Til folketingets Miljø og Fødevareudvalg.
Problemerne med digerne i Jyllinge nordmark kommer ikke af, at Roskilde kommune ikke mente, at det var
nødvendigt at høre EU i natura 2000 spørgsmål. Det viste Kommunen godt , men ville for enhver pris undgå
det!
Vi var flere der spurgte hvad med EU, men kommunen nægtede bare, at det var et EU spørgsmål.
Men det er ikke det værste, Roskilde kommune har også nægtet at det var et spørgsmål om
vandløbsregulering og ikke kystbeskyttelse.
Derfor står vi med et projekt der koster 10 - 15 millioner kr. til kystbeskyttelse og 55 millioner til at pumpe
hele Værebro å ud i fjorden, når vandet stiger i fjorden. Man kalder det i projektet bagvand for diger. Det
er godt nok noget bagvand der vil noget.
Ikke nok med at projektet bliver 300
–
400 % dyrere end det vi stemte om. Roskilde kommune har også
overtaget hele styringen i digelaget ved, at de kan nedlægge veto mod alt. Også en generalforsamling. Det
er foregået uden forelæggelse af de ændrede regler , der giver dem den myndighed. Der er i perioden fra
det valgte digelag ikke aflagt beretning ,ikke erlagt regnskab og ikke referater til medlemmerne. Hvad er det
der foregår?
Faktisk ligner projektet på ingen måde en almindelig kystbeskyttelse. Men meget mere at 500 grundejere
skal betale for afvanding af 7 kommuners problem udledning af vand til Værebro å. Området der afvandes
er på størrelse med hele Roskilde kommune. Kommunerne giver bare tilladelser uden at have sikret sig at
vandet kan løbe væk, de får også betalingen for det. Senest har Roskilde gjort det i forbindelse med et stort
nyt byggeområde. Men også Værløse , Ballerup og Egedal m.fl. smider alt vand i Værebro å.
Projektet kunne i sin helhed laves efter vandløbsloven indbefattet diger, men efter kystbeskyttelsesloven
som kommunen henholder sig til, skal man foruden natura 2000 have dispensation efter vandløbsloven.
Det viser bare at man ønsker at undgå en konfrontation med de andre kommuner om hvem der skal
betale. Hvis det er kystbeskyttelse kan man påligne grundejerne at skulle betale , hvis det er vandløbsloven
skal kommunerne i fællesskab betale.
Derfor bør folketinget først få afgjort om der er tale om kystbeskyttelse eller vandløbsregulering , inden
man lemper på grundlovssikrede rettigheder. Der vil under alle omstændigheder komme en retssag om
betalingen, der bestemt ikke bliver køn. Hvordan kan politikere finde på at mene, at 500 skal betale for
250000 andres efterladenskaber. Det er det der spørgsmålet ,og ikke lidt natura 2000.
Min grund var totalt oversvømmet af spildevand ( åvand ) under Bodil. Strømmen i vandløb er næsten altid
ud i fjorden. Bortset for særlige situationer, som f.eks stormflod., hvor fjorden stuver åen op, med det
resultat at åen går over sine bredder. Således hjælper det ikke på situationen , at man bare ukritisk smider
mere vand i åen. Men fakta er, at projektet er en regulering af et offentligt vandløb og ikke
kystbeskyttelse.
Med venlig hilsen
Søren Rex Thomsen