L 134 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det ved en konkurs vil skade, at man har benyttet sig af hjælpepakken, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 134
Offentligt

16. marts 2020

J.nr. 2020-2737

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-

holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-

lingsfrister for moms m.v.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 134 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det ved en konkurs vil skade, at man har benyttet sig af hjælpepakken, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil skade en virksomhedsejer eller direktør ved en

eventuel senere konkurs, at man har benyttet sig af hjælpepakken?

Svar

Det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afreg-

ning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms, kan ikke i sig selv komme en

virksomhedsejer eller direktør til skade ved en eventuel senere konkurs.

Et ansvar for en virksomhedsejer eller direktør vil i tilfælde af en konkurs grundlæggende

forudsætte, at den pågældende op til konkursen har optrådt uforsvarligt i forhold til over-

holdelsen af de forpligtelser, der påhviler en virksomhedsejer eller direktør i forhold til

virksomhedens fordringshavere, herunder Skatteforvaltningen.

F.eks. vil der over for en direktør i et kapitalselskab, som direktøren selv ejer, efter om-

stændighederne kunne gennemføres såkaldt nulstilling af den A-skat og det arbejdsmar-

kedsbidrag, som er indeholdt i forbindelse med lønudbetalingen til direktøren. Ved nul-

stilling forstås, at de indeholdte beløb ikke modregnes i direktørens slutskat, hvilket ellers

er udgangspunktet ifølge kildeskatteloven. Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at direktø-

ren i forbindelse med indeholdelsen, der sker ved lønudbetalingen, var klar over eller

burde have indset, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse, idet

de bogførte beløb bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som følge af

kapitalselskabets anstrengte økonomiske situation ikke ville kunne afregnes til forfaldstid,

vil Skatteforvaltningen kunne træffe afgørelse om nulstilling, hvis det ved konkursen har

vist sig, at disse beløb ikke vil blive dækket.

Højesteret har i en dom fra 1981 afgjort, at der i en sådan situation kan ske nulstilling af

den i selskabet enerådende direktørs bogførte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Nulstillin-

gen er udtryk for, at der i stedet for, at der ved domstolene gøres et erstatningsansvar gæl-

dende for tabet bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, gennem en ad-

ministrativ afgørelse gøres et hæftelsesansvar gældende. Nulstillingen indebærer således,

at direktøren i årsopgørelsen stilles, som om der ikke var sket indeholdelse, og derfor ty-

pisk vil få en restskat, som den pågældende hæfter for. En afgørelse om nulstilling vil

kunne påklages til Skatteankestyrelsen, hvis afgørelse vil kunne prøves af domstolene.

Jeg henviser i øvrigt til mine svar på L 134

–

spørgsmål 26 og 27.

Side 2 af 2