Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162475_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133246
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 49 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge
og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til sundheds-
og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 49:
”Med
lovforslaget gives en række bemyndigelser til ressortministre. Der bedes
redegjort for hvilke ministre, herunder hvilke bemyndigelser?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at der spørges til bemyndigelsen i det foreslåede § 12 d, stk. 2.
Efter denne bestemmelse kan vedkommende minister efter forhandling med sund-
heds- og ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offent-
lige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør
af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgiv-
ning i følgende tilfælde:
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet.
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbre-
delsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og ret-
tigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.
3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller ufor-
holdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for
at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
Den foreslåede bemyndigelse kan udmøntes af enhver minister efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund