Forhandlingen er åbnet.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Når man står og lytter til alle de taler, der bliver holdt her på talerstolen og her i salen lige for tiden, så kan man jo høre, at alle, uanset hvilket parti de kommer fra, tager det her meget alvorligt. Det er en meget svær situation, vores land står i for tiden – det kan man tydeligt høre, når man sidder og lytter til talerne.

Det er en tid, hvor vores vigtigste opgave er at passe på hinanden og forsøge at komme igennem det her sammen og komme så godt ud på den anden side som overhovedet ...

Lige et øjeblik. Jeg bliver nødt til at sige til dem, der snakker, at skatteforhandlingerne er slut i Folketingssalen – de er henvist til udvalgsarbejdet.

Værsgo, ordfører.

Tusind tak. Vi skal komme så godt ud på den ene side som overhovedet muligt. Det kræver noget af alle danskerne, virksomhederne, lønmodtagerne, pårørende. Vi er alle sammen nødt til at rykke tættere sammen, og der mener jeg selvfølgelig ikke fysisk, for det må vi ikke, men vi skal hjælpe hinanden og gøre det, som er nødvendigt. Derfor kan der også komme flere tiltag fra regeringen, som jo selvfølgelig tager det her meget alvorligt og skal følge det fra minut til minut.

Jeg må sige, at det glæder mig overordentlig meget, at alle partierne er enige om det her, og at vi her i Folketinget viser vejen, og at vi også viser, at vi står sammen i den her situation. Vores store opgave er nu at sikre, at så få som muligt bliver smittet, og at virksomhederne derfor sender folk hjem, hvor det er nødvendigt. Men det er også vigtigt, at de virksomheder, som bliver ramt hårdt, fordi deres ansatte er smittet af coronavirussen eller har været sammen med andre, som er smittet, ikke skal dreje nøglen om og lukke.

Det er en super vigtigt for os, at virksomhederne, når alt dette er ovre, står klar til at modtage den enkelte lønmodtager igen, at jobbet står klar, og at Danmark skal fortsætte i et så højt gear som overhovedet muligt. Derfor kommer regeringen også med det her forslag, som betyder, at arbejdsgiverne kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for alle, som er smittet, eller for dem, som er hjemme i karantæne, hvis man har en mistanke om, at de kan være smittet.

Om det her er nok, er der jo ingen der ved, men det er vigtigt, at vi passer på hinanden, og at vi passer på vores arbejdspladser, og derfor skal vi følge det her nøje fra minut til minut.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til den næste ordfører, som er hr. Morten Dahlin, Venstre.

Som det desværre er tydeligt for enhver, står Danmark lidt i en alvorlig og kritisk situation. Coronavirussen har spredt sig med lynets hast og påvirker nu alle dele af det danske samfund. Det er dybt alvorligt, og alle – også os herinde på Christiansborg – skal tage situationen alvorligt. Den indsats, vi gør her på Christiansborg, skal selvfølgelig først og fremmest handle om at redde liv og mindske utrygheden. Derfor bakkede Venstre også op om lovforslaget på sundhedsområdet i går, der gav myndighederne en række nødvendige værktøjer i kampen mod corona.

Men der er også et andet perspektiv, og det er det, lovforslaget i dag handler om, nemlig hvordan vi sikrer, at færrest mulige danskere mister deres arbejde. For også når det kommer til arbejdsmarkedet, er situationen alvorlig, dybt alvorlig. Virksomheder, selvstændige, fagforeninger fra hele Danmark melder ind om dramatisk nedgang i omsætning og aktivitet. De første lønmodtagere er allerede blevet fyret, og de første små selvstændige bliver snart tvunget til at dreje nøglen om. Derfor skal vi gøre noget fra Christiansborgs side. For alle os, der har set, hvad en fyreseddel kan gøre ved en familie, ved, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at så få som muligt kommer til at miste deres arbejde. Vi skal gøre vores til, at Danmark klarer sig igennem coronaen med skindet på næsen og med så få menneskelige omkostninger, som det kan lade sig gøre.

Det er vigtigt at understrege, at de her hjælpeinitiativer ikke handler om at hjælpe nogle rige finansfyrster i tårne af glas og stål. Det her handler om at hjælpe helt almindelige hårdtarbejdende danskere, der står op om morgenen og går på arbejde. Det er for deres skyld, vi skal handle; det er for deres skyld, vi skal tage ansvar.

Det lovforslag, vi behandler i dag, hjælper grundlæggende på to områder. For det første vil lovforslaget give arbejdsgivere statslig refusion på første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af corona. For det andet giver forslaget selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger. Det er i bund og grund fornuftige og bydende nødvendige forslag, som Venstre naturligvis bakker op om.

Men vi har også nogle spørgsmål, vi skal have afklaret. Det første spørgsmål handler om tidsplanen. Regeringen har lagt op til, at de her særordninger kun skal gælde til den 1. januar 2021. Det undrer os lidt, for i går vedtog Folketinget et meget indgribende lovforslag på sundhedsområdet, og her var det åbenbart nødvendigt, at initiativerne skulle gælde indtil marts næste år. Vi forstår umiddelbart ikke, hvorfor Danmark skulle have brug for sundhedsinitiativer indtil marts, men beskæftigelsesinitiativer kun indtil januar. Det spørgsmål ser vi frem til at få afklaret i udvalgsbehandlingen.

Det andet spørgsmål drejer sig om målgruppen. For når vi læser lovforslaget, bliver vi rent faktisk lidt i tvivl om, hvilke lønmodtagere og hvilke selvstændige der er omfattet af håndsrækningen. I lovforslaget står, at målgruppen er dem, der er omfattet af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med corona. Samtidig pointerer regeringen, at det ikke omfatter folk i frivillig karantæne. Men med lovgivningen på sundhedsområdet i går gik man videre i målgruppen, og derfor ser vi frem til at få afklaret, hvorfor der er en forskel. I den sammenhæng er det væsentligt at pointere for Venstre, at vi mener, at målgruppen skal være så stor som muligt. Vores hensigt er, at færrest mulige skal miste deres arbejde, og derfor nytter det jo ikke noget, at vi ekskluderer en masse danskere fra den hjælpende hånd, vi prøver at række ud her.

Når vi nu er ved, hvem vi forsøger at hjælpe med det her lovforslag, så bliver jeg også nødt til at sige det ret direkte: I Venstre er vi bekymret for, at det her lovforslag ikke går langt nok. Vi er bekymret for, om vi virkelig gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at så få som muligt bliver mødt med en fyreseddel. For det her lovforslag hjælper jo kun dem, der selv er ramt af sygdom eller karantæne; det hjælper ikke dem, der har mistet omsætning, salg, aktivitet, fordi deres kunder er blevet syge eller sat i karantæne.

Det kunne være den lufthavnsansatte fra Greve, der er blevet opsagt, fordi hele rejsebranchen er i knæ. Det kunne være freelanceren fra Aarhus, der ikke får nogen ordrer ind i bøgerne, fordi kunderne har travlt med at redde deres egen virksomhed. Det kunne være maleren fra Slagelse, der bare ser aflysninger vælte ind på mailen og lige pludselig kigger på en tom kalender – eller det kunne være den selvstændige fra Haderslev, der stille og roligt ser sit livsværk smuldre uden at kunne gøre noget som helst ved det.

Derfor vil Venstre gerne sige her i dag meget klart og meget tydeligt, at vi er klar til at forhandle med regeringen om flere initiativer. Så regeringen skal bare sige til. Vi mener, der er brug for mere for at forhindre massefyringer. Og til regeringen: I kalder bare, så kommer vi løbende til forhandlingslokalet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at alle her er enige om, at det er en alvorlig sag, vi har på dagsordenen i dag, og at det har stor betydning for hele Danmark, at man får lavet en lovgivning – det er en hastelovgivning – der er med til at holde hånden under dansk erhvervsliv, men også under den danske lønmodtager. Det er vi helt indforstået med, og derfor har vi selvfølgelig også sagt ja til at bakke op om de tiltag, som regeringen kom med.

Det væsentlige her på arbejdsmarkedsområdet er netop, at man som virksomhed har mulighed for, når medarbejdere er sendt hjem på grund af sygdom, eller fordi de er kommet i karantæne på grund af anbefalingerne fra myndighederne, at man så ikke skal betale de første 30 dages sygedagpenge, men at man kan få refusion fra det offentlige fra dag et. Det er en meget stor hjælp til arbejdsgiverne. Det er også en stor hjælp til arbejdsgiverne, at de som selvstændige ikke har de første 14 dages egenbetaling, hvis de selv bliver syge, men at de har ret til at få sygedagpenge fra dag et. Det er to vigtige elementer i de tiltag, der skal til for at hjælpe det danske erhvervsliv og den danske lønmodtager.

Der er så lidt uklarheder, for når man ser på de danske små selvstændige, kan det være lidt svært at gennemskue, om alle er omfattet af det her. For nu er det blevet anbefalet f.eks. frisører eller hudklinikker, altså dem, der har med hud at gøre, at de ikke skal tage nogen ind; de skal holde lukket. Hvordan er de hjulpet, hvis de ikke selv er med i en a-kasse? Kan de så få sygedagpenge fra kommunen, eller er det egenbetaling? Hvordan er de stillet? Det er nogle spørgsmål, som vi i Dansk Folkeparti har sendt af sted. For det er altså lidt uafklaret i forhold til de helt små selvstændige, hvordan de er omfattet af det her. Og det håber jeg ministeren kan afklare – måske ikke her, men så i hvert fald inden vi skal anden- og tredjebehandle lovforslaget.

Der er også meget uklarhed om freelancere, dem, der er ramt, på grund af at man har sat en begrænsning på, hvor mange der må deltage i et event – det er under 100. Og det er jo ikke dem, der er arrangører, jeg snakker om her, men dem, der arbejder med opstilling og med at gøre klar til det hele, der er freelancere, og de mister deres indtægt. Og det er langtfra alle, der er med i en a-kasse. Hvordan er de stillet? Har de mulighed for at få f.eks. en kontanthjælpslignende ydelse, der er uafhængig af ægtefælle- eller samleverindkomst? Det er også spørgsmål, vi skal have afklaret, for det er altså en gruppe, der godt kan komme i klemme.

Vi har faktisk mange almindelige lønmodtagere, der ikke er med i en a-kasse. Hvordan er de stillet i forbindelse med det her? Kan de få sygedagpenge fra kommunen i den her forbindelse bare på en tro og love-erklæring, hvis de bliver sendt hjem og de bliver sat i karantæne? Det kan godt være, at ministeren siger, at det kan de, men det vil bare være rart at få det afklaret, så vi er helt sikre på, hvordan det forholder sig. For noget af det, det drejer sig om, er også at skabe tryghed, både blandt virksomheder og lønmodtagere. Og er der nogle uafklarede spørgsmål, er det selvfølgelig vores opgave at få det belyst. Og jeg har også forstået det sådan, at ministeren er indstillet på at ville give gode og grundige svar på de spørgsmål, der er stillet. For vi vil gerne hjælpe alle sammen. Det skulle jo nødig være sådan, at vi efterlader en gruppe på perronen, der ikke får hjælp på nogle områder. Det kan godt være, at regeringen siger, at det er deres egen skyld, men så vil det i hvert fald være rart at få afklaret det, for i Dansk Folkeparti vil vi gerne hjælpe alle, der kommer i klemme. Og i den forbindelse skal jeg også sige, at hvis der er nogle udenlandske arbejdere, der mister deres job i den her forbindelse, må det være sådan, at de rejser hjem med det samme til deres eget land. Det må jo være ret og rimeligt, for de er her for at arbejde og ikke for at få sociale ydelser, går jeg ud fra.

Men der er i hvert fald en række spørgsmål, som Dansk Folkeparti har sendt over. Og det er også sådan, at der er andre tiltag, som ministeren har proklameret kan gøres ved en bekendtgørelse, og som Dansk Folkeparti bakker op om. Og er der yderligere tiltag, som ministeren kan komme med, der forbedrer forholdene for lønmodtagere og arbejdsgivere, er Dansk Folkeparti også klar til at støtte dem. Men vi håber på, at vi får gode svar på de spørgsmål, vi har stillet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Baggrunden for det her lovforslag er ret så alvorlig. Coronavirussen hærger, også i Danmark, og der er først og fremmest tale om en sundhedskrise. Vores vigtigste opgave er at redde liv og begrænse smitten. Men også på beskæftigelsesområdet har det sine konsekvenser. Som følge af spredningen af coronasmitten påvirkes økonomien. De økonomiske konsekvenser for dansk økonomi viser sig i stigende grad, og hvis ikke vi sætter ind med rettidig omhu, påvirker det dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Statsministeren sagde forleden på sit pressemøde, at vi ville se fyringer, og vi har allerede set de første mange fyringer som følge af coronavirussen, og det har alvorlige konsekvenser for de familier, der bliver ramt. Derfor er der al mulig grund til at sætte ind med tiltag, som kan afbøde fyringer.

