L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at politiet som led i gennemførelse af tilsynet kun kan skaffe sig adgang til og undersøge den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0037-0077

1476204

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-

dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 130a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at politiet som led i gennemførelse af tilsynet kun kan skaffe sig adgang til og undersøge den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre

terrordømte) (L 130):

”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-

dringsforslag, der indebærer, at politiet som led i gennemførelse

af tilsynet kun kan skaffe sig adgang til og undersøge den døm-

tes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, samt

undersøge, medtage og undersøge indholdet af breve og andre

papirer og genstande, hvis der er en konkret mistanke om at den

dømte ikke overholder et idømt opholdsforbud eller kontaktfor-

bud, og der forinden er indhentet en retskendelse, og vil mini-

steren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et

ændringsforslag, som indebærer, at politiets gennemførelse af tilsyn med et

meddelt kontaktforbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

79 b, stk. 6, vil være omfattet af retsplejelovens regler om straffeprocessu-

elle indgreb med den konsekvens, at politiet alene kan foretage ransagning,

beslaglæggelse og brevåbning, hvis der foreligger en mistanke.

Et sådant ændringsforslag kan formuleres som anført nedenfor.

Efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget i sin nuværende ud-

formning de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier, og regeringen kan

derfor ikke støtte et ændringsforslag, der indfører et krav om, at politiets

gennemførelse af tilsyn med et meddelt kontaktforbud vil være omfattet af

retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb.

Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for en effektiv kontrol

med, at den dømte overholder et meddelt kontaktforbud med henblik på ul-

timativt at forebygge nye terrorhandlinger. Tilsynet er herved af forebyg-

gende og kontrollerende karakter, hvorfor det efter regeringens opfattelse

ikke giver mening at indsætte et krav om, at politiet alene vil kunne foretage

ransagning, beslaglæggelse og brevåbning, hvis der foreligger en konkret

mistanke om et strafbart forhold. Et sådant krav må endvidere formodes at

ville mindske den præventive effekt af kontaktforbuddet væsentligt.

Det bemærkes, at politiets gennemførelse af tilsyn med et meddelt kontakt-

forbud efter den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. pkt., vil være omfattet af rets-

sikkerhedslovens bestemmelser om forvaltningens gennemførelse af

tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, ligesom den dømte vil have adgang

til at klage over politiets dispositioner i forbindelse med gennemførelsen af

tilsyn. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil retspleje-

lovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis

den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at

have begået et strafbart forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation

som udgangspunkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage

en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.

Ændringsforslag

til

lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og

andre terrordømte) (L 130)

Af (…):

Til § 1

00)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 79 b, stk. 6,

udgår

2. og 3. pkt.

[Indsættelse af retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb]

Bemærkninger til nr. 00

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. og 3. pkt.

Det indebærer, at politiet alene vil kunne foretage ransagning, beslaglæg-

gelse og brevåbning som led i gennemførelsen af tilsynet med et meddelt

kontaktforbud efter retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb.

Det vil således bl.a. være en betingelse, at der foreligger en konkret mistanke

om et strafbart forhold, f.eks. mistanke om at den dømte har overtrådt kon-

taktforbuddet.

Forslaget indebærer, at politiet alene kan skaffe sig adgang til den dømtes

bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersø-

gelse efter reglerne om ransagning i retsplejelovens kapitel 73.

Der sondres i retsplejelovens § 793 mellem på den ene side ransagning af

boliger, husrum, dokumenter, papirer og lignende, samt indholdet af aflåste

genstande, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1, og på den anden side andre gen-

stande samt lokaliteter uden for husrum, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt

har rådighed over, må kun foretages, hvis den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,

og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-

ningen, jf. § 794, stk. 1. Ved ransagning omfattet af § 793, stk. 1, nr. 1, dvs.

bl.a. af boliger og andre husrum, kræves tillige, enten at sagen angår en lo-

vovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er be-

stemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslag-

lægges, kan findes ved ransagningen, jf. § 794, stk. 2.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der

ikke er mistænkt, har rådighed over, kan ske med samtykke fra den pågæl-

dende. I så fald er ransagningen i medfør af § 795, stk. 1, 1. pkt., ikke om-

fattet af retsplejelovens kapitel om ransagning. Er der ikke givet samtykke,

kan ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person,

der ikke er mistænkt, har rådighed over, kun ske, såfremt efterforskningen

vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, og

der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan

beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. § 795, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget indebærer endvidere, at politiet alene kan foretage undersøgelse

af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og om

nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold ef-

ter reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 og reglerne om

indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71.

Beslaglæggelse kan efter retsplejelovens § 801, stk. 1, foretages 1) til sikring

af bevismidler, 2) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,

konfiskation og bøde, 3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering

eller erstatning og 4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.

Der sondres mellem genstande, som en mistænkt har rådighed over, og gods,

som en mistænkt ejer, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1 og 2. Efter bestem-

melsens stk. 3 kan breve dog alene udleveres efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 71, jf. nærmere nedenfor.

Beslaglæggelse af genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan ske,

såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-

delse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at gen-

standen kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller ved lovovertrædel-

sen er frataget nogen, som kan kræve den tilbage, jf. retsplejelovens § 802,

stk. 1.

Beslaglæggelse af gods, som en mistænkt ejer, kan ske, såfremt den pågæl-

dende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er under-

givet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det

offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskationskrav efter straffelovens

§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, og § 77 a,

2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav om erstatning i sagen, jf. retspleje-

lovens § 802, stk. 2.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at åbne og gøre sig bekendt med

indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) kan

alene ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, jf. lovens § 780, stk. 1,

nr. 5.

Brevåbning må kun foretages, såfremt der er bestemte grunde til at antage,

at der gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,

indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen

og efterforskningen bl.a. angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens ka-

pitel 12 eller 13, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1. Brevåbning kan desuden

foretages, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at der i for-

sendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbry-

delse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.

Der gælder for både ransagning, beslaglæggelse og brevåbning et propor-

tionalitetsprincip, jf. henholdsvis retsplejelovens § 797, § 805 og § 782.

Afgørelse om ransagning vedrørende de i § 793, stk. 1, nr. 2, nævnte gen-

stande eller lokaliteter, som en mistænkt har rådighed over, træffes af poli-

tiet, jf. retsplejelovens § 796, stk. 1. Endvidere kan politiet træffe beslutning

om at foretage ransagningen, hvis den mistænkte, hvis husrum, lokaliteter

eller genstande ransagningen retter sig mod, meddeler skriftligt samtykke

hertil, jf. § 796, stk. 5.

I andre tilfælde træffes afgørelse om ransagning ved rettens kendelse, jf. §

796, stk. 2. Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagningen,

såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle af-

ventes, jf. § 796, stk. 3. I disse tilfælde forelægger politiet, hvis den, hvis

husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod, fremsætter

anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer sagen for retten,

der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Afgørelse om beslaglæggelse og brevåbning træffes af retten ved kendelse,

jf. henholdsvis retsplejelovens § 806, stk. 2, og § 783, stk. 1. Som ved

ransagning kan afgørelsen dog træffes af politiet, hvis indgrebets øjemed

ellers ville forspildes, jf. henholdsvis § 807, stk. 4 og § 783, stk. 4.