L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Skatteudvalget 2019-20
L 134 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 134

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og

betalingsfrister for moms m.v.

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal

gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-

ges ved 3. behandling.

Udvalget

indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen i

Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal

gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-

slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 12,

stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2

dage efter 1. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,

således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage

efter 2. behandling.

3. Indstillinger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stil-

lede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Dansk Folkeparti

Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget

bemærker, at coronakrisen er en frygtelig sundhedskrise,

men at den har også omfattende konsekvenser for strukturen

i Danmark. Passer Danmark ikke på, forsvinder mange af de

job og virksomheder, som var her før krisen. Derfor støtter

Venstre og Dansk Folkeparti dette lovforslag, som udskyder

visse skatter og afgifter for danske virksomheder for at ska-

be mere likviditet. Venstre og Dansk Folkeparti så gerne, at

regeringen havde lavet en mere ambitiøs hjælpepakke.

Venstre og Dansk Folkeparti er bekymrede for, om dette er

tilstrækkelig hjælp for virksomhederne. Venstre og Dansk

Folkeparti glæder sig dog over, at regeringen med ændrings-

forslagene lægger op til at imødekomme nogle af Venstres

og Dansk Folkepartis bekymringer i forhold til små og mel-

lemstore virksomheder.

Venstre og Dansk Folkeparti så dog gerne, at regeringen

sikrede virksomheder øget hjælp. Venstre og Dansk Folke-

parti opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for, hvil-

ke øvrige skatter og afgifter der yderligere kunne lempes for

at sikre de danske arbejdspladser.

Denne krise viser samtidig også svagheden i regeringens

finanslov. Venstre og Dansk Folkeparti er af den klare op-

fattelse, at det private erhvervsliv ikke skal pålægges ekstra

skatter og afgifter, som det er sket med finansloven for

2020.

Venstre og Dansk Folkeparti vil gerne appellere til rege-

ringen om at genoverveje sine skattestigninger. Regeringen

burde efter Venstres og Dansk Folkepartis opfattelse indføre

et straksstop for alle regeringens skatte- og afgiftsstigninger

for erhvervslivet.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

AX024391

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Til titlen

I titlen ændres »samt midlertidig udskydelse af angivel-

ses- og betalingsfrister for moms m.v.« til: », B-skat og

foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydel-

se af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af af-

giftsperioder for moms m.v.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5]

Til kapitel 1

I kapiteloverskriften indsættes efter »A-skat«: », B-

skat«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes i

kapitel 1:

»§ 01.

B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for

april 2020 forfalder til betaling den 1. juni 2020 og skal be-

tales senest den 20. juni 2020, mens B-skat og foreløbigt ar-

bejdsmarkedsbidrag for maj 2020 forfalder til betaling den

1. december 2020 og skal betales senest den 20. december

2020.«

[Udskydelse af betalingsfrist for B-skat og foreløbigt ar-

bejdsmarkedsbidrag for april og maj 2020]

Til kapitel 2

Kapiteloverskriften affattes således:

»Angivelse og betaling samt forlængelse af afgiftsperioder

for moms«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Nye paragraffer

Efter § 5 indsættes i

kapitel 2:

»§ 02.

For virksomheder, der i medfør af momslovens §

57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i første og

andet kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges første

kvartal med andet kvartal, således at angivelsesfristen for

den samlede periode udløber den 1. september 2020, med-

mindre virksomheden angiver et momstilsvar for første

kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.

§ 03.

For virksomheder, der i medfør af momslovens §

57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i

første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel

af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret

2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode

udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angi-

ver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. sep-

tember 2020.«

[Afgiftsperioderne for henholdsvis kvartalsafregnende og

halvårsafregnende virksomheder forlænges midlertidigt]

Til § 7

stk. 1

ændres »den 22. marts« til: »ved bekendtgørel-

sen i Lovtidende den 17. marts«.

[Ændret ikrafttræden]

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagel-

sen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Stadfæstelse straks efter vedtagelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4

Lovens titel samt overskrifterne til kapitel 1 og 2 foreslås

ændret som konkvens af ændringsforslag nr. 3 og 5 vedrø-

rende udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt

arbejdsmarkedsbidrag samt forlængelse af afgiftsperioder

for moms.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 58 forfalder B-skat og fore-

løbigt arbejdsmarkedsbidrag til betaling i 10 rater den 1. i

hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, au-

gust, september, oktober og november med sidste rettidige

betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåne-

den. I § 41, stk. 3, er det bestemt, at hvis sidste rettidige ind-

betalingsdag for skattebeløb efter kildeskatteloven falder på

en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgen-

de hverdag.

Det foreslås i § 01, at betalingsfristerne i henhold til kil-

deskattelovens § 58 for B-skat og foreløbigt arbejdsmar-

kedsbidrag for april 2020 udskydes fra den 20. april 2020 til

den 20. juni 2020, og for maj 2020 udskydes betalingsfri-

sterne fra den 20. maj 2020 til den 20. december 2020.

Forslaget har til formål at forbedre likviditeten for selv-

stændigt erhvervsdrivende, der betaler deres foreløbige skat

i form af B-skat.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at B-skatten

m.v. for april 2020, der efter kildeskattelovens § 58 skal be-

tales senest den 20. april 2020, i stedet skal betales senest

den 20. juni 2020, mens B-skatten m.v. for maj 2020, der ef-

ter § 58 skal betales senest den 20. maj 2020, i stedet efter

ændringsforslaget foreslås at skulle betales senest den 20.

december 2020.

Sidste rettidige betalingsdag for B-skatten m.v. for april

2020 foreslås som følge af kildeskattelovens § 41, stk. 3,

derfor at skulle være mandag den 22. juni 2020, mens B-

skatten m.v. for maj 2020 tilsvarende foreslås at skulle være

mandag den 21. december 2020.

Både juni og december er måneder, hvor der efter kilde-

skattelovens § 58 ikke skal ske nogen betaling, og disse må-

neder i 2020 foreslås med ændringsforslaget gjort til beta-

lingsmåneder for raterne for april og maj 2020.

Til nr. 5

For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis eller

halvårligt, foreslås det, at afgiftsperioden forlænges. For

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

virksomheder, der er kvartalsafregnende, foreslås det i § 02,

at afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i ka-

lenderåret 2020 sammenlægges. I § 03 foreslås det, at af-

giftsperioderne bestående af første og andet halvår af kalen-

deråret 2020 for halvårsafregnende virksomheder sammen-

lægges.

Ad § 02

Virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leve-

rancer overstiger 5 mio. kr., men højst udgør 50 mio. kr., an-

vender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,

stk. 3. Virksomheder, der anvender halvåret som afgiftsperi-

ode efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at

anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,

stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes

som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode, jf.

momslovens § 47, stk. 5.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som

afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperio-

dens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor

angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angi-

velsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at

hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke

har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-

teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og

afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret

skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter

påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at

Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om

at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og

pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef-

ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget

en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan

disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an-

vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt

til at foretage en korrekt angivelse af moms.

Med henblik på at styrke mellemstore virksomheders li-

kviditet foreslås det i § 02, at afgiftsperioden bestående af

første og andet kvartal i kalenderåret 2020 sammenlægges

for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. En sam-

menlægning af momsperioden for første og andet kvartal af

2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen for mom-

sen for første kvartal udskydes fra den 2. juni til den 1. sep-

tember 2020.

Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlæn-

gelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 3. Som kon-

sekvens heraf vil bestemmelsen således omfatte virksomhe-

der med en årlig momspligtig omsætning over 5 mio. kr.,

men højest 50 mio. kr., virksomheder som efter anmodning

anvender kvartalet som afgiftsperiode og nyregistrerede

virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte virksomheder,

der er pålagt forkortet afgiftsperiode i henhold til momslo-

vens § 62, idet disse ikke anvender den i momslovens § 57,

stk. 3, fastsatte afgiftsperiode, men angiver og betaler i hen-

hold til opkrævningslovens § 2.

Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperi-

ode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fø-

rer til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den

sammenlagte periode er den 1. september 2020. Sammen-

hængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opret-

holdes således. Forfaldstidspunktet for momsen for den

sammenlagte afgiftsperiode skal efter forslaget også være

den 1. september 2020.

En virksomhed vil fortsat kunne angive og betale moms

efter udløbet af første kvartal (dvs. senest den 1. juni 2020)

og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af afgifts-

perioderne for første og andet kvartal 2020.

Dette har særligt betydning for virksomheder med nega-

tivt momstilsvar for første kvartal 2020. Disse virksomheder

vil således ved at angive for dette kvartal kunne få det nega-

tive tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling

af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte an-

givelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der

skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og op-

krævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er

rettidig, og dermed for afgørelser om konsekvenserne af for-

sinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om

virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter

momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkræv-

ningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende

rettidig angivelse.

