Skatteudvalget 2019-20
L 134 Bilag 5
Offentligt
2163847_0001.png
Til lovforslag nr.
L 134
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2020
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for moms m.v.
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå
2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 12, stk. 1,
således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 1. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, såle‐
des at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter
2. behandling.
3. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre og Dansk Folkeparti
Venstres og Danks Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at Corona-krisen er en frygtelig sundhedskrise,
men at den har også omfattende konsekvenser for strukturen
i Danmark. Passer Danmark ikke på, forsvinder mange af de
jobs og virksomheder, som var her før krisen. Derfor støtter
Venstre og Dansk Folkeparti dette lovforslag, som udskyder
visse skatter og afgifter for danske virksomheder for at ska‐
be mere likviditet. Venstre og Dansk Folkeparti så gerne, at
regeringen havde lavet en mere ambitiøs hjælpepakke.
Venstre og Dansk Folkeparti er bekymrede for, om dette er
tilstrækkelig hjælp for virksomhederne. Venstre og Dansk
Folkeparti noterer sig dog over, at regeringen med æn‐
dringsforslagene lægger op til at imødekomme nogle af
Venstres og Danks Folkepartis bekymringer i forhold til små
og mellemstore virksomheder.
Venstre og Dansk Folkeparti så dog gerne, at regeringen
sikrede virksomheder øget hjælp. Venstre og Dansk Folke‐
parti opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for, hvil‐
ke øvrige skatter og afgifter der yderligere kunne lempes for
at sikre de danske arbejdspladser.
Denne krise viser samtidig også svagheden i regeringens
finanslov. Venstre og Dansk Folkeparti er af den klare op‐
fattelse, at det private erhvervsliv ikke skal pålægges ekstra
skatter og afgifter, som det er sket med finansloven for
2020.
Venstre og Dansk Folkeparti vil gerne appellere til rege‐
ringen til at genoverveje sine skattestigninger. Regeringen
burde efter Venstres og Danks Folkepartis opfattelse indføre
DokumentId
Journalnummer
L 134 - 2019-20 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning
2163847_0002.png
2
et straksstop for alle regeringens skatte- og afgiftsstigninger
på erhvervslivet.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til titlen
1)
I titlen ændres »samt midlertidig udskydelse af angivel‐
ses- og betalingsfrister for moms m.v.« til: », B-skat og
foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydel‐
se af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af af‐
giftsperioder for moms m.v.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5]
Til kapitel 1
2)
I kapiteloverskriften indsættes efter »A-skat«: », B-
skat«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Ny paragraf
3)
Efter § 3 indsættes i
kapitel 1
som ny paragraf:
Ȥ 01.
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for
april 2020 forfalder til betaling den 1. juni 2020 og skal be‐
tales senest den 20. juni 2020, mens B-skat og foreløbigt ar‐
bejdsmarkedsbidrag for maj 2020 forfalder til betaling den
1. december 2020 og skal betales senest den 20. december
2020.«
[Udskydelse af betalingsfrist for B-skat og foreløbigt ar‐
bejdsmarkedsbidrag for april og maj 2020]
Til kapitel 2
4)
Kapiteloverskriften affattes således:
»Angivelse og betaling samt forlængelse af afgiftsperioder
for moms«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Nye paragraffer
5)
Efter § 5 indsættes i
kapitel 2
som nye paragraffer:
Ȥ 02.
For virksomheder, der i medfør af momslovens §
57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i første og
andet kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges første
kvartal med andet kvartal, således at angivelsesfristen for
den samlede periode udløber den 1. september 2020, med‐
mindre virksomheden angiver et momstilsvar for første
kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.
§ 03.
For virksomheder, der i medfør af momslovens §
57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i
første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel
af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret
2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode
udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angi‐
ver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. sep‐
tember 2020.«
[Afgiftsperioderne for henholdsvis kvartalsafregnende og
halvårsafregnende virksomheder forlænges midlertidigt]
Til § 7
6)
I
stk. 1
ændres »22. marts« til: »17. marts«.
[Ændret ikrafttræden]
7)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagel‐
sen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Stadfæstelse straks efter vedtagelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 4
Lovens titel samt overskrifterne til kapitel 1 og 2 foreslås
ændret som konkvens af ændringsforslag 4 og 5 vedrørende
udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt ar‐
bejdsmarkedsbidrag samt forlængelse af afgiftsperioder for
moms.
Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 58 forfalder B-skat og foreløb‐
igt arbejdsmarkedsbidrag til betaling i 10 rater den 1. i hver
af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august,
september, oktober og november med sidste rettidige beta‐
lingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. I
§ 41, stk. 3, er det bestemt, at hvis sidste rettidige indbeta‐
lingsdag for skattebeløb efter kildeskatteloven falder på en
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Det foreslås i § 01, at betalingsfristerne i henhold til kil‐
deskattelovens § 58 for B-skat og foreløbigt arbejdsmar‐
kedsbidrag for april 2020 udskydes fra den 20. april 2020 til
den 20. juni 2020, og for maj 2020 udskydes betalingsfri‐
sterne fra den 20. maj 2020 til den 20. december 2020.
Forslaget har til formål at forbedre likviditeten for selv‐
stændigt erhvervsdrivende, der betaler deres foreløbige skat
i form af B-skat.
Det foreslås således med ændringsforslaget, at B-skatten
m.v. for april 2020, der efter kildeskattelovens § 58 skal be‐
tales senest den 20. april 2020, i stedet ved ændringsforsla‐
get foreslås at skulle betales senest den 20. juni 2020, mens
B-skatten m.v. for maj 2020, der efter § 58 skal betales se‐
nest den 20. maj 2020, i stedet efter ændringsforslaget fore‐
slås at skulle betales senest den 20. december 2020.
Sidste rettidige betalingsdag for B-skatten m.v. for april
2020 foreslås som følge af kildeskattelovens § 41, stk. 3,
derfor at skulle være mandag den 22. juni 2020, mens B-
skatten m.v. for maj 2020 tilsvarende foreslås at skulle være
mandag den 21. december 2020.
Både juni og december er måneder, hvor der efter kilde‐
skattelovens § 58 ikke skal ske nogen betaling, og disse må‐
L 134 - 2019-20 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning
2163847_0003.png
3
neder i 2020 foreslås med ændringsforslaget gjort til beta‐
lingsmåneder for raterne for april og maj 2020.
Til nr. 5
For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis eller
halvårligt, foreslås det, at afgiftsperioden forlænges. For
virksomheder, der er kvartalsafregnende, foreslås det i § 02,
at afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i ka‐
lenderåret 2020 sammenlægges. I § 03 foreslås det, at af‐
giftsperioderne bestående af første og andet halvår af kalen‐
deråret 2020 for halvårsafregnende virksomheder sammen‐
lægges.
Ad § 02
Virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leve‐
rancer overstiger 5 mio. kr., men højst udgør 50 mio. kr., an‐
vender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,
stk. 3. Virksomheder, der anvender halvåret som afgiftsperi‐
ode efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at
anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,
stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes
som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode, jf.
momslovens § 47, stk. 5.
Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som
afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperio‐
dens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor
angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angi‐
velsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat‐
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret
skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter
påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef‐
ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget
en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan
disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an‐
vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt
til at foretage en korrekt angivelse af moms.
Med henblik på at styrke mellemstore virksomheders li‐
kviditet foreslås det i § 02, at afgiftsperioden bestående af
første og andet kvartal i kalenderåret 2020 sammenlægges
for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. En sam‐
menlægning af momsperioden for første og andet kvartal af
2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen for mom‐
sen for første kvartal udskydes fra den 2. juni til den 1. sep‐
tember 2020.
Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlæn‐
gelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 3. Som kon‐
sekvens heraf vil bestemmelsen således omfatte virksomhe‐
der med en årlig momspligtig omsætning over 5 mio. kr.,
men højest 50 mio. kr., virksomheder som efter anmodning
anvender kvartalet som afgiftsperiode og nyregistrerede
virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte virksomheder,
der er pålagt forkortet afgiftsperiode i henhold til momslo‐
vens § 62, idet disse ikke anvender den i momslovens § 57,
stk. 3, fastsatte afgiftsperiode, men angiver og betaler i hen‐
hold til opkrævningslovens § 2.
Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperi‐
ode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fø‐
rer til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den
sammenlagte periode er den 1. september 2020. Sammen‐
hængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opret‐
holdes således. Forfaldstidspunktet for momsen for den
sammenlagte afgiftsperiode skal efter forslaget også være
den 1. september 2020.
En virksomhed vil fortsat kunne angive og betale moms
efter udløbet af første kvartal (dvs. senest den 1. juni 2020)
og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af afgifts‐
perioderne for første og andet kvartal 2020.
Dette har særligt betydning for virksomheder med nega‐
tivt momstilsvar for første kvartal 2020. Disse virksomheder
vil således ved at angive for dette kvartal kunne få det nega‐
tive tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling
af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte an‐
givelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der
skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og op‐
krævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er
rettidig og dermed for afgørelser om konsekvenserne af for‐
sinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om
virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter
momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkræv‐
ningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende
rettidig angivelse.
Sammenlægningen foreslås at omfatte afgiftsperioderne i
første og andet kvartal 2020. Afgiftsperioderne for tredje og
fjerde kvartal i 2020 og senere kvartaler vil således fortsat
være selvstændige afgiftsperioder.
I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftspe‐
rioderne rent teknisk blive håndteret ved, at den nuværende
længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bli‐
ver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for hen‐
holdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfal‐
dende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
andet kvartal og andet halvår.
Det betyder, at virksomheder, der afregner moms kvar‐
talsvis, efter forslaget senest vil skulle angive og betale
momsen for første og andet kvartal til fristen den 1. septem‐
ber 2020. Dermed skal virksomheden senest den 1. septem‐
ber indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to
sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhe‐
dernes afgiftsperiode forlænges med et kvartal.
Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.
En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af
moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør
L 134 - 2019-20 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning
2163847_0004.png
4
af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig‐
tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af‐
giftspligtige virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget
for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet kvar‐
tal 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der heref‐
ter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte
betalingsfrister, der foreslås for disse kvartaler, jf. ovenfor.
Ad § 03
Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er
højest 5 mio. kr. årligt, anvender halvåret som afgiftsperio‐
de, jf. momslovens § 57, stk. 4.
Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som af‐
giftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperio‐
dens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor
angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angi‐
velsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skat‐
teforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret
skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter
påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) ef‐
ter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget
en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan
disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i an‐
vendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt
til at foretage en korrekt angivelse af moms.
Med henblik på at styrke små virksomheders likviditet
foreslås det i § 03, at afgiftsperioden bestående af første og
andet halvår i kalenderåret 2020 sammenlægges for virk‐
somheder, der afregner moms halvårligt. En sammenlæg‐
ning af momsperioden for første og andet halvår af 2020 vil
betyde, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for
første halvår udskydes fra den 1. september 2020 til den 1.
marts 2021.
Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlæn‐
gelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 4. Som kon‐
sekvens heraf vil bestemmelsen således skulle omfatte virk‐
somheder med en årlig momspligtig omsætning på højest 5
mio. kr.
Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperi‐
ode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fø‐
rer til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den
sammenlagte periode er den 1. marts 2021. Sammenhængen
mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opretholdes så‐
ledes. Forfaldstidspunktet for momsen for den sammenlagte
afgiftsperiode er efter forslaget også den 1. marts 2021.
Virksomheder vil fortsat kunne angive og betale moms
efter udløbet af første halvår (dvs. senest den 1. september
2020) og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af af‐
giftsperioderne for første og andet halvår 2020.
Dette har særligt betydning for virksomheder med nega‐
tivt momstilsvar for første halvår 2020. Disse virksomheder
vil således ved at angive for dette halvår kunne få det nega‐
tive tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling
af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte an‐
givelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der
skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og op‐
krævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er
rettidig og dermed for afgørelser om konsekvenserne af for‐
sinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om
virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter
momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkræv‐
ningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende
rettidig angivelse.
Sammenlægningen foreslås at omfatte første og andet
halvår i 2020. Efterfølgende afgiftsperioder vil således fort‐
sat være selvstændige afgiftsperioder.
