Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133091
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 (L 133
–
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares supplerende. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup og Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 57:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren vil gøre brug af § 5 på en sådan
måde, at alle asylansøgere indtil videre vil blive afvist ved grænsen, da man ikke
med sikkerhed kan vide, om asylansøgere på deres vej til Danmark har passeret
områder med Corona-virus.”
Svar:
Forslaget til en ny affattelse af epidemilovens § 5 skal sikre, at sundheds- og ældremi-
nisteren kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes
at kunne være smittet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson,
lade sig indlægge til observation eller lade sig isolere i eget hjem eller i en egnet facili-
tet.
Udlændinge, der søger om asyl i Danmark efter lovens vedtagelse og ikrafttræden, vil
som alle andre, kunne pålægges et påbud i medfør af epidemilovens § 5.
Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for at afvise asylansøgere på grænsen.
For så vidt muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen generelt som følge af
usikkerhed om, hvorvidt de kan være smittet med COVID-19, kan jeg tilføje, at det
ikke vil være muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at
indføre en ordning, der har den konsekvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark,
kan udsendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behand-
ling i strid med f.eks. Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.
Det er ligeledes vurderingen, at det vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser at afvise udlændinge, der ønsker at søge asyl i Danmark.
Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til
landet, mens udlændingemyndighederne vurderer, hvilket land der efter Dublinfor-
ordningen er ansvarligt for at behandle asylansøgningen.
I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en
folkeretlig aftale kan bringes til ophør uanset grundprincippet om aftalers bindende