Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 132 Bilag 1
Offentligt
2162781_0001.png
Notat
Kystdirektoratet
J.nr. 20/00458-1
Ref. HET/IGR
26-02-2020
Høringsnotat
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), og lov om planlægning
(mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse
)
Udkast til lovforslag har været i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer i
perioden fra d. 20. december 2019 til den 24. januar 2020. Lovforslaget har i samme periode været
offentliggjort på Høringsportalen.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget 13 høringssvar med substantielle bemærkninger.
Høringssvarene er indsendt af følgende høringsparter:
Roskilde Kommune, Fritidshusejernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening,
Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Kolonihaveforbundet, Haderslev Kommune, Hjørring
Kommune og Kommunernes Landsforening. Derudover et samlet høringssvar fra professor Ellen
Magrethe Basse (Aarhus Universitet) samt professor Helle Tegner Anker og professor Peter Pagh
(Københavns Universitet). Endvidere høringssvar fra borgeren Anne Jensen, Jyllinge Nordmark og
Tangbjerg Digelag og virksomheden Skagen Innovation Center (SIC). Kolonihaveforbundet tilslutter
sig i sin helhed høringssvaret fra Fritidshusejernes Landsforening. Dansk Arbejdergiverforening og
Advokatrådet oplyste, at de har valgt ikke at afgive høringssvar.
Høringssvarene viser delte holdninger til lovforslaget. Blandt de indkomne høringssvar udtrykkes
bekymring og betænkelighed over lovforslagets formål om afskæring af klageadgang i kommunale
fællesprojekter om kystbeskyttelse. Men der udtrykkes også opbakning til lovforslaget i forhold til, at
kommunale fællesprojektere hurtigere kan gennemføres, når det er nødvendigt ift. risikoen ved
oversvømmelse og kysterosion. Endvidere er der i høringssvarene forslag til justeringer af lovforslaget.
I høringsnotatet gengives de væsentligste problemstillinger, der rejses i høringssvarene samt Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger dertil. Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har
givet anledning til, er der foretaget lovtekniske rettelser af lovforslaget efter høringen.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
1
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0002.png
1) Aarhus Konventionen, retssikkerhed, adgang til domstole og klagesystemet
Ellen Magrethe Basse (Aarhus Universitet) samt Helle Tegner Anker og Peter Pagh (Københavns
Universitet) anfører, at lovforslaget findes betænkeligt både ud fra en retssikkerhedsbetragtning og ift.
internationale og EU-retlige forpligtigelser, herunder navnlig Aarhus Konventionen og
gennemførelsen heraf i EU. Af høringssvaret fremgår, at hverken Aarhus-konventionen eller EU-retten
stiller krav om, at der eksisterer en (uafhængig) administrativ prøvelsesmulighed. Adgangen til en
uafhængig prøvelse kan sikres gennem domstolene. Såfremt denne betragtning er lagt til grund i
lovforslaget, forudsættes en bred afgrænsning
af søgsmålsret og søgsmålsret for ”den berørte
offentlighed”, opsættende virkning samt
et rimeligt omkostningsniveau for sagsøgere.
Endvidere bemærker Ellen Magrethe Basse (Aarhus Universitet) samt Helle Tegner Anker og Peter
Pagh (Københavns Universitet), at den foreslåede ordning lægger op til en konkret afskæring af
klageadgang på et politisk beslutningsniveau, hvor kommunalbestyrelsen ud fra lokale interesser,
anmoder om afskæring, og at ministeren træffer afgørelse. Ud over at være retssikkerhedsmæssigt
betænkelig vil en sådan ordning være i modstrid med Aarhus-konventionen. Det kan her bemærkes, at
konventionens krav om adgang til uafhængig prøvelse for projekter, der kan have en væsentlig
virkning på miljøet, og som følge heraf skal undergives særlige krav om inddragelse af offentligheden.
Med henvisning til Aarhus-Konventionen skal der i en ordning, hvor klageadgangen afskæres, fortsat
være mulighed for opsættende virkning. Det bemærkes endvidere, at såfremt spørgsmål om
opsættende virkning håndteres af domstolene, vil det være meget sent, dette skal også ses i forhold til,
at ministeren har undtaget projektet fra klageadgang. Yderligere anføres, at sædvanligvis vil en
afvejning af eventuelle uopsættelige samfundsmæssige interesser i et kystbeskyttelsesanlæg og
modsatrettede hensyn til klagere eller natur- og miljøinteresser bero på klageinstansens stillingtagen
til, om en klage skal tillægges opsættende virkning eller ej. I realiteten vil det udsendte forslag til
lovændring indebære, en sådan uafhængig afvejning af modsatrettede interesser i en
klagesagsbehandling
–
herunder en afvejning, der foretages med respekt for de bindende forpligtelser,
der følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4
– ”erstattes” med en politisk stillingtagen.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at fjernelse af borgernes klageadgang er en helt forkert
og stærkt problematisk løsning på et ellers reelt problem. Kystbeskyttelseslovens ændringer i 2018
efterlod borgerne med klageadgang alene i forhold til retlige fejl og mangler for de øvrige
kystbeskyttelsesprojekter. Med lovforslaget bliver klagemulighederne også indskrænket i kommunale
fællesprojekter. Foreningen bemærker endvidere, at lovforslaget strider imod den danske tradition for
let og økonomisk rimelig adgang til at prøve myndighedsafgørelser. Endvidere oplyses, at det som
bekendt er en meget dyr og langsommelig proces, som i hvert fald efter dansk praksis og forståelse
ikke modsvarer Aarhus-Konventionens krav til, at borgerne skal kunne prøve myndighedsafgørelse på
en lettilgængelig og økonomisk overkommelig måde.
Friluftsrådet bemærker, at de er uforstående i forhold til, at der skulle være behov for at åbne en
generel ordning, der giver mulighed for at afskære klageadgangen. Dette berører borgere og
interesseorganisationer, som ikke kan få prøvet myndighedernes afgørelser ved en klageinstans.
Fritidshusejernes Landsforening og Kolonihaveforbundet bemærker, at en afskæring af klageadgang er
stødende for retsfølelsen og udfordrende for retssikkerheden. Lovforslaget medfører, at en klage ikke
kan blive prøvet, medmindre den indbringes for domstolene, hvilket kan være forbundet med store
omkostninger for borgere. I netop store projekter er der stor sandsynlighed for, at borgere har en
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
2
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0003.png
berettiget klageadgang, og at der er ressourcer til at kontrollere, at projektet er i overensstemmelse
med gældende regler og lovgivning. Det anføres endvidere, at lovforslaget vil føre til, at
kystbeskyttelsesprojekter i en kommune behandles efter andre regler end i nabokommunen.
Konsekvensen af lovforslaget kan være, at én kommune kan få afskåret klageadgangen, mens en
nabokommune ikke kan. Kommuner og ministre vil næppe kunne leve med, at afgørelsers og
beslutningers legitimitet vil blive gjort til genstand og diskussioner blandt jurister og andre fagfolk
efterfølgende.
Fritidshusejernes Landsforening og Kolonihaveforbundet anfører endvidere, at det er betænkeligt, at
løsningen på lange behandlingstider i et klagenævn er at afskære klageadgangen.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at sagsbehandlingstiden i klagenævnet på 4 måneder inkl.
klagefrist ikke hindrer udførelse af et projekt. Der er afsat ekstra midler i klagenævnet til disse typer af
sager. Det er den kommunale sagsbehandling, der er tidskrævende og fejlbehæftede.
I forhold til klagesystemet har Fritidshusejernes Landsforening og Kolonihaveforbundet en række
forslag, som er sammenfattet nedenfor:
-
Forslag, der erstatter lovforslaget: Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i klagenævnene ved
at tilføre flere ressourcer, samordning af klager, når der er forskellige klageinstanser, hurtigere
afvisning af klager, prøvelsens omfang, tidlig dialog med borgere og andre interessenter.
Forslag, der tilretter lovforslaget: Interesseorganisationer involveres så tidligt som muligt, hvis
afskæring af klageadgangen overvejes. Afskæring af klageadgangen bør ikke gælde for
interesseorganisationer, og behandling af disse klager skal prioriteres.
Forslag til ændring, mht. klager fra enkelte borgere: Klageadgang om naturspørgsmål ift. EU-
retten fastholdes som i dag. Klagens opsættende virkning fjernes ved øvrige spørgsmål. Dette
kan dog udløse et erstatningskrav, som fastsættes ud fra principperne om ekspropriation.
-
-
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der kan være en klageadgang ved den første
kommunale afgørelse. Såfremt afgørelsen hjemvises til fornyet behandling, skal kommunen give en ny
tilladelse, som kommunen herefter kan ansøge ministeren om at afskære klageadgangen fra.
Endvidere foreslås, at der til listen over forhold, som ministeren kan lægge til grund for, om en
ansøgning om afskæring bør imødekommes, bør tilføjes, at den nye afgørelse imødekommer
klagenævnets afgørelse. Forslaget opretholder én klageadgang, og at yderligere klager kan afvises,
såfremt kommunens tilladelse har imødekommet klagenævnets afgørelse. Det foreslås endvidere at
fastholde klageadgangen for organisationer med natur, miljø, landskab og rekreative formål, og at
anlægsloven kan overvejes. Endvidere foreslås, at hvis det er så afgørende i en konkret sag at fjerne
klageadgangen, så bør muligheden for at gøre det ved brug af en anlægslov overvejes.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at lovforslaget genovervejes, og ikke alene tager
udgangspunkt i en konkret sag, der siden hen fører til, at borgernes og interesseorganisationerne
klagemuligheder begrænses. Foreningen bemærker endvidere, at det er en bedre løsning at
understøtte og kvalificere den kommunale sagsbehandling, eller at flytte myndighedskompetencen til
Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
3
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0004.png
Friluftrådet bemærker, at der ikke er behov for at ændre de nuværende klageregler pga. én sag, og at
myndighedens afgørelser fortsat skal kunne prøves hos klageinstansen. Endvidere bemærkes, at
sagsbehandlingstiden i klagenævnet er 3 måneder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke ved, at der som hovedregel er en klagemulighed med fuld prøvelse ved alle
kommunale fællesprojekter. Det er kun i helt særlige tilfælde, at klageadgangen kan fjernes, og der vil
blive foretaget en individuel vurdering i hver enkelt sag, ud fra de fastsatte kriterier. Der skal på den
baggrund foreligge særlige kvalificerede samfundsmæssige hensyn, som vejer tungere end evt. øvrige
overordnede eller nationale og lokale interesser. Sådanne samfundsmæssige hensyn kunne f.eks. være
projekter om kystbeskyttelse, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for væsentlige private
eller offentlige værdier.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, kommunalbestyrelsen skal gennemføre forud for meddelelse
af tilladelse til et kommunalt fællesprojekt, herunder iagttagelse af en række retssikkerhedsmæssige
aspekter såsom partshøring af berørte borgere m.v., ligesom Kystdirektoratet forud for tilladelsen skal
afgive en vejledende udtalelse om projektets kysttekniske kvalitet. Endvidere skal
kommunalbestyrelsen sende det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring hos alle, der kan tænkes at
skulle bidrage til finansieringen, ejere af naboejendomme og en række interesseorganisationer i
minimum 4 uger. Høringsmaterialet skal beskrive, hvilket projekt der skal gennemføres, hvordan
udgifterne til det skal fordeles, og hvordan man kan komme med bemærkninger. Der sker således i
processen inddragelse af berørte borgere og interessenter. Da processen for et kommunalt
fællesprojekt vil være uændret, vil det ikke påvirke kvaliteten af de afgørelser, som myndigheden
træffer. Yderligere ændrer lovforslaget ikke på, at også gældende regler i lov om miljøvurdering og
planloven samt regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter skal iagttages, hvor dette er relevant for det konkrete projekt.
Det bemærkes, at der fortsat vil være mulighed for at anlægge sag ved domstolene. En retssag vil ikke
som en klage efter kystbeskyttelsesloven automatisk have opsættende virkning, men domstolene har
dog mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning på begæring. Opsættende virkning er et
middel i retsplejen i forbindelse med appel af og klage over afgørelser og beslutninger, både i forhold
til klager der indbringes for en administrativ klageinstans, og for afgørelser og beslutninger der
indbringes for domstolene.
Opsættende virkning af et søgsmål medfører, at de retsvirkninger, der er knyttet til det påklagede
suspenderes, indtil den domstol, sagen er indbragt for, har truffet afgørelse i sagen. Hvor der ikke i
lovgivningen er indsat en bestemmelse om, at søgsmål af en bestemt sagstype tillægges opsættende
virkning, er der i retspraksis lagt til grund, at domstolene konkret kan bestemme, på baggrund af en
begæring fra en af sagens parter, at et søgsmål skal tillægges opsættende virkning. Det er således op til
domstolen at sikre overholdelse af Aarhus-Konventionens og EU-rettens krav til afgrænsning i forhold
til søgsmålskompetence samt eventuelt tildeling af opsættende virkning.
Mht. til sagsbehandlingstiden af klager er der gennemført en række initiativer til etablering af
omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Et af
initiativerne er et loft over klagesagsbehandlingstiden i klagenævnene på seks måneder i sager om
kystbeskyttelse. Derudover er der etableret en fast-track procedure i Nævnenes Hus under
Erhvervsministeriet for klagebehandlingen af kystbeskyttelsessager til at sikre en smidig og effektiv
fremtidig behandling af klagesager om kystbeskyttelsesprojekter. Miljø- og Fødevareministeriet
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
4
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0005.png
fastholder, at der som hovedregel skal kunne klages over kommunale fællesprojekter. Muligheden for
at afskære klageadgangen kan eksempelvis være i et tilfælde, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig
usikkerhed for væsentlige private eller offentlige værdier.
Mht. anvendelsen af en anlægslov, så vil denne ikke ændre på, at de EU-retlige krav, som gælder for
gennemførelse af projektet, skal efterleves.
Bemærkningerne har ført til, at det i lovbemærkningerne er anført, at før kommunalbestyrelsen
henholdsvis kan anmode miljøministeren og erhvervsministeren om at afskære klageadgangen, så skal
kommunalbestyrelsen være klar til at træffe afgørelse efter den lovgivning, man ønsker at afskære
klageadgangen fra. Det vil sige i forhold til kystbeskyttelsesloven, planloven eller
miljøvurderingsloven. Desuden skal et endeligt udkast til afgørelse efter den ansøgte lov foreligge. Det
betyder, at kommunalbestyrelsen skal have gennemført alle de sagsbehandlingsskridt, som er
nødvendige, for at kommunalbestyrelsen kan træffe endelig afgørelse. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at processen samlet set er den mest hensigtsmæssige og smidige, idet den sikrer, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse umiddelbart efter, at miljøministeren henholdsvis
erhvervsministeren har truffet afgørelse om at afskære klageadgang.
2) EU-regler og forpligtigelser samt naturhensyn
Ellen Magrethe Basse (Aarhus Universitet) samt Helle Tegner Anker og Peter Pagh (Københavns
Universitet) bemærker ift. EU-retten, at større kystbeskyttelsesprojekter berører mange EU-retlige
regler, herunder krav om miljø(konsekvens)vurderinger og mulig påvirkning af Natura 2000-områder
og bilag IV-arter. Det anføres yderligere, at EU-Domstolen i flere sager har lagt afgørende vægt på, at
nationale regler om prøvelsesadgang m.v. skal fortolkes på en sådan måde, at det bidrager til at sikre
en effektiv beskyttelse af de rettigheder, som borgerne og NGO´erne har i henhold til EU-lovgivningen
og Aarhus-konventionen.
I høringssvaret konkluderes, at en afskæring af klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (eller
Planklagenævnet) i en sag som Jyllinge Nordmark og tilsvarende fremtidige sager vil være i strid med
Aarhus-konventionen og EU-retten. Man må ikke gennemføre et projekt uden først at have sikret, at
habitatdirektivets bestemmelser kan overholdes. Lovforslaget løser ikke dette problem. Tværtimod vil
lovforslaget betyde, at det gøres vanskeligere at lovliggøre de overtrædelser af bl.a. EU-regler, som
myndighedernes misforståelser af lovgivningen har givet anledning til, hvormed lovforslaget efterlader
det uheldige indtryk, at man vil beskytte ulovlige afgørelser imod efterprøvelse og omgørelse, før de
udnyttes.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker også, at afgørelserne med lovændringen bliver af
dårligere kvalitet og ikke tager nødvendige hensyn til natur, miljø og landskab. Det frygtes, at
lovændringen går ud over naturen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Hensynet til naturen efter kystbeskyttelsesloven vægtes fortsat uændret således, at lovforslaget ikke
påvirker niveauet for naturbeskyttelsen, herunder:
a.
Ændringen påvirker ikke forholdet til EU-retten, herunder særligt beskyttelsen efter
Natura2000 reglerne.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
5
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0006.png
b. Eksisterende regler for fravigelse af Natura 2000, herunder pligten til at underrette EU-
kommissionen, bevares.
c.
Kystbeskyttelsesprojekter skal fortsat screenes mht., om de er omfattet af miljøvurdering, og
hvis dette er tilfældet, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Inddragelse af
offentligheden i forbindelse med screeningen og tilvejebringelsen af
miljøkonsekvensrapporten er uændret.
Derudover skal der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger under punkt 1.
3) Processen for afskæring af klageadgang
KL bemærker bl.a. at kommunens anmodning til ministeren ikke må forsinke en endelig afgørelse
væsentligt, og foreslår derfor, at afgørelse om afskæring af klageadgang fastsættes til én måned.
Endvidere anfører KL, at der bør fastsættes regler om samtidighed i partshøringen fra de to ministre.
Det giver mulighed for et samlet høringssvar. Endeligt skal målet om hurtigere afgørelser fastholdes i
en bekendtgørelse.
Roskilde Kommune bemærker endvidere, at ministeren af egen drift skal kunne afskære
klageadgangen, og at én kommune kan indsende anmodningen, selvom projektet omfatter flere
kommuner. Endelig bør kredsen, der kan indsende anmodningen udvides til dem, der har en intensiv
interesse. Endelig bemærkes, at miljøministeren bør rådføre sig med andre styrelser end
Kystdirektoratet, da projektet omfatter andre lovområder, som f.eks. Natura 2000-områder.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der med lovforslaget skabes bedre rammer for
gennemførelse af kommunale fællesprojekter, mht. forebyggelse af oversvømmelse og kysterosion, og
at negative konsekvenser ved forsinkelse af et projekt undgås. Det er vigtigt, at der værnes om natur og
kyster, og at der samtidig er udviklingsmuligheder inden for kystbeskyttelseslinje for at sikre vækst og
udvikling i landet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at miljøministeren af egen drift skal kunne afskære
klageadgange, eller at andre end kommunen skal kunne ansøge herom. Begrundelsen er, at
myndighedskompetencen i forhold til kommunale fællesprojekter skal fastholdes hos kommunen. I
tilfælde af, at et projekt går over flere kommuner, bør kommunerne kunne blive enige om
ansøgningen. Såfremt det drejer sig om et tværkommunalt fællesprojekt, skal kommunerne ansøge
hver for sig, medmindre der opnås samtykke. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
I forhold til tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven vil miljøministeren sikre koordineringen i forhold
til andre myndigheder, hvor det er relevant, og vil sikre, at der er en koordinering, såfremt
ansøgningen om at afskære klageadgangen skal behandles af både miljøministeren og
erhvervsministeren.
Bemærkningerne har ikke i øvrigt ført til ændringer af lovforlaget. Et loft på sagsbehandlingstiden vil
hindre de nødvendige sagsbehandlingsskridt, herunder partshøring. Når kommunalbestyrelsen
ansøger om afskæring af klageadgang, vil der ske den fornødne koordinering og inddragelse af andre
styrelser, såfremt det vurderes nødvendigt.
4) Ekspropriation
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
6
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0007.png
Roskilde Kommune bemærker, at klageadgangen i kommunale fællesprojekter også skal afskæres ift.
beslutningen om ekspropriation. Alternativt er det kommunens forslag, at klage over en
ekspropriationsbeslutning ikke tillægges opsættende virkning. Roskilde Kommune supplerer, at
erstatningsmålingen kan fortsat blive en genstand for sædvandlig praksis ved taksation, ligesom der vil
være adgang til at indbringe såvel spørgsmålet om ekspropriation som erstatningsudmålingen for
domstolene. Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Digelag tilslutter sig høringssvaret fra Roskilde
Kommune.
En borger, Anne Jensen, bemærker, at inddragelse af areal har flere konsekvenser for grundejere mht.
lån og salg. Det bemærkes endvidere, at ingen vil købe grunde, som kan eksproprieres uden grund.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der kun kan ske ekspropriation, når grundlaget herfor er
tilstede.
Bemærkningerne har ført til ændring af udkastet til lovforslaget med hensyn til, at klage over
ekspropriation efter kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1 eller stk. 2, ikke tillægges opsættende virkning,
hvis ekspropriationen sker med henblik på realiseringen af et kommunalt fællesprojekt, i henhold til
en tilladelse til kystbeskyttelse, som ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet
miljøministeren har imødekommet kommunalbestyrelsens ansøgning om at afskære klageadgang.
5) Alle typer af kystbeskyttelsesprojekter bør være omfattet
Hjørring Kommune foreslår, at lovforlaget ikke alene skal gælde for kommunale fællesprojekter, men
at det skal omfatte alle typer kystbeskyttelsesprojekter. Kommunen bemærker endvidere, at det i
lovforslaget ikke begrundes, hvorfor der alene tages hensyn til kommunale fællesprojekter. Den lange
sagsbehandlingstid i et klagenævn berører ikke alene kommunale fællesprojekter, men også andre
typer af projekter med lige stå store beskyttelsesinteresser. Hjørring Kommune anbefaler endvidere,
at den reelle problemstilling med lange sagsbehandlingstider i Miljø- og Fødevareklagenævnet
adresseres og prioriteres.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksomt på, at der også findes omfattende
kystbeskyttelsesprojekter, der beskytter mange grundejere, men som ikke er et kommunalt
fællesprojekt.
Muligheden for at afskære klageadgangen bliver en meget begrænset undtagelse til hovedreglen om
fuld prøvelse i sager kommunale fællesprojekter. Det er kun i helt særlige tilfælde, at klageadgangen
kan fjernes. Ved sager, som ikke er omfattet af kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, er ansøgere bl.a. enige
om projektets udformning, placering, udgiftsfordeling og finansiering. Endvidere bliver et
kystbeskyttelsesprojekt sendt i høring efter bl.a. kystbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.
Dermed får interesseorganisationer og offentligheden generelt mulighed for at afgive høringssvar.
Endelig vil det fortsat være muligt at anlægge søgsmål til prøvelse af afgørelser hos domstolene.
Bemærkningen har således ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
6) Kriterier
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
7
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0008.png
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at kriterierne er for generelle og vil kunne bruges i
næsten alle projekter.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det er positivt, at der på baggrund af en konkret vurdering
af en række kvalificerede samfundsmæssige kriterier, kan træffes beslutning om at afskære en klage i
et begrænset antal sager. Selvom borgernes klageadgang begrænses, vil borgernes presserende behov
for beskyttelse mod f.eks. oversvømmelse i disse situationer veje tungere.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er hensigten med de anførte kriterier, at de skal fortolkes restriktivt og ikke udvidende. Derfor er
det kun i særlige tilfælde, at klageadgangen kan afskæres. Det fremgår direkte af lovforslagets
bemærkninger og af den bagvedliggende stemmeaftale, at klageadgangen kun kan afskæres i helt
særlige tilfælde, og at hovedreglen fortsat vil være fuld prøvelse af kommunalbestyrelsens afgørelser
efter kystbeskyttelsesloven i forbindelse med kommunale fællesprojekter.
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kriterier
m.v. er udgået, idet kriterierne og forudsætningerne for, at kommunerne kan ansøge om afskæring af
klageadgang, er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
7) Evaluering
Fritidshusejernes Landsforeningen og Kolonihaveforbundet foreslår, at bestemmelserne om at afskære
klageadgangen forsynes med solnedgangsklausul, så bestemmelsen udløber efter tre år fra
ikrafttrædelse. Det foreslås endvidere, at et år før bestemmelsens udløb sættes en evaluering i gang, og
at der anvendes uafhængig ekstern juridisk og planfaglig assistance.
Friluftrådet bemærker, at såfremt lovforslaget vedtages, bør ordningen evalueres i 2022 med
deltagelse af juridiske eksperter, navnlig fordi det er en ny konstruktion. Det anbefales endvidere, at
evalueringen bør ske uden inddragelse af ministerierne og regeringen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af stemmeaftalen, der danner baggrund for lovforslaget, at en evaluering af ordningen
foretages i 2022. Det er hensigten, jf. stemmeaftalen, at det vil være med deltagelse af juridiske
eksperter.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
8) Andet
Haderslev Kommune har ingen bemærkninger til selve lovforslaget, men bemærker, at det er en for
kort høringsfrist ift. en politisk behandling i kommunen.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
8
 L 132 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2162781_0009.png
Skagen Innovation Center (SIC) anfører, at lovforslaget er til stor skade for grundene langs de danske
kyster. Det anføres, at Kystdirektoratet vil have loven ændret, så klager fra SIC ikke har opsættende
virkning. Høringssvaret indeholder også andre oplysninger og materialer, som umiddelbart ikke
vedrører det konkrete lovforslag.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har været i høring i 5 uger, og det har ikke været muligt at fastsætte en længere frist.
Afgørelser om kystbeskyttelsesprojekter, hvor staten er bygherre, er ikke omfattet af lovforslaget, som
alene gælder for kommunale fællesprojekter.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR
33157274
• EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
9