L 130b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorvidt skattemyndighederne uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse og uden politianmeldelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0037-0077

1472101

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-

dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 130b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorvidt skattemyndighederne uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse og uden politianmeldelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre

terrordømte) (L 130):

”Kan ministeren oplyse, hvorvidt skattemyndighederne uden

mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatper-

soners bolig uden retskendelse og uden politianmeldelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:

”Af hensyn til, at Skatteforvaltningen skal kunne kontrollere,

om skatter og afgifter bliver korrekt opkrævet, angivet og afreg-

net til statskassen, er Skatteforvaltningen tillagt en række kon-

trolbeføjelser. Kontrolbeføjelserne fremgår af de enkelte skatte-

og afgiftslove, herunder momsloven, kildeskatteloven og skat-

tekontrolloven m.v.

Som udgangspunkt vil der ikke være mistanke om, at der er fo-

regået noget, som er strafbart, når Skatteforvaltningen foretager

kontrol. Formålet med Skatteforvaltningens kontrol er som

nævnt at sikre, at der sker korrekt opkrævning, angivelse og af-

regning af skatter og afgifter.

Hvis det skønnes nødvendigt, har Skatteforvaltningen til enhver

tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

den erhvervsdrivendes lokaliteter samt arbejdssteder uden for

den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der

anvendes erhvervsmæssigt, for at gennemgå regnskabsmateriale

med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for

kontrollen, jf. skattekontrollovens § 54, stk.

Ved den erhvervsdrivendes lokaliteter forstås efter gældende

praksis den ejendom og de lokaler, hvorpå eller hvori virksom-

heden drives, herunder lokaler, hvori regnskabsmateriale m.v.

opbevares. Hvis administrationen af den erhvervsdrivendes

virksomhed foregår fra privatboligen, og regnskabsmaterialet

opbevares der, har Skatteforvaltningen adgang til den del af bo-

ligen, hvorfra administrationen foregår og regnskabsmaterialet

opbevares.

Skattekontrollovens § 54, stk. 2, indeholder en lovfæstelse af, at

Skatteforvaltningen kan gennemføre kontrol på ejendommen ef-

ter samme betingelser som i stk. 1, hvis virksomheden drives fra

en ejendom, som også anvendes som bolig.

Der er alene tale om, at der vil kunne foretages kontrol i en pri-

vatbolig i tilfælde, hvor virksomheden drives eller administreres

fra boligen. Kontrollen kan alene gennemføres i den del af boli-

gen, hvorfra virksomheden administreres eller drives, og Skat-

teforvaltningen vil i forbindelse med kontrollen ikke kunne gen-

nemgå dokumenter, der ikke angår virksomheden. Bestemmel-

sen finder anvendelse i både den situation, hvor en enkelt-

mandsvirksomhed drives fra privatboligen, og i situationen,

hvor virksomheden drives i selskabsform, f.eks. et anpartssel-

skab, der drives eller administreres fra hovedanpartshaverens

privatbolig.

Derudover fastlægger retssikkerhedsloven grænsen mellem på

den ene side den forvaltningsmæssige kontrolvirksomhed, hvor

formålet er at træffe en afgørelse i henhold til lovgivningen, og

hvor udgangspunktet er, at der ikke mistanke om et strafbart for-

hold, og på den anden side den situation, hvor der er konkret

mistanke om overtrædelse af lovgivningen, hvor den strafferet-

lige efterforskning af lovovertrædelsen skal overlades til poli-

tiet.

Retssikkerhedsloven fastlægger desuden retningslinjerne for

udgående kontrol, som skal følges af alle offentlige myndighe-

der. Retssikkerhedsloven lovfæster proportionalitetsprincippet,

hvor tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Den kontrol, Skat-

teforvaltningen udfører, er et tvangsindgreb, som er omfattet af

retssikkerhedsloven.

I overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler gælder det

desuden, at uanmeldt kontrolbesøg kun gennemføres i tilfælde,

hvor det skønnes, at formålet med kontrolbesøget vil forspildes,

hvis kontrolbesøget var blevet varslet.”

Justitsministeriet bemærker, at en lang række myndigheder, herunder skat-

temyndighederne, således allerede i dag i vidt omfang har mulighed for uden

retskendelse at foretage kontrol- og tilsynsvirksomhed. Der henvises i øvrigt

til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 14 og 15 fra Folketingets Rets-

udvalg vedrørende lovforslaget.