne forud.

Fra radikal side anser vi L 14 for at være startskuddet til en ny fremtid for jernbanedriften på Fyn, og vi vil fra radikal side selvfølgelig gerne give transportministeren hjemmel til at anlægge en ny jernbane over Vestfyn. Det er jo, som det er blevet sagt mange gange, en ny og dobbeltsporet elektrificeret jernbane på 35 km og med en tophastighed på 250 km/t., og den bidrager væsentligt til landsdelstrafikken. Det synes vi er fint, så man kan komme hurtigere rundt i landet. Selv om det selvfølgelig desværre betyder, at landsdelsrejsende kommer til at tilbringe kortere tid på Fyn, er det, der kommer til at ske med denne jernbane, alligevel massivt til Fyns fordel.

Det nye spor betyder en samlet langt større kapacitet, også til lokaltog og gods over Vestfyn, og det giver perspektiv for en mere ambitiøs togbetjening på længere sigt – en slags fynsk S-togsnet, hvor både Middelfartbanen og Svendborgbanen og Odenses nye letbane kan spille sammen i et trafiknet. Så det her er, ud over at være en fantastisk komponent i landsdelstrafikken, også noget, der har potentiale lokalt.

Vi har jo i forbindelse med Togfonden DK's fase et aftalt finansieringen for det her for længst. Det Radikale Venstre stemmer med fornøjelse for anlæggelsen af den nye bane.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det transportministeren.

Tak, formand. En ny jernbane over Vestfyn er en del af Togfonden DK's fase 1, og med fremsættelsen af anlægsloven for den nye bane udmønter regeringen det beslutningsforslag, som en samlet forligskreds fremsatte, om, at anlægsloven skulle fremsættes. Og i og med at der i finanslovsforslaget samtidig er afsat midler til at anlægge projektet, følger vi op på de forlig, der er indgået, og vores tilkendegivelser inden valget.

Anlægget af en ny bane over Vestfyn er et godt projekt, som vil give et løft til den kollektive trafik i form af kortere rejsetid og bedre punktlighed. Visionen er at skabe et langt mere grønt og klimarigtigt togprodukt, der peger ind i fremtiden. Den nye regering ønsker en ny retning for Danmark, hvor klimaet og miljøet vægter højt. Og kollektiv transport er en vigtig brik i den sammenhæng. Togpassagererne fortjener en attraktiv jernbane i topform. Togmateriellet skal have en høj driftsstabilitet, infrastrukturen skal være vedligeholdt med tilhørende moderne signalsystemer, og, ja, så skal billetpriserne være attraktive. Jernbanen skal fortsat have potentiale til at levere et større bidrag til at løse trængselsudfordringerne, hvis man satser på jernbanens iboende styrke, nemlig at transportere mange mennesker hurtigt, enten mellem de større byer eller i tætbebyggede områder.

De visioner, som er i timemodellen, om at sikre en mere stabil drift og hurtigere transport mellem landsdelene er derfor fortsat vigtige, og derfor tager vi i dag første skridt med beslutningen om at anlægge en ny højhastighedsbane over Vestfyn. De videre skridt i udviklingen af jernbanen vil indgå i de kommende forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan – en investeringsplan, som skal omfatte en så stor del af Folketinget som muligt, hvormed planen bliver langtidsholdbar. I forhold til det er jeg selvfølgelig meget glad for – især da dette jo er mit første lovforslag som transportminister – at så stor en del af Folketinget har indikeret at ville stemme for dette lovforslag. Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiets ordfører, Venstres ordfører, Dansk Folkepartis ordfører, SF's ordfører, Enhedslistens ordfører, Det Konservative Folkepartis ordfører, Alternativets ordfører, Liberal Alliances ordfører og Radikale Venstres ordfører, som alle har indikeret, at deres grupper vil stemme for dette forslag.

Der har været mange interessante synspunkter undervejs i debatten; et par enkelte vil jeg lige lave nedslag på. Der har bl.a. været diskuteret en samtidighedseffekt. Det er det her med, at havde man under den tidligere regering valgt at fremme dette forslag, sådan at anlægget af jernbanen kunne have foregået samtidig med det motorvejsanlæg, som er i gang i området i øjeblikket, hvad havde besparelsen så været? Og her skal jeg måske bare lige slå fast, at det er rigtigt, at der ville have været en samfundsøkonomisk værdi på ca. 400 mio. kr. ved det, hvorimod den anlægsøkonomiske besparelse i den sammenhæng havde været på 100 mio. kr. Det er bare lige for at forstå de to tal op imod hinanden. Vi er altså der nu med antagelsen om, at man ville kunne få en samtidighedseffekt, at det er meget begrænset, hvis det overhovedet er til stede. Så skulle man altså have taget en beslutning som denne på et tidligere tidspunkt.

Det leder mig så hen til de bemærkninger, der har været fra eksempelvis den konservative ordfører, om bekymringen i forhold til bilisterne på motorvejen. Der må man sige, at en af grundene til, at den samfundsøkonomiske gevinst havde været så stor som 400 mio. kr., hvis man havde anlagt de to projekter samtidig eller tilnærmelsesvis samtidig, netop ville have været, at man havde generet bl.a. bilisterne noget mindre. Det er jo lidt svært at gøre det om i dag, al den stund at det så er en beslutning om at ændre på noget, som ville kræve, at man havde opfundet en tidsmaskine. Og det ligger dog ikke inden for mit ressortområde, hverken som transportminister eller fungerende kirkeminister.

I forhold til debatten om eventuel fremrykning af anlægget er det klart, at selve den økonomiske side af dette forslag jo ikke ligger i anlægsloven. Anlægsloven sikrer alene, at der kan etableres et anlæg med tilhørende ekspropriationer m.v., og det kommer jeg tilbage til om lidt. Men det økonomiske forhold ligger i finanslovsforslaget. Ikke desto mindre synes jeg dog, det er væsentligt at fremhæve i hvert fald et element i forhold til teknikken vedrørende anlægget, og det er, at der jo er et forhold ved signalprogrammet, som der skal tages højde for.

For hvis man fremrykker jernbaneanlægget i forhold til 2023, hvor det er forudsat i finanslovsforslaget at man påbegynder det, vil det også påvirke ibrugtagning og leverance af digitalt signalsystem, altså ETCS, og her er Banedanmark i gang med at undersøge mulighederne generelt for at indplacere leverance og ibrugtagning af ETCS-udstyr i forhold til den nye bane over Vestfyn i de planer, der i øvrigt er for at opbygge den overordnede leverance.

Og derfor skal jeg også understrege, at Banedanmark ikke på nuværende tidspunkt har et fuldt overblik over den samlede leverances bindinger og derfor heller ikke har mulighed for at vurdere, om installationer og ibrugtagning af ETCS på den nye bane kan fremrykkes. Alt andet lige vil en fremrykning forventes at ske på bekostning af andre signalleverancer i Østdanmark på grund af begrænset kapacitet hos leverandørerne.

Det er bl.a. derfor – og det vil jeg gerne understrege – at vi i regeringen i øjeblikket er i gang med at lave et serviceeftersyn af jernbanen for at sikre, at der ikke er kapacitetsudfordringer i forhold til de samtidige projekter, der er i gang. De samtidige projekter er jo det nye signalsystem, den samlede elektrificering og ikke mindst indkøb af nye tog. Men som sagt ligger spørgsmålet om selve finansieringen altså i finansloven, og dermed er det et spørgsmål, som skal adresseres til finansministeren.

I forhold til ekspropriationsspørgsmålet – det var bl.a. hr. Kristian Pihl Lorentzen, der var inde på det spørgsmål – vil jeg lige fremhæve, at en forudsætning for at sikre en mulighed for fremrykket ekspropriation jo netop er vedtagelsen af dette lovforslag. Som det fremhæves i lovens bemærkninger, kan en sådan fremrykket ekspropriation ske i overensstemmelse med reglerne i jernbanelovens kapitel 6.

Men som sagt vil jeg gerne tilkendegive, at jeg er meget tilfreds med den udbredt positive modtagelse, som dette forslag har fået, og jeg vil selvfølgelig se frem til at diskutere eventuelle teknikaliteter m.v. i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Og der er et par korte bemærkninger. Først til hr. Hans Christian Schmidt. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ministeren. Jeg skulle måske også byde ministeren velkommen, for det er jo første gang, jeg i hvert fald har en debat med ham her i Folketingssalen. Og tillykke med jobbet.

Jeg synes, det er meget tilfredsstillende, at ministeren selv er inde på hele det her spørgsmål om ekspropriation. Jeg tør roligt sige, at det jo ikke er noget, der er opstået lige pludselig i ministerens ministertid, så det skal ministeren ikke forvente at jeg vil give ham ansvaret for, for det har været der gennem mange år.

Men til gengæld vil jeg godt bygge lidt videre på det, som ministeren nævnte her, nemlig at det jo af lovgivningen fremgår, at man kan lave noget førekspropriering. Og i den forbindelse vil jeg bare spørge ministeren om noget.

I Transportudvalget havde vi en høring om hele ekspropriationsspørgsmålet, og ved den lejlighed var der faktisk flere i det udvalg, der var blevet nedsat – godt nok under Erhvervsministeriet – der gjorde opmærksom på, at der var en lang række forbedringer, man godt kunne gøre. Vil ministeren tage en debat i udvalget også, vi kunne gøre det på et lukket samråd, hvor vi måske så kunne diskutere hele ekspropriationsspørgsmålet?

Ministeren.

Jeg kommer naturligvis altid i Transportudvalget, når Transportudvalget ønsker det. Og jeg kan også forstå på hr. Hans Christian Schmidt, at alene det, at man signalerer, at man ønsker det som et lukket samråd, vidner om – det er i hvert fald min erfaring fra snart 12 år i Folketinget – at man er konstruktiv i sin tilgang.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg har stor respekt for ekspropriationsværktøjet som instrument. Når vi vedtager en lov som denne, en anlægslov, så har vi en ganske særlig forpligtelse til at sikre, at det, vi gør, er samfundsnyttigt, og det brede flertal, der kommer omkring det – det er det, der er indikeret – vidner jo også om, at det her er samfundsnyttigt.

Jeg har selv, før jeg blev aktiv i politik, haft den oplevelse at skulle lægge hus til en motorvej, så jeg kan kun bekræfte, at det at være i den situation er noget, som kan være meget indgribende.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det vil jeg gerne kvittere for. For jeg synes, at det er godt at høre ministeren sige det. Og jeg tror, at vi alle godt ved, at hvis ministeren vil være med til at gå i spidsen for det, så har det en lidt nemmere gang på jorden. Og jeg tror, det er det, vi skylder den befolkning, som lever i en usikkerhed derovre, altså at vi prøver at tage så mange som muligt ud af den usikkerhed. Men jeg ser frem til samrådet i udvalget.

Ministeren.

Tak. Jeg ser også frem til samrådet, og jeg vil også gerne understrege, at også qua min personlige erfaring må jeg sige, at det apparat, som er kommissarius vedrørende ekspropriationer, er ekstremt professionelt, og at min oplevelse i hvert fald har været, at det også er en funktion, som tager meget stort hensyn til de borgere, som bliver berørt. Derfor vil jeg bare understrege, at det synes jeg i hvert fald helt grundlæggende er noget, vi skal holde fast i, uanset hvad der sker på dette område.

Tak, og undskyld til ministeren, men nu går vi videre til den næste korte bemærkning, og den er til fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Og et stort tillykke med ministerens første lovforslag. Det varmer jo mit lille blå hjerte, at det er et lovforslag, som vedrører Fyn, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det på Fyn har den allerallerhøjeste infrastrukturelle prioritet, da det jo er en udvidelse af E20, og jeg håber ikke, at det her lovforslag kommer til at stå i vejen for, at vi kan få udvidet fynske E20 hurtigt. Men jeg vil gerne holde lidt fast i hele ekspropriationsspørgsmålet.

Det er klart, at ved førstebehandlingen i dag starter usikkerheden jo for alvor blandt de relevante lodsejere, altså om man er stavnsbundet til sin ejendom fra nu og mange år ud i fremtiden, om hvilke jordpriser der eventuelt bliver eksproprieret til. Og mit spørgsmål er egentlig: Hvilken besked kan ministeren sende til de fynboer, som nu kan forvente en ekspropriation, for at berolige dem – i forhold til at ministeren selvfølgelig vil sikre rimelige jordpriser, selvfølgelig skal man ikke være bange for at blive stavnsbundet?

Tak. Ministeren.

Det er faktisk meget væsentligt, at det sådan set ikke er ministeren og heller ikke Folketinget, der beslutter det, men netop en uafhængig myndighed. Det er meget væsentligt. Som jeg nævnte tidligere, har jeg selv prøvet at være i den modsatte situation som borger, før jeg selv indtrådte i politik, og derfor kan jeg i hvert fald sende det utvetydige signal til de borgere, som måtte være berørt af det her, at jeg har stor forståelse for det. Det er indgribende, når vi træffer en beslutning som den, vi står for at skulle træffe, når vi når frem til tredjebehandlingen af anlægsloven. Det er også vigtigt at understrege, at anlægsloven er en forudsætning for, at man kan gennemføre ekspropriation og kan gå videre ad den vej, så de borgere, som det berører, rent faktisk også får en afklaring. Så som lovgiver skal man selvfølgelig også huske, at det her er en forudsætning for, at disse borgere kan komme videre, men også, at det i sagens natur er sådan, at man med det instrument, der findes, også sikrer, at der er en ordentlig erkendtlighed, en ordentlig afregning i forhold til den ekspropriation, som der skal finde sted.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jeg forstår godt, at det kan være opportunt at henvise til en anden myndighed, men hvilke initiativer vil ministeren selvstændigt tage for at skabe ro og for at berolige de mange fynske familier, som jo vil lide under den lov, som vi nu er på vej til at vedtage? Hvordan vil ministeren eliminere den usikkerhed, der kan være, omkring at være stavnsbundet, omkring hvad der bliver eksproprieret til, altså jordpriser? Hvad vil ministeren selv gøre?

Tak. Ministeren.

Her bliver jeg altså på det meget alvorligste nødt til at korrigere og sige: Det er netop ikke sådan, at vi her i Folketinget skal beslutte en eller anden samlet sum for, hvor meget man skal kunne ekspropriere for, og sætte en eller anden begrænsning for det. Det er sådan set derfor, at vi har en uafhængig myndighed, som sikrer, at folk bliver afregnet for de værdier, som de stiller til rådighed til gavn for samfundet. Det må jeg understrege: Det er helt afgørende, at der er en klar uafhængighed i forhold til det. Og så kan man sige, at hvis man virkelig ønskede, at de borgere skulle have haft en afklaring så hurtigt som muligt, så ville den tidligere regering selvfølgelig have fremmet det her forslag væsentlig før.

Tak for det, og den næste i rækken af spørgere, hr. Henning Hyllested.

Først vil jeg lige sige tak til ministeren for at korrigere min lemfældige omgang med tal og penge osv. Det synes jeg er rigtig fint. Ja, hvad ved bønder om agurkesalat, samfundsøkonomiske beregninger og så rigtige penge? Men 100 mio. kr. er trods alt også en sjat penge, vil jeg sige, som desværre er spildt, fordi vi ikke kunne synkronisere med udvidelsen af Vestfyns motorvej.

Jeg ville egentlig have spurgt ministeren, om han ikke synes, det i det mindste er ærgerligt, at der ikke er lagt op til at fremrykke Vestfynprojektet, men det gør jeg ikke, og det er selvfølgelig for at undgå et svar, der hedder: Det er noget, der foregår ovre i Finansministeriet, og det har jeg ingen direkte indflydelse på, og histop og kom herned.

Men nu kan jeg så forstå på noget af det, som ministeren siger, at der alligevel – i modsætning til, hvad jeg havde fået opfattelsen af – er tekniske hindringer i vejen for måske at rykke det frem i forhold til det skandaløse signalprogram. Så nu er jeg sådan lidt forvirret over, hvad det egentlig er. Er det bare et prioriteringsspørgsmål, eller er der reelle tekniske forhindringer i vejen for at fremrykke Vestfynbanen?

Tak. Transportministeren.

Det korte svar på det er jo, at det ved vi faktisk ikke, og det var også det, jeg understregede ret klart, fordi Banedanmark ikke har tilendebragt deres undersøgelser af det. Derfor fremhæver jeg blot, at der kan være den implikation, at hvis man ønsker at fremrykke, så kan det påvirke andre dele af signalsystemsudrulningen. Det skal man jo så i givet fald have et overblik over.

Det ved vi, når vi kommer tættere på, og et af de elementer, som vil kunne gøre os klogere på det, er det serviceeftersyn, som regeringen har sat i gang, som jeg har bedt mit ministerium om at udføre, og som netop skal give os et samlet overblik over de mange samtidige projekter, hvor signalsystemet er et af dem.

Hr. Henning Hyllested.

Det, som ministeren siger her, gør mig faktisk lidt nervøs, for hvornår får vi så det at vide? Hvornår er Banedanmark klar med en vurdering af det her signalprogram? Jeg må indrømme, at jeg er lidt bange for, hvad det er, Banedanmark til sin tid kommer og melder ud. Jeg tror, at de kommer med endnu en forsinkelse af signalprogrammet. Betyder det så også, at Vestfyn bliver yderligere forsinket i forhold til 2023, så det først bliver i 2024 eller 2025 og i sidste ende først står færdigt i midten af 2030'erne?

Ministeren.

Det er ikke vurderingen, at det ville kunne påvirke de anlægsarbejder, som ligger i denne anlægslov. Det, det handler om her, er spørgsmålet om signalsystem, og det har jo ikke noget at gøre med eksempelvis de jordarbejder, der skal foretages. Langt hen ad vejen vil mange af de jordarbejder nok ikke blive foretaget af Banedanmark, men derimod af Vejdirektoratet i praksis. Men serviceeftersynet af jernbanen forventer jeg vil være afsluttet i januar 2020 – altså om et par måneder.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil også starte med at gratulere ministeren med sit første lovforslag, med sin debut som transportminister her, og det ser ovenikøbet ud til at blive vedtaget med et bredt flertal. Og så må jeg korrigere ministeren en lille smule, for ministeren nævnte noget med, at tidsmaskiner ikke var inden for hans ressort, men det er måske ikke helt rigtigt, for til min store overraskelse fandt jeg for 2 år siden ud af, at transportministeren faktisk har ansvaret for sommertid og vintertid, så der er lidt om det med tiden.

Men mit spørgsmål er en opfølgning på hr. Hans Christian Schmidts og fru Jane Heitmanns spørgsmål om ekspropriation. Ministeren nævnte, at vi har et professionelt apparat til det, og det er jeg sådan set enig i, og det er jo en uafhængig instans over det retslige og juridiske spor. Så langt er vi enige. Men det forholder sig jo også således, at vi igennem årene har fået en række borgerhenvendelser, når man har været ude og lave sådan nogle forretninger med ekspropriering i forbindelse med jernbaneoverkørsler, anlægsarbejder osv., så derfor er der jo en gang imellem problemer, hvor borgerne synes, at de ikke bliver imødekommet nok, jævnfør ordlyden i grundloven.

Derfor vil jeg spørge, om ikke ministeren vil være med til at sende det signal til de folk, der laver det arbejde – selv om de er uafhængige: Hvis I er i tvivl, så giv borgerne en lidt bedre behandling, end I egentlig agtede at gøre.

Ministeren.

Altså, jeg har som sagt den allerstørste respekt for, at der er et armslængdeprincip, og jeg tror faktisk, det er meget vigtigt, at vi som politikere ikke blander os i værdiansættelsen, at det netop foregår på et neutralt juridisk grundlag, og at man også tager alle de hensyn, der skal tages. Der har været en løbende drøftelse af ekspropriationsområdet, og der er bebudet et lukket samråd, og det vil jeg selvfølgelig deltage i.

Hvad angår det konkrete projekt, vil jeg også sige, at der ikke er nogen tvivl om, at det er rigtig godt, at loven blev vedtaget, så der faktisk er nogle borgere, der kan få en afklaring. Så skal jeg også sige, at det er korrekt, at jeg også er minister for tid – i hvert fald hvad angår diskussionen om sommertid og vinter- eller normaltid – men jeg må hellere understrege, at det ikke betyder, at forældre kan henvende sig til ministeren og bede om, at jeg lovfastsætter, hvornår det er sengetid for deres børn.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det svar. Det er vigtige spørgsmål, også med hensyn til f.eks. Skydstrup, hvor der er en del borgere, der interesserer sig for det her i øjeblikket.

Det andet spørgsmål relaterer sig egentlig til det, Henning Hyllested har dvælet en del ved, nemlig tidsplanen og det, at vi starter i 2023. Der hæfter jeg mig igen ved det socialdemokratiske beslutningsforslag fra tidligere på året, hvor man ville pålægge regeringen at gå i gang med det her straks, altså hellere i går end i morgen. Jeg vil bare høre ministeren, om ikke det forslag med al respekt blev fremsat en lille smule med hovedet under armen, for nu har ministeren jo selv leveret nogle gode argumenter, nemlig at der er den økonomiske realitet, men også nogle realiter i forbindelse med signalprogrammet, vi skal have til at hænge sammen med det her.

Ministeren.

Beslutningsforslaget blev fremsat ud fra to forudsætninger. Den ene var fremsættelse af anlægsloven. Anlægsloven blev fremsat ved starten af folketingsåret – det var så hurtigt, det kunne lade sig gøre – og dermed er det forhold opfyldt. Den anden var, at projektet skulle sættes på finansloven, og det er blevet sat på den første mulige fremsatte finanslov – bortset fra den tekniske midlertidige finanslov – og det finanslovsforslag skal jo førstebehandles om 2 uger.

Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)