Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189146_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0077
1476338
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvordan politiet skal føre tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren redegøre nærmere for, hvordan politiet skal føre
tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud, udover at politiet
som led i tilsynet med overholdelse af et kontaktforbud uden
retskendelse kan skaffe sig adgang til og undersøge den dømtes
bolig m.v. og undersøge breve og genstande m.v., og udover at
tilsynet med overholdelse af et opholdsforbud f.eks. kan gen-
nemføres som led i politiets almindelige patruljeringsopgaver?”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den
nærmere gennemførelse af politiets tilsyn efter den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 79 b, stk. 6, vil afhænge af, om den dømte er meddelt et
opholdsforbud og/eller et kontaktforbud. Endvidere vil det afhænge af en
konkret vurdering, om – og i givet fald i hvilken udstrækning – politiets
adgang til at føre tilsyn bør udnyttes. En række forskelligartede hensyn af
efterforskningsmæssig karakter vil således kunne tale imod, at politiet fore-
tager et tilsyn. Eksempelvis vil den dømte kunne færdes i miljøer, hvor det
ud fra en konkret vurdering findes mest hensigtsmæssigt i en periode at und-
lade at føre tilsyn med den pågældendes overholdelse af et meddelt kontakt-
forbud. Det forudsættes derfor, at politiets tilsyn med meddelte forbud af-
klares og tilrettelægges i samråd med PET.
Tilsynet skal dog i alle tilfælde udføres så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til
tilsynets formål, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 7.
Dette indebærer eksempelvis, at politiet ved gennemførelsen af tilsynet med
et meddelt kontaktforbud alene må foretage undersøgelse af den dømtes bo-
lig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Tilsvarende må politiet alene fore-
tage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, herunder compu-
tere, telefoner og andet IT-udstyr, som den dømte råder over, hvis mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Politiet vil således i den konkrete situation skulle vurdere, hvordan tilsynet
bør udføres. Samarbejder den dømte med politiet i forbindelse med gennem-
førelsen af tilsynet, vil det f.eks. ikke være nødvendigt at anvende de samme
tvangsindgreb, som hvis den dømte ikke samarbejder.
2
L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvordan politiet skal føre tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud, til justitsministeren
Det fremgår desuden af den foreslåede § 79 b, stk. 11, nr. 2, at justitsmini-
steren vil fastsætte nærmere regler om politiets gennemførelse af tilsyn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
3