Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132875
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. mart 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (L 133
–
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fore-
bygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby, Jane Heitmann og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvad § 1, nr. 15, (indsættelse af nye paragraffer i ka-
pitel 3 (§ 12b)) konkret omfatter: Barer, restauranter m.m. Ministeren bedes give -
om ikke en udtømmende liste - så eksempler på den absolutte rækkevidde af be-
stemmelserne. Ministeren bedes også redegøre for, hvordan bemærkningernes ord-
lyd ”midlertidige” skal forstås?”
Svar:
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede § 12 b i epidemiloven kan sund-
heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervs-
ministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen
til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden
har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at det for-
udsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om restriktioner for brugen af eller
forbud mod adgang til enkelte eller flere forretningslokaler. Det fremgår endvidere,
at forretningslokaler skal forstås bredt. Det vil således omfatte færgeterminaler, luft-
havne m.v. Endelig fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler om forbud
mod adgang til andre typer af forretningslokaler, herunder fitnesscentre, solarier m.v.
Det bemærkes i den forbindelse, at også forretningslokaler som barer, restauranter,
caféer m.v., som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang,
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, hvilke regler der måtte være
nødvendige at fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen