Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 132 Bilag 4
Offentligt
Rapport om kystsikringsforsøg
ved anvendelse af lodrette drænrør
fra Skallerup Klit til Nørlev Strand
i perioden maj 2000 til maj 2003.
Hans F. Burcharth
Prof. dr. techn.
April, 2004.
Indholdsfortegnelse:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Forord
Forsøgets baggrund
Forsøgsområdet
Forsøgsprocedure
Vandstands- og vindforhold i forsøgsperioden
Særlige forhold
Forsøgsresultater
Diskussion af forsøgsresultater
Konklusion
side
2
2
3
5
6
7
7
15
17
18
18
18
10. Anbefalinger
11. Referencer
12. Bilagsfortegnelse
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
1. Forord
Nærværende rapport gier en bedømmelse af det treårige kystsikringsforsøg med anvendelse
af lodrette drænrør etableret af Skagen innovationscenter, SIC.
Undertegnede udfærdigede efter ét års forsøg en rapport, der i november 2001 blev publice-
ret af Hjørring Kommune, trafik og Miljø. I denne rapport blev det anbefalet, at forsøget
skulle fortsætte i endnu to år.
Nærværende rapport for de tre år indeholder i opdateret form de generelle afsnit i
étårsrapporten og kan således læses uden opslag i étårsrapporten. Første års strandprofilop-
målinger er dog ikke medtaget igen.
2. Forsøgets baggrund
Med økonomisk støtte fra Erhversfremmestyrelsen gennemførte Hjørring Kommune
i samarbejde med Skagen Innovationscenter, SIC, et étårigt kystsikringsforsøg (maj
2000 til maj 2001) med anvendelse af lodrette drænrør over en 3.7 km lang kyst-
strækning fra Skallerup Klit til Nørlev nord. Strækningen er stationeret St. 0,0 – St
3.7 på vedlagte Hjørring Kommune Tegn. Nr. 1-00, dateret 29.7.1999.
Forsøget var et forsøgsprojekt, hvis udfald skulle danne grundlag for en beslutning
om eventuel fortsat anvendelse af SIC’s kystdrænmetode. Undertegnede anbefalede
efter en analyse af forsøgsdataene, at forsøget blev forlænget med to år, for at give et
bedre grundlag for en vurdering af kystsikringsmetoden. Anbefalingen blev fulgt af
Hjørring Kommune.
Fra Kystdirektoratet foreligger tilladelse til det treårige forsøg.
Projektgruppen til planlægning og gennemførelse af forsøget bestod af
Ingeniør Mogens Christensen, Hjørring Kommune
Statsskovrider Frede Jensen, Nordjyllands Statsskovdistrikt
Opfinder Poul Jacobsen, SIC
Prof., dr. techn. Hans F. Burcharth
Sidstnævnte blev ved brev af 20.3.2000 fra SIC anmodet om at være forskningsvejleder på
forprojektet.
Nærværende rapport resumerer den observerede kystudvikling samt giver en vurdering af
drænrørenes indvirkning på kystudviklingen.
2
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
3. Forsøgsområdet
Geologisk består kystmaterialerne på forsøgsstrækningen af postglaciale sand, grus og
stenaflejringer overlejret med flyvesand. Havets erosion har dannet en kystskrænt langs et
strandplan af varierende bredde.
Kystdirektoratets målinger i årene 1970-2003 i fem profiler viser, at i gennemsnit har den
årlige tilbagerykning af den aktuelle kyststrækning været ca. 1,6 m. Tilbagerykningen er
ulige fordelt over årene, idet antallet af storme med pålandsvinde og samtidig ekstremt
højvande veksler fra år til år. Tilbagerykningen er tilmed meget ulige fordelt over kyst-
strækningen, idet der i den nordlige del har været meget lille erosion medens erosionen i
den sydlige del har været næsten 3 m pr. år.
Større vandstandsvariationer på kysten er i hovedsagen bestemt af vinden, idet tidevand
kun giver anledning til en vandstandsforskel på ca. 0.3 m imellem middelhøjvande og
middellavvande. Vandopstuvning som følge af kraftige vestlige vinde samt barometrisk
lavtryk og tidevand kan give vandspejlshøjder større end 1.5 m over DNN. I [1] angives
følgende statistiske værdier baseret på vandstandsmålinger i Hirtshals havn i perioden
1966-1977:
Vandstand
+ 1.20 m
+ 0,76 m
gennemsnitlig varighed af overskridelse
1 time/10 år
10 timer/år
Det bemærkes at vandstanden på den aktuelle kyststrækning kan være højere end i Hirtshals
havn under kraftige vestlige og nordvestlige vinde.
I øvrigt bemærkes, at en vandstandsstatistik alene ikke giver et godt grundlag for vurdering
af erosionsforholdene på kysten, idet store højvande også forekommer ved vindretninger,
som ikke giver væsentlig bølgeangreb. En sammenligning af vandstandsstatistikken for for-
søgsåret med gennemsnitsvandstandsstatistikken i [1] kan således i almindelighed ikke afgø-
re, om forsøgsåret har været værre eller bedre end et gennemsnitsår med hensyn til kystned-
brydende forhold.
Den dominerende transport af sand langs kyster sker i nordøstlig retning. Den årlige nordgå-
ende nettotransport skønnes ifølge Kystdirektoratets rapport, Sedimentbudget Vestkysten,
2001, at være ca. 900.000 m
3
. Langt den største del af materialtransporten sker, når der er
stor bølgeaktivitet på kysten.
I 1985 blev anlagt fire høfder i områdets sydlige del (stationerne 3.05, 3.25, 3.45 og 3.65) ud
for feriebyen Skallerup Klit. Formålet med høfderne var at reducere kysttilbagerykningen
lokalt.
3
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
Kystdirektoratet har for årene 1970 – 2001 som led i Vestkystopmålingerne også opmålt og
analyseret kystprofilerne for den aktuelle forsøgsstrækning, jfr. Bilagene 1 og 2 samt Kyst-
direktoratets tegninger nr. 1, 2, 3, 4 og 5, dateret 17.7.03. Kystlinien er dog opmålt frem til
maj 2003. De relevante opmålingslinier er linierne 1620, 1630, 1640, 1650 og 1660. Linie-
positionerne er markeret på tegning 1-00 (Hjørring kommunes tegning) som HP1620,
HP1630, etc.
Ud fra Kystdirektoratets analyse af kystprofilmålinger (1970 – 2001) for linie 1660 kan det
konstateres, at skrænten har rykket tilbage ud for høfdegruppen. Det har således været nød-
vendigt at forlænge den nordre høfde mod land med ca. 20 m i 1996 og ca. 15 m i 1999 på
grund af bagskæring. Næst nordligste høfde blev forlænger mod land med ca. 20 m i 1996.
Selve kystlinien, d.v.s. kote 0,0 m, har i linie 1660, som ligger i den sydlige ende af høfde-
gruppen, har stort set holdt sin position siden høfderne blev bygget, medens den bagved lig-
gende skrænt er rykket ca. 1.0 m pr. år tilbage i samme periode.
I området umiddelbart nordøst for høfdegruppen (linie 1650) er der en markant tilbageryk-
ning af både skrænt og kystlinie med i gennemsnit henholdsvis 3,21 m / år og 3,17 m/år i
henholdsvis årene 1973-2001 og 1972-2003. Før etableringen af høfderne var den gennem-
snitlige erosion af skræntfoden 1.0 m/år og af kystlinien 0.65 m/år. Efter etableringen af
høfderne er den gennemsnitlige erosion forøget til 5.3 m/år for skræntfoden og 5.4 m/år for
kystlinien. Ca. 800 m længere mod nordøst (linie 1640) er erosionen af skrænt og kystlinie
aftaget til henholdsvis 1,23 m/år og 1,51 m/år. Yderligere ca. 700 m og 900 m mod nordøst
(linierne 1630 og 1620) er erosionen reduceret til mindre end en halv meter pr. år. Den store
erosion umiddelbart nordøst for høfderne er den såkaldte læsideerosion, som skyldes høf-
dernes ændring af materialtransporten, der tvinges ud fra kysten. Det har den i forbindelse
ikke hjulpet denne lokalitet, at Kystdirektoratet siden 1986 har strandfodret med ca. 15.000
– 30.000 m
3
sand årligt ved Lønstrup. Kystinspektoratets profilmålinger viser for linierne
1620 og 1630 stort set uændret udviklingsmønster før og efter 1986, hvilket som også for-
ventet tyder på, at strandfordringen heller ingen betydning har for strækningen videre nord
for høfdegruppen.
Ved station 2,1 (linie 2100) ligger nogle store betonfundamenter ca. 75 m fra kystskrænten.
Fundamenterne, der stammer fra anden verdenskrig, var oprindeligt placeret på den davæ-
rende kystskrænt. Dette svarer til en årlig tilbagerykning af kystskrænten på ca. 1,3 m. Fun-
damenterne synes ikke at have haft nogen markant indflydelse på kystudviklingen. Dette er
også forventeligt, idet fundamenternes udstrækning er for lille til at fremkalde en egentlig
tombolodannelse. En tombolo, d.v.s. en afspærrende sandaflejring over kote 0.0 m imellem
fundamenter og kystskrænt, ville have forårsaget kraftig læsideerosion i området nordøst for
fundamenterne. En sådan markant erosion er imidlertid ikke konstateret. I december 2001
blev i linie 1500 etableret en vejnedkørsel til stranden. Nedkørslen er forstærket med en
stensætning, som i dag stikker frem fra skræntfoden og ud i stranden.
Ved station 1,9 (linie 1900) etablerede Hjørring Kommune et udløb primo februar, 2001.
4
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0005.png
4. Forsøgsprocedure
Drænrørene har været anbragt langs hele forsøgsstrækningen efter princippet vist i Fig. 1.
Stålrør eller plastrør med 63 mm ydre
diameter og 2 - 3 mm godstykkelse.
Prop med
lufthul
ca. 0,5 m
Strandplan ved
nedgravning
1m
ca. 1,5 m
1 m med
slidser
Rør anbringes i profiler pr. ca. 100 m.
Lukning
Indbyrdes afstand ca. 10 m. Antal rør afhænger af strandbredde.
Figur 1. Illustration af drænrørssystemet
Hjørring Kommunes Tegn. Nr. 1-04 viser en principskitse af rørenes placering i kystprofilet
medens tegningerne nr. 1-01, 1-02 og 1-05 viser placeringen langs kysten. Antallet af rør i
de forskellige stationer er angivet på bilag 3. Det fremgår, at der er foretaget små regulerin-
ger i antallet af rør i forsøgsperioden. Ifølge oplysning fra SIC blev der i august 2000 sat ca.
20 rør hvor stranden var blevet bredere siden første nedsætning af rør. Senere ændrede SIC
fremgangsmåde, idet man bl.a. i eftersommeren 2001 fjernede rør fra den brede strand om-
kring st. 2,0 – 2,3 for at opnå en mere ensartet strandbredde uden fremspring. Der foreligger
ikke nøjere oplysninger om disse reguleringer.
Som et led i forsøget blev i juni-juli måned, 2000, sat faskiner fra station 2,5 til station 3,45,
jfr. markeringen på tegning 1-00. Faskinerne på strækningen fra station 2,5 til 2,85 blev
imidlertid eroderet væk i december, 2000.
Efter etablering af referencelinier er kystprofilet pr. 100 meter opmålt fem gange. Første
opmåling i maj 2000 blev foretaget af Hjørring Kommune og SIC. Anden opmåling i okto-
ber 2000, tredje opmåling i maj 2001, fjerde opmåling 12. juni 2002 og femte opmåling i
maj 2003 blev alle foretaget af landinspektørfirmaet Birk & Boe I/S.
5
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0006.png
5. Vandstands- og vindforhold i forsøgsperioden
Første år i den étårige forsøgsperiode fra maj 2000 til maj 2001 indtraf 5 situationer med
højvande større end +0,80 m over D.N.N. Tabel 1 giver oplysning om tilhørende max. vand-
stand samt max. 10 minutters middelvindhastighed målt i Hirtshals havn for denne periode.
Varighed i Max. vandstand i
timer af
m over D.N.N.
vandstand
over +0,80 m,
D.N.N.
30 og 31.10 2000
18
1,59
11.12.2000
1�½
0,85
13.12.2000
13
1,05
14.12.2000
4
0,84
15.12.2000
8
0,99
Dato
Max. middel-
vindhastighed
over 10 min. i
m/s
13,0
18,5
25,5
20,8
14,3
Vindretning
SSE-SSW
WSW-W
SW-WSW
SW
SW-W-NW-N
Tabel 1. Situationer med vandstande over + 0,8 m og tilhørende vinde målt i Hirtshals
havn i perioden 15.4.2000 til 15.6.2001.
Ved sammenligning med vandstandsstatistikken for Hirtshals Havn angivet i [1] må det
konkluderes, at forsøgsåret med hensyn til varighed af højvande har frembudt hårdere vilkår
for kysten end svarende til et gennemsnitsår, også selv om det tages i betragtning at det me-
get store højvande i oktober, 2000, optrådte ved sydlige vinde, som kun giver begrænset bøl-
geaktivitet på kysten. Selv om vandstandsstatistik alene ikke kan bruges til at bedømme de
kystnedbrydende kræfter, jfr. Afsnit 2, vurderes det, at det første forsøgsår har været værre
end et gennemsnitsår med hensyn til kystbrydende kræfter.
I forsøgsperiodens andet år fra maj 2001 til maj 2002 indtraf ifølge oplysninger fra Dan-
marks Meteorologiske institut 4 situationer med højvande større end + 0.80 m over D.N.N.
(målt i Hirsthals Havn), jfr. Tabel 2.
Dato
29.1.2002
22.2.2002
27.2.2002
09.3.2002
Varighed i timer
af vandstand over
+0.80 m D.N.N.
2
1�½
3�½
1/3
Max. Vand-
stand
i m over D.N.N.
0.86
0.83
1.01
0.82
Max. middelvind-
hastighed over 10
min. i m/s
29.3
22.1
10.8
19.6
Vindret-
ning
WSW-W
WSW
WNW-N
WSW
Tabel 2. Situationer med vandstande over +0.8 m med tilhørende vinde målt i Hirtshals
Havn i perioden 1.5.2001 til 1.5.2002.
Det vurderes, at andet forsøgsår har været mildere end et gennemsnitsår med hensyn til
kystnedbrydende kræfter. Det bemærkes dog, at kraftige stormbølger uden særlig højvande
i ca. 14 dage ultimo maj – primo juni, 2001 eroderede nedre del af strandplanet uden at
erodere skræntfoden, der tværtimod byggede op på grund af flyvesand.
I forsøgsperiodens tredje år fra maj 2002 til maj 2003 indtraf ifølge oplysninger fra Dan-
marks Meteorologiske Institut to situationer med højvande større end +0.80 m over D.N.N.
(målt i Hirtshals Havn, jfr. Tabel 3).
Dato
Varighed i timer
af vandstand over
+0.80 m D.N.N.
Max. Vand-
Max. middelvind-
stand i m over hastighed over 10
D.N.N.
min. i m/s
6
Vindret-
ning
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0007.png
26.10.2002
15. og 16.1 2003
6�½
3 2/3
0.90
0.91
22.7
22.7
W
SW-WSW
Tabel 3. Situationer med vandstande over + 0.8 m og tilhørende vinde målt i Hirtshals
havn i perioden 1.5.2002 til 1.5.2003.
Det vurderes, at andet forsøgsår har været omtrentlig som et gennemsnitsår.
For den samlede forsøgsperiode skønnes det at gælde, at forholdene i gennemsnit har sva-
ret til gennemsnittet for perioden 1966-1977. Skønnet er selvsagt behæftet med usikkerhed
som forklaret ovenfor.
6. Særlige forhold
I forbindelse med en grundvandssænkning ved feriecentret (ifølge entreprenøren påbegyndt
22.5.2002) blev der, i henhold til oplysninger fra Gunnar Schmøkel, Skallerup Klit, i perio-
den indtil ca. 1.7.2002 udledt ca. 2.500 m
3
vand i døgnet igennem en rørledning, der udmun-
dede bagved skrænttoppen bag klitten ved området i linie 3200. Den kraftige udstrømning
forårsagede en sænkning af strandplanet imellem linierne 3000 og 3400 umiddelbart før
opmålingen i 2002.
7. Forsøgsresultater
1. års opmålinger
Opmålingerne udført af landinspektørfirmaet Birk og Boe I/S fremgår af de fire planteg-
ninger dækkende henholdsvis station 0 – 1000, 900 – 1900, 1900 – 2900 og 2900 – 3700.
Tegningerne er dateret henholdsvis 25.10.01, 25.10.01, 26.10.01 og 29.10.01. (Birk & Boe
I/S anvender en stationeringsbetegnelse, som er 1000 gange den af Hjørring Kommune an-
vendte). Opmålingerne er endvidere afbilledet ved kystprofiloptegninger dækkende samtli-
ge 38 opmålingslinier. De målte ændringer er i profiltegningerne kvantificeret ved volu-
mentilvækst eller volumenfradrag i m
3
pr. meter strandlinie målt fra referencelinie til kyst-
linie (kote 0,0 m). Nettofradrag (erosion) i samme periode er vist med rød skravering.
Endvidere er nettoændringer i profilbredden målt fra referencelinie til kystlinie angivet.
Det bemærkes, at initialopmålingen samt etablering af referencelinie blev foretaget af
Hjørring Kommune og SIC.
2. års opmåling
Opmålingen, der er udført af Birk & Boe I/S i lighed med 1. års opmåling, fremgår af de fi-
re plantegninger dækkende henholdsvis station 0-1000 (dateret 25.7.02), 900-1900 (dateret
25.7.02), 1900-3000 (dateret 26.7.02) og 2900-3700 (dateret 26.7.02). De 38 opmålte kyst-
profiler er afbilledet som ved 1. års opmåling. Selve opmålingen blev foretaget 12.6.2002.
3. års opmåling
Opmålingen, der er udført af Birk & Boe I/S i lighed med de foregående års opmålinger,
fremgår af de fire plantegninger dækkende henholdsvis station 0-1000, 900-1900, 1900-
2900 og 2900-3700, alle dateret 28.5.03. De 38 opmålte kystprofiler er afbilledet som ved
foregående års opmålinger.
For at lette overblikket er opmålingerne i det følgende fremstillet dels i tabelform, dels ved
stavdiagrammer. Tabel 4 samt Stavdiagram 1 viser de opmålte strandvolumenændringer
7
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0008.png
0 1 -.4 -3 1
. 1 2 4
9. .
1 0 6
2
4
7
Vø 1
ede1
jerl1
ns 3 -2 + + -2
k 5 -3 + -.7 +
0 2 2 0 -.
. 8 4 6
05 9 .
6 -6 1 1 +
45 2 7
50 2 .
8
7
0 11 6 1
27 4 8
66 5 .
7
2
8 + + -. +
. -.. 6 1
43 .
5 8 8
8
Ker1
Dt49
Iiin2
ln61
10
00 2 7 -. 2
5 6 5 .
77
5
8 -.3 + +
. 8 1 4
2
Fm2 + 3 9 -.
ue 3
ne 0 4 3 .
d 0 1 9 4 3
a
2
1
6
-. + + +
9 1 -. 1
42 0 2
9
4k 1 0 2 .
7.
2fs -4 + -.2 4
5a + 8 0 3
0.6 3 3 8 .
23 3 5
. .5 8 6
69 2 5
0
6
6d -, -.1 -7 -0
. 25 2 1
75
7
.
5
Ke58r -6 -. -2 -.
D62m 1 4 1 3
Iii12c. 0 4 .
ln00
7
5
9 +9 6 1
0
. 6 3 0
9
6 9
9
H 3fs + -.3 + -.6
ø 0a2 5 1 -.9 6
fe 1.k 6 8 5 0
d 21 . 0 4 7
5. 5
0
7
4 4
0
H 3c. + -4 + -.
ø 3m 1 1 -.8 3
fe 3d 8 0 4 1
d 4r . 3 0 5
5
0
5. 7 0
3
He00 + -. - + +
øi 6
fe 5
d
. 4 .
1
0 8
K13
D7 ++ + +
Ii 0 4 2 6 1
ln
66 7 8
4
2 .
H63
ø 5
fe 0
d
31 7 7
.
6
4 1
Gspleoennplbderta-.vk0m0
emåvmdg+e-.3ern.eo.0. –
n.Ot l nreeøn. tsdrt 7
enmuæ r3 e 2 e .1
i
t
. 4 o .
3m 7 7
Tl4nrvgiktidrm
ala esa aaa.
b
e
Rttre itrf iSigr1
ee s v
s
u
per løbende meter strand over kote 0,0 m over henholdsvis 1. år, 2. år, 3. år og samtlige 3
år.
Tabel 5 samt Stavdiagram 2 viser de opmålte ændringer af strandbredden i kote 0,0 m over
henholdsvis 1. år, 2. år, 3. år og samtlige 3 år.
Tabel 6 samt Stavdiagram 3 viser de opmålte horisontale positionsændringer af øvre
strandplan i kote ca. 2.0 m til + 2.5 m (d.v.s. omtrentlig skræntfod) over henholdsvis 1. år,
2. år, 3. år og samtlige 3 år.
Tabel 7 giver en oversigt over ændringerne over 3 år af strandvolumen, profilbredde i kote
0,0 m, samt horisontal positionsændring af øvre strandplan i kote ca. + 2.0 m til + 2.5 m.
Station
5
100
200
KDI linie 1620 250
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
KDI linie 1630 1200
1. år
+27.3
+19.6
+16.7
+10.8
-4.3
-2.5
+6.4
+8.3
+17.7
+14.3
+4.1
+7.8
-4.1
Tillæg/erosion i m
3
/m
2. år
3. år
-28.2
+3.5
-12.0
-3.7
-10.9
-10.0
-4.1
+5.8
+7.7
+8.6
+1.7
-5.2
-12.6
-10.5
-16.6
-8.0
-11.3
-1.7
-4.9
-8.5
-8.0
-9.0
-7.7
-15.4
-9.9
-4.1
I alt over 3 år
+2.6
+3.9
-4.2
-4.6
-0.2
+0.3
+6.5
+2.1
+3.5
-6.0
-21.7
-18.7
-16.2
8
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0009.png
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
-10
-20
-30
50
40
30
20
10
0
0
-10
-20
-30
-40
30
20
10
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
m^3/m
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
Stavdiagram 1. Opmålte volumenændringer per løbende meter strand over kote 0.0 m.
I alt over 3 år
1. år.
2. år.
3. år.
9
m^3/m
m^3/m
m^3/m
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0010.png
Station
5
100
200
250
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
2100
2200
2300
2400
2500
2600
fask.
2700
ca. 6
2800
mdr.
2850
2900
3000
3050
3100
fask.
3200
ca. 12
3250
mdr.
3300
3400
3450
3500
3600
3650
3700
Bredder i m
Maj 2000 Maj 2003
75
82
82
62
71
50
66
57
65
65
54
60
66
60
63
46
54
63
55
48
36
25
35
43
63
77
80
64
52
47
50
54
43
50
42
32
45
42
46
46
47
53
43
36
45
66
72
68
59
56
40
29
16
24
16
24
26
28
27
26
51
48
44
Profilbreddeændring i m, kote 0,0 m
1. år
2. år
3. år
I alt over 3 år
+7.2
-13.6
+6.7
-7.0
-11.4
-4.2
-4.2
-19.8
-8.2
-8.8
-4.0
-21.0
-9.1
-17.0
-23.2
-16.4
-9.4
-2.4
-4.7
-8.8
-10.6
-11.4
-18.8
-23.8
-27.7
-23.3
-15.1
-8.2
+3.9
+24.1
+16.2
-11.9
-32.6
-24.3
-21.1
-8.1
-6.1
-16.6
-32.7
+14.1
-1.1
+3.8
+10.8
+9.6
-2.9
+1.6
+10.6
–8.0
-2.4
+16.5
+15.6
+13.0
+5.5
-2.0
-7.4
-2.8
-7.5
+0.3
-1.3
-7.4
+8.0
+18.8
+29.4
+21.9
+4.7
-3.5
-13.2
-8.7
+3.6
+15.8
+28.0
+10.7
+5.5
-1.5
+2.4
-22.5
-6.3
-19.5
-6.2
-11.7
+1.6
+2.3
+1.0
+1.4
-2.5
-9.4
-7.4
-7.2
-7.4
-5.9
-11.8
-16.6
-0.6
+7.5
+12.0
+14.2
+11.2
+9.2
-7.4
-3.1
+1.7
+1.8
+6.1
+11.9
+8.3
+0.2
+2.9
-5.0
-11.8
-1.9
-9.3
-6.7
-10.7
+6.1
-9.9
-0.4
+8.0
+3.2
+5.6
-0.9
-14.0
-9.9
-15.0
-10.6
-11.3
-10.3
-23.9
-28.2
-18.7
-3.6
-8.1
-17.0
-8.5
+4.7
+6.9
+10.6
+10.3
+22.4
+9.1
-8.7
-20.7
-8.3
+9.8
-2.4
-12.4
-20.0
-39.6
-15.1
-18.1
-9.6
-5.3
-2.5
+6.7
+7.1
+17.2
-7.5
KDI linie 1620
KDI linie 1630
Vejnedkørsel
KDI linie 1640
Fundamenter
29
31
28
44
55
39
44
38
32
28
44
41
27
KDI linie 1650
Høfde
Høfde
Høfde
KDI linie 1660
Høfde
Gennemsnit
Tabel 5. Opmålte ændringer af bredder fra referencelinierne i kote 0.0 m.
Resultaterne er vist grafisk i Stavdiagram 2.
10
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0011.png
Stavdiagram 2. Opmålte ændringer af strandbredden i kote 0.0 m.
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
30
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
I alt over 3 år
1. år.
2. år.
3. år.
11
Meter
Meter
Meter
Meter
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0012.png
Station
5
100
200
250
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
2100
2200
2300
2400
2500
2600
fask.
2700
ca. 6
2800
mdr.
2850
2900
3000
3050
3100
fask.
3200
ca. 12
3250
mdr.
3300
3400
3450
3500
3600
3650
3700
Horisontal positionsændring i m af øvre strandplan (kote ca. + 2,0 m til + 2,5 m)
1. år
2. år
3. år
I alt over 3 år
-2
-4
+11
+5
0
+2
+1
+3
0
+1
0
+1
+3
+1
+4
+2
+3
+5
+4
+3
+2
+3
+2
+2
ca. +1
ca. +5 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
+2
+5
+2
+2
+4
+4
ca. –3 (ikke målt)
ca. –3 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
+4
ca. 0 (ikke målt)
+4
ca. +5
+4
+4
+3
+4
+3
Gennemsnit +2
+1
-1
-1
+1
+1
+2
+2
0
0
-3
-3
0
ca. –1
ca. –4
ca. -4
ca. 0
-1
+1
+2
+1
0
-2
ca. +6 (ikke målt)
ca. +3 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
ca. –8 (ikke målt)
ca. –9 (ikke målt)
ca. –2
-2
-4
-3
-2
-2
0
+10
Gennemsnit –1
0
-2
-2
-2
-2
-2
-2
ca. -3
ca. -2
ca. -2
ca. -3
ca. -5
ca. 0
ca. +7
+4
0
+1
-2
0
0
-2
ca. -2
ca. –3 (ikke målt)
ca. -3
ca. –3 (ikke målt)
ca. -4 (ikke målt)
ca.-3 (ikke målt)
ca. –2 (ikke målt)
-2
0
-2
ca. –2 (ikke målt)
ca. -1
0
0
Gennemsnit -1
+4
-2
+1
+1
+2
+5
+4
ca. 0
ca. 0
ca.-2
ca. -4 (ikke målt)
ca.-3
ca. 0 (ikke målt)
ca. +8 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
ca. 0 (ikke målt)
+2
+4
+4
+3
+2
ca.0
ca. 0 (ikke målt)
ca.–3 (ikke målt)
ca.–3 (ikke målt)
ca. –12 (ikke målt)
-8
ca.-4
0
ca. +1
-1
ca. 0
ca.0
+4
+13
Gennemsnit 0
KDI linie 1620
KDI linie 1630
Vejnedkørsel
KDI linie 1640
Fundamenter
KDI linie 1650
Høfde
Høfde
Høfde
KDI linie 1660
Høfde
Tabel 6. Opmålte ændringer i horisontal position af øvre strandplan (kote ca.+2.0 m til + 2.5 m)
Resultaterne er vist grafisk i Stavdiagram 3.
12
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0013.png
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Meter
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
5
15
10
0
-5
-10
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Meter
3700
3650,Høfde
3600, KDI
3500
3450, Høfde
3400
3300
3250, Høfde
3200
3100
3050, Høfde
3000
2900
2850
2800, KDI
2700
2600
2500
2400
2300
2200
2100,
2000
1900, KDI
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200, KDI
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
250, KDI
200
100
5
15
10
5
0
-5
-10
-15
Stavdiagram 3. Opmålte ændringer i horisontal position af øvre strandplan (kote ca. + 2.0 m til
+ 2.5 m).
I alt over 3 år
1. år.
2. år.
3. år.
13
Meter
Meter
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
2179321_0014.png
Station
5
100
200
250
300
400
500
600
700
800
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
2100
2200
2300
2400
2500
2600
fask.
2700
ca. 6
2800
mdr.
2850
2900
3000
3050
3100
fask.
3200
ca. 12
3250
mdr.
3300
3400
3450
3500
3600
3650
3700
Tillæg/erosion
m
3
/m
+2.6
+3.9
-4.2
Profilbreddeændring
i m, kote 0,0
-7.0
-19.8
-21.0
(-1.1)*
-14.0
-9.9
-15.0
-10.6
-11.3
-10.3
-23.9
-28.2
-18.7
-3.6
-8.1
-17.0
-8.5
+4.7
+6.9
+10.6
+10.3
+22.4
+9.1
-8.7
-20.7
-8.3
+9.8
KDI linie 1620
KDI linie 1630
Vejnedkørsel
KDI linie 1640
Fundamenter
-4.6
-0.2
+0.3
+6.5
+2.1
+3.5
-6.0
-21.7
-18.7
-16.2
-14.2
-17.7
-2.6
+8.8
+6.2
+11.8
+11.5
+18.2
+28.1
+4.6
-3.9
-3.5
+12.6
+3.5
-4.6
-10.9
-33.9
-10.4
-6.7
-0.6
-3.5
-1.0
+8.8
+7.1
+ 17.1
–0.7
(-1.3)*
(-2.9)*
Horisontal positionsændring i
m af øvre strandplan
(kote ca. + 2.0 m til + 2.5 m)
ca. –2 (ikke målt)
+3
+1
(-1.1)*
+3
-2
+1
+1
+2
+3
+4
0
0
(-1.2)*
-2
ca. -5 (ikke målt)
-4
ca. 0 (ikke målt)
ca. +9 (ikke målt)
ca. -0 (ikke målt)
ca. +1 (ikke målt)
(-4.5)*
+1
+3
+4
+3
+1
0
ca. 0 (ikke målt)
ca. –3 (ikke målt)
ca. –4 (ikke målt)
ca. –11 (ikke målt)
-8
-4
0
0
-1
0
0
+4
+10
ca. +0.1
KDI linie 1650
(-16.1)*
-2.4
-12.4
-20.0
(-15.9)*
-39.6
-15.1
-18.1
-9.6
-5.3
-2.5
Høfde
Høfde
Høfde
KDI linie 1660
Høfde
Gennemsnit
(+1.1)
*
+6.7
+7.1
(-2.9)*
+17.2
(- 4.1)
*
-7.5 ( - 5.1)
*
Tabel 7. Opmålte kystændringer over perioden maj 2000 til maj 2003.
*) Tal i parentes er gennemsnit over 3 år baseret på Kystdirektoratets profilmålinger i
perioden 1986-2000. (Høfder bygget i 1985).
14
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
8. Diskussion af forsøgsresultater
8.1 Indledende bemærkninger.
Ud fra Tabellerne 4, 5 , 6 og 7 og de tilhørende stavdiagrammer ses det, at der for de
enkelte delstrækninger af den 3,7 km lange forsøgsstrækning tilsyneladende ikke er no-
gen systematik i opbygning og erosion over de tre år. Således finder hverken opbygning
eller erosion for en specifik delstrækning sted i alle de tre år, men veksler imellem op-
bygning og erosion fra år til år. Eneste undtagelse er læsideerosionsstrækningen fra sta-
tion 2650 til station 3050, som eroderes jævnt i hele perioden, samt sydsiden af søndre
høfde ved station 3700, hvor der som ventet finder luvsidetilsanding sted.
Det må således konkluderes, at kystudviklingen for delstrækningerne varierer ganske
meget fra år til år, hvilket vanskeliggør en delstrækningsanalyse. Man ledes derfor til at
betragte den gennemsnitlige udvikling over hele forsøgsstrækningen. Det er dog rele-
vant at betragte høfdeområdet, læsideerosionsområdet samt den øvrige strækning hver
for sig på grund af forventet forskellighed i morfologisk udvikling.
8.2 Diskussion af gennemsnitlig udvikling over hele forsøgsstrækningen.
Høfdeområdet strækker sig fra station 3050 til station 3700. Læsideerosionsområdet fra
station ca. 2650 til station 3050. Det øvrige forsøgsområde er fra station 5 til station ca.
2650. I det følgende diskuteres forsøgsresultaterne både ud fra den gennemsnitlige ud-
vikling over hele forsøgsstrækningen og ud fra udviklingen for de nævnte delstræknin-
ger.
Betragtes udviklingen i første forsøgsår ses det af Tabel 6 og Stavdiagram 3, at der i
gennemsnit er sket en opbygning af øvre strandplan svarende til en forstærkning af klit-
foden. I relation hertil er sket en volumenopbygning af stranden (jfr. Tabel 4 og Stavdi-
agram 1), men strandbredden er samtidig blevet reduceret (jfr. Tabel 5 og Stavdiagram
2). Strandprofilet er således blevet smallere men stejlere med større højder op mod klit-
ten. Det vurderes, at strandprofilets modstandsdygtighed overfor erosion i gennemsnit er
forbedret, idet bølgeopskyllet har sværere ved at nå klitfoden. Første forsøgsår afspejler
hermed en positiv udvikling. Det vurderes, at første forsøgsår indeholdt flere højvands-
situationer med kraftige vestenvinde end et gennemsnitsår.
I løbet af andet og tredje forsøgsår, som bedømmes til at være henholdsvis lidt mildere
og lig med et gennemsnitsår, reduceres i gennemsnit strandhøjden noget, medens
strandbredden i gennemsnit stort set ikke ændrer sig. Der tæres tilsyneladende alene på
den strandhøjdeopbygning, der skete i første forsøgsår. Stranderosionen imellem statio-
nerne 3100 og 3400 forårsaget af udledning af oppumpet grundvand lige før 2. års op-
måling fremgår tydeligt af tabellerne 4, 5 og 6.
Status efter tredje forsøgsår fremgår af Tabel 7, der viser, at beliggenheden af den øvre
del af strandplanet ved klitfoden i gennemsnit er uændret (0.1 m fremrykning), d.v.s.
ingen kliterosion. Strandvolumenet er i gennemsnit reduceret en smule (0.7 m
3
/m
strand) medens strandbredden i gennemsnit er reduceret med 7.5 m.
For forsøgsvis at vurdere disse tal, der dækker en treårs udvikling, er på basis af Kystdi-
rektoratets profilopmålinger i perioden 1972-2000 beregnet den gennemsnitlige strand-
breddeændring og klitfodspositionsændring over tre år. Disse tal er i Tabel 7 anført i pa-
15
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
rentes med stjerne ud for de fem stationer, hvor Kystdirektoratet har målt. I gennemsnit
er klitfoden rykket 5,1 m tilbage og strandbredden reduceret med 4,1 m. (Der har dog
været særdeles store svingninger i strandbredden i nævnte periode, især ved KDI linie
1620).
Sammenlignes disse gennemsnitstal med de målte gennemsnitstal for den treårige for-
søgsperiode ses en markant forskel i erosion af klitfod til fordel for forsøgsperioden,
nemlig fra –5,1 m til +0,1 m, d.v.s. en differens på 5,2 m. Med hensyn til strandbredden
er situationen omvendt, idet den målte reduktion i forsøgsperioden er 7,5 m mod 4,1 m,
som er treårsgennemsnittet baseret på Kystdirektoratets målinger, d.v.s. en differens på
3,4 m. Set i relation til strandbredder på 30-60 m er dette en mindre reduktion. Når bort-
ses fra høfdelæsideerosionen har reduktionen i øvrigt været størst i områdets nordligste
del, der ellers tidligere har udvist beskeden gennemsnitlig tilbagerykning, men med sto-
re variationer fra år til år, jfr. Kystdirektoratets målinger.
Det skal bemærkes, at strandbredden på tidspunktet for første opmåling i maj 2000 selv-
sagt har stor indflydelse på resultaterne, idet en bred strand på dette tidspunkt vil resul-
tere i mindre tilvækster eller større reduktioner end hvis stranden i maj 2000 var smal.
Det vurderes, at stranden i maj 2000 var relativ bred hvorfor forsøgsresultaterne bliver
mindre positive.
Ved en inspektion af forsøgsstrækningen d. 25. februar 2004 kunne det konstateres, at
der ikke havde fundet skræntfodserosion sted i meget lang tid, når bortses fra høfdelæ-
sideerosionsområdet samt et mindre område umiddelbart nord for vejnedkørselsfor-
stærkningen (Nørlev Strandvej) i stationen 1500. Sidstnævnte tyder på begyndende læ-
sideerosion.
Der kan selvsagt rettes principielt berettiget kritik af en sammenligning af kystudviklin-
gen baseret på Kystdirektoratets opmålinger i perioden 1986-2000 i fem linier med
kystudviklingen baseret på den mere detaljerede opmåling i forsøgsperioden. Imidlertid
har det ikke været muligt at tilvejebringe et bedre grundlag.
8.3 Diskussion af udviklingen i høfdeområdet fra station 3050 til station 3700.
I høfdeområdet er strandvolumenet i gennemsnit forøget med 3,0 m
3
pr. meter strand i
løbet af de tre år. Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med 0,6 m, men
klitfoden er i gennemsnit rykket 1.9 m frem. Mest markant er tilvæksten sket i station
3700, som er i luvsiden af søndre høfde. Det vurderes, at tallene ville have været endnu
mere positive såfremt erosionen forårsaget af vandudledningen i forsommeren 2002 ik-
ke havde fundet sted. I forhold til treårsgennemsnittet baseret på Kystdirektoratets må-
linger i station 3600 (tal i parametre i Tabel 7) har området klaret sig bedre.
8.4. Diskussion af udviklingen i høfde-læsideerosionsområdet fra station 2650 til station
3050.
I læsideerosionsområdet er strandvolumenet i gennemsnit formindsket med 15,0 m
3
pr.
meter strand i løbet af de tre år. Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med
21,8 m og klitfoden er i gennemsnit rykket 6,8 m tilbage. Det er meget vanskeligt at af-
gøre, om området har klaret sig bedre eller dårligere i forhold til treårsgennemsnittet ba-
seret på Kystdirektoratets målinger i station 2800 (tal i parentes i tabel 7). Strandbred-
den udviser større reduktion, medens klitfodstilbagerykningen er mindre. Området er
under alle omstændigheder under stærk tilbagerykning.
16
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
8.5 Diskussion af udvikling i området fra station 5 til station 2650.
Strandvolumenet er i gennemsnit forøget med 0,4 m
3
pr. meter strand i løbet af de tre år.
Samtidig er strandbredden i gennemsnit reduceret med 7,16 m, men klitfoden er i gen-
nemsnit rykket 0,9 m frem.
I områdets nordlige del er strandbredden markant formindsket, medens den er forøget i
den sydlige del. Den gennemsnitlige reduktion på 7,16 m er væsentlig større end treårs-
gennemsnittet baseret på Kystdirektoratets målinger. Som ovenfor nævnt har der dog i
perioden for Kystdirektoratets målinger været meget store svingninger i strandbredden i
området. I øvrigt foreligger ingen opmålinger vedrørende eventuelle ændringer i vand-
dybderne udenfor kystlinien i undersøgelsesperioden. En forøgelse af vanddybderne vil
medføre større erosion. Det fremgår af Tabel 5, at strandbredden målt fra referencelini-
erne til kystlinie varierede mindre ved forsøgets afslutning i maj 2003 end ved forsøgets
start i maj 2000.
9. Konklusion
Klitfod
Analyse af strandopmålinger foretaget over den treårige forsøgsperiode viser, at positi-
onen af øvre strandplan ved klitfod stort set er uændret når bortses fra læsideerosions-
området nord for nordligste høfde. På størstedelen af forsøgsstrækningen er klitfoden
endog rykket lidt frem.
Dette er en forbedring af forholdene i forhold til den hidtidige gennemsnitlige udvikling
af klitfoden i perioden 1972-2000, dokumenteret ved Kystdirektoratets målinger.
Ifølge disse målinger er den gennemsnitlige tilbagerykning af klitfoden beregnet for he-
le forsøgsstrækningen over en 3 års periode ca. 5 m, hvis høfdelæsideerosionsområdet
medregnes, og ca. 2,5 m hvis dette område ikke medregnes.
Strandbredde
Forsøgsområdets gennemsnitlige strandbredde er i den treårige forsøgsperiode blevet
reduceret med ca. 7.5 m mod forventet ca. 4 m beregnet som et treårs gennemsnit ud fra
Kystdirektoratets målinger af hidtidig udvikling. Begge tal medtager høfdelæsideerosi-
onsområdet. Fraregnes dette er den gennemsnitlige breddeformindskelse i forsøgsperio-
den ca. 6 m mod forventet ca. 1 m beregnet ud fra den hidtidige udvikling. Strandbred-
deerosionen har således været større i forsøgsperioden end forventet ud fra den gennem-
snitlige hidtidige udvikling. Årsagen hertil er ukendt, men det forhold, at strandbredden
var relativ stor da initialopmålingen blev foretaget i maj 2000, spiller en rolle. I øvrigt
bemærkes, at strandbredden målt i kote 0,0 m er en meget følsom parameter, idet selv
mindre aflejringer eller fjernelser af sand i havstokområdet giver store forskydninger i
strandbredden. Kystdirektoratets målinger udviser da også meget store hidtidige sving-
ninger i strandbredden.
Sandvolumen på stranden
Der har i forsøgsperioden i gennemsnit over forsøgsstrækningen været en svag erosion
svarende til fjernelse af ca. 1 m
3
sand pr. løbende meter kyst. Der eksisterer ikke sam-
menlignelige tal fra Kystdirektoratets opmålinger.
17
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
Strandprofiludviklingen
Sammenholdes udviklingen af klitfodsposition, strandbredde og sandvolumen på stran-
den må det konkluderes, at strandprofilet i forsøgsperioden i gennemsnit er blevet smal-
lere, men også lidt højere op mod klitfoden, d.v.s. at strandprofilstejlheden er forøget.
Det vurderes dog, at strandprofilet som helhed er blevet forstærket lidt overfor erosion,
idet klitfoden er bedre beskyttet.
Stranddrænenes funktion
Stranddrænenes virkemåde er efter min mening stadig ikke klarlagt ud over, at en virk-
ning i retning af forøget lodret nedadrettet dræning af opskyllet vand på strandplanet
medfører en positiv effekt i relation til sandaflejring. Endvidere medfører en bedre dræ-
ning desuden større vindbåren sandtransport (sandflugt), som hjælper til at opbygge klit-
ten. Det statistiske grundlag er for svagt til at drage endelige konklusioner om drænenes
virkning, men det synes som om drænene har haft en positiv virkning på opbygning af
klitfoden.
10. Anbefalinger
•
Det anbefales, at høfderne afkortes såfremt takten i den fremadskridende læ-
sideerosion ønskes reduceret. Samtidig anbefales det, at klitfoden i læsideero-
sionsområdet beskyttes. Denne anbefaling gælder uanset om der anvendes
lodrette dræn eller ej. En afkortning kan måske medføre en lidt reduceret
strandbredde imellem høfderne.
Klitfoden synes at være bedre sikret i forsøgsperioden end i de foregående år.
Det anbefales derfor, at rørene forbliver, samt at opmåling af strandprofilerne
foretages igen om to år.
•
11. Referencer
[1] Kystdirektoratets rapport Lønstrup 81.
12. Bilagsfortegnelse
Bilag 1. Placering af Kystdirektoratets opmålingslinier.
Bilag 2. Kystdirektoratets analyse af kysttilbagerykning for perioden 1970-2003.
Bilag 3. Oversigt over antal rør i de forskellige stationer.
Tegn. nr. 1 af 17.7.03,
Tegn. nr. 2 af 17.7.03,
Tegn. nr. 3 af 17.7.03
Tegn. nr. 4 af 17.7.03,
Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1620.
Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1630.
Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1640.
Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1650.
18
 L 132 - 2019-20 - Bilag 4: Høringssvar af 23/1-20 fra SIC Skagen Innovations Center
Tegn. nr. 5 af 17.7.03,
Kystdirektoratet, Harrerenden – Nørlev Strand, profiludvikling,
linie 1660.
Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Oversigtsplan visende stationering samt faskin-
placering.
Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Placering af kystdræn, Zone 1 og 2.
Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Placering af kystdræn, Zone 3 og 4.
Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Principskitse af kystdrænplacering.
Hjørring Kommune, Trafik & Miljøafdelingen.
Oversigtsplan over placering af rør.
Tegn. n. 1-00 af 29.7.1999,
Tegning nr. 1-01 af 29.7.1999,
Tegning nr. 1-02 af 29.7.1999,
Tegning nr. 1-04 af 29.7.1999
Tegning nr. 1-05 af 17.8.2000
19