Jeg har ikke siddet i Folketinget længe, og der er sikkert en masse ting, som jeg ikke har lært endnu. Men jeg har også nogle grundlæggende værdier, og jeg har lovet mig selv, at hvis jeg skal være i politik, vil jeg ikke gå på kompromis med dem. Det handler f.eks. om at sige tingene, som de er.
Jeg har faktisk skrevet noget ned, og det plejer jeg ikke at gøre til mine ordførertaler, men det har jeg gjort, fordi jeg håber, at Folketinget ikke betragter det her som en kritik, for det er ikke sådan ment.
Men jeg bliver også nødt til at være ærlig over for mig selv og sige, at den her lovgivning, som er blevet hastebehandlet, ganske enkelt ikke er god. Vi står i en stor og dyb krise, som kræver hurtige og gennemgribende beslutninger, som er nødvendige, og det anerkender jeg. Vi skal samtidig også være ærlige over for de mennesker, som der er derude, for det er dem, vi tjener. Det her lovforslag rammer skævt. Det rammer skævt, for det sender en stor del af den regning for de fælles problemer, som vi har, ud på selvstændigt erhvervsdrivende og private lønmodtagere. Det gør man, fordi man fjerner deres ret til at få dækket tab, som vi som fællesskab og med vores påbud pålægger dem – et tab, som kan betyde, at de må dreje nøglen om på deres livsværk.
Der er fatale, store konsekvenser derude, og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes ikke, det er rart, at der i sådan en situation her bliver en snert af en ideologisk kamp mellem offentligt ansatte og privat ansatte. Det skal vi ikke have. Jeg håber, at vi i den næste uge, hvor vi skal tage nogle tiltag, kan afhjælpe det, som vi nu gør i dag, for vi skal også hjælpe de selvstændige derude, for de har meget på spil i de her dage. Det har vi alle sammen.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i en situation som den her tvinger nogle, og i det her tilfælde mig, til at skulle vælge, fordi man nægter at dele et lovforslag – noget, som er kutyme i mange udvalg; det siger man ja til, når der er et parti, der har et ønske om det. Men her: Nej – nej til at dele lovforslaget. Det er selvfølgelig flertallets ret, men når man gør det, tvinger man også nogle ud i en meget, meget ubehagelig situation. For hvis jeg stemmer nej til det her forslag, vil en masse bagefter kunne klandre mig for, at jeg ikke er villig til at tage ansvar og træffe de nødvendige beslutninger, som der er brug for derude, og hvis jeg stemmer ja, så kommer jeg til at skade nogle mennesker derude, og det synes jeg er trist.
Så om lidt, når jeg går ned og trykker på den grønne knap, gør jeg det med et tungt hjerte, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, i den næste periode for at hjælpe de selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagerne derude, og det håber jeg også at Folketinget vil gøre. For vi skal være ærlige: Med den her lovgivning, som vi nu er ved at vedtage, sætter vi de selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagerne i en dårligere situation, end de var i, inden vi vedtog det, og det håber jeg at Folketinget også vil være ærlige omkring. Tak.