Skatteudvalget 2019-20
L 134
Offentligt
2163500_0001.png
16. marts 2020
J.nr. 2020 - 2737
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister for moms m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 134 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvorfor virksomheder med negativt momstilsvar ikke er adresseret i tiltagene om at skabe mere likviditet i dansk erhvervsliv, til skatteministeren
2163500_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvorfor virksomheder med negativt momstilsvar, som ikke har
gavn af udskydelsen af betalingsfrist for moms, ikke er adresseret i tiltagene om at skabe
mere likviditet i dansk erhvervsliv?
Svar
Med lovforslaget foreslås det midlertidigt at udskyde angivelses- og betalingsfristerne for
virksomheder, der afregner moms månedligt. Dvs. at det seneste tidspunkt, hvor en virk-
somhed skal have angivet og betalt moms, foreslås udskudt.
Er en virksomheds momstilsvar for en afgiftsperiode negativt, kan virksomhedens såle-
des, ligesom efter de gældende regler, angive det negative momstilsvar til Skatteforvaltnin-
gen, så snart afgiftsperioden er udløbet. Herved vil virksomheden få den overskydende
moms tilbage senest 3 uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget angivelsen. Virk-
somheder med et negativt momstilsvar vil således ikke blive påvirket negativt af lovforsla-
get.
Idet reglerne for udbetaling af negativ moms ikke ændres, er reglerne ikke adresseret i
lovforslaget.
Side 2 af 2