Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132851
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. mart 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (L 133
–
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fore-
bygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby, Jane Heitmann og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Mi istere bedes redegøre for, hvorfor det fi des he sigts æssigt, at der ed lov-
forslaget med § 1, nr. 10-14 (ændring af § 11 hhv. § 12) sker en centralisering af be-
slutningskompetencen fra Epidemikommissionerne til ministeren. Og i hvilke sam-
menhænge forventes denne ændring at være nødvendig?”
Svar:
Det er korrekt, at der med lovforslaget § 1, nr. 10-15 foreslås en ændring, så det
fremover ikke vil være epidemikommissionerne, der kan iværksætte foranstaltnin-
gerne i medfør af kapitel 3 og 4, men derimod sundheds- og ældreministeren.
Formålet er todelt: Dels at opnå en bedre koordination af de foranstaltninger, som
måtte være nødvendige at gennemføre, hvor kompetencen samles ét sted. Dels at
opnå en større fleksibilitet i beredskabet, så sundheds- og ældreministeren kan
trække på de myndigheder, som måtte være relevante i den givne situation.
Efter den foreslåede § 1, nr. 2, kan sundheds- og ældreministeren derfor bemyndige
andre myndigheder, herunder epidemikommissionerne, til at udøve de beføjelser,
der i epidemiloven er tillagt ministeren.
Det bemærkes, at baggrunden for den gældende kompetencedeling i epidemiloven
stammer fra en tid, hvor der i højere grad end i dag var et lokalt fokus ved udbrud af
alment farlige sygdomme. Imidlertid viser den aktuelle situation med udbrud af CO-
VID-19, at danskernes bevægelsesmønstre de senere år har ændret sig. Smitte spre-
des i dag over store geografiske afstande langt hurtigere end tidligere, og det giver
behov for at kunne iværksætte foranstaltninger mere fleksibelt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen