Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133063
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (L 133
–
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 47:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan tvangskarantæne skal foregå?
”
Svar:
Det foreslås med indsættelse af en ny bestemmelse i epidemilovens § 5, stk. 1, nr. 3,
at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at en person, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, skal lade sig isolere
i en egnet facilitet.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at isolering
i en egnet facilitet f.eks. vil kunne være den pågældendes eget hjem. Der kan dog være
forhold, der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der sker isolation i eget hjem, her-
under ved risiko for, at andre i hustanden smittes. Det foreslås derfor også, at det skal
være muligt at isolere personer i en anden egnet facilitet. Dette kan bl.a. være syge-
huse, kaserner, hoteller mv. Det er et krav, at faciliteten skal være egnet, hvilket bl.a.
betyder, at der skal være mulighed for overnatning og adgang til alle basale fornøden-
heder, herunder mad og drikke.
Det forudsættes, at tvangsisoleringen alene opretholdes, så længe dette er nødven-
digt.
Det foreslås desuden i lovforslaget, at sundhedsmyndighederne eventuelt med bi-
stand fra politiet kan håndhæve påbuddet, hvis en person ikke overholder et sådan
påbud om isolation.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Baun Knudsen