Idet sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk
håndteres ved, at angivelses- og betalingsfristen for første
halvår bliver sammenfaldende med angivelses- og betalings‐
fristen for andet halvår, vil virksomhederne fortsat kunne
indgive en momsangivelse for første halvår 2020 og dermed
i praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne
for første og andet halvår 2020.
I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftspe‐
rioderne rent teknisk blive håndteret ved, at den nuværende
længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bli‐
ver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for hen‐
holdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfal‐
dende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
andet kvartal og andet halvår.
Det betyder, at virksomheder, der afregner moms halvår‐
ligt, efter forslaget senest vil skulle angive og betale mom‐
sen for første og andet kvartal til fristen den 1. marts 2021.
Dermed skal virksomheden senest den 1. marts 2021 indgi‐
ve to angivelser og foretage to betalinger for de to sammen‐
lagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes af‐
giftsperiode forlænges med et halvår.
Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14
dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i
medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har
fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms.
En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af
moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør
af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftsplig‐
tige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En af‐
giftspligtige virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget
for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet halvår
2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter
vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte beta‐
lingsfrister, der foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.
L 134 - 2019-20 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning
2163847_0005.png
5
Til nr. 6
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 17. marts
2020 frem for den 22. marts 2020 som foreslået i lovforsla‐
get.
Baggrunden er ændringsforslag nr. 4, hvorefter det bl.a.
foreslås, at B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for
april 2020 vil skulle forfalde til betaling den 1. juni 2020 og
vil skulle betales senest den 20. juni 2020,
Skatteforvaltningen vil senest den 17. marts 2020 skulle
ændre processen for betalingen af B-skat og foreløbigt ar‐
bejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvilken betaling efter
den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 58 skal ske
senest den 20. april 2020.
For at den ved ændringsforslaget foreslåede udskydelse
af betaling af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag
kan få virkning allerede for førstkommende betaling, er det
derfor nødvendigt, at loven træder i kraft allerede den 17.
marts 2020.
slaget vedtages. Denne proces er nødvendig i en tid, hvor
mange små og mellemstore virksomheder økonomisk er
under pres som følge af udbruddet af Corona-virus, og der‐
for har brug for en hurtig likviditetsmæssig håndsrækning.
Det vurderes derfor, at der er tale om et særdeles påtrængen‐
de tilfælde som anført i grundlovens § 42, stk. 7.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Ad udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag
Udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag vurderes at indebære administrative
udgifter for Skatteforvaltningen til kommunikation, vejled‐
ning og systemtilpasning i størrelsesordenen 3,7 mio. kr. i
2020.
Denne del af ændringsforslaget skønnes at medføre et be‐
grænset mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd (rente‐
tab).
Ad forlængelse af afgiftsperioder for moms
Til nr. 7
Ændringsforslagets del vedrørende forlængelse af afgifts‐
Det foreslås, at der i lovforslagets § 7 indsættes et nyt stk.
perioder for moms vurderes at medføre administrative om‐
2, hvorefter stadfæstelsen af lovforslaget skal kunne ske
kostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 1,8 mio. kr. i
straks efter vedtagelsen.
2020 og 1,1 mio. kr. i 2021, til afledt sagsbehandling, vej‐
Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et lov‐
ledning og kontrol. Vurderingen er behæftet med usikker‐
forslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles på‐
hed.
trængende tilfælde kan stadfæstes af dronningen straks efter
Denne del af ændringsforslaget skønnes samlet set at
dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse her‐
medføre et umiddelbart mindreprovenu for staten på ca. 60
om.
mio. kr. og ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020,
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag
jf. tabel 1. Da ændringsforslaget medfører, at angivelse af
nr. 6, er det nødvendigt, at loven skal træde i kraft den 17.
moms vedrørende 1. halvår for små virksomheder udskydes
marts 2020, hvor 3. behandlingen af lovforslaget finder sted,
fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021, medfører
idet Skatteforvaltningen allerede den 17. marts 2020 vil
forslaget desuden et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15
skulle ændre i sin proces vedrørende betalingen af B-skat og
mia. kr. i 2020 og et umiddelbart merprovenu på 15 mia. kr.
foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvis lovfor‐
i 2021 opgjort på finansårsform.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at udskyde betalingsfrister for moms
Mio. kr. (2020-niveau)
2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår
2020
Umiddelbar provenuvirkning i
-60
0
0
0
0
0
-1 -15.000
alt
Provenuvirkning efter tilbage‐
-40
0
0
0
0
0
-1
-
løb
Provenuvirkning efter tilbage‐
-40
0
0
0
0
0
0
-
løb og adfærd
Umiddelbar provenuvirkning
0
0
0
0
0
0
0
-
for kommunerne
Mellemstore virksomheder med en årlig momspligtig
omsætning over 5 mio. kr., men højst 50 mio. kr., vil med
forslaget få sammenlagt afregningen af moms vedrørende 1.
kvartal 2020 med afregningen af moms vedrørende 2. kvar‐
tal 2020. Det øger den gennemsnitlige kredittid ved afreg‐
ning af moms vedrørende 1. kvartal 2020 med 3 måneder.
Det skønnes, at momsindbetalinger for mellemstore virk‐
somheder med positive momstilsvar samlet set udgør ca. 20
mia. kr. pr. kvartal. Statens rentetab ved forlængelsen af kre‐
dittiden for de mellemstore virksomheder kan opgøres til ca.
25 mio. kr. i 2020.
Små virksomheder med en årlig omsætning, der ikke
overstiger 5 mio. kr., vil med forslaget få sammenlagt afreg‐
ningen af moms vedrørende 1. halvår 2020 med afregningen
af moms vedrørende 2. halvår 2020. Det øger den gennem‐
snitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende 1. halv‐
år 2020 med et halvt år. Det skønnes, at momsindbetalinger
for små virksomheder med positive momstilsvar samlet set
udgør ca. 15 mia. kr. pr. halvår. Statens rentetab ved forlæn‐
gelsen af kredittiden for de små virksomheder kan opgøres
til knap 40 mio. kr. i 2020.
Længere kredittid vurderes desuden at kunne medføre et
tab i form af virksomheder, som angiver, men ikke betaler
L 134 - 2019-20 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning
2163847_0006.png
6
deres moms. Det skyldes, at mulighederne for kontrol og
inddrivelse bliver dårligere, når der går længere tid mellem,
hvornår virksomheden opkræver momsen fra sine kunder og
til momstilsvaret opgøres, eller der går længere fra afreg‐
ningsperiodens afslutning, til momstilsvaret skal være betalt.
Denne del af ændringsforslaget medfører en forøgelse af
skatteudgiften vedrørende forlængede momskredittider for
små og mellemstore virksomheder, svarende til den umid‐
delbare provenuvirkning af ændringsforslaget.
Grundlaget for de skønnede økonomiske konsekvenser er
de skønnede momsindtægter på finansloven for 2020 på i alt
228 mia. kr. før afskrivninger, samt fordeling på afregnings‐
frekvens (små, mellemstore og store virksomheder) i hen‐
hold til indtægtstal for 2018. Det er forudsat, at det alene er
momsafregning fra virksomheder med positive momstilsvar,
dvs. momsindbetalinger, som udskydes. Det skyldes, at der
gives mulighed for, at virksomheder med negative momstil‐
svar kan anvende de gældende afregningsperioder og derved
få udbetalt de negative momstilsvar hurtigere. Der er lagt en
rente på 0,5 pct. til grund for opgørelse af rentevirkningen.
Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspej‐
ler skøn for rentetab og øget kreditrisiko.
Den foreslåede sammenlægning af afgiftsperioderne for
moms vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres,
som mange virksomheder i øjeblikket lider under. Det skøn‐
nes med usikkerhed, at forslaget vil styrke likviditeten for de
mellemstore virksomheder med ca. 20 mia. kr. i 3 måneder
og for de små virksomheder med ca. 15 mia. kr. i 6 måne‐
der.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2020 og var til 1.
behandling den 13. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Skatteministeren sendte den 12. marts 2020
et udkast til lovforslaget til udvalget, jf. SAU alm. del – bi‐
lag 272.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 34 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)
fmd.
Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5