Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189115_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Thorn
2020-0037-0077
1476701
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om udarbejdelse af en årlig redegørelse til Folketinget om anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud og om omfanget og indholdet af politiets tilsyn med de dømte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren udarbejde en årlig redegørelse til Folketinget om
anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud og om omfanget
og indholdet af politiets tilsyn med de dømte, herunder om sam-
menhængen mellem tilfældighedsfund, der er tilvejebragt ved
tvangsindgreb under udførelse af tilsyn, og efterfølgende sigtelser
for overtrædelser af straffeloven m.v.?”
Svar:
Retsplejelovens §§ 789 og 800 regulerer anvendelsen af såkaldte tilfældig-
hedsfund, dvs. situationer, hvor politiet ved et straffeprocessuelt tvangsind-
greb får kendskab til oplysninger om en lovovertrædelse, som ikke har dan-
net og heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.
Udgangspunktet i bestemmelserne er, at tilfældighedsfund kan anvendes
som led i politiets videre efterforskning af den pågældende lovovertrædelse,
men ikke som bevis i retten, hvis ikke lovovertrædelsen i sig selv kunne
danne grundlag for tvangsindgrebet. Det er dog muligt at anvende tilfældig-
hedsfund som bevis i retten, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt,
jf. § 789, stk. 3, og § 800, stk. 2.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslagets bestemmelse om tilsyn
ikke rejser spørgsmål i relation til retsplejelovens regler om tilfældigheds-
fund.
Formålet med politiets tilsyn efter den foreslåede § 79 b, stk. 6, er således
at kontrollere, at den dømte overholder et meddelt forbud. Tilsynet er herved
af forebyggende og kontrollerende karakter, og de indgreb, der foretages
som led i tilsynets gennemførelse, har ikke karakter af straffeprocessuelle
tvangsindgreb.
Det bemærkes, at politiets gennemførelse af tilsyn med et meddelt kontakt-
forbud vil være omfattet af retssikkerhedsloven, jf. lovens § 1. Dette inde-
bærer, at retssikkerhedslovens bestemmelser om forvaltningens gennemfø-
relse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen skal iagttages i forbindelse
med gennemførelsen af tilsynet.
Det følger i den forbindelse navnlig af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at
2
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om udarbejdelse af en årlig redegørelse til Folketinget om anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud og om omfanget og indholdet af politiets tilsyn med de dømte, til justitsministeren
hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for
at have begået et strafbart forhold, kan tvangsindgreb over for den dømte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om
strafferetsplejen. En rimelig begrundet mistanke vil f.eks. kunne foreligge,
hvis politiet forud for eller i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet bli-
ver bekendt med oplysninger på den dømtes computer, telefon eller andet
IT-udstyr, der baseret på indhold og kontekst indikerer, at den pågældende
har haft korrespondance med en eller flere personer omfattet af kontaktfor-
buddet.
Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt skulle indhente en ret-
skendelse for at kunne foretage eksempelvis en ransagning af den dømtes
computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed for-
spildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Jeg finder på den baggrund ikke, at det er relevant at udarbejde en årlig re-
degørelse for sammenhængen mellem tilfældighedsfund tilvejebragt i for-
bindelse med gennemførelsen af tilsyn efter der foreslåede bestemmelse i §
79 b, stk. 6, og efterfølgende sigtelser for straffelovsovertrædelser mv.
3