L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 132 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kære Ilse

Helle Tegner Anker <[email protected]>

23. januar 2020 11:46

Ilse Gräber Toxvig

Ellen Margrethe Basse; Peter Pagh

høringssvar til høringsudkast vedr. ændring af kystbeskyttelsesloven mv.

Høringssvar KD2020.01.23.pdf

Hermed et høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om

planlægning (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om

kystbeskyttelse) fra Ellen Margrethe Basse, Peter Pagh og undertegnede.

Med venlig hilsen

Helle

Helle Tegner Anker

Professor of law

University of Copenhagen

Department of Food and Resource Economics

Section for Consumption, Bioethics and Governance

Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C

DIR +45 35 33 23 21

[email protected]

How we protect personal data

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv., 23.1.2020

Til Kystdirektoratet

Vedrørende Kystdirektoratets høringsbrev af 20. december 2019, j.nr. 19/03462-4

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om

planlægning (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om

kystbeskyttelse)

Hermed afgives et høringssvar vedrørende ovennævnte høringsudkast, da lovforslaget findes

betænkeligt både ud fra en generel retssikkerhedsmæssig betragtning og i forhold til

internationale og EU-retlige forpligtelser, herunder navnlig Århus-konventionen og

gennemførelsen heraf i EU.

Det er velkendt, at vi i Danmark først og fremmest har gennemført Århus-konventionens krav

om adgang til efterprøvelse ved et uafhængigt og upartisk organ gennem det administrative

klagesystem og adgangen til at indbringe sager for bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet og

Planklagenævnet. Der findes dog sagsområder, hvor klageadgangen generelt er afskåret, og

hvor der alene er adgang til domstolsprøvelse efter de sædvanlige regler. Hverken Århus-

konventionen eller EU-retten stiller krav om, at der eksisterer en (uafhængig) administrativ

prøvelsesmulighed. Adgangen til en uafhængig prøvelse kan sikres gennem domstolene.

Dette synes lagt til grund i Kystdirektoratets høringsudkast ved skrivelse af 20. december

2019, hvor der oplyses, afsnit

”7. Forholdet til EU-retten og internationale konventioner”

(forslaget side 7) følgende:

”Med fastholdelse af do stolsprøvelsen

og de øvrige nationale regler

vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget lever op til

Århuskonventionen og VVM-direktivets regler om adgang til klage og

do stolsprøvelse på iljøo rådet”

Denne oplysning er kun rigtig, hvis der ved loven i de sager, hvor klageadgangen til Miljø-

og Fødevareklagenævnet konkret afskæres ved ministerens afgørelse, eksplicit sikres,

- en bred afgrænsning af søgsmålsretten

–

herunder en søgsmålsret

for ”den berørte

offentlighed”,

- at domstolene i disse sager lever op til Århus-konventionens krav om opsættende

virkning, sådan som dette krav fortolkes af EU-Domstolen, og

- et rimeligt omkostningsniveau for de sagsøgere, der ønsker at sikre, at miljøet

beskyttes i overensstemmelse med den gældende lovgivning

De nævnte krav følger af

- Århuskonventionens artikel 9, stk. 2-4, jf. artikel 1 og artikel 3, stk. 1,

- VVM-direktivets artikel 11, stk. 1,

- EU-domstolens afgørelse i sagen C-240/09

Lesoochranárske zoskupenie VLK mod

Slovakiet

vedrørende domstolsprøvelse i sager omfattet af habitatdirektivet, og

- Klarhedskravet vedrørende national gennemførelseslovgivning er fastslået bl.a. i EU-

domstolen C-102/79

Kommissionen mod Belgien.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv., 23.1.2020

Hertil kommer, at den foreslåede ordning lægger op til en konkret afskæring af klageadgang

på et politisk beslutningsniveau, hvor kommunalbestyrelsen ud fra lokale interesser anmoder

om afskæring og ministeren træffer afgørelse. Ud over at være retssikkerhedsmæssigt

betænkelig vil en sådan ordning også være i modstrid med intentionerne i Århus-

konventionen. Det kan her bemærkes, at konventionens krav om adgang til uafhængig

prøvelse er særligt klar for projekter, der kan have en væsentlig virkning på miljøet, og som

følge heraf skal undergives særlige krav om inddragelse af offentligheden, jf. konventionens

art. 6 og 9, stk. 2.

Dertil kommer det EU-retlige perspektiv. Større kystbeskyttelsesprojekter berører ofte en

række EU-retlige regler, herunder krav om miljø(konsekvens)vurderinger og mulig

påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter. I sådanne situationer er hensynet til

EU-lovgivningens effektive virkning afgørende. EU-Domstolen har i flere sager lagt

afgørende vægt på, at nationale regler om prøvelsesadgang mv. skal fortolkes på en sådan

måde, at det bidrager til at sikre en effektiv beskyttelse af de rettigheder, som borgerne og

NGO’erne har

i henhold til EU-lovgivningen og Århus-konventionen, se bl.a. C-240/09 om

NGO’ernes

adgang til deltagelse og efterprøvelse af beslutninger, der havde betydning for et

Natura 2000-område og beskyttelsen den brune bjørn.

Århus-konventionens artikel 9, stk. 4 fastslår et krav om effektive retsmidler i forbindelse

med efterprøvelse, herunder ”foreløbige retsmidler”

der indebærer en udsættelse af projektets

iværksættelse, indtil der er truffet en materiel afgørelse i sagen. Hensynet til EU-

lovgivningens effektive virkning kan også have afgørende betydning for, om en klage kan

tillægges opsættende virkning eller ej, f.eks. hvis der er risiko for uoprettelig skade på et

Natura 2000-område eller bilag IV-arter i strid med habitatdirektivets bestemmelser. Det skal

nødvendigvis derfor også sikres i den foreslåede ordning.

Sædvanligvis vil en afvejning af eventuelle uopsættelige samfundsmæssige interesser i et

kystbeskyttelsesanlæg og modsatrettede hensyn til klagere eller natur- og miljøinteresser bero

på klageinstansens stillingtagen til, om en klage skal tillægges opsættende virkning eller ej. I

realiteten vil det udsendte forslag til lovændring indebære, en sådan uafhængig afvejning af

modsatrettede interesser i en klagesags behandling

–

herunder en afvejning, der foretages

med respekt for de bindende forpligtelser, der følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4

–

”erstattes” med

en politisk stillingtagen. Det kan naturligvis hævdes, at spørgsmålet om

opsættende virkning også kan håndteres af domstolene

–

men det vil typisk være for sent,

hvis ministeren allerede har undtaget projektet fra klageadgang.

Det centrale ift., at der lovgivningsmæssigt sikres en adgang til en hurtig og effektiv

efterprøvelse

–

med den mulighed, det indebærer for at iværksættelsen af projektet udsættes

–

var netop det, der var afgørende i sagen om Jyllinge Nordmark, der angiveligt har dannet

grundlag for den politiske stemmeaftale og det foreliggende høringsudkast. Miljø- og

Fødevareklagenævnet tillagde i marts 2019 en klage opsættende virkning, da der var risiko

for at gennemførelse af projektet ville være i strid med habitatdirektivets bestemmelser. I

april 2019 ophævede nævnet VVM-tilladelsen, da et varigt tab af mindst 0,72 ha af et

sammenhængende areal med Natura 2000-naturtyper ville være i strid med naturtypernes

bevaringsmålsætning. Sagen blev hjemvist med henblik på stillingtagen til, om projektet

kunne gennemføres under iagttagelse af kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, dvs. at

der ikke findes nogen alternativ løsning, at der træffes alle nødvendige

kompensationsforanstaltninger og at der er tale om bydende nødvendige hensyn til væsentlige

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv., 23.1.2020

samfundsinteresser. Kravene skærpes yderligere, hvis prioriterede naturtyper eller arter er

berørt. I så fald kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige

sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra

Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det er

altså disse betingelser, der skal opfyldes for at få Jyllinge Nordmark-projektet og

kystbeskyttelsesprojekter med tilsvarende virkninger gennemført.

En afskæring af klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (eller Planklagenævnet) i

en sag som Jyllinge Nordmark og tilsvarende fremtidige sager vil være i strid med Århus-

konventionen og EU-retten. Man må ikke gennemføre et projekt uden først at have sikret, at

habitatdirektivets bestemmelser kan overholdes. Lovforslaget løser ikke dette problem.

Tværtimod vil lovforslaget betyde, at det gøres vanskeligere at lovliggøre de overtrædelser af

bl.a. EU-regler, som myndighedernes misforståelser af lovgivningen har givet anledning til,

hvormed lovforslaget efterlader det uheldige indtryk, at man vil beskytte ulovlige afgørelser

imod efterprøvelse og omgørelse, før de udnyttes.

Med venlig hilsen

Ellen Margrethe Basse, professor, Aarhus Universitet,

[email protected]

Peter Pagh, professor, Københavns Universitet,

[email protected]

Helle Tegner Anker, professor, Københavns Universitet,

[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Til Kystdirektoratet

Henning Mørk Jørgensen <[email protected]>

24. januar 2020 10:49

Ilse Gräber Toxvig

Morten Pedersen; Nina Larsen Saarnak; Emil Nielsen; Kasper Pihl Møller; Tine

Gjerløv

DN høringssvar til forslag om ændring af kystbeskyttelseslovens klageadgang

DN høringssvar til ændring af kystbeskyttelsesloven mm.pdf

Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag om ændring af

kystbeskyttelseslovens klageadgang mm

mvh

Henning Mørk Jørgensen

havbiolog

vandpolitik - å, sø og hav

+45 3119 3235,

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 Copenhagen

.....................................................

Vi ta'r naturens parti.

Støt og meld dig ind på her

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato: 24. januar 2020

Til

Kystdirektoratet

[email protected]

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til

Høring over forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning

(Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om kystbeskyt-

telse)

Kystdirektoratet har sendt ovennævnte forslag til lovændringer i høring med svarfrist 24. ja-

nuar 2020. Herunder følger Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) bemærkninger til lov-

forslaget.

Baggrund

Regeringen er nået til enighed med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative, Al-

ternativet og Liberal Alliance om at ændre kystbeskyttelsesloven, så kommunerne i særlige til-

fælde kan få dispensation til at fjerne klageadgangen. Det betyder at det vil det være muligt at

gennemføre større kommunale kystbeskyttelsesprojekter, uden at borgere og organisationer

kan klage.

Det mener DN

Fjernelse af borgernes klageadgang er en helt forkert og stærkt problematisk løsning på et el-

lers reelt problem. Lovændringer i 2018 efterlod borgerne med klageadgang alene i forhold til

retlige fejl og mangler

–

ikke for det indholdsmæssige - for alle de private kystsikringsprojek-

ter. Det aktuelle forslag om fjernelse af borgernes klageadgang også for de store kommunale

fællesprojekter er desværre endnu et skridt bort fra borgerindflydelse og i retning af myndig-

hedernes magtfuldkommenhed.

En sagsbehandlingstid i klagenævnet på 4 måneder inkl. klagefristen er på ingen måde det

der hindrer udførelse af kommunale fælles kystsikringsprojekter. Det er den kommunale

sagsbehandling af sagerne, der er tidskrævende og fejlbehæftede.

Det er

stærkt problematisk at lade en enkeltsag, som Jyllinge Nordmark der er gået i hår-

knude, være årsag til en generel svækkelse af demokratiet og klageadgangen for alle sa-

ger i hele landet.

Med kommunernes adgang til at undgå klager over deres afgørelse risikerer man at afgø-

relserne ikke bliver af tilstrækkelig kvalitet og ikke tager det nødvendige hensyn til natur,

miljø og landskab.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

De kriterier, som ministeren skal benytte i sit skøn om at afskære klageadgangen, er så

generelt formulerede, at de vil gælde i næsten alle kommunale fællesprojekter og derfor

heller ikke giver ministeren tilstrækkelig basis for at afvise en kommunes ønske om at

fjerne klageadgangen.

Den foreslåede lovændring efterlader alene borgerne med mulighed for en domstolsprø-

velse af myndighedens afgørelse og det strider klart mod den danske tradition for let og

økonomisk rimelig adgang til at prøve holdbarheden af myndighedsafgørelser

Ifald aftaleparterne mener det virkeligt er et problem med 3-4 måneders klagesagsbe-

handling er der andre muligheder end en så indgribende ændring af den gældende retstil-

stand

–

muligheder som lovgiver seriøst bør overveje:

Det bør overvejes i stedet for helt at afskære borgernes og organisationernes klagead-

gang at give én klagemulighed for den første kommunale afgørelse, således at væsentlige

fejl eller mangler fortsat kan prøves i nævnet. Fører nævnsbehandlingen til en ny tilrettet

kommunal tilladelse kan ministeren så ansøges om at afskære yderligere klager. Og mini-

steren får rygstød til sin afgørelse i en nævnsafgørelse ud over de foreslåede kriterier.

2) Fasthold i det mindste klageadgang for

almennyttige organisationer med natur, miljø og

landskab og rekreative formål, hvis naboklager er problemet.

3) Overvej desuden muligheden af at anvende anlægslov i de tilfælde hvor klager er helt

uønskede.

DN opfordrer derfor til at regeringen

genovervejer det fremlagte forslag, så den ulykkelige si-

tuation i en enkelt konkret sag ikke fører til at borgernes og interesseorganisationers klagemu-

ligheder begrænses i alle kommende sager fremover.

DN noterer desuden at KL i en nyligt udsendt pjece om klimatilpasning lægger vægt på fast-

holdelse af klageadgang for borgere, og DN er vidende om at Friluftsrådet og Fritidshusejernes

Landsforening har tilsvarende betænkeligheder ved det aktuelle lovforslag som DN.

Det mener DN - uddybende

1. Retssikkerheden svækkes

For det første er det

generelt stærkt problematisk at lade en enkeltsag, som Jyllinge Nordmark

der er gået i hårknude, være årsag til en generel svækkelse af demokratiet og klageadgangen

for alle sager i hele landet.

Det kan virke belejligt for ministeren og partierne bag aftalen at

vælge en administrativ løsning for hurtigt at få gennemført nødvendige kystsikringsprojekter,

og en løsning som samtidig er ”gratis” for stat og kommuner. Men med denne løsning havner

regningen til gengæld hos borgerne og organisationerne, som kommer til at betale med deres

ret til at klage over mulige problematiske kommunale afgørelser.

Det er ikke rimeligt, i et land hvor stærke traditioner for at borgernes adgang til at klage over

og få prøvet holdbarheden af myndighedernes afgørelser er en væsentlig demokratisk ret, som

vi er stolte af og som skal fastholdes. Det skal også ses i lyset af den indskrænkning, der alle-

rede er sket i at få prøvet kommunernes afgørelse i mindre private kystsikringsprojekter.

2. En klagetid på 3-4 måneder uden betydning

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Man kan ikke bare give klagesagerne skylden, når kystbeskyttelsesprojekter trækker ud. En

lang sagsbehandlingstid i kommunerne og fejl i de kommunale afgørelser er langt væsentligere

årsager til, at denne type projekter er længe undervejs.

Der er i forvejen afsat ekstra midler til hurtig sagsbehandling af netop denne type sager i kla-

genævnet, og sagsbehandlingstiden er derfor nede på omkring tre måneder. Tre måneders

klagesagsbehandling er meget lidt sammenholdt med, hvor lang tid projekterne er undervejs.

Hvis der oven i købet er fejl i dem, så der ikke tages de nødvendige og lovpligtige hensyn til

natur og miljø, så skal det selvfølgelig være muligt at klage. Såfremt

myndighederne gør deres

arbejde ordentligt, så vinder klager ikke sagen og projektet kan fortsætte efter få måneder.

Hvis klager vinder sagen, så er afgørelsen lovstridig og så er det klart i samfundets interesse,

at den forbedres.

Det er derfor usagligt og urimeligt, at løsningen på problemet bliver helt at

kunne fjerne klageadgangen.

En langt bedre løsning er at understøtte og kvalificere den kommunale sagsbehandling. Alter-

nativt at lægge den tilbage til Kystdirektoratet, som har både kompetancer og den nødvendige

afstand til projekterne og de lokale forhold, som ellers kan spille ind på kvaliteten af kommu-

nale afgørelser.

3. Jyllinge Nordmark

–

fra skidt til godt projekt

Sagen fra Jyllinge Nordmark viste netop berettigelsen af borgerindflydelse og klageadgang på

projektets udformning. Det først foreslåede projekt inddrog nemlig betydelige dele af N2000

arealerne langs fjorden og af anden beskyttet natur langs Værebro Å og blev derfor påklaget,

men efter en fornuftig dialog blev projektet tilpasset, så digerne placeres så tæt som muligt på

det, der skal beskyttes og hermed med så lille skadevirkning på naturen som muligt.

Havde kommunen haft som muligt udgangspunkt at bede ministeren afskære klageadgangen

ville denne tilpasning til gavn for naturen og den brede offentlighed næppe have fundet sted.

Og DN ville eksempelvis som eneste mulighed have haft en klage til EU over skader på N2000

området, hvilket kunne have trukket sagen uendelig længe i EU systemet

–

her er en dansk

klageadgang da så langt at foretrække, når der er natur på spil. DN frygter derfor, at denne

nye aftale i sidste ende vil gå ud over naturen. Når DN påklager afgørelser

–

i fx kystbeskyttel-

sesprojekter

–

handler det netop om, at gældende lovgivning ikke bliver overholdt eller hensy-

net til natur og miljø og adgang ikke bliver tilgodeset. Så når klageretten indskrænkes, vil hen-

synet til naturen og retssikkerheden blive svækket. I en situation hvor naturen er i alvorlig til-

bagegang og vi mister arter i et hidtil uset tempo, er det derfor meget bekymrende, at organi-

sationernes og borgernes mulighed for at klage på vegne af naturen nu foreslås yderligere for-

ringet.

4. Uklare kriterier for både ja og nej

Det anføres i forslaget, at det er i helt særlige situationer ministeren skal kunne afskære kla-

geadgangen. Med henblik på det foreslås således en række kriterier, som skal indgå i ministe-

rens skønsmæssige vurdering af om klageadgangen skal afskæres, når kommunalbestyrelsen

anmoder om det. Disse kriterier er imidlertid af så generel karakter, at de forventeligt altid vil

være gældende i mere eller mindre omfang i de kommunale fællesprojekter, som jo pr defini-

tion altid er af betydelig størrelse:

1. Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion, herunder sandsynligheden for gen-

tagne oversvømmelser inden for en kort årrække.

2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af oversvømmelse og/eller erosion.

3) Det pågældende områdes historik i forhold til oversvømmelser og/eller erosion, herunder

størrelsen på skadeudgifter.

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

4) Antallet af beskyttede husstande.

5) Sandsynligheden for negative konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske sundhed.

6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige forhold.

Stk. 2. Ved vægtning af kriterierne skal der lægges særlig vægt på, at der er et aktuelt og be-

tydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der foreligger særlige forhold, der taler imod at følge

den normale procedure om fuld prøvelse.

Stk. 3. Hensynet til et ønske om kunne forhøje bidrag fra enkelte grundejere uden prøvelse el-

ler sandsynligheden for, at et kystbeskyttelsesprojekt bliver påklaget, kan ikke indgå i vurde-

ringen.

Med disse kriterier vil en kommunalbestyrelse, når man har besluttet sig for et kommunalt fæl-

les kystsikringsprojekt, forventeligt benytte sig af muligheden for at bede ministeren om at af-

skære klageadgangen. Da kriterierne

er beskrevet i så generelle termer stiller det ministeren

meget frit i sin fortolkning af hvorledes reglerne anvendes til at afskære klageadgangen. Det

betyder samtidigt, at der mangler en god rettesnor for, og derfor heller ikke findes formel ryg-

støtte til, hvornår og på hvilke præmisser ministeren kan skønne at en anmodning om fjer-

nelse af klageadgangen reelt kan afvises. Den nemme og sandsynlige, men også udemokrati-

ske, udgang vil derfor blive afskæring af klageadgangen.

5. Udansk retspraksis

Afskæring af borgernes ret til administrativ fuld prøvelse af myndighedernes afgørelse efterla-

der kun borgerne med muligheden for at indbringe en sag for domstolene. Det er som bekendt

en meget dyr og langsommelig proces, som i hvert fald efter dansk praksis og forståelse ikke

modsvarer Århuskonventionens krav til at borgerne skal kunne prøve myndighedsafgørelse på

en lettilgængelig og økonomisk overkommelig måde.

6. Der andre muligheder

Det er nærmest utænkeligt at forestille sig et kommunalt fælles kystsikringsprojekt med

mange borgere involveret uden at et lille antal vil benytte deres klagemulighed. Det kan skyl-

des projektets udformning, men ofte er årsagen at ikke alle har samme gavn af kystsikringen

og at man derfor er utilfreds med udgiftsfordelingen. Eller det kan skyldes, at man er uenig i

de samfundsmæssige hensyn, der skal varetages

–

hensyn til nedstrøms kystarealer, til be-

skyttede naturområder og landskabelige og rekreative hensyn. Alt sammen hensyn som af no-

gen alene opfattes som unødvendige og fordyrende for projektet.

Omvendt er det med natur og miljøorganisationerne. De vil typisk kun rejse klagesager, hvis

gældende beskyttelseshensyn og gældende lovgivning bliver trådt for nær. Altså klager med

sigte på at sikre offentlighedens interesse og ikke private og privatøkonomiske forhold. Det er

da også baggrunden for, at sådanne organisationer har en særlig stilling i natur, miljø og land-

skabs-lovgivningen.

Derfor bør

andre alternativer

end afskæring af klageadgangen overvejes:

Et alternativ er, at give kommunen mulighed for at ansøge om at afskære klageadgangen

–

hvis en tilladelse til kystsikring påklages mere end én gang. Forslaget medfører, at alle parter

fastholder deres

klageadgang,

og at klagenævnet som hidtil

–

gerne hurtigere - kan træffe

afgørelse i sagen som

minimum én gang.

Hvis klager taber sagen, kan projektet umiddelbart

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

igangsættes. Hvis klager helt eller delvist vinder sagen, skal kommunen udarbejde en ny tilla-

delse efter klagenævnets afgørelse, og derigennem berigtige ”ulovlige” forhold. Den kvalifice-

rede tilladelse kan kommunen herefter ansøge ministeren om at afskære klageadgangen fra.

Til listen over forhold, som ministeren kan lægge til grund for om en ansøgning bør imødekom-

mes, bør derfor tilføjes, at ministeren skal lægge til grund, om den nye afgørelse imødekom-

mer klagenævnets afgørelse. Denne vurdering vil typisk kunne gøres af Kystdirektoratet og

Miljøstyrelsen, der netop besidder den rette faglighed om kysttekniske- og natur- og miljøfag-

lige forhold. Forslaget medfører, at alle parter får opretholdt adgangen til én substantiel klage,

og samtidig at ministeren kan afvise yderligere klager såfremt kommunen i tilstrækkelig grad

har imødekommet klagenævnets afgørelse og varetaget de krævede natur- og miljøhensyn.

Hvis det derfor er absolut magtpåliggende at fjerne muligheden for naboklager - så

afskær

klageadgangen for naboer,

men fasthold øvrige interessenters klageadgang. Det er ingen

sympatisk løsning, men den fastholder at der er hensyn til natur, miljø og landskab og rekrea-

tivt, som skal kunne varetages i fællesskabets interesse af seriøse organisationer med disse

formål, og som derfor bør have adgang til på kvalificeret vis at prøve myndighedernes afgørel-

ser også i kommunale fælles kystsikringsprojekter.

Hvis det er så afgørende i en konkrete sag at fjerne klageadgangen, så bør muligheden for at

gøre det ved brug af en

anlægslov

overvejes. Hermed ville alle andre fremtidige sager ikke

blive omfattet, men stadig være underlagt gældende retspraksis.

Lovændringen kort

Lovændringen giver hjemmel til i særlige tilfælde at afskære den administrative klageadgang

over afgørelser om kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kap 1a og eventu-

elle tilknyttede lokalplaner for og landzonetilladelser til kystbeskyttelsesanlæg efter planloven.

Hjemmelen skal hindre, at større kommunale fællesprojekter til kystbeskyttelse bliver forsinket

som følge af klager fra borgere eller deres organisationer, hvis ministeren mener det får nega-

tive konsekvenser og omkostninger til følge for kommunen og de borgere, der står bag kystbe-

skyttelsesprojektet.

Konkret gives miljøministeren henholdsvis erhvervsministeren kompetence til

–

efter anmod-

ning fra kommunalbestyrelsen

–

at beslutte, om klageadgangen skal afskæres. Det er kommu-

nalbestyrelsen, der anmoder om den mulighed forud for kommunens samlede tilladelse til et

givent kystbeskyttelsesprojekt og forud for den endelige vedtagelse af en eventuel lokalplan

eller meddelelse af landzonetilladelse, og der kan ikke træffes endelig afgørelse, før spørgsmå-

let om klageadgang er afklaret.

Ifølge høringsbrevet vil muligheden for at afskære klageadgangen blive en meget begrænset

undtagelse til hovedreglen, som er at en afgørelse om et kommunalt fællesprojekt kan påkla-

ges i sin helhed. Der skal angiveligt foreligge særlige kvalificerede samfundsmæssige hensyn,

som vejer tungere end evt. øvrige overordnede/nationale og lokale interesser. Sådanne sam-

fundsmæssige hensyn kunne f.eks. være projekter om kystbeskyttelse, hvor en forsinkelse vil

skabe betydelig usikkerhed for væsentlige private eller offentlige værdier.

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen, vandpolitisk rådgiver i DN,

[email protected]

31193235

Danmarks Naturfredningsforening



Masnedøgade 20



2100 København Ø

+45 39 17 40 00



www.dn.dk



[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anker Madsen <[email protected]>

23. januar 2020 08:35

Ilse Gräber Toxvig; $Kystdirektoratet (kdi)

Høringssvar afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om

kystbeskyttelse, journalnummer 19/03462-4.

Høringssvar afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om

kystbeskyttelse 2020.dot

blå

Kategorier:

Kystdirektoratet

Vedlagt følger som vedhæftet dokument Friluftsrådets høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om

kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om

planlægning (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fælles projekter om kystbeskyttelse),

journalnummer 19/03462-4.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent, Politik

Telefon: 33 79 00 79

Direkte: 61 79 88 15

E-post: [email protected]

www.friluftsraadet.dk

Scandiagade 13

│2450

København SV

Friluftsrådet udvikler friluftslivet, formidler natur og bæredygtighed og forbedrer rammerne for at opleve

naturen.

Visionen er: Friluftsliv for alle

–

i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag.

Friluftsrådet er friluftsorganisationernes paraply og administrerer desuden Udlodningsmidler til Friluftsliv.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og fødevareministeriet

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Fremsendt som elektronisk post via adressen

[email protected]

23. januar 2020

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning (Mulighed for at afskære kla-

geadgang i kommunale fælles projekter om kystbeskyttelse), journalnummer 19/03462-4

Friluftsrådet har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljø-

vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning i høring.

Lovforsalget har til formål at give Miljøministeren og Erhvervsministeren mulighed for i henhold til en

række love at afskære klageadgang i forbindelse med kommunale fælles projekter om kystbeskyttelse.

Friluftsrådet har stor forståelse for, at etablering af vigtige kystbeskyttelsesprojekter, der skal beskytte

mange grundejere på en gang, ikke bliver væsentlig forsinket med negative konsekvenser for og om-

kostninger til følge for borger og samfundet.

Friluftsrådet er imidlertid uforstående for, at der skulle være behov for at åbne for en generel ordning,

der giver mulighed for at afskære

borgernes og interesseorganisationers muligheder for at få prøvet

myndigheders afgørelser ved en klageinstans.

Friluftsrådet er af den opfattelse, at det, at visse

kystbeskyttelsesprojekter, der skal beskytte mange

grundejere på en gang, har trukket i langdrag, ikke primært skyldes klager fra interesseorganisationer

og borgere, men i høj grad skyldes en lang sagsbehandlingstid i kommunerne og fejl i de kommunale

afgørelser. Sagsbehandlingstiden i Klagenævnet for denne type klager er så kort som tre måneder.

I stedet for at begrænse borgernes og organisationernes ret til at klage over mulige problematiske

kommunale afgørelser vil det være langt mere oplagt, om man politisk fokuserer på at hjælpe kommu-

nerne med at forkorte og forbedre deres sagsbehandling. At søge at løse den aktuelle problemstilling

med tidsmæssigt forsinkede projekter ved at afskære borgere og interesseorganisationer fra at kunne

få afprøvet afgørelserne ved en klageinstans kan med en gammel talemåde karakteriseres som at rette

bager for smed.

