Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133098
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 60 (L 133
–
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Peter Skaarup og Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 60:
”Vil
ministeren sikre, at læger vil gøre brug af dispensation til, at patienter der
regelmæssigt får udskrevet medicin, kan få recept udskrevet uden at møde op?”
Svar:
Jeg antager at spørgsmålet sigter på de særlige typer af lægemidler, hvor der gælder
skærpede krav om, at ordination og genordination bør ske ved personligt fremmøde,
f.eks. ved afhængighedsskabende lægemidler.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af af-
hængighedsskabende lægemidler kan lægen undtagelsesvist og efter lægens vurde-
ring af den konkrete patient beslutte, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved
hver receptfornyelse. Det gælder ifølge vejledningen i de enkelte tilfælde, hvor en pa-
tient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, og
hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan. Her kan lægen forny recepten pr. tele-
fon.
Når det er sagt, er det væsentligt for mig, at borgere i Danmark trygt skal kunne op-
søge deres læge uden f.eks. at være bekymret for at møde smitte med COVID-19 i læ-
gens venteværelse.
Derfor er udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen netop, at personer, som mistænker at
være smittet med coronavirus, skal blive hjemme og kontakte egen læge eller læge-
vagten telefonisk. Patienter med mulig COVID-19-smitte skal ikke møde op personligt
i lægens konsultation. Det fremgår af styrelsens hjemmeside, udsendt informations-
materiale og også af de fleste større mediers dækning af situationen. Det er også den
besked, som patienter med mistanke om smitte med coronavirus vil blive mødt med,
når de kontakter lægen for at få en tid til konsultation.
På den baggrund finder jeg hverken, at der er grundlag for at dispensere fra eller æn-
dre gældende regler vedrørende ordination af lægemidler.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen