Tak for det. Se, jeg synes jo ikke, det er helt så simpelt, for jeg synes, det her lovforslag er udtryk for, at vi ikke laver et grundigt lovarbejde, og jeg synes, det er udtryk for, at vi laver lovsystemet mere og mere kompliceret og ubegribeligt og med paragraffer, der er modsigende og krydser hinanden på alle mulige ledder og kanter. Ikke desto mindre kan jeg med det samme afsløre, at vi i Enhedslisten har tænkt os at stemme for forslaget. Men jeg vil sige, at det her er så meget en sammenblanding, at det er meget svært at kalde det en entydig lov.
For det første er der jo alle de her justeringer, vi snakker om, og konsekvensrettelser af ting, der allerede er vedtaget. Og jeg kan da godt sige, at jeg synes, det er positivt, at der nu er en chance for at få sat en grænse for, hvor lang tid en sanktion for socialt bedrageri skal være, og at det skal være muligt at forbedre sig. Og vi er også tilfredse med, at voksne selvforsørgende og unge under 18 år får bedre mulighed for at få befordringsgodtgørelse eller få dækket faktiske udgifter til befordring. Men hvad har de to ting med hinanden at gøre? Ingenting.
For det andet er det også godt, at arbejdsgivere, der har voksenlærlinge, nu får samme tilskud på 45 kr. i timen, når de har en uddannelsesaftale med en ufaglært, der kommer fra ledighed, uanset hvor længe den pågældende har været arbejdsløs, og uanset hvilken forsørgelsesydelse vokseneleven har modtaget inden da.
Men vi synes f.eks., det er forkert og udtryk for nidkærhed, at borgere, der deltager i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, som jo netop skulle være medvirkende til at bringe dem videre i deres forløb, skal booke jobsamtaler. Det burde være en mulighed og ikke en pligt. Og der bør ikke være nogen sanktioner forbundet med, at de ikke tilmelder sig sådan et møde. I det hele taget har vi jo det grundsynspunkt, at arbejdet i jobcenteret bør bygge mere på gensidig tillid, respekt og forståelse mellem borgere og sagsbehandlere og ikke på kontrol og sanktioner.
Så har vi lige en pointe, som handler om nogle bemyndigelser til ministeren. Der vil vi gerne bede ministeren om at bekræfte, at når man ønsker bemyndigelse til at fravige rimelighedskravet ved specielle ansættelser såsom job med løntilskud, så gælder denne bemyndigelse kun, for så vidt angår den personkreds, nemlig førtidspensionister, som er omfattet af paragraffen, og at det ikke er en almen bemyndigelse til at fravige rimelighedskravet. Det er i hvert fald rigtig vigtigt for os at få det bekræftet. Men det satser vi på fremgår, når ministeren kommer herop. Tak.