Sammenfattende

Sammenfattende er det Friluftsrådet opfattelse, at der ikke er behov for at ændre på de nuværende

regler.

Friluftsrådet opfordrer

Miljøministeren og Erhvervsministeren til at genoverveje lokale løsninger i stedet

for at bruge den ulykkelige situation i en konkret sag til at fremme en løsning, som fremover skal gælde

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

alle større kystbeskyttelsesprojekter i Danmark med den konsekvens, at borgernes og interesseorgani-

sationers muligheder for at få prøvet myndigheders afgørelser ved en klageinstans begrænses.

Hvis lovforslaget alligevel fremsættes og vedtages, anbefaler Friluftsrådet, at ordningen evalueres i 2022

med deltagelse af juridiske eksperter, da der er tale en nyudviklet ordning med et så markant tiltag som

afskæring af administrativ prøvelse efter konkret afgørelse truffet af den kompetente minister og da der

således ikke er nogen erfaring med denne nye konstruktion i forhold til den hidtil gældende retstilstand.

Friluftsrådet anbefaler, at vurderingen foretages af uafhængige juridiske eksperter uden relation til mini-

sterierne og regeringen.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent, politik

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kasserer, Fritidshusejernes Landsforening <[email protected]>

23. januar 2020 16:05

Ilse Gräber Toxvig

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Benedicte Helvad; Ivan Skoubo Munk;

Johs. Chr. Johansen; Kaj Holdensen; Mette Knudsen; Ole Simmelholt; Peter Mols;

Sten Scheller

Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

J.nr. 19-03462-4. Høringssvar - afskæring af klageadgang.pdf

Til:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Emne:

Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Ref.:

Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Hermed fremsender Fritidshusejernes Landsforening vores høringssvar vedr. afskæring af

klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4.

Med venlig hilsen

Kaj Holdensen

Kasserer

Valsen 22

4793 Bogø By

Tlf. 21 12 98 18

E-mail: [email protected]

www.mitfritidshus.dk

CVR nr.: 34 40 46 90.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Kystdirektoratet,

Højbovej 1,

7620 Lemvig

Strøby Ladeplads den 22. januar 2020

Sendt via e-mail til: [email protected]

Ang.: Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Idet Fritidshusejernes Landsforening (FL) takker for muligheden for at frem-

komme med bemærkninger til:

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om

planlægning. (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale

fælles projekter om kystbeskyttelse), samt de bekendtgørelser, der

knytter sig hertil.

skal FL fremføre nogle generelle synspunkter, samt fremkomme med to

sæt af skitser til ændringer:

•

Skitse til ændringer, der kan erstatte lovforslaget

Skitse til ændringer, der kan afbalancere lovforslaget

Generelle synspunkter

FL har forståelse for, at beskyttelsesprojekter til forebyggelse af oversvøm-

melse, erosion o. lign., som har betydning for vigtige samfundsskabte vær-

dier og for mange private husstande, skal kunne iværksættes hurtigt efter

projektering. Mange

–

såvel berørte som ikke-berørte - oplever det med

Fritidshusejernes Landsforening

Valsen 22, 4793 Bogø By

[email protected]

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

rette som urimeligt, når et projekt trækkes i langdrag over flere år på

grund af en eller flere enkelte personers (ofte kreative) udnyttelse af kla-

gemulighederne og en klages opsættende virkning for projektets gen-

nemførelse.

På den anden side er det stødende for retsfølelsen og udfordrende for

retssikkerheden, at en projekterende kommune kan anmode en minister

om på forhånd at afskære borgernes klagemulighed. Forslaget indebæ-

rer i praksis, at en klage ikke bliver prøvet med mindre, den indbringes for

domstolene, hvilket normalt vil være prohibitivt dyrt for de fleste borgere.

Det er betænkeligt, bl.a. henset til at kommunerne ikke er ufejlbarlige,

samt at der desværre findes eksempler på kommunale beslutninger, der

visse tilfælde er direkte er i strid med gældende lovgivning eller truffet ud

fra andre hensyn end de sagligt planmæssige.

Endvidere er det betænkeligt, at løsningen på lange behandlingstider i

klagenævn findes ved at afskære for klageadgang særligt i store projek-

ter. Jo mere omfattende projekterne er, jo større er sandsynligheden for,

at der er borgere, der har en berettiget klageadgang. Dertil kommer, at

netop i forbindelse med store projekter må der kunne afsættes ressourcer

til at kontrollere, at projektet er i overensstemmelse med gældende regler

og lovgivning.

En retstilstand, som den der foreslås, vil dertil indeholde den uhensigts-

mæssighed, at der bliver fristende at tilrettelægge projekter i en skala, der

lige netop bringer projektet over den tærskelværdi, der gør at klagead-

gangen kan afskæres.

Lovforslaget vil medføre, at kystsikringsprojekter i en kommune behandles

efter andre regler end i nabokommunen. For nogle projekter sker der af-

skæring af klageadgang

–

for andre ikke. Det bliver vanskeligt at forklare

–

og som alle kommunikationsmedarbejdere i kommune og stat rådgiver:

”Kan det ikke forklares –

så kan det ikke

forsvares”.

Kommuner og ministre vil næppe kunne leve med, at afgørelsers og be-

slutningers legitimitet vil blive gjort til genstand for diskussioner blandt juri-

ster og andre fagfolk i mange år efterfølgende, fordi klageadgangen blev

afskåret. Et de nyeste eksempler på en afgørelse fra Miljø- og Fødevare-

klagenævnet er hjemvisningen af et kystsikringsprojekt i Jyllinge Nordmark

til Roskilde kommune grundet, at projektet var i strid med EU-retten.

Hvis klageadgangen i dette projekt havde været afskåret, ville et utal af

jurastuderende i årevis kunne dissekere denne sag som eksempel på dår-

lig lovgivning.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Al planlægning støder ind i dilemmaer. Hvad skal vægtes højest

–

grøn

energi eller undgå at udsigten forstyrres af vindmøller? Skal et vejanlæg,

der befrier et beboelsesområde for gennemkørende trafik trumfe beskyt-

tede naturværdier? Skal hensynet til et fåtals bevarelse af havudsigten

veje tungere end beskyttelse af mange hundrede sommerhuse og vigtig

infrastruktur med et dige?

Lovforslaget løser ikke dilemmaerne, det fjerner blot en sten på vejen i den

administrative behandling. Men en sådan løsning har en pris. Prisen er bor-

gernes retssikkerhed. I forlængelse heraf vil FL tillige pege på en mulig af-

ledt effekt. Gennemføres den foreslåede mulighed for at afskære klage-

adgangen på dette område, kan man frygte, at modellen breder sig til

andre områder, hvor klager ligeledes besværliggør hurtig iværksættelse af

projekter. Denne frygt befæstes, når vi i forslaget kan læse, at konsekven-

serne af lovforslaget først skal evalueres om 12 år.

Skitse til ændringer, der kan erstatte lovforslaget

Ønsket om hurtigt at gennemføre kystsikringsprojekter stiger i takt med, at

konsekvenserne af klimaændringerne begynder at blive tydelige for de

fleste. I FL er vi særligt opmærksomme på klimaudfordringen. FL repræsen-

terer medlemsforeninger for sommerhusejere over hele landet, der har be-

hov for hurtig handling, så FL er ikke afvisende overfor løsninger, der kan

sikre, at der hurtigt gennemføres kystsikringsprojekter, der beskytter såvel

privat ejendom som offentlig infrastruktur.

Derfor anbefaler FL, at lovgiver i stedet for et quick fix baseret på lovgiv-

ning, der udfordrer grænser for lovgivningen og dermed i sig selv bidrager

til nye konflikter, tilpasser klagesystemet til en moderne virkelighed.

Tiltagene kunne være følgende:

•

Nedbringelse af sagsbehandlingstid i klagesystemerne gennem til-

førsel af flere ressourcer. Vi bemærker i den forbindelse, at vi via

Danmarks Naturfredningsforening er blevet gjort bekendt med at

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstid i sager om

kystbeskyttelse blevet nedbragt til tre måneder, hvilket vi anser for

yderst positivt.

Samordning af klagesystemerne, så klager i kystsikringsprojekter

samles i et forløb, så der ikke kan shoppes rundt mellem forskellige

klagemuligheder og klageinstanser i forskellige faser i forløbet med

det formål at trække sagerne i langdrag.

Øget

–

og fremfor alt hurtig - brug af klagesystemets eksisterende

mulighed for at afvise klager, der enten ikke kan behandles efter

•

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

reglerne eller er åbenbart grundløse. Samt eventuelt opstramning

af disse regler.

•

Bedre information om, hvad klagesystemet kan benyttes til. Mange

klager skyldes utilfredshed med en konkret løsning, som i mange til-

fælde ikke kan påklages. Det belaster klagesystemet unødigt (og

som anført ovenfor bør det hurtigt afvises).

Regelsanering, så klageadgangen ikke kan benyttes til sætte pro-

jekter i stå med udgangspunkt i at fastholde et personligt gode.

Om et dige er 220 cm eller 240 cm højt og derfor tager udsigten fra

en enkelt ejendom skal ikke behandles af klagemyndighederne,

men i en drøftelse mellem myndighed og borger. (Eksempelvis

kunne myndigheden give tilbud om, at borgeren fik om støtte til at

hæve ejendommen og dispensation fra højdegrænserne i lokalpla-

nen).

Information meget tidligt i projektfasen, så eventuel utilfredshed

med konsekvenserne af et projekt kan imødegås via projekttilpas-

ning, dialog og mediering i stedet for den optrappede konflikt, som

en klage, der først kan skrives, når projektet offentliggøres, repræ-

senterer

Inddragelse af landsdækkende interesseorganisationer (f.eks. Dan-

marks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Lands-

forening, Kolonihaveforbundet, Parcelhusejernes Landsforening) så

tidligt som muligt i projekterne med henblik på at finde løsninger så

tidligt som muligt i projektfasen og undgå brug af klageadgang.

Interesseorganisationerne og deres lokale foreninger er vant til at

finde løsninger og kompromiser, og har større frihedsgrader for de-

res dialog i sådanne processer end en myndighed.

•

Skitser til ændringer, der kan afbalancere lovforslaget

Skitse til ændringer for så vidt angår klager fra landsdækkende interesse-

organisationer:

Den foreslåede lovgivning samler alle klagere under et. Der er efter FLs op-

fattelse en betydelig forskel på klager fra enkelte borgere med snævre in-

dividuelle interesser og klager fra interesseorganisationer, der repræsen-

terer et bredt spekter af interesser. Det er tillige FLs opfattelse, at interesse-

organisationer foretrækker forhandling, dialog og kompromis fremfor kla-

geinstrumentet.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

•

At landsdækkende interesseorganisationer (f.eks. Danmarks Natur-

fredningsforening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Kolo-

nihaveforbundet, Parcelhusejernes Landsforening) så tidligt som

muligt involveres og rådspørges i forbindelse med projekter, der

tænkes afskåret fra klageadgang, således de landsdækkende in-

teresseorganisationer kan bidrage til at finde løsninger, der i videst

mulig udstrækning kan eliminere et klagebehov.

•

At klager fra landsdækkende interesseorganisationer ikke afskæres

fra klageadgang, og at behandling af klager fra landsdækkende

interesseorganisationer prioriteres og behandles hurtigst muligt i kla-

gemyndighederne.

Skitse til ændringer for så vidt angår klager fra enkelte borgere:

Som anført ovenfor, har FL forståelse for, at vigtige kommunale beskyttel-

sesprojekter til forebyggelse af oversvømmelse, erosion o. lign., som har

betydning for vigtige samfundsskabte værdier og for mange private hus-

stande, skal kunne iværksættes hurtigt efter projektering.

FL anerkender, at en lovgivning, som den foreslåede, kan sikre hurtige(re)

løsninger, men FL foreslår, at lovgivningen suppleres med elementer, som

sikrer, at borgernes retssikkerhed ikke eroderes i processen.

Fritidshusejernes Landsforening foreslår derfor følgende tilføjelser og juste-

ringer.

•

At klageadgang i naturspørgsmål, der er reguleret af EU-retten fast-

holdes som i dag.

•

At det i øvrige spørgsmål ikke er selve klageadgangen, der afskæ-

res, men alene klagens opsættende virkning for projektets iværk-

sættelse. Såfremt udfaldet af en prøvelse

–

efter projektets iværk-

sættelse/færdiggørelse - giver klager medhold, så bør et sådant

udfald udløse en ret til erstatning til klager, der som minimum svarer

til den erstatning, klager ville have opnået ved ekspropriation. Er-

statningens størrelse fastsættes af Taksationskommissionen og udre-

des af kommunen og staten i forening.

Vi bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget kan læses føl-

gende:

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Ordningen med afskæring af administrativ prøvelse efter konkret

afgørelse truffet af den kompetente minister er en nyskabelse i for-

hold til den gældende retstilstand. Forslaget om, at den nærmere

udmøntning skal ske administrativt, giver i vid udstrækning mulighed

for løbende at tage højde for erfaringerne og udviklingen på områ-

det.

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet finder det på

denne baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen evalueres i 2032

med deltagelse af juridiske eksperter.

Vi er enige i, ”at afskæring af klageadgang er en nyskabelse i forhold til

gældende retstilstand”. Derfor finder vi det ikke hensigtsmæssigt at af-

vente evaluering heraf i 12 år. Vi anbefaler i stedet følgende:

•

At bestemmelserne forsynes med en solnedgangsklausul, således at

bestemmelserne automatisk udløber tre år efter ikrafttræden, og at

bestemmelserne kun kan indføres igen ved fremsættelse af nyt lov-

forslag.

At der senest et år forud for bestemmelsernes udløb iværksættes en

evaluering af bestemmelsernes virkninger omfattende antallet af

anmodninger om afskæring af klageadgang, antallet af klager og

deres afgørelse samt antal og størrelse af tildelte erstatninger.

Evalueringen suppleres med en generel vurdering af bestemmelser-

nes virkninger og der foretages en vurdering af, om klagesystemet

har udviklet sig på en sådan måde og med sagsbehandlingstider

af en sådan varighed, at klagesager ikke virker bremsende for pro-

jekter. Der anvendes uafhængig ekstern juridisk og planfaglig assi-

stance til evalueringen.

At resultaterne af landsdækkende interesseorganisationers tidlige

dialog med kommunerne indgår i evalueringen.

At det i forbindelse med ovennævnte evaluering af bestemmelser-

nes undersøges om forskellige bestemmelsers klageadgang, der re-

elt omhandler et og samme projekt, med fordel kan samles i et kla-

geforløb hos en klageinstans, således at gentagne klager til forskel-

lige myndigheder på forskellige tidspunkter ikke kan forsinke prøvel-

sen af klage(r) over et projekt

–

og dermed unødigt forsinke projek-

tet.

•

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Fritidshusejernes Landsforening håber med disse bemærkninger på en ba-

lanceret måde at kunne bidrage til en løsning af de udfordringer, som vi

anerkender, er til stede.

Fritidshusejernes Landsforening står naturligvis til rådighed for uddybning af

foreningens synspunkter.

Med venlig hilsen

Johs Chr Johansen

Formand

Fritidshusejernes Landsforening

Mail: [email protected]

Mobil: +45 40 20 62 52

Kopi til:

Danmarks Naturfredningsforening

Friluftsrådet

Kolonihaveforbundet

Parcelhusejernes Landsforening

Advokat (H) Gert Storkborg Jensen, Advokathus Nord

Advokat (H) Michael Nathan, CPH Lex

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ditte Jensen - Kolonihaveforbundet <[email protected]>

30. januar 2020 17:38

Ilse Gräber Toxvig

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Benedicte Helvad; Ivan Skoubo Munk; Johs. Chr. Johansen;

Kaj Holdensen; Mette Knudsen; Ole Simmelholt; Peter Mols; Sten Scheller

VS: Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

J.nr. 19-03462-4. Høringssvar - afskæring af klageadgang.pdf

Til:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Emne:

Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Ref.:

Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Kolonihaveforbundet tilslutter sig i sin helhed svaret fra Fritidshusejernes Landsforening.

Med venlig hilsen

Ditte Jensen

Direktør, cand.jur.

Kolonihaveforbundet

Smedeholm 13C

2730 Herlev

Tlf. + 45 38 28 87 50

http://kolonihaveforbundet.dk

Følg os på Facebook (klik på ikonet)

Fra:

Kasserer, Fritidshusejernes Landsforening <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2020 16:05

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Info - Kolonihaveforbundet <[email protected]>; Benedicte Helvad <[email protected]>; Ivan

Skoubo Munk <[email protected]>; Johs. Chr. Johansen <[email protected]>; Kaj Holdensen

<[email protected]>; Mette Knudsen <[email protected]>; Ole Simmelholt

<[email protected]>; Peter Mols <[email protected]>; Sten Scheller

<[email protected]>

Emne:

Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Til:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

7620 Lemvig

Emne:

Høringssvar - afskæring af klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Ref.:

Deres journal: J.nr. 19/03462-4

Hermed fremsender Fritidshusejernes Landsforening vores høringssvar vedr. afskæring af

klageadgang. Deres journal: J.nr. 19/03462-4.

Med venlig hilsen

Kaj Holdensen

Kasserer

Valsen 22

4793 Bogø By

Tlf. 21 12 98 18

E-mail:

[email protected]

www.mitfritidshus.dk

CVR nr.: 34 40 46 90.

L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren