Skatteudvalget 2019-20
L 134
Offentligt
2163655_0001.png
16. marts 2020
J.nr. 2020 - 2737
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister for moms m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 134 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om mulighed for at få refusion af betalte energiafgifter, til skatteministeren
2163655_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for om forslaget påvirker muligheden for at få refusion af be-
talte energiafgifter.
Svar
Med lovforslaget foreslår regeringen midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt angivelses- og betalingsfristerne for moms
for store virksomheder. Samlet set sikrer alene dette lovforslag 125 mia. kr. i ekstra likvi-
ditet til gavn for dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere.
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt opnå godtgørelse af udvalgte
energiafgifter, og denne godtgørelse opnås i praksis ved et fradrag på virksomhedens
momsangivelse.
Lovforslaget udskyder angivelses- og betalingsfristen for store virksomheder. Fristen er
udtryk for seneste tidspunkt for en virksomheds angivelse og betaling af moms. Det er
således muligt for virksomheder at angive og betale umiddelbart efter afgiftsperiodens ud-
løb (uanset om denne er måneden, kvartalet eller halvåret).
Lovforslaget eller det beskrevne ændringsforslag i svaret på L 134 - spørgsmål 2 påvirker
således ikke gældende regler herom og dermed heller ikke den eksisterende mulighed for
at få godtgjort betalte energiafgifter.
Side 2 af 2