Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning. (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse m.v.).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 12.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der kommer på talerstolen, er Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Tak, formand. Endelig – jeg vil sige endelig – står vi her med et lovforslag, som kan sikre, at de byggerier i især Jyllinge Nordmark, men også forskellige andre steder, kan afsluttes. I 2013 var der en forfærdelig oversvømmelse ved Roskilde Fjord; stormen »Bodil« sørgede for, at flere hundrede borgere blev ramt. Midt om natten blev børn revet ud af deres senge, de stod i deres værelser i vand til knæene og i buldrende mørke, nogle kunne ikke komme væk, vejene var også oversvømmet, de måtte vade gennem vandmasserne for at finde en nabo eller en genbo, hvis hus lå lidt højt, og hvor de kunne banke på og bede om husly. Den oplevelse har sat sig dybt hos rigtig mange. Og hvert eneste efterår og hver eneste vinter, når det blæser op, ja, så kommer skrækken for oversvømmelser tilbage. Klimaforandringerne er over os, at det kan vi lige så godt forholde os til.

Det her var i 2013; nu står vi i 2020, og der er stadig væk ikke noget dige. Meget i den sag er gået galt, men det har vist sig, at klagemulighederne er mange, og byggeriet forsinkes nu af en lille gruppe grundejere, der har deres på det tørre – det går simpelt hen ikke. Vi er simpelt hen nødt til at gøre noget, og derfor er der et meget bredt flertal – det er regeringen, det er Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative, Alternativet, Liberal Alliance – og tak for det! Vi har været enige om at ændre kystbeskyttelsesloven og den anden lovgivning, der skal til for at skabe en hjemmel til at etablere en ordning. Det er en generel ordning, som i særlige tilfælde kan afskære klageadgangen, den administrative klageadgang over afgørelser om kommunale fællesprojekter. Man kan stadig væk gå til domstolene og få prøvet spørgsmålet; det ændrer det ikke ved. Jeg er rigtig glad for, at vi er nået frem til den aftale.

Der sker så også det efterfølgende, at Roskilde Kommune anmoder om en tilføjelse, fordi de har brug for, at klager over ekspropriation ikke skal have opsættende virkning, heller ikke i ganske, ganske særlige situationer. Der kan fortsat klages og lægges sag an. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke skalter og valter med borgernes rettigheder til at klage; der er tale om en meget snæver mulighed for at gøre det her. Den sag har virkelig været bøvlet. Det er vanskeligt at give det fulde billede på 5 minutter, men grundlæggende handler det om, at nogle ganske få grundejere kan forhindre hundredvis af mennesker i kvarteret i at sove trygt om natten, og det er uacceptabelt.

Vi er nødt til at tænke nyt i forhold til klimaforandringerne. Vi gennemgår lovgivningen efterhånden. Det handler om at sikre borgere, at sikre samfundsværdier – det er det, vi gør med den her lov. Vi har lyttet til borgerne, vi har lyttet til kommunen. Det viser den her lov, som Socialdemokratiet naturligvis støtter helhjertet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ministeren for at fremsætte lovforslaget. Som også den socialdemokratiske ordfører på glimrende vis fortalte, er det en udmøntning af en aftale, som regeringen har indgået med blandt andre os i Venstre og en lang række andre partier her i Folketinget. Nogle kalder den lex Jyllinge Nordmark, men ikke desto mindre er det jo selvfølgelig en lov, der gælder i alle de dele af landet, hvor der er en problemstilling. Men det er nok ikke nogen stor hemmelighed, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, at det netop er den situation fra Jyllinge Nordmark – som blev beskrevet – som har været afsættet, kan man sige, og det er det, der har drevet hele den her debat. Der har netop været nogle udfordringer med, at man kunne få lavet det projekt færdigt, som man er gået i gang med, og som er et fælles kommunalt projekt. Men man er så blevet mødt af forskellige klager, både i forhold til planlægning og tilladelser, sådan at man hele tiden har skullet udskyde projektet igen og igen.

Jeg har været ude og besøge dem, og det ved jeg også fru Mette Gjerskov har været rigtig mange gange. Jeg ved også, at ministeren har været det. Og jeg synes, det er fint, at vi netop på den måde er ude og engagere os og se ved selvsyn, hvad det er, der foregår. Det projekt, der ligger derude, er i hvert fald ikke til gavn for kystbeskyttelsen, og miljømæssigt er det heller ikke noget særlig kønt syn, så derfor glæder jeg mig også utrolig meget over, at kommunerne nu med den her lov kan få mulighed for at lave de projekter, som er helt nødvendige i forhold til den klimatilpasning, som der er brug for, både i Jyllinge Nordmark, men også andre steder, hvor det her er relevant.

For mit og Venstres synspunkt er det selvfølgelig også vigtigt at understrege, at vi jo ikke bare siger, at enhver klageadgang skal forsvinde. Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at begrænsningen af den klageadgang, der her lægges op til, er meget afgrænset, og at det handler om meget specielle tilfælde, hvor der er store samfundsmæssige hensyn, der skal tages. For os er det også vigtigt, som også fru Mette Gjerskov nævnte, at der selvfølgelig stadig væk er en adgang til at få domstolsprøvet eventuelle sager. For der kan jo være borgere – også enkelte borgere, som går imod flertallet – som kan have gode pointer, og det må vi ikke sådan fuldstændig afskære dem fra at have. Men det er også vigtigt, at vi som samfund giver nogle muligheder for, at man så netop også kan få beskyttet de sådan bredere samfundsmæssige værdier, og det er det, der er tilfældet her.

Det har været en lang proces, og det er rigtig flot arbejde, også af fru Mette Gjerskov og rigtig mange andre, som har været med, også folk fra lokalt hold. Jeg er i hvert fald blevet rendt på dørene af adskillige, også af folk fra lokale Venstreforeninger m.v., som har haft det her helt, helt tæt inde på livet. Og jeg synes, det er et rigtig godt udtryk for, hvordan vi også kan finde gode løsninger, om end det har taget noget tid.

Så når det er sagt, vil jeg sige, at vi fra Venstres side selvfølgelig også kan støtte forslaget, så vi på den måde får det igennem, så man i Jyllinge Nordmark og måske andre steder kan nå at få lavet nødvendige projekter, inden næste stormsæson måtte vise sig til efteråret. Så Venstre støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Tak for det. Først vil jeg også gerne på egne og Dansk Folkepartis vegne kvittere for, at lovforslaget nu når frem her til Folketingssalen. Det har vi afventet at det skulle. Det er jo forholdsvis længe siden, at vi indgik aftalen, men nu ligger det endelig klar på skrift til også at blive lovbehandlet. Jeg skal lige sige, at jeg er formand for udvalget, og vi har haft en debat i udvalget om også at lade det gå forholdsvis hurtigt igennem, således at man, som også tidligere ordførere har været inde på, kan nå at få projekterne igangsat, inden de nye stormsæsoner kommer i gang.

Det er jo rigtigt, som flere ordførere har sagt, at der ligger nogle helt specifikke projekter bag, at aftalen er indgået, men det skal dog også siges, at det er en generel regel, så hvis der er andre steder i Danmark, hvor man vil komme til at opleve noget lignende, så vil de sager jo også kunne blive taget op af ministeren. For det er jo sådan set det, der bliver besluttet i dag; det er jo ikke, at vi går på kompromis med retssikkerheden, altså med, at borgerne har klageadgang – det har borgerne selvfølgelig, og det skal vi værne om, og det gør vi også i Dansk Folkeparti – men desværre har vi set enkelttilfælde, heldigvis ikke så mange, hvor klagerne begynder at ligne chikane mere end reelle klager. Jeg har også viden om, at det også findes andre steder end lige i de her projekter, bl.a. i Jyllinge Nordmark, som der er blevet talt om her.

Derfor er det også vigtigt – og det var vigtigt for os, også i forbindelse med den aftale, som vi indgik – at det her ikke kommer til at foregå i lukkede rum på embedsmandsniveau. Der ligger jo et ministeransvar bag her; det er ministeren, som sætter sin underskrift under, at man nu i et særligt tilfælde kan undgå de regler, der er, omkring klageadgang.

Derfor kan vi selvfølgelig støtte det her forslag. Det giver mening. Det giver mening, i forhold til at de værdier, vi har derude, også kan blive beskyttet, samtidig med at vi ikke generelt går på kompromis med, at man selvfølgelig har klageadgang i forhold til de her projekter, som ligger derude.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kigger ned på Mette, for jeg synes, at ret skal være ret. Hvis der er en, der har kæmpet for det her i 7 lange år og med, jeg skulle til at sige livet som indsats, så er det – jeg kan ikke sige »dig«, det må man ikke – men det er fru Mette Gjerskov. Det synes jeg alle skal vide.

Jeg er også født og vokset i Roskilde, men jeg bor ikke så tæt på som fru Mette Gjerskov. Men hvis der er en ting, jeg kan sige, så er det, at vi jo aldrig nogen sinde havde drømt om og troet, alle os, der har boet omkring Roskilde Fjord, denne meget flade, milde fjord med roligt vand og lave strande, hvor man kan vade meget, meget langt ud, og hvor det er meget børnesikkert osv., at en storm kunne påvirke fjorden på den måde og kunne føre til oversvømmelser, som vi så i forbindelse med Bodil. Jeg var ikke ved Roskilde, da det skete, for på det tidspunkt var jeg flyttet fra min barndomsby, men jeg tror, at jeg og alle andre, der har et forhold til den fjord, var fuldstændig i chok over, at det overhovedet kunne lade sig gøre, at den kunne blive oversvømmet. Det var jo så bare et af de første forvarsler om, hvad der venter os. Derfor er det her en lov, som tager udgangspunkt i hændelsen i Jyllinge, men det er jo også en lov, og foregriber noget af det, som jeg tror desværre bliver og allerede er ved at være hverdag i Danmark med den her type særlige begivenheder.

Det er jo nu 7 år siden, og grundejerforeningen og kommunen kæmper stadig væk for at få lov til at lave det her dige. De første år var det lovgivningen, der haltede. Den var ikke indrettet til den her type hændelser, og det betød, at det var et kafkask helvede at skulle igennem – med mange aktører, adskilte administrative processer og flere klageadgange. Det er nu blevet strømlinet, men desværre ser projektet endnu en gang ud til at blive udsat et år og endnu en stormsæson på grund af to klagere. Eller det vil sige: Sådan ser det jo ikke ud længere. Sådan så det ud indtil for et par måneder siden, hvor vi jo gik sammen i en kreds, selvfølgelig med fru Mette Gjerskov, men også med rigtig godt engagement fra miljøministerens side, som jeg også gerne vil takke som roskildedenser, som det hedder; født og opvokset i Roskilde, men jo også valgt i Roskilde. Vi er rigtig glade for, at ministeren valgte at gå så aktivt ind i den her sag, for selv om vi ved, at det bliver hverdag i Danmark, så var det også et lokalsamfund, der jo på det her tidspunkt var kørt ud i et kafkask helvede, men også familier og børn, som er decideret traumatiseret over det, som de oplevede for 7 år siden, og som siden har været et helvede. Så tak til minister og til embedsværk for at være kreative og for at have fundet den her løsning.

Når det så er sagt, har det jo også været svært med den her løsning. Normalt tror jeg, at de fleste partier – jeg kan i hvert fald sige, at det gælder for mit eget – har det principielt svært, når det handler om at afgrænse klageadgangen. Derfor har det også været meget vigtigt for os, at den blev meget klart afgrænset. Derfor vil jeg gerne remse det op, som er afgrænsningen nu, for det er meget vigtigt for os. Der gælder kun fælleskommunale projekter. Der sker en meget skarp afgrænsning, så det f.eks. fremgår, at der skal været et aktuelt og betydelig behov for kystbeskyttelse, og der skal være risiko for gentagne oversvømmelser inden for en kort årrække. Det er altså de her helt akutte tilfælde, hvor vi ikke kan vente flere år.

Så er alle øvrige retssikkerhedsmæssige krav bibeholdt, f.eks. krav om partshøring. Det er stadig væk muligt at gå til domstolene. Det er den særlige administrative klageadgang, der f.eks. slet ikke findes i forbindelse med motorvejsprojekter, der afskæres. Der sker en årlig opfølgning på anvendelsen af bestemmelsen i aftalekredsen, så man kan komme efter en minister, hvis han/hun misbruger den. Det tror vi ikke på, men så har vi da sikret os, hvis det skulle ske. Og så har vi også indskrevet i aftalen en evaluering i 2024 af lovens anvendelse med input fra uvildig juridisk ekspert med henblik på en ekstern vurdering af, om ministeren har skønnet i overensstemmelse med kriterierne.

Jeg synes, at vi er endt et sted, hvor vi først og fremmest redder de mennesker – jeg ved ikke, om man skal bruge ordet redde, men sådan tror jeg nok man føler det i Jyllinge. Nu kan de få ro i maven og se hen imod en stormsæson, hvor de ikke skal være bange for, at deres hjem bliver oversvømmet igen. Jeg synes også, at vi har fundet en løsning, hvor vi ikke giver køb på nogle grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, f.eks. retten til at kunne klage. Jeg synes, at vi har fundet en fin balance, hvor vi tilgodeser Jyllinge, men hvor vi altså også laver en lov, der kan bruges, hvis der kommer andre lignende tilfælde op.

Tak for det. Der har ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe. Den næste ordfører på talerstolen er fra Socialistisk Folkeparti, fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt fænomen. Det er en meget håndgribelig konsekvens af de stigende temperaturer. Det er en særlig håndgribelig konsekvens for de mange danskere, som rammes af vandmasser og mere ekstremt vejr. Der er ingen tvivl om, at klimatilpasningen af Danmark skal op i et højere gear, og at det skal ske i et langt større omfang end hidtil.

Der er desværre i dag en risiko for, at nogle kystbeskyttelsesprojekter, som vedrører mange grundejere og en eller flere kommuner, bremses i et uhensigtsmæssigt omfang af klager fra en eller få berørte grundejere. Dette lovforslag giver mulighed for, at ministeren i særlige tilfælde kan afskære den administrative klageadgang over afgørelser om kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. Det er dog meget vigtigt, at når den her mulighed for at afskære den administrative klageadgang gives til ministeren, at det stadig væk opretholdes, at man kan få en domstolsprøvelse. Det er en vigtig sikring af borgernes retssikkerhed.

I SF synes vi langtfra, det er ønskeligt, at vi ser os nødsaget til at give miljøministeren og i nogle tilfælde også erhvervsministeren en mulighed for at afskære borgernes klageadgang i forbindelse med fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekter. Men klimaforandringerne skaber bare et stort pres på at få sat gang i klimatilpasningen og sikre nogle borgeres hjem mod voldsomme vandmasser. Desværre ser vi jo bare i dag i nogle tilfælde, at der er den situation, at man ikke kan etablere et tilstrækkeligt kystbeskyttelsesanlæg, og hvor tiden er knap, inden næste oversvømmelse er på vej. Flere ordførere har konkret nævnt Jyllinge Nordmark som et eksempel.

Netop fordi borgernes retssikkerhed selvsagt er vigtig for SF, har vi været optaget af, at den her generelle ordning er hegnet godt ind. Det handler om klarhed om, hvad ordningen relateres til, hvilket jeg har oplistet, nemlig fælleskommunale projekter under kystbeskyttelsesloven, og at der fortsat er de normale procedurer for borgerinddragelse, som skal gå forud for projekterne. Der er så også en klar oplistning af, hvilke kriterier ministeren må forventes at vurdere det efter, hvis det skal være nødvendigt at afskære den administrative klageadgang.

Vi vil selvsagt holde øje med, hvordan den her mulighed bliver benyttet. Derfor er det også vigtigt, at der er indarbejdet en orientering til aftaleparterne, når ministeren tager bemyndigelsen i brug. Og vi ser det også som helt naturligt, at man tager en evaluering af den her ordning, hvilket også er skrevet ind i aftaleteksten og lovforslaget.

Når det så er sagt, havde vi i SF allerhelst set, at lovforslaget havde indeholdt en solnedgangsklausul. Det er også foreslået i høringssvarene. Og man kan sige, at vi med vores coronalovgivning for tiden er godt trænet i at indføre solnedgangsklausuler i lovforslag, så det kan være, at det skal overvejes en gang mere.

Afslutningsvis vil jeg bare gentage den opfordring, som SF er kommet med flere gange her i salen, til miljøministeren om at få sat gang i en samlet klimatilpasningsplan. For alle, der kan huske 2 måneder tilbage, ved godt, at det ikke kun er stormvejr og et stigende havvandsspejl, der presser danskerne og vores klimatilpasning. Det er også vand fra alle mulige andre sider, så det er vigtigt, at det her forslag ikke står alene. Det er ikke det, der gør klimatilpasningen alene, men det er et bidrag til at hjælpe nogle borgere og nogle projekter, der er i en svær situation. Med de her bemærkninger støtter SF lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Fru Mai Villadsen.

Tak for det. Nogle steder rundt i landet sover folk decideret utrygt om natten, når TV 2 endnu en gang kører en gul breaking news om, at der er en stormflod på vej. Oversvømmede kældre, vand i haverne og stuerne, sandsække, der slet ikke slår til, det er nogle af de følger, som også kommer på grund af klimaforandringerne. Og en sag, som jo i høj grad har medvirket til, at vi står med det her lovforslag i dag, er sagen om Jyllinge Nordmark, hvor gentagne klager fra en lille gruppe borgere over etableringen af et større dige har trukket gennemførelsen af kystbeskyttelsesprojektet og hjælpen til en hel masse mennesker i langdrag. Jeg er helt enig i den ros, som fru Zenia Stampe sendte til fru Mette Gjerskov. Jeg vil også sige, at mit første bekendtskab med minister Joy Mogensen var på tv, hvor man ser en meget, meget sej og gæv kvinde slæbe sandsække, samtidig med at hun udtaler sig til tv. Borgerne har virkelig stået sammen derude.

Den her sag kan jo gøre det tillokkende at svække klagemulighederne, så der kan komme gang i kystbeskyttelsen og dermed hjælp til de berørte mennesker. Det er jo, hvad vi får med det her lovforslag. Snart vil det være muligt at gennemføre store projekter som det her, uden at borgere og organisationer kan klage. Jeg synes, det er en ærgerlig løsning på et helt reelt problem.

Borgerne i Jyllinge Nordmark frygter jo hele tiden den næste stormflod og må leve med uvisheden og de personlige konsekvenser og økonomiske konsekvenser, det her har. Der er brug for at få sikret det område, og derfor må jeg også sige, at jeg synes, det er enormt ærgerligt, at man ikke langt tidligere satte gang i at lave en anlægslov for lige præcis det her område, for det må være åbenlyst for enhver her i Folketinget, at det er det, der har været behov for. Jeg er meget ked af, at sådan en ikke lå i skuffen, da der kom en ny miljøminister, som faktisk havde viljen til at gennemføre det.

Vi står jo nu med det her lovforslag, og jeg er meget ærgerlig over, at det i de forhandlinger, der har været, ikke lykkedes os at indføre en solnedgangsklausul. Det har vi foreslået i Enhedslisten. Der er også andre forslag – det kan man læse ud af høringssvarene – hvor Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, at man i sagen om Jyllinge Nordmark kunne bruge netop en anlægslov, som sikrer, at digerne anlægges uden klageadgang, og at man sikrer en lokal løsning, der ikke betyder, at vi behøver at male med den store brede pensel. Det tror jeg ville tage for lang tid. Det er det, vi får at vide af embedsværket. Man kunne jo også overveje, om det var sådan en anlægslov, man faktisk skulle vælge at hastebehandle. Hastebehandlinger sidder jo relativt løst for særlig det her Folketing. Men det er ikke der, vi står i dag.

I Enhedslisten mener vi, at adgangen til at klage er en væsentlig demokratisk ret, og vi har tidligere været imod alle lempelser, der har været, af klageadgang. Derfor er jeg sådan set også meget glad for, at man på grund af netop sagen om Jyllinge Nordmark har puttet ekstra penge i klagenævnet, sådan at sagsbehandlingstiden er nede på kun 3 måneder. Jeg er også meget tilfreds med, at man fra statens side vil støtte kommunerne i yderligere sagsbehandling på de her områder. Det er en rigtig klog beslutning. Men så mener jeg også, som ordføreren for SF tidligere sagde det, at vi har behov for en generel plan for klimasikring i Danmark i fremtiden, så vi ikke står i de situationer alt for ofte, hvor klageadgangen ender med at blive afskåret og en minister ender med at træffe den sidste beslutning.

Jeg er bange for, at den her lovgivning kommer til at gå ud over naturen. For vi står i en naturkrise, og naturen er på tilbagegang. Derfor skal vi også passe på vores kyster. Der er behov for, at organisationer og borgere kan klage, også på vegne af naturen. Derfor håber jeg virkelig, at vi kan få indført en solnedgangsklausul i den her lovgivning.

Hvor står Enhedslisten så? Kommer vi til at stemme imod det her lovforslag? Nej, det gør vi ikke. Men lige nu vil fingeren ende på den gule knap, hvis ikke vi får sådan en solnedgangsklausul ind. Det håber jeg virkelig at Folketinget vil imødekomme, så vi kan få løst det her i fællesskab og i fremtiden sikrer, at det ikke er klageadgangen, som skal fjernes, men at man har mulighed for at lave en samlet helhedsplan for nationen, så vi både hjælper borgerne i Jyllinge og naturen i fremtiden. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mette Abildgaard, værsgo.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti er også en del af den stemmeaftale, som har udmøntet det lovforslag, som vi behandler i salen i dag, og som mange har været inde på, er der jo en ganske særlig relation til Jyllinge Nordmark i den lovbehandling, vi laver her i dag, i forhold til behovet for, at den skal vedtages, også på den her side af folketingsåret.

Efterhånden må man sige, at der ikke findes mange politikere med respekt for sig selv, der ikke har været en tur i Jyllinge Nordmark og stået med gummistøvler på – som har været ude at blive gjort opmærksom på konsekvenserne af den situation, der er lige nu. Der er nok heller ikke mange miljøordførere, der ikke har været inviteret på kaffe hos Mogens, og hvad alle frontkæmperne derude ellers hedder, og jeg anerkender til fulde, at der er nogle politikere, der har kæmpet en ekstraordinær kamp i den her situation, og ikke mindst nogle borgere, borgmestre og andre, som har kæmpet en ekstraordinær kamp, og det skal der lyde en stor tak for.

Nu har vi så bare et politisk ansvar for at tage det sidste skridt, som jo er det, der skal til, for at man kan opnå den tryghed, der også er blevet talt om tidligere i salen, at kunne sove trygt om natten, uagtet hvad vejrmeldingerne måtte melde. Det er en grundlæggende tryghed, man bør kunne give alle mennesker i det her land. Men helt ærligt er det jo også en sag, der er fyldt med dilemmaer – det anerkender jeg til fulde. Det er på mange måder sådan et ret klassisk politikerdilemma, altså det her med, at vi skal afveje hensynet mellem individet og fællesskabet. For på den ene side er der nogle få individer i den her sag, som føler, at de har retten på deres side, og føler, at de bliver uretfærdigt behandlet og har lov til at stoppe det her projekt. Omvendt er der et stort flertal, som lever med konsekvenserne i højere grad end de få individer, som kan stoppe det i den her sag.

Så det er sådan et klassisk politisk eksempel på, at vi skal afveje individets hensyn og ret over for fællesskabet, og når vi har skullet lave den her afvejning i den her konkrete sag, er det fællesskabet, som vi mener bør vægtes højest. Derfor er vi også gået med til, at man som udgangspunkt selvfølgelig skal kunne klage over tilladelser til kystbeskyttelse, men at man kan lave den her undtagelse i helt særlige situationer og kun, når der er sandsynlighed for gentagne oversvømmelser eller erosion inden for en kort årrække, og når det kan føre til, at væsentlige private eller offentlige værdier bliver truede, herunder menneskers fysiske eller psykiske sundhed, som det hedder i teksten. Det synes vi er væsentlige hensyn, som gør, at den her beslutning kan retfærdiggøres, men vi er også meget glade for, at det skal følges tæt – at ministerens anvendelse af det her skal følges op af det politiske flertal, der er med til at vedtage det her.

Så det er glædeligt, at vi er nået hertil. Vi bakker op om lovforslaget, men vi anerkender også til fulde de dilemmaer, der også ligger i en sag som den her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fra Nye Borgerlige. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak for det. I udgangspunktet mener Nye Borgerlige, at en mere smidig sagsbehandling kan være nødvendig i staten, regionerne og kommunerne, også i forhold til risiko for oversvømmelser og kysterosion. Således kunne kommunale langsigtede fællesprojekter hurtigere gennemføres. Men læser man høringssvarene igennem til det her lovforslag, er der ikke begejstring.

De indkomne høringssvar udtrykker bekymring og betænkelighed ved lovforslaget i forhold til formålet om afskæring af klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse. Generelt finder høringsparterne, eksperter fra såvel Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Danmarks Naturfredningsforening, lovforslaget betænkeligt, både ud fra en retssikkerhedsbetragtning og ifølge internationale og EU-retlige forpligtelser.

Derfor mener jeg, at lovforslaget strider – det er jo også blevet omtalt i dag – mod den danske tradition om en let og økonomisk rimelig adgang til at få prøvet myndighedsafgørelser. Lovforslaget vil berøre borgere og interesseorganisationer, som ikke kan få prøvet myndigheders afgørelser ved en klageinstans. Lovforslagets afskæring af klageadgang kan være udfordrende for retssikkerheden. Lovforslaget medfører, at en klage ikke kan blive prøvet, medmindre den indbringes for domstolene, og det kan jo være forbundet med store omkostninger for borgerne.

Nye Borgerliges afvejning af de forhold gør, at vi ikke kan støtte lovforslag nr. L 132.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Gjerskov.

Tak for det. Jeg synes naturligvis, det er ærgerligt, at Nye Borgerlige ikke kan støtte det her forslag. Men det, jeg kan høre, er det med det hensyn, som vi andre – alle ordførere i dag – vel egentlig har nævnt, nemlig hensynet til borgernes rettigheder. Og det vejer åbenbart rigtig tungt – eller i hvert fald tungere hos Nye Borgerlige – men hvad så med problemet? Har Nye Borgerlige så et forslag til, hvad vi gør? De her mennesker står med risikoen for at blive oversvømmet igen, der er ikke noget dige, alt er gået op i hat og briller, maskinerne er standset; hvad vil Nye Borgerlige så gøre?

Ordføreren.

Jamen hvis det er et spørgsmål om, at det her har været på vej i 7 år, så kan det vel ikke være klageadgangen, der har været afgørende for, at det ikke er blevet gennemført – og hvis det er det, må man jo se på, om man ikke kan prøve at få en hastebehandling af de her klager igennem frem for at afskære mulighederne for borgerne.

Fru Mette Gjerskov.

Jeg hører et meget bureaukratisk svar. Det her handler om, at der skal træffes nogle beslutninger, for hvis man bare gør, som man plejer, så er der stadig væk ikke noget dige. Så spørgsmålet er: Hvad er det, Nye Borgerlige vil gøre helt konkret?

Værsgo.

Som jeg siger: Hvis det er klageadgangen, der er problemet i forhold til at få det her gennemført, så må man prøve at få hastebehandlet klagerne i stedet for at afskære muligheden for, at borgerne kan få foretaget en behandling. Det må jo også være en mulighed, at man kan gøre det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Henrik Dahl, værsgo.

Tak for ordet. Tietgens Ærgrelse er øgenavnet på den matrikel, der ligger på Store Kongensgade 84. Her var sagen den, at C.F. Tietgen ikke kunne få lov til at købe det sidste stykke jord, der indgik i hans storslåede plan for at færdiggøre Marmorkirken og udbygge kvarteret rundt om Marmorkirken. Det stykke jord var ikke til salg, og selv om Tietgen var en af sin tids mægtigeste mænd, var ejeren af jordstykket altså hverken til at hugge eller stikke i. Danmark er et retssamfund, så det her lille stykke jord rundt om Marmorkirken blev aldrig nogensinde bebygget efter den plan, som Tietgen havde lagt. Det synes jeg sådan set er godt, fordi det jo viser, at Danmark er et retssamfund, og at de store ikke nødvendigvis kan komme og tryne de små. Det er godt, at vi har indrettet os på den måde.

På den anden side har jeg det her problem, som det her lovforslag handler om, bogstavelig talt inde på livet dagligt, eller i hvert fald når jeg er hjemme i Ribe, hvor jeg bor. I Ribe ligger noget, som hedder Stormflodssøjlen, og Stormflodssøjlen er en træpæl med nogle kobberringe omkring, der viser, hvor højt vandet kunne stå inde i Ribe, før vi fik bygget digerne, som er ca. 6 meter høje og ligger ude ved Vadehavet, for lidt over 100 år siden. Den alvorligeste storm var i 1634. Den bronzering står altså et par meter over, så høj som jeg er, men der er altså også nogle mindre stormfloder, hvor vandet også står langt over min personlige højde, og jeg er trods alt 1 m og 85 cm høj. Så det er naturkatastrofer, vi taler om at afværge her. Det er ikke våde fødder. Det er tabte menneskeliv. Det er milliarder af kroner i værdier, som kan gå tabt ved de her naturkatastrofer.

Ovre i Ribe, hvor jeg bor, er der ikke nogen, der er kede af at bo bag ved en 6 meter høj jordvold. Vi er faktisk rigtig glade for det. Jeg har selv alderen til at kunne huske nogle af de værste stormfloder de sidste 50 år: den i 1976 og den i 1981. Da stod vandet simpelt hen helt oppe til kanten af havdiget, og dele af Rømødæmningen blev skyllet i havet og måtte rekonstrueres bagefter. Det er alvorlige ting, vi taler om. Så selvfølgelig skal vi finde en balance imellem den private ejendomsret og beskyttelsen af meget store samfundsværdier og menneskelige værdier i forhold til naturkatastrofer. Men der må det almene hensyn til at beskytte imod naturkatastrofer selvfølgelige veje rigtig tungt, som alle mennesker i den del af Danmark, hvor jeg selv bor, anerkender. Som politiker, og det tror jeg har tilfælles med alle jer, der sidder her, har man i tidens løb hørt mange besynderlige synspunkter, men jeg har aldrig hørt det synspunkt, at digerne ude ved Vadehavet skulle rives ned. Jeg har simpelt hen ikke mødt et menneske, som mente, at det kunne være en fantastisk idé. Og som sagt: I lighed med jer, mine kære kolleger, har jeg hørt mange underlige synspunkter mellem år og dag.

Vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget her og er glade for, at de gode borgere i Jyllinge nu kan sove mere trygt, når projektet om forhåbentlig ikke alt for lang tid bliver færdigt. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Alternativet, hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Her i Alternativet er vi blandt de mennesker, som heller ikke vil have digerne ved Vadehavet revet ned. Og i Alternativet er vi også med i den her stemmeaftale, og vi vil også støtte, at man i særlige tilfælde kan afskære klageadgang i forhold til kystbeskyttelsesprojekter.

Men det er jo klart, at det jo er baseret på enkelte sager, og det er noget, som er utrolig vigtigt, altså at det kun virker på det, der skal virke på. Så derfor giver jeg fru Zenia Stampe ret i, at det her skal formuleres utrolig præcist, så det ikke kan bruges på ting, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende det til. Jeg synes også, det kunne være interessant med en solnedgangsklausul, måske, eller et genbesøg om måske 2-4 år og prøve at finde ud af, om det er et problem, der bliver ved med at være der. Og hvis det er det, så skal det selvfølgelig forlænges.

Så vi støtter selvfølgelig den her aftale, og så arbejder vi videre på det beslutningsforslag, som vi i sin tid fremsatte sammen med Enhedslisten, om at lave et nationalt kystråd og en kystfond med en årlig bevilling til at prioritere at gennemføre kystsikringsprojekter efter objektive og faglige kriterier. Men Alternativet stemmer for.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så nu er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at sige stor tak for den brede opbakning, som der er til det her lovforslag og også til intentionen om at forhindre, at større kystbeskyttelsesprojekter trækker i langdrag på grund af klagesager. Og det gælder jo en lang række partier, som er en del af den her aftale – SF, Radikale, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance – og også en særlig tak til Socialdemokratiets ordfører, som har haft mig med ude på besøg i Jyllinge Nordmark. Jeg tror, det gjorde et rigtig stort indtryk på os begge to – du har været der mange gange – at møde nogle af de familier, som oplever, når det har så store konsekvenser for borgere, ikke bare økonomiske, men også menneskelige, at blive ramt af de her oversvømmelser.

Derfor er jeg virkelig glad for, at det også i en svær sag kan lykkes os her i Folketinget at have et bredt flertal, som ønsker at fjerne en af de barrierer, som der er for klimatilpasning, og som kommunerne oplever aktuelt i forhold til at komme videre med de her større og meget vigtige kystbeskyttelsesprojekter.

De mange oversvømmelser, som har været i efteråret og vinteren i den seneste tid, er jo bare en påmindelse om, at klimaforandringerne og behovet for at give kommunerne en bedre mulighed for at gennemføre nødvendige og effektive tiltag, er der. Og med lovforslaget sikrer vi så, at kystbeskyttelse, der beskytter en større gruppe borgere, de såkaldte kommunale fællesprojekter, kan gennemføres effektivt og uden unødig lang ventetid. Så det er vigtigt, at kommunerne får de rigtige redskaber til at etablere helhedsorienterede langsigtede tiltag imod klimaforandringerne.

Forslaget indebærer – og det er jo også det, der er blevet understreget mange gange her i salen – at det i helt særlige tilfælde skal være muligt at afskære klageadgangen over kommunernes afgørelser i sager om kommunale fællesprojekter. Konkret betyder lovforslaget, at miljøministeren henholdsvis erhvervsministeren kan træffe afgørelse om at afskære klagemuligheden efter både kystbeskyttelsesloven, planloven og miljøvurderingsloven under opfyldelse af nogle særlige betingelser, hvis kommunen søger om det.

Endelig foreslås, at klager over en eventuel ekspropriation i forbindelse med etablering af kystbeskyttelse ikke tillægges opsættende virkning i sager, hvor der træffes afgørelse om at afskære klage over tilladelsen til kystbeskyttelse. Det betyder med andre ord, at der fortsat – og det er vigtigt at sige – er de samme muligheder for at klage over ekspropriation som i dag, men at det bliver muligt at iværksætte nødvendige tiltag med det samme.

Vi er som regering optaget af, at retssikkerheden ikke trædes under fode, og at det kun er i de her helt særlige tilfælde, at en ansøgning om afskæring af klageadgang vil kunne imødekommes. Men i de situationer, hvor der er en sandsynlighed for gentagne oversvømmelser eller vedvarende erosion, og hvor havet tager kysten inden for en kort årrække, er det afgørende, at der er mulighed for at iværksætte nødvendige klimatilpasningstiltag hurtigt. Dermed skal det indgå i vurderingen, hvor mange borgere og ejendomme der vil blive berørt af en mulig hændelse, hvor store offentlige eller private værdier der er tale om, samt om der er fare for menneskers fysiske eller psykiske sundhed. Og endelig gælder muligheden kun for projekter, som omfatter flere ejendomme. Selv om det er vigtigt at give kommunerne bedre rammer for at gennemføre en helhedsorienteret kystbeskyttelse, er det fortsat afgørende, at hensynet til både retssikkerheden og international miljølovgivning ikke svækkes, og jeg synes, vi har fundet en rigtig god balance med det her lovforslag.

Det er udformet, så mulighederne for at afskære klageadgangen bliver en meget begrænset undtagelse til hovedreglen om fuld klageadgang, og der er som nævnt fortsat en række særlige betingelser, der skal være opfyldt. Forslaget gælder alene klageadgangen og alene i de her særlige tilfælde. Det ændrer ikke på, at kommunerne fortsat skal gennemføre den indledende sagsbehandling med inddragelse af borgere og interessenter og kort sagt følge kystbeskyttelsesloven, planloven og miljøvurderingsloven og almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Samtidig – og det synes jeg også er meget vigtigt at sige som miljøets minister – vil vægtningen af natur- og miljøhensyn ske fuldstændig som i dag. Det bliver der ikke rokket en millimeter ved. Kan der ikke gives tilladelse til kystbeskyttelse efter de nuværende regler, så kan der heller ikke efter det her forslags vedtagelse gives tilladelser. Forslaget ændrer altså ikke på vores internationale forpligtelser i medfør af habitatsdirektivet, Natura 2000, som altså fortsat skal iagttages. Der kan ikke gives tilladelse, hvis et Natura 2000-område skades, uden at man har fulgt reglerne for fravigelser af Natura 2000-beskyttelsen, herunder pligten til at underrette EU-Kommissionen. Endelig vil det fortsat være muligt at gå til domstolene og få en sag prøvet.

Så fra regeringens side arbejdes der indgående på at understøtte kommunerne i forhold til håndtering af udfordringerne med vand fra flere sider. Og det har jo også været efterlyst her i debatten, at vi arbejder videre i forhold til klimatilpasning. Det er et komplekst område, og den gode klimatilpasningsløsning er sammenhængende og helhedsorienteret.

Udfordringerne med stigende vandstand og øget nedbør er selvfølgelig ikke løst med det her lovforslag, og det er også derfor, at regeringen vil sætte arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan i gang, en plan, der sikrer en bedre koordination af indsatsen i forhold til alle kommuners håndtering af stigende havniveau, grundvand og regnmængder. Og vi vil i den forbindelse gerne have erfaringerne fra den seneste tids oversvømmelser med i det videre arbejde. Jeg har taget fat på at samle ind på erfaringerne ved besøg ude i landet og ved møder med kommuner, som er udfordret af de aktuelle oversvømmelser, og jeg vil selvfølgelige fortsætte med det. Og med de ord ser jeg frem til det videre arbejde i udvalget.

Tak til miljøministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til miljøministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.