Skatteudvalget 2019-20
L 134
Offentligt
2163477_0001.png
16. marts 2020
J.nr. 2020 - 2938
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister for moms m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 134 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om betalingsfristen for virksomhederne, hvis hjælpepakken er utilstrækkelig, til skatteministeren
2163477_0002.png
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren sikre sig, at berørte virksomheder, som har benyttet sig af mulig-
hederne i regeringens omtalte hjælpepakke, ikke bliver fanget i en dårlig situation, hvis
hjælpepakken ikke er tilstrækkelig, og de dermed ikke vil kunne betale, når forlængelsen af
betalingsfristen ophører, og der pludselig skal betales de manglende beløb?
Svar
Med lovforslaget foreslår regeringen at forlænge virksomhedernes betalingsfrister for in-
deholdt A-skat og AM-bidrag for 3 månedlige rater med 4 måneder samt forlænge store
virksomheders betalingsfrister for moms for 3 månedlige rater i en måned.
Samlet set sikrer alene dette lovforslag 125 mia. kr. i ekstra likviditet til gavn for dansk er-
hvervsliv og danske lønmodtagere.
Samtidig følger regeringen naturligvis udviklingen nøje og er klar på at se på yderligere til-
tag, hvis de initiativer, der allerede er gennemført, ikke er tilstrækkelige. I den forbindelse
er regeringen i tæt dialog med erhvervsorganisationerne.
Side 2 af 2