Sammenlægningen foreslås at omfatte afgiftsperioderne i

første og andet kvartal 2020. Afgiftsperioderne for tredje og

fjerde kvartal i 2020 og senere kvartaler vil således fortsat

være selvstændige afgiftsperioder.

I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftspe-

rioderne rent teknisk blive håndteret, ved at den nuværende

længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bli-

ver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for hen-

holdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfal-

dende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis

andet kvartal og andet halvår.

Det betyder, at virksomheder, der afregner moms kvar-

talsvis, efter forslaget senest vil skulle angive og betale

momsen for første og andet kvartal til fristen den 1. septem-

ber 2020. Dermed skal virksomheden senest den 1. septem-

ber indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to

sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhe-

dernes afgiftsperiode forlænges med et kvartal.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14

dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i

medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har

fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke

som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.

En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af

moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør

af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig-

tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder

(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af-

giftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige

fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget

for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet kvar-

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

tal 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der heref-

ter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte

betalingsfrister, der foreslås for disse kvartaler, jf. ovenfor.

Ad § 03

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er

højst 5 mio. kr. årligt, anvender halvåret som afgiftsperiode,

jf. momslovens § 57, stk. 4.

Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som af-

giftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperio-

dens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor

angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angi-

velsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at

hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke

har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat-

teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og

afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret

skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter

påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at

Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om

at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og

pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef-

ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget

en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan

disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an-

vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt

til at foretage en korrekt angivelse af moms.

Med henblik på at styrke små virksomheders likviditet

foreslås det i § 03, at afgiftsperioden bestående af første og

andet halvår i kalenderåret 2020 sammenlægges for virk-

somheder, der afregner moms halvårligt. En sammenlæg-

ning af momsperioden for første og andet halvår af 2020 vil

betyde, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for

første halvår udskydes fra den 1. september 2020 til den 1.

marts 2021.

Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlæn-

gelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 4. Som kon-

sekvens heraf vil bestemmelsen således skulle omfatte virk-

somheder med en årlig momspligtig omsætning på højst 5

mio. kr.

Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperi-

ode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fø-

rer til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den

sammenlagte periode er den 1. marts 2021. Sammenhængen

mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opretholdes så-

ledes. Forfaldstidspunktet for momsen for den sammenlagte

afgiftsperiode er efter forslaget også den 1. marts 2021.

Virksomheder vil fortsat kunne angive og betale moms

efter udløbet af første halvår (dvs. senest den 1. september

2020) og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af af-

giftsperioderne for første og andet halvår 2020.

Dette har særligt betydning for virksomheder med nega-

tivt momstilsvar for første halvår 2020. Disse virksomheder

vil således ved at angive for dette halvår kunne få det nega-

tive tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling

af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte an-

givelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der

skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og op-

krævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er

rettidig, og dermed for afgørelser om konsekvenserne af for-

sinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om

virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter

momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkræv-

ningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende

rettidig angivelse.

Sammenlægningen foreslås at omfatte første og andet

halvår i 2020. Efterfølgende afgiftsperioder vil således fort-

sat være selvstændige afgiftsperioder.

Idet sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk

håndteres, ved at angivelses- og betalingsfristen for første

halvår bliver sammenfaldende med angivelses- og betalings-

fristen for andet halvår, vil virksomhederne fortsat kunne

indgive en momsangivelse for første halvår 2020 og dermed

i praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne

for første og andet halvår 2020.

I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftspe-

rioderne rent teknisk blive håndteret, ved at den nuværende

længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bli-

ver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for hen-

holdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfal-

dende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis

andet kvartal og andet halvår.

Det betyder, at virksomheder, der afregner moms halvår-

ligt, efter forslaget senest vil skulle angive og betale mom-

sen for første og andet kvartal til fristen den 1. marts 2021.

Dermed skal virksomheden senest den 1. marts 2021 indgi-

ve to angivelser og foretage to betalinger for de to sammen-

lagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes af-

giftsperiode forlænges med et halvår.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14

dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i

medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har

fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke

som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.

En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af

moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør

af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig-

tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder

(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af-

giftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige

fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget

for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet halvår

2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter

vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte beta-

lingsfrister, der foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.

Til nr. 6

Det foreslås med nr. 6, at loven skal træde i kraft ved be-

kendtgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020 frem for den

22. marts 2020 som foreslået i lovforslaget.

Baggrunden er ændringsforslag nr. 3, hvorefter det bl.a.

foreslås, at B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

april 2020 vil skulle forfalde til betaling den 1. juni 2020 og

vil skulle betales senest den 20. juni 2020,

Skatteforvaltningen vil senest den 17. marts 2020 skulle

ændre processen for betalingen af B-skat og foreløbigt ar-

bejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvilken betaling efter

den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 58 skal ske

senest den 20. april 2020.

For at den ved ændringsforslaget foreslåede udskydelse

af betaling af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag

kan få virkning allerede for førstkommende betaling, er det

derfor nødvendigt, at loven træder i kraft allerede ved kund-

gørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020.

Til nr. 7

Det foreslås i ændringsforslag nr. 7, at der i lovforslagets

§ 7 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter stadfæstelsen af lovfor-

slaget skal kunne ske straks efter vedtagelsen.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et lov-

forslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles på-

trængende tilfælde kan stadfæstes af dronningen straks efter

dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse her-

om.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag

nr. 6, er det nødvendigt, at loven skal træde i kraft ved kund-

gørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020, hvor 3. behand-

ling af lovforslaget finder sted, idet Skatteforvaltningen alle-

rede den 17. marts 2020 vil skulle ændre i sin proces vedrø-

rende betalingen af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbi-

drag for april 2020, hvis lovforslaget vedtages. Denne pro-

ces er nødvendig i en tid, hvor mange små og mellemstore

virksomheder økonomisk er under pres som følge af udbrud-

det af coronavirus og derfor har brug for en hurtig likvidi-

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at udskyde betalingsfrister for moms

Mio. kr. (2020-niveau)

2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår

2020

Umiddelbar provenuvirkning i

-60

-1 -15.000

alt

Provenuvirkning efter tilbage-

-40

-1

løb

Provenuvirkning efter tilbage-

-40

løb og adfærd

Umiddelbar provenuvirkning

for kommunerne

Mellemstore virksomheder med en årlig momspligtig

omsætning over 5 mio. kr., men højst 50 mio. kr., vil med

forslaget få sammenlagt afregningen af moms vedrørende

første kvartal 2020 med afregningen af moms vedrørende

andet kvartal 2020. Det øger den gennemsnitlige kredittid

ved afregning af moms vedrørende første kvartal 2020 med

3 måneder. Det skønnes, at momsindbetalinger for mellem-

store virksomheder med positive momstilsvar samlet set ud-

gør ca. 20 mia. kr. pr. kvartal. Statens rentetab ved forlæn-

gelsen af kredittiden for de mellemstore virksomheder kan

opgøres til ca. 25 mio. kr. i 2020.

Små virksomheder med en årlig omsætning, der ikke

overstiger 5 mio. kr., vil med forslaget få sammenlagt afreg-

ningen af moms vedrørende første halvår 2020 med afreg-

tetsmæssig håndsrækning. Det vurderes derfor, at der er tale

om et særdeles påtrængende tilfælde som anført i grundlo-

vens § 42, stk. 7.

Ad nr. 1-7

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Ad udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt

arbejdsmarkedsbidrag

Udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt

arbejdsmarkedsbidrag vurderes at indebære administrative

udgifter for Skatteforvaltningen til kommunikation, vejled-

ning og systemtilpasning i størrelsesordenen 3,7 mio. kr. i

2020.

Denne del af ændringsforslaget skønnes at medføre et be-

grænset mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd (rente-

tab).

Ad forlængelse af afgiftsperioder for moms

Ændringsforslagets del vedrørende forlængelse af afgifts-

perioder for moms vurderes at medføre administrative om-

kostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 1,8 mio. kr. i

2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 til afledt sagsbehandling, vejled-

ning og kontrol. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.

Denne del af ændringsforslaget skønnes samlet set at

medføre et umiddelbart mindreprovenu for staten på ca. 60

mio. kr. og ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020,

jf. tabel 1. Da ændringsforslaget medfører, at angivelse af

moms vedrørende første halvår for små virksomheder ud-

skydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021,

medfører forslaget desuden et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 15 mia. kr. i 2020 og et umiddelbart merprovenu på

15 mia. kr. i 2021 opgjort på finansårsform.

ningen af moms vedrørende andet halvår 2020. Det øger den

gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende

første halvår 2020 med et halvt år. Det skønnes, at mom-

sindbetalinger for små virksomheder med positive momstil-

svar samlet set udgør ca. 15 mia. kr. pr. halvår. Statens ren-

tetab ved forlængelsen af kredittiden for de små virksomhe-

der kan opgøres til knap 40 mio. kr. i 2020.

Længere kredittid vurderes desuden at kunne medføre et

tab i form af virksomheder, som angiver, men ikke betaler

deres moms. Det skyldes, at mulighederne for kontrol og

inddrivelse bliver dårligere, når der går længere tid mellem,

hvornår virksomheden opkræver momsen fra sine kunder,

og til momstilsvaret opgøres, eller der går længere tid fra af-

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

regningsperiodens afslutning, til momstilsvaret skal være

betalt.

Denne del af ændringsforslaget medfører en forøgelse af

skatteudgiften vedrørende forlængede momskredittider for

små og mellemstore virksomheder, svarende til den umid-

delbare provenuvirkning af ændringsforslaget.

Grundlaget for de skønnede økonomiske konsekvenser er

de skønnede momsindtægter på finansloven for 2020 på i alt

228 mia. kr. før afskrivninger samt fordeling på afregnings-

frekvens (små, mellemstore og store virksomheder) i hen-

hold til indtægtstal for 2018. Det er forudsat, at det alene er

momsafregning fra virksomheder med positive momstilsvar,

dvs. momsindbetalinger, som udskydes. Det skyldes, at der

gives mulighed for, at virksomheder med negative momstil-

svar kan anvende de gældende afregningsperioder og derved

få udbetalt de negative momstilsvar hurtigere. Der er lagt en

rente på 0,5 pct. til grund for opgørelse af rentevirkningen.

Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspej-

ler skøn for rentetab og øget kreditrisiko.

Den foreslåede sammenlægning af afgiftsperioderne for

moms vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres,

som mange virksomheder i øjeblikket lider under. Det skøn-

nes med usikkerhed, at forslaget vil styrke likviditeten for de

mellemstore virksomheder med ca. 20 mia. kr. i 3 måneder

og for de små virksomheder med ca. 15 mia. kr. i 6 måne-

der.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2020 og var til 1.

behandling den 13. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke inden fremsættelsen

sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-

les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Skatteministeren sendte den 12. marts 2020

et udkast til lovforslaget til udvalget, jf. SAU alm. del – bi-

lag 272.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har

ved afgivelse af betænkningen besvaret 34 spørgsmål. Ud-

valget forventer, at ministeren besvarer de resterende

spørgsmål inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgs-

mål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 1.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål nr. 5

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil rette en påstand om bl.a. uforsvarlig forretnings-

førelse over for virksomhedsejere og direktører, der har benyttet sig af hjælpepakken, hvis selskabet går

konkurs i en nær fremtid?

Svar:

Det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af indeholdt A-

skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, kan ikke i sig selv siges at være udtryk for groft uforsvarlig forret-

ningsførelse.

Når spørgeren nævner ”uforsvarlig forretningsførelse”, lægger jeg til grund, at der tænkes på den ufor-

svarlige forretningsførelse, som efter konkurslovens regler vil kunne udløse en konkurskarantæne for le-

delsen af en konkursramt virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvar-

lig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En konkurskarantæne

indebærer, at den pågældende person bliver registreret i konkurskarantæneregisteret og ikke må deltage i

ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtel-

ser.

Det er alene konkursboets kurator, der over for skifteretten kan indstille, at der skal indledes sag om kon-

kurskarantæne. En fordringshaver, f.eks. Skatteforvaltningen, kan ikke pålægge kurator at fremsætte en

sådan indstilling over for skifteretten. Hvis skifteretten indleder en sag om konkurskarantæne, vil kurator

inden for en af skifteretten fastsat frist skulle indlevere et processkrift, som bl.a. skal indeholde kurators

påstand.

Det kan i øvrigt oplyses, at der med groft uforsvarlig forretningsførelse ifølge forarbejderne tænkes på

misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter i øvrigt.

Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft ufor-

svarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til

bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og moms-afregning og indeholdelse og afregning af A-

skat. Vurderingen af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er væsentlig nok til at tale for, at der fore-

ligger groft uforsvarlig forretningsførelse, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstæn-

digheder.

I de sager, der kan føre til konkurskarantæne, vil ledelsen af virksomheden i perioden op til konkursen

ofte have foretaget økonomiske dispositioner alene for at tilgodese sig selv på bekostning af fordringsha-

verne.

Som allerede nævnt ovenfor kan det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalings-

frister for afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, ikke i sig selv siges at være ud-

tryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Spørgsmål nr. 6

Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil skade en virksomhedsejer eller direktør ved en eventuel senere

konkurs, at man har benyttet sig af hjælpepakken?

Svar:

Det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af indeholdt A-

skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms, kan ikke i sig selv komme en virksomhedsejer eller direktør til

skade ved en eventuel senere konkurs.

Et ansvar for en virksomhedsejer eller direktør vil i tilfælde af en konkurs grundlæggende forudsætte, at

den pågældende op til konkursen har optrådt uforsvarligt i forhold til overholdelsen af de forpligtelser,

der påhviler en virksomhedsejer eller direktør i forhold til virksomhedens fordringshavere, herunder Skat-

teforvaltningen.

F.eks. vil der over for en direktør i et kapitalselskab, som direktøren selv ejer, efter omstændighederne

kunne gennemføres såkaldt nulstilling af den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt i for-

bindelse med lønudbetalingen til direktøren. Ved nulstilling forstås, at de indeholdte beløb ikke modreg-

nes i direktørens slutskat, hvilket ellers er udgangspunktet ifølge kildeskatteloven. Hvis Skatteforvaltnin-

gen vurderer, at direktøren i forbindelse med indeholdelsen, der sker ved lønudbetalingen, var klar over

eller burde have indset, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse, idet de bogførte

beløb bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som følge af kapitalselskabets anstrengte

økonomiske situation ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, vil Skatteforvaltningen kunne træffe afgø-

relse om nulstilling, hvis det ved konkursen har vist sig, at disse beløb ikke vil blive dækket.

Højesteret har i en dom fra 1981 afgjort, at der i en sådan situation kan ske nulstilling af den i selskabet

enerådende direktørs bogførte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Nulstillingen er udtryk for, at der i stedet

for, at der ved domstolene gøres et erstatningsansvar gældende for tabet bestående af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, gennem en administrativ afgørelse gøres et hæftelsesansvar gældende. Nulstillin-

gen indebærer således, at direktøren i årsopgørelsen stilles, som om der ikke var sket indeholdelse, og

derfor typisk vil få en restskat, som den pågældende hæfter for. En afgørelse om nulstilling vil kunne på-

klages til Skatteankestyrelsen, hvis afgørelse vil kunne prøves af domstolene.

Jeg henviser i øvrigt til mine svar på L 134 – spørgsmål 26 og 27.

Spørgsmål nr. 26

Vil ministeren redegøre for, om den indeholdelsespligtige (virksomheden) får ret til frit at bruge ikke for-

faldne a-skatter som likviditetsmæssig buffer, uden at der senere vil komme bøder/sanktioner eller andet?

Svar:

Jeg kan oplyse, at formålet med lovforslaget netop er at give virksomheder, der likviditetsmæssigt er

kommet i klemme som følge af udbruddet af coronavirus (COVID-19), den i spørgsmålet omtalte likvidi-

tetsmæssige buffer, hvilket som bekendt sker ved bl.a. at udskyde en række betalingsfrister for indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. De penge, der skulle være brugt til at betale de nævnte be-

løb inden for de betalingsfrister, der følger af de gældende regler, vil derfor af virksomhederne kunne an-

vendes til andre formål. Det er jo selve hensigten med lovforslaget.

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Som jeg redegør for i svarene på L 134 – spørgsmål 6 og 27, kan det forhold, at en virksomhed anvender

lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms,

ikke i sig selv indebære, at virksomheden vil blive pålagt bøder eller sanktioner.

Men det kan ikke udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne blive udløst sanktioner over for en

virksomhed, hvis den tilstrækkeligt groft tilsidesætter sine forpligtelser over for sine kreditorer, herunder

Skatteforvaltningen.

F.eks. vil Skatteforvaltningen under visse omstændigheder kunne træffe afgørelse om nulstilling over for

en direktør, der ejer det kapitalselskab, som virksomheden drives i, og derfor kan disponere enerådende i

kapitalselskabets anliggender. Nulstilling indebærer, at de for direktøren bogførte beløb bestående af in-

deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende lønudbetalingen til direktøren ikke modregnes i di-

rektørens slutskat, hvorved direktøren typisk vil få en restskat, som den pågældende hæfter for.

Nulstilling forudsætter, at direktøren ved indeholdelsen vidste eller burde have indset, at de indeholdte

beløb ikke ville blive afregnet til forfaldstid som følge af kapitalselskabets anstrengte økonomiske situa-

tion. Derudover er det en forudsætning, at Skatteforvaltningen har lidt et tab bestående af indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag, og dette forudsætter, at kapitalselskabet er ophørt som følge af f.eks. kon-

kurs.

Der er dog tale om et spørgsmål, der i sidste ende skal afgøres af domstolene.

Spørgsmål nr. 27

Vil ministeren redegøre for, om den ansvarlige virksomhedsejer hæfter personligt for forfaldne a-skatter

ved senere konkurs af virksomhed?

Svar:

Som jeg har redegjort for i svarene på L 134 – spørgsmål 6 og 26, kan det forhold, at en virksomhed

anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms, ikke i sig selv indebære, at der udløses noget ansvar for virksomheden eller dens ejer.

Når spørgeren nævner ”ansvarlig virksomhedsejer”, går jeg ud fra, at der med ”ansvarlig virksomheds-

ejer” tænkes på enkeltmandsvirksomhed og et interessentskab.

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter indehaveren for alle virksomhedens gældsforpligtelser, herunder for-

falden A-skat vedrørende virksomhedens ansatte. Der består således et hæftelsesansvar for indehaveren.

Et sådant ansvar har også ejerne af et interessentskab – de såkaldte interessenter.

Et sådant hæftelsesansvar ophører ikke, selv om indehaveren eller indehaverne måtte gå konkurs. Hvis

virksomheden ikke kan betale sin gæld, er det således indehaveren eller indehaverne, der tages under kon-

kursbehandling. Den gæld, der ikke dækkes ved konkursen, kan fordringshaverne stadig kræve betalt af

indehaveren eller indehaverne efter konkursen.

Hvis virksomheden drives i f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, gælder det, at indehaveren eller indeha-

verne ikke hæfter personligt for virksomhedens gældsforpligtelser, da det netop kendetegner denne virk-

somhedsform, at den er uden personligt gældsansvar for indehaverne. Hvis selskabet går konkurs, kan le-

delsen dog efter omstændighederne ifalde et ansvar, hvis der i perioden forud for konkursen på kvalifice-

ret vis er sket en tilsidesættelse af de forpligtelser, som selskabet har i forhold til fordringshaverne, herun-

der Skatteforvaltningen. Hvis Skatteforvaltningen lider et tab bestående af f.eks. A-skat, arbejdsmarkeds-

L 134 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. marts 2020

bidrag og moms, der ikke er blevet afregnet, kan der efter omstændighederne blive udløst et erstatnings-

ansvar for ledelsen. Det vil dog forudsætte, at tilsidesættelsen af de nævnte forpligtelser vurderes at være

tilstrækkeligt grov. Det er op til domstolene at vurdere dette spørgsmål.

Som jeg redegør for i svarene på L 134 – spørgsmål 6 og 26, vil Skatteforvaltningen under visse omstæn-

digheder kunne træffe afgørelse om nulstilling over for en direktør, der ejer det kapitalselskab, som virk-

somheden drives i, og derfor kan disponere enerådende i kapitalselskabets anliggender. Nulstilling inde-

bærer, at de for direktøren bogførte beløb bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrø-

rende lønudbetalingen til direktøren ikke modregnes i direktørens slutskat, hvorved direktøren typisk vil

få en restskat, som den pågældende hæfter for. Nulstilling forudsætter, at direktøren ved indeholdelsen

vidste eller burde have indset, at de indeholdte beløb ikke ville blive afregnet til forfalds-tid som følge af

kapitalselskabets anstrengte økonomiske situation. Derudover er det en forudsætning, at Skatteforvaltnin-

gen har lidt et tab bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og dette forudsætter, at kapi-

talselskabet er ophørt som følge af f.eks. konkurs.

Som allerede nævnt ovenfor kan det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalings-

frister for afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, dog ikke i sig selv indebære, at

der udløses noget ansvar for virksomheden eller dens ejer.