Med det her lovforslag suspenderes arbejdsgiverperioden. Det betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere får refusion for løn eller sygedagpenge, de udbetaler i de første 30 dages arbejdsgiverperiode. Der er tale om en vigtig håndsrækning til virksomheder, som jo under normale omstændigheder er med til at holde Danmark kørende og sikre arbejdspladser. Nu er det tid til, at vi fra Folketingets side hjælper med at holde disse virksomheder kørende, ikke mindst af hensyn til de ansatte og deres familier.

I Radikale Venstre er vi meget tilfredse med, at lovforslaget også omfatter selvstændigt erhvervsdrivende, som kommer til at få ret til sygedagpenge fra første dag. Der er med lovforslaget her tale om omfattende offentlige merudgifter og en hasteproces, hvor der jo ikke er mulighed for høringer, men det er lige præcis i en ekstraordinær situation som denne, at ekstraordinære tiltag også skal iværksættes. Jeg vil gerne sige tak til beskæftigelsesministeren for en god proces og kan meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Lovforslaget skal ses i lyset af spredningen af coronavirus og den helt ekstraordinære situation, som vi står i. Generelt er vi i Socialistisk Folkeparti ikke tilhængere af at forhaste den demokratiske proces uden høring af relevante organisationer, men vi stiller os positive over for lovforslaget her – netop på grund af den i nyere tid hidtil usete sundhedskrise, vi står i, som meget, meget hurtigt også kan blive til en økonomisk krise.

Lovforslaget lægger op til, at der i modsætning til i dag vil kunne gives refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge, også de første 30 dage, for ansatte, der er sygemeldte i forbindelse med covid-19, og så vil selvstændige erhvervsdrivende kunne få sygedagpenge fra 1. fraværsdag, i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger. Så også de små virksomheder får en håndsrækning. Vi er nødt til at holde hånden under dansk økonomi.

Jeg kan forstå, at man ved siden af lovforslaget er enige om at udvide varslingspuljen, som giver målrettet hjælp til personer, der bliver afskediget ved store fyringsrunder. Det synes vi fra SF's side bestemt er fornuftigt. Vi mener dog også, at man fra politisk hold klart bør have et stærkt løbende fokus på at række en hånd ud til lønmodtagere og ledige, som prøver at komme i job, men p.t. er chanceløse på grund af covid-19, ligesom vi skal overveje tiltag for at hjælpe almindelige lønmodtagere, som pludselig mister deres job uden på nogen måde at være herre over situation. Det vil kun være rettidig omhu at begynde at tænke i flere initiativer her.

Men som jeg sagde indledende, kan SF umiddelbart støtte lovforslaget her.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Det her lovforslag tager sigte på at hjælpe arbejdsgivere og små selvstændige, der bliver klemt af krisen, mod, at deres egen sygdom eller medarbejdernes sygdom kommer til at virke knægtende på virksomheden. Det er der akut behov for, og Enhedslisten støtter også forslaget.

Men der er et lige så akut behov for, at vi holder hånden under lønmodtagerne i den her situation. Folk i udsatte brancher risikerer at gå ned i løn, sendes hjem uden kompensation eller i værste fald miste deres arbejde. For nogle er det en situation, der bliver modsvaret af, at de f.eks. har løn under sygdom. For rigtig mange andre er den situation ikke til stede. Hvad med de timelønnede med et fyringsvarsel på 1 eller 2 dage? Hvad med dem, der arbejder i 14-dagesturnus og skal være på arbejde den dag, de bliver syge, hvis de skal oppebære sygedagpenge, eller bliver hjemsendt? Og hvad med dem, der slet ikke har optjent sygedagpengeret, og i det hele taget folk, der ikke er omfattet af funktionærlov eller funktionærlignende ansættelser, som ikke har løn under sygdom, og som ikke har et langt opsigelsesvarsel? Dem er vi også nødt til at holde hånden under. Det holder simpelt hen ikke, og vi er nødt til at træde til. Ingen skal være bange for at stå uden indtægt, og vi vil arbejde for, at der kommer flere tiltag, der sørger for, at alle, der lige nu er ved at komme i klemme, bliver grebet af vores sikkerhedsnet.

Der mangler en hel del tiltag for at give lønmodtagerne den sikkerhed, og det regner vi med at regeringen også er klar til at fremsætte som hastelovgivning ret hurtigt og snart. Det er med god grund, at vi kommer med den opfordring til regeringen. Vi skal hjælpe virksomhederne, det har vi sagt, men der er allerede almindelige mennesker, der har mistet jobbet, og små freelancere og selvstændige, der mister opgaver, og sporene skræmmer. Under finanskrisen fik virksomhederne og især bankerne store hjælpepakker, mens regningen blev sendt til lønmodtagerne, der bl.a. fik forringet dagpengene. Den her gang må vi ikke glemme lønmodtagerne. De bliver også ramt af coronakrisen, og jeg fristes næsten til at sige, at nu må vi altså ikke glemme Arne.

Derfor er vi i Enhedslisten også optaget af, at vi er sikre på, at der f.eks. skal laves dispensationer for 22-ugersreglen, altså varighedsbegrænsningen på sygedagpengene, for det vil være noget, som nogen kommer i klemme med. I den her situation skal det også sikres, at folk, der bliver sendt på dagpenge – og der skal vi lige huske, at de jo bærer en del af byrden, for de får altså halveret deres indtægt i den periode, de er på dagpenge, sådan i gennemsnit – ikke kommer til at miste deres dagpengeret ved at komme til at bruge for mange dagpenge. Det vil sige, at vi skal sikre, at de dagpenge, der bliver udbetalt i den situation, kommer til at tælle som en død periode, og sådan at det ikke kommer til at regnes med i deres dagpengeforbrug. Det er også en vigtig ting.

Vi er godt klar over, at regeringen har andre forslag, f.eks. at udvide varslingspuljen, men vi skal lige være realistiske. Altså, varslingspuljen er beregnet til at give folk mulighed for at få uddannelse i opsigelsesperioder og sådan noget. Jeg tror ikke, der ligger nogen forslag til, at man samler folk på uddannelsessteder i tilfælde af massefyringer. Så jeg tror ikke, at det bliver et redskab, der bliver meget brug for, men det er fint nok, altså det er også et tiltag. Men det hører imidlertid til en helt anden lovgivning og ikke sygedagpengelovgivningen, og det satser vi som sagt på at der kommer til at foregå en behandling af snarest.

Vi er også klar over, at regeringen har forslag til f.eks. at lette muligheden for at gå på fordeling – det hører også til en anden lovgivning – og så kan man få supplerende dagpenge, hvis man går ned i tid, for at sikre, at ingen bliver fyret totalt. Men så må vi også der sige, at det må føre til den sikre konsekvens, at der dispenseres fra loftet på supplerende dagpenge på 30 uger, så folk ikke bliver straffet to gange, både ved at gå på supplerende dagpenge penge og så bagefter at miste retten til at gøre det. Så derfor er der rigtig meget følgelovgivning, og det betyder også, at vi er nødt til at fremsætte en del forslag, og at vi er nødt til at stille en del spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Velkommen.

I denne krisesituation er det afgørende, at regeringen og Folketinget tager alle nødvendige skridt for at hjælpe vores virksomheder, for det handler i sidste ende om, at vi værner om de private arbejdspladser, som den enkelte familie og landet som helhed er dybt afhængige af.

Med udbruddet af coronavirussen står Danmark over for en national krise, der vil ramme vores virksomheder hårdt. I går faldt det danske aktiemarked C25-indekset med 8 pct.. Det er det største fald i aktieindeksets historie, og Dansk Industri melder om et dansk erhvervsliv på vej i undtagelsestilstand. Særlig turismen, service- og transporterhvervene er hårdt ramt af, at vi allesammen undgår kontakt med hinanden for at begrænse smitten af coronavirussen. Men de negative konsekvenser vil også blive bemærket i resten af erhvervslivet.

I Det Konservative Folkeparti ser vi derfor med stor tilfredshed på, at regeringen har fremsat et lovforslag til hastebehandling, som vi også selv har peget på, der sikrer, at arbejdsgivere får sygedagpengerefusion fra dag et, når en medarbejder bliver sendt hjem på grund af coronavirus. Vi finder det fornuftigt, at lovforslaget både gælder medarbejdere, som er smittet, eller som er blevet sendt hjem på anbefaling af sundhedsmyndighederne. Regeringen skal have stor ros for, at selvstændige bliver omfattet af ordningen. Forslaget er med til at sikre, at den enkelte virksomhed ikke står med hele regningen for denne krise.

Vi bakker op om regeringens lovforslag. Vi ser det som et helt nødvendigt skridt i den rigtige retning for at værne om dansk erhvervsliv og arbejdspladser i denne ekstraordinære situation. Men vi er bekymret for udviklingen, og vi vil derfor opfordre regeringen til at indkalde til yderligere drøftelser om initiativer, som sikrer færrest mulige afskedigelser i danske virksomheder, ligesom vi skal have set på målgruppen for forslaget, og der deler vi Venstres bekymring. Jeg ved, at virksomhederne arbejder på højtryk for at sikre medarbejdernes sikkerhed og job, men de kan ikke gøre det alene. Vi ser dette lovforslag som en af flere håndsrækninger, der er brug for, hvis vi skal sikre flest mulige danskere imod at miste deres arbejde.

Det Konservative Folkeparti bakker naturligvis op om dette lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er Lars Boje Mathiesen.

Da jeg gik herned så jeg ud af vinduet, og jeg så dannebrog vaje ude foran Folketingssalen. Og det varmede mig faktisk i den her tid, hvor både den sundhedsmæssige og den økonomiske situation forandrer sig drastisk dag for dag. Og vi kigger ind i en nær fremtid, hvor ikke kun store dele af Danmark er lukket ned, men også store dele af de lande, som vi handler med, og de lande, som vi eksporterer til; de lande, som er stærkt medvirkende til at holde Danmark dansk økonomi kørende. Og det er, hvad der er på spil: Landets økonomi. Det er ikke kun til nationaløkonomiske aspekt, men også familiernes økonomi.

Folk vil opleve, at de midlertidigt mister jobbet, fabrikken lukker ned, og måske mister de arbejdet fuldstændig. Og det her forslag fra regeringen hjælper til at holde hånden under dem, og det støtter vi selvfølgelig. Men det er heller ikke på nogen måde nok, og vi skal handle proaktivt, og vi skal handle på forkant.

Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Giv danskerne deres egne penge tilbage. Nye Borgerlige foreslår, at vi frigiver borgernes fastfrosne feriepenge. Det er nu, folk har brug for deres penge, og ikke ude i en fjern fremtid. Og det skal vi gøre, uden at vi belaster virksomhedernes likviditet, og det kan vi.

Staten skal gå ind og udbetale de midler, som man forventer bliver optjent i Feriefonden. Virksomhederne skal så fortsætte med at betale løbende ind eller udskyde den betaling, og vi kunne droppe strafrenterne for virksomhederne. Det vil sende 75 mia. kr. ud i det danske samfund, ud til borgerne. Det er penge, som kan bruges i samfundet, så flere fabrikker og flere forretninger har omsætning og derved private arbejdspladser. Det er det rigtige at gøre nu. Vi kan ikke vente. Det er borgernes penge, og lad dem nu gøre gavn for borgerne. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Vi behandler her et lovforslag, som vil mindske arbejdsgivernes lovgivningspålagte omkostninger i forbindelse med ansattes sygdom. Forslaget skal ses i lyset af de ekstraudgifter, som arbejdsgivere har i disse uger, når ansatte bliver syge af coronavirus.

Det er et godt forslag, som vi vil bakke op om, men vi vil også under behandlingen af lovforslaget efterspørge, om der er mulighed for at gøre mere. F.eks. er der jo i disse uger og måneder virksomheder, som må se sig nødsaget til at afskedige medarbejdere, fordi omsætningen i virksomheden er faldet drastisk. I sådan en situation pålægges virksomheden af lovgivningen at betale de to første ledighedsdage, såkaldte G-dage, ud af egen lomme. Og det kan jo egentlig undre, hvorfor vi har en lovgivning, der pålægger arbejdsgivere, at de fortsat skal betale løn, også efter at ansættelsen er ophørt. Den ydelse, som lønmodtageren leverer til virksomheden, er jo afsluttet, så hvorfor skal de pålægges G-dage, hvor de skal betale løn i yderligere 2 dage?

Især i en situation, som vi står i nu, hvor nogle virksomheder er hårdt ramt, er det jo en ekstra omkostning, som kan forhindre, at man redder de arbejdspladser, som er tilbage i virksomheden. Det er jo derfor, man gør det; man ønsker at redde virksomheden, og derfor ser man i lyset af den faldende omsætning sig nødsaget til at afskedige nogle medarbejdere – til gengæld vil man så redde virksomheden og de arbejdspladser, som er tilbage. Men muligheden for at gøre det mindskes altså, fordi man skal betale G-dage.

Spørgsmålet er: Kan vi få a-kasserne til at påtage sig den opgave også at finansiere de to første ledighedsdage for folk, der er medlem af en a-kasse, og kan vi få kontanthjælpssystemet til at finansiere dem for de mennesker, der ikke er medlem af en a-kasse, sådan at arbejdsgiverne slipper?

Jeg synes, det ville være godt, hvis vi i anledning af det her kunne sige, at G-dagene kunne fjernes permanent, og at det gør vi nu, fordi det er nu, at det faktisk har stor betydning, at man ikke har de her G-dage. Så vi vil afsøge i udvalgsbehandlingen, om der er mulighed for at overtale et flertal til, at vi kan tage et permanent opgør med G-dagene.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Således har alle de ordførere fra partierne, der har ønsket det, været på, og dermed er det blevet beskæftigelsesministerens tur.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest vil jeg rent indledningsvis bare have lov til at takke alle partiernes beskæftigelsesordførere – alle medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget – for det, synes jeg, rigtig gode samarbejde, som vi har generelt selvfølgelig, men i særdeleshed i den her meget, meget vanskelige situation. Derfor er jeg også rigtig, rigtig glad for, at vi kan lave en hastebehandling af forslaget her i dag.

Vi står, som alle ved og alle også har givet udtryk for i deres ordførertaler, i en helt ekstraordinær situation. Det er en situation, der også kan blive meget økonomisk vanskelig for arbejdsgiverne og de selvstændigt erhvervsdrivende. Det er derfor, vi skal handle nu. For at afbøde de økonomiske konsekvenser for de arbejdspladser, der har medarbejdere, der er ramt af coronavirus, foreslår regeringen at suspendere arbejdsgiverperioden midlertidigt. Forslaget vil gælde for de personer, der er syge som følge af smitte med coronavirus, og derudover vil det også gælde for personer, der enten er i karantæne på grund af direkte mistanke om smitte, eller som ikke kan arbejde på grundlag af anbefalingen fra sundhedsmyndighederne om hjemmeophold på grund af coronavirus. Det kan f.eks. være på grund af rejse i særlige risikoområder, eller fordi de har været på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Det betyder, at arbejdsgiverne for denne gruppe af medarbejdere kan få sygedagpengerefusion allerede fra første fraværsdag og ikke efter en arbejdsgiverperiode på 30 dage. De selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet, vil kunne modtage sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag og ikke efter 14 dage som efter de gældende regler.

Lovforslaget træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar, hvor det første tilfælde af coronavirus blev konstateret i Danmark. Jeg er overbevist om, at vi med det her forslag og de øvrige tiltag på Beskæftigelsesministeriets område kan være med til at få både lønmodtagerne og virksomhederne bedst igennem den svære situation, vi står i. Det er også min forventning, at virksomhederne på den baggrund fortsætter med at vise stort samfundssind.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne og partierne i dag for drøftelsen, og jeg ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Da der